1. 2

    Parlamentet taber kamp om netrettigheder

    1. november 2009.

    Franskmænd kan for fremtiden risikere fængsel for ulovligt at hente film og musik på internettet. Sådan er udsigterne, efter EU-Parlamentets ellers ihærdige politikere har besluttet sig for at lade de franske myndigheder køre den hårde linje over for internetpirateri. Det skriver EUobserver.com.

    Netpiraterne har lidt et sviende nederlag, efter EU's folkevalgte har opgivet at kæmpe imod en ny lov i Frankrig, der gør det muligt med fængselsstraf for ulovlig fildeling. Foto: wikimedia.org

    Netpiraterne har lidt et sviende nederlag, efter EU's folkevalgte har opgivet kampen imod en ny lov i Frankrig, der gør det muligt at kappe internettet eller fængselsstraffe borgere for ulovlig fildeling. Foto: wikimedia.org

    Frankrig er netop nu i gang med at indføre 3-strikes-and-out-reglen, der skal kappe internetforbindelsen til borgere, der gentagne gange ulovligt henter materiale i cyberspace. EU-Parlamentet har ellers hele to gange banket i bordet og krævet – som et led i vedtagelsen af telekompakken – at sådanne indgreb skal for en domstol. Det krav afstår parlamentets forhandlere fra nu, efter hårdt pres fra EU’s medlemslande i Rådet. Alternativet kunne meget vel have været, at hele telekompakken ville blive tabt på gulvet.

    Når EU ZOO finder sagen værd at nævne, så er det fordi, spørgsmålet rummer så mange klassiske EU-dilemmaer:

    • Sagen har drejet sig om rettigheder. EU-Parlamentet forsøgte at gøre retten til internetadgang lig med retten til ytringsfrihed. Det er set før, og vi kommer til at se det igen – at EU’s folkevalgte forsvarer rettigheder, som nogle medlemslande knurrer over.
    • Sagen fortæller noget om styrkeforholdene i EU. Frankrig er det store land, der nægter at give sig for EU-parlamentarikernes krav. Danmark var et af de lande, der arbejdede for at få EU-Parlamentets krav med i telekompakken, men videnskabsminister Helge Sander lod ikke til at være specielt engageret i spørgsmålet – nok fordi Frankrig modsatte sig.
    • Sagen er kompleks og uigennemskuelig. Telekompakken er en stor teknisk lovpakke, der nu er i tredje læsning. Undervejs har den været taget som gidsel i en politisk kamp mellem EU-institutionerne. Forhandlingerne har fundet sted i lukkede møder mellem parlamentets og Rådets forhandlere, så det har været vanskeligt for pressen og borgere at få overblik og at følge med.

    Hvis du vil have et overblik over sagen, kan du læse om den hos internetavisen Comon.dk. Og hvis du vil gå dybere ind i sagen, kan EU ZOO anbefale de franske internetaktivister La Quadrature du Net (advarsel: farvet).

  2. 1

    Fotografer advarer mod EU-konkurrence

    6. august 2009.

    Prisen til vinderen af en ny fotokonkurrence, som EU-Kommissionen står bag,  er 5000 euro, altså 37. 250 kroner. Men alle, der sender billeder ind, tillader samtidig, at EU-Kommissionen frit må bruge billederne til markedsføring.

    Det får Pressefotografforbundets formand, Lars Lindskov, til at fraråde sine medlemmer at deltage. Det skriver Journalisten.dk.

    Det er helt i orden, at vinderbillederne publiceres. Men når alt indsendt materiale frit kan offentliggøres, så bryder jeg mig ikke om det. Hvis de vil bruge flere billeder, så må de aftale det med fotografen bagefter og finde en pris, siger han.

    Læs mere om konkurrencen “Imagine a new world” her.

  3. EU angriber omstridt Facebook-regel

    26. marts 2009.

    Borgerne har ret til ytringsfrihed og privatliv på internettet og skal derfor have en grundlov for internettet.

    Det mener EU-Parlamentet, der i en ny betænkning blandt andet går i rette med den omstridte regel, som for godt et år siden skabte furore blandt brugerne af Facebook. Hvis en bruger dengang ville slippe ud af det sociale netværkssite, så kunne man ikke få slettet sine oplysninger. Facebook, der efter polemikken bøjede sig for forbrugernes krav, beholdt tidligere oplysningerne i firmaets gemmer.

    I betænkningen, som parlamentet vedtog torsdag, kræver EU-politikerne, at personer skal kunne bede firmaer om at slette personrelaterede oplysninger fra databaser.

    Der er dog mange andre faldgruber på internettet, mener parlamentet. Derfor kræver EU-parlamentarikerne, at forbrugerne får en form for grundlov for internettet, hvor de en gang for alle får beskyttet retten til privatliv og ytringsfrihed. Samtidig efterspørger de folkevalgte en grundig indsats mod kriminalitet på internettet.

    Forslaget er også et indspark i et slagsmål, der har bredt sig fra Frankrig til EU. Det drejer sig om den såkaldte three-strikes-model, der pålægger internetselskaber som TDC automatisk at tage internetadgangen fra pirater, der tre gange har hentet eksempelvis musik og film ulovligt på nettet.

    De franske politikere besluttede at indføre three strikes, og som svar forsøgte EU’s folkevalgte at gøre modellen praktisk taget umulig. EU-Parlamentet foreslog i forbindelse med EU’s telekompakke at forbyde stater at blokere borgernes internetadgang, medmindre en retsinstans nikker ja.

    Parlamentet havde ikke i første omgang held med at forpurre de franske planer, eftersom EU’s regeringer sagde nej til at give forbrugerne den nye rettighed. Et af franskmændenes modargumenter er, at rettigheden ikke hører hjemme i en telekompakke, der mest handler om tekniske detaljer omkring telenettet i Europa.

    I forslaget til en internetgrundlov ønsker parlamentet, at straffen for ulovligt at kopiere ophavsretsligt beskyttet materieale står i “rimeligt forhold” til forbrydelsen. Parlamentet nævner dog ikke specifikt three-strikes-modellen. Samtidig siger politikerne, at offentlige myndigheder kan beordre begrænsninger i borgernes rettigheder, hvis det stemmer overens med loven. Således ønsker politikerne eksempelvis at bekæmpe opfordringer til terroraktioner.

    EU-Parlamentet kan ikke selv lave lovforslag i EU, så i stedet har den græske socialdemokrat Stavros Lambrinidis lavet betænkningen, der opfordrer til at få et regelsæt med rettigheder på internettet. Nu er det op til EU-landene at diskutere internetgrundloven. Parlamentet lægger op til, at grundloven kan være ikke-bindende.