1. Messerschmidt er god til vennetjenester

    6. august 2009.

    Der er ikke noget i vejen med at bruge sin godt begavede hjerne, men Morten Messerschmidt, medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti har bragt sig selv i uføre ved at bruge sin magt til vennetjenester.

    Først skrev Politiken, at Morten Messerschidt har skrevet til Udlandsvaccinationen for at få en af de knappe vacciner mod den berygtede influenza H1N1 til sig selv og sin kæreste, bakkesangeringen Dot Wessman. Hans argument var, at han besidder et hverv, hvor han rejser meget. Han vil gerne kunne opretholde sin arbejdsindsats, skrev han. Han forklarer selv, at han havde misforstået reglerne. Han troede, at alle i en særlig risikogruppe kunne få en vaccine, men det er kun svagelige og personer i vigtige samfundsmæssige erhverv, såsom buschauffører og sundhedspersonale, der kan få vaccinen, skriver Berlingske Tidende.

    Den næste vennetjeneste handler om en rutsjebane, som kæresten og hendes familie har opført på Dyrehavsbakken. DR Nyheder skriver, at Morten Messerschmidt på kærestens vegne skrev til Lyngby-Tårbæk Kommune for at fremskynde en byggetilladelse. Morten Messerschmidt kaldte det i brevet “stærkt kritisk”, at Lyngby-Taarbæk Kommune har udskudt godkendelsen af rutschebanen. Samme dag giver kommunen en bygge- og gravetilladelse. Lyngy-Taarbæks borgmester, Rolf Aagard Svendsen, afviser, at tilladelsen blev givet, fordi Messerschmidt pressede på. Det var sagens substans, der gjorde udfaldet, siger han.

    Morten Messerschmidt selv afviser, at der er noget i vejen.

    Hvis nogle af mine venner kommer og beder om juridisk bistand til en sag, så hjælper jeg dem. Det synes jeg er helt naturligt. Man skal jo ikke være afskåret fra at foretage sig andet end politik, fordi man er medlem af Folketinget, siger Morten Messerschmidt til DR Nyheder.

    Hvis det er så naturligt, at en politiker hjælper sine venner på den måde, så er det interessant, at der ikke kommer flere af den slags sager frem i lyset. Enten er det ikke naturligt, eller også er der mange – journalister og embedsmænd – der er ekstra kritiske over for Messerschmidt.

  2. 3

    Messerschmidt fik ikke sine hedeste ønsker opfyldt

    14. juli 2009.

    Morten Messerschmidt har forhandlet sig frem til en taburet i begge sine ønskeudvalg, skriver Politiken. Men så har han skiftet yndlingsudvalg siden valget!

    EU ZOO vil starte med at understrege, at det faktisk er et ok forhandlingsresultat for Messerschmidt, der uden tvivl kan kæmpe for sine politiske mål i de to udvalg og med den næstformandspost i sin gruppe, han står til at få.

    Men når Politiken.dk skriver, at de to udvalg, Indre Marked- og Forfatningsudvalget, er hans to drømmeudvalg, er der noget, der slet ikke stemmer.

    Morten Messerschmidt (DF) kan efter al sandsynlighed sætte sig i sine to ønskeudvalg i Europaparlamentet, skriver Politiken.dk.

    Kort før valget lavede EU ZOO en rundspørge til alle danske EU-kandidater, hvor de skulle skrive deres to ønskeudvalg til os. Resultaterne kan du se i letlæseligt pdf-layout her. Dengang ville Morten Messerschmidt i Indre Marked-udvalget og Retsudvalget – altså ikke Forfatningsudvalget. Han uddybede oven i købet sine ønskeudvalg således:

    1. Indre Marked. Stadig mere af EUs regulering stammer fra indre marked, for eksempel EF-domstolens udfald imod vores udlændingepolitik. Hvis vi skal vende denne udvikling og fremover sikre, at EU blander sig i mindre, må skeptikerne som jeg ind markedet for indre marked. Derfor er det min førsteprioritet.

    2. Retsudvalget. Nedlæggelsen af den nationale grænsekontrol har givet de kriminelle frit spil. Narko, våben og menneskehandel blomstrer som aldrig før. Derfor må EUs fatale politik vendes og landene have mulighed for at bevogte deres grænser ligesom inden 2001. Samtidig skal vi sikre en bedre koordinering af indsatsen imod de kriminelle. Derfor er legal affairs min andenprioritet.

    Det virker fjollet, hvis Morten Messerschmidt allerede har skiftet mening om grænsekontrol. Det er mere sandsynligt, at han har haft flere udvalg i kikkerten, men ikke har kunnet få begge sine drømmeudvalg, og derfor har grebet det næstbedste – forfatningsudvalget.

  3. 5

    Messerschmidts fordrejede forsvarstale

    9. juli 2009.

    Morten Messerschmidt fyrer spredehagl mod medier, kommentatorer og politiske fjender i en forsvarstale på DFs hjemmeside. Men argumenterne holder slet ikke vand ved et nærmere eftersyn.

    Morten Messerschmidt skyder sig selv i foden - med spredehagl. (foto: Dansk Folkeparti)

    Morten Messerschmidt skuffer fælt med retoriske fejl i en forsvarstale på Dansk Folkepartis hjemmeside, der skulle gå i kødet på medier og meningsdannere. (Foto: Dansk Folkeparti)

    Det er svært at være Morten Messerschmidt (DF). Nu har han lige fået et kanonvalg til EU-Parlamentet, men medierne bider ham stadig i haserne. Senest har overskrifterne fortalt, at han er blevet afvist af den EU-kritiske konservative gruppe i parlamentet, fordi han var for ekstrem. Og bagefter har pressen udnævnt den gruppe, han faktisk er kommet med i, til at være højrenationalistisk.

    Men det finder Messerschmidt sig ikke i, og han har kastet sig ud i et frontalt modangreb. Den slags plejer at være interessant. Han er blandt politiske modstandere frygtet for sit retoriske talent, og hans talegaver var en af årsagerne til hans flotte personvalg – og til at han blev udnævnt til valgets vinder af EU ZOO.

    Under overskriften ‘Kommentatorernes fordrejninger‘ på Dansk Folkepartis hjemmeside skyder Messerschmidt nu med skarpt på både medier, kommentatorer og politiske modstandere. Men argumenterne er et sørgeligt eksempel på fordrejet retorik.

    Kort fortalt skriver Morten Messerschmidt, at medier og kommentatorer tager fejl, når de kalder hans nye gruppe højrenationalistisk. Han hiver herefter de to suverænt største partier i den nye gruppe frem:

    - Det største parti i den nye gruppe er britiske UKIP (United Kingdom Independence Party) med 13 medlemmer. Morten Messerschmidt skriver, at medierne har kaldt dem højrenationalistiske – og at det er forkert, fordi det ikke er højrenationalistisk at være imod EU:

    UKIP ønsker rigtigt nok sit land ud af EU. Men er det et højrenationalistisk synspunkt? Det vil Folkebevægelsens Søren Søndergaard, der i sin tid var MF for Enhedslisten, nok blive ked af at høre. I hele det politiske landskab findes folk, der ønsker Danmark ud af EU. At kalde det ”højrenationalistisk”, er ganske enkelt tåbeligt.

    Det har Messerschmidt ret i. Men det er en logisk fejlslutning i hans indlæg, for UKIP kaldes ikke højrenationalistiske, FORDI de er imod EU. De kaldes højrenationalistiske på grund af deres ultrastramme immigrationspolitik og deres retorik om fædrelandet Storbritannien. Det er fjollet, at Messerschmidt ikke inddrager det i sin argumentation. I øvrigt har medlemmer af UKIP selv kaldt sig for ‘nationalkonservative’, og UKIP’s økonomiske politik samt syn på staten og individet er typisk højreorienteret.

    - Det næststørste parti i den nye gruppe er italienske Liga Nord med 9 medlemmer. Morten Messerschmidt skriver, at medierne har kaldt dem ekstreme – og at det er forkert, for hvis det er rigtigt, er alle partier i folketinget undtagen Dansk Folkeparti ekstreme:

    De (Liga Nord, red.) ønsker nemlig mere selvstyre i Norditalien og en konfederation med det øvrige Italien. Men hvis selvstændighed er ekstremt, har vi et ekstremt flertal på Christiansborg. Her har alle partier uden for Dansk Folkeparti nemlig givet Kosovo selvstændighed fra Serbien. Det er langt mere vidtgående end, hvad Liga Nord ønsker.

    Om folketinget er mere vidtgående end Liga Nord, vil EU ZOO ikke spekulere i. Men det er et klassisk stråmandsargument, når Messerschmidt skyder kommentatorer og medier i skoene, at det er på grund af Liga Nords selvstændighedskamp, at de kaldes ‘ekstreme’ eller ‘højrenationalistiske’. Det skyldes deres indstilling til flygtninge og immigration. Formanden har ifølge Wikipedia blandt andet omtalt afrikanske flygtninge som “bingo-bongoer”, og han har foreslået at åbne ild mod de bådflygtninge, der kommer over Middelhavet til Italien.

    Forsvarstalen er en lang udenomssnak, hvor Messerschmidt svarer på noget helt andet end det, der er blevet sagt. Det er ærgeligt, for hans afsluttende pointe er rent faktisk interessant. For hvem af de danske MEP’er får reelt mest indflydelse i det nye parlament?

    Det kan godt være, at EFD-gruppen ikke er den største i Europaparlamentet. Til gengæld indtager Dansk Folkeparti en central og magtfuld position, efter at jeg som led i forhandlingerne er blevet næstformand for gruppen. Jeg ser frem til at høre, hvordan Jens Rohde og Bendt Bendtsen vil slå igennem i grupper, hvor deres kollegaer tilsyneladende dårligt har opdaget, at de er valgt.

  4. 5

    Parlamentet har fået ny magthund

    23. juni 2009.

    EU-Parlamentet skal nok byde på nye takter og god underholdning i den kommende mandatperiode, efter en ny EU-kritisk gruppe i denne uge blev sammensat. Gruppen rummer 55 medlemmer og tegner til at blive parlamentets fjerdestørste gruppe.

    De engelske konservative, the tories, udgør med 26 mandater hjørnestenen i gruppen. Briterne er fortørnede over, at deres oprindelige gruppe, den konservative EPP-ED, går ind for dannelsen af en føderation, en slags EU’s forenede stater. Så torierne brød ud.

    Daniel Hannan er en af de britiske konservative, der har været i strid med resten af den europæiske familie. (Foto: Mises Youth Club)

    Daniel Hannan er en af de britiske konservative, der har været i strid med resten af den europæiske, konservative familie. (Foto: Mises Youth Club)

    Medvirkende til briternes exit var en sag fra sidste år. En af de britiske konservative, Daniel Hannan, skabte røre i parlamentet, da han for knap to år siden anklagede parlamentets flertal for at knægte parlamentets egne regler. I samme åndedrag sammenlignede han metoden – under tyskeren og gruppefællen Hans-Gert Pötterings ledelse – med Hitlers fremgangsmåde i 1933. Lederen af EPP-ED, Joseph Daul, tog derefter initiativ til at smide Daniel Hannan ud af den konservative gruppe. I februar 2008 fik han sparket. En af årsagerne var desuden, at Daniel Hannan – til stor utilfredshed for mange af de øvrige konservative – plæderede for en folkeafstemning om Lissabon-traktaten.

    Den nye gruppe kan få en magtfuld stilling i parlamentet. Godt nok har europæiske ledere, eksempelvis Tysklands bundeskansler Angela Merkel, ifølge The Daily Telegraph advaret de britiske eks-fæller om, at de risikerer at blive sat uden for indflydelse. Til gengæld er det ikke utænkeligt, at de kan levere de sidste mandater, der kan give et smalt borgerligt flertal i parlamentet. Det er endnu vanskeligt at få hånd på en brugbar oversigt over mandatfordelingen.

    Apropos magt, så er polakkerne fra Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) det andenstørste parti i den nydannede gruppe. “Anden“, som Polens præsident Lech Kaczyński bliver kaldt, er fra dette parti. PiS er kendt for at være værdikonservativt, og lederen af partiet, tvillingebroderen og tidligere premierminister Jaroslaw har talt for at diskriminere homoseksuelle. Men samtidig er de polske borgerlige kendt for lysten til at indtage en større rolle i Europa. Det kom til udtryk, da Polen satte sig selv i spidsen for østeuropæernes forsøg på at få gunstigere vilkår under klimaforhandlingerne op til EU-topmødet for et halvt år siden.

    Så vidt EU ZOO har registreret, har den danske presse blot nævnt, at Morten Messerschmidt (DF) ikke er at finde blandt gruppens 55 medlemmer. En centralt placeret kilde har tidligere sagt til Ritzau, at Messerschmidt ikke er velkommen. Det bekræfter Financial Times, skriver Politiken.

    På sin blog siger Daniel Hannan, at torierne har fundet sammen med “moderate centrum-højre partier”.

    Den nye gruppe, der bærer navnet “European Conservatives and Reformists Group”, ligger stadig i forhandlinger med andre uafhængige parlamentarikere om at melde sig under partiets paroler, skriver EUobserver.com.

    Om ikke en magthund, så lader det til at en ny vagthund i parlamentet er født.

  5. 4

    Valgets vindere og tabere

    11. juni 2009.

    Det er lidt sent at komme med et bud på valgets vindere og tabere. Det er jo gerne lige efter valget, alle står på spring for at udråbe dem. Men her kommer ranglisten, som EU ZOO ser den.

    Vi har især kigget på partier og listers egne (og vores) forventninger forud for valget, og vi har brugt mandatfordelingen som pegepind.

    Taberne først, vinderne til sidst:

    1. Radikale. De havde højst sandsynligt håbet, at de kunne vinde nogle jubeleuropæere, der var utilfredse med Venstre og Konservatives gryende skeptiker-linje. Men de havde øjensynligt forregnet sig, og slogans som “Ligestilling er udansk – så er det godt, vi har EU” er prellet af på danskerne. Formentlig også fordi der ikke har været et kendt ansigt til at sige det.
    2. JuniBevægelsen. De vidste godt, at valget ville blive vanskeligt. Med Jens-Peter Bondes afgang har de haft en udfordring foran sig i at vise danskerne, hvad Hanne Dahl står for. Men blandingen af EU-kritiske holdninger til åbenhed og bureaukrati og en venstreorienteret tilgang til miljø, energi og indvandring er ikke slået igennem – eller også har der været for mange om buddet.
    3. Konservative. Det må være en stor skuffelse for partiet, at Bendt Bendtsen ikke kunne hive et ekstra mandat med til Bruxelles, uanset hvor mange skandaler, BT kunne grave frem.
    4. Venstre. Partiet havde en stærk liste med bred appel, lige fra Morten Løkkegaard og Jens Rohdes kendis-faktor til Charlotte Antonsens solide EU-profil. De havde regnet med at få fire mandater, men fik kun tre, måske på grund af den interne uro, der fossede ud i pressen.
    5. SF. Partiet hev et ekstra mandat hjem, hvilket naturligvis er lækkert, men i SF-kredse gik snakken om et tredje mandat. I forhold til den landspolitiske situation er det ikke overraskende, at de fik to pladser.
    6. Folkebevægelsen mod EU. De fik deres mandat og vandt den dødskamp, der reelt stod mellem de to bevægelser. Folkebevægelsens Søren Søndergaard er nu den eneste, der viderefører den tværpolitiske EU-skepsis i den danske delegation.
    7. Socialdemokraterne. De frygtede det værste, men fik kun en nedgang på ét mandat, så de nu har fire medlemmer. Det har ikke skortet på dystre forudsigelser i det politiske miljø, men et velsmurt kampagneapparat gav Dan Jørgensen masser af taletid. Historier om helikopterture og diætpenge fik ikke lov at eksplodere. At det er et valgforbund, der skaffede det sidste mandat, trækker dog lidt ned i Socialdemokraternes målscore.
    8. Dansk Folkeparti. Morten Messerschimdt har med det ekstra mandat og det flotte personlige stemmetal fået sig en fjer i hatten, og det giver ekstra point, at de andre partier har været hårde i deres kritik af ham. Med valgresultatet har han også gennemført et generationsskifte i DF med stor succes, som sagtens kunne være endt problematisk. Pressen er eksempelvis ikke gået kritisk til Mogens Camres arbejdsindsats de seneste fem år, og med Messerschmidt ved roret får DF en stærk og velformuleret stemme, der kan slå igennem i de danske medier.

    Da vi ikke regner med, at Liberal Alliance har haft nogle klare forventninger til valget, har vi ikke sat dem på listen. Men de fik da noget taletid.

  6. 4

    Messerschmidt går imod DF's principprogram

    20. april 2009.
    Morten Løkkegaard (V) og Dan Jørgensen (S) vil debatten i EU til en kamp mellem rødt og blåt hold. Det protesterer Morten Messerschmidt (DF) over.

    Morten Løkkegaard (V) og Dan Jørgensen (S) vil gøre debatten i EU til en kamp mellem rødt og blåt hold. Det protesterer Morten Messerschmidt (DF) over.

    Det kan være svært at finde ud af, hvad Dansk Folkeparti helt præcist mener om EU.

    I en kronik i Berlingske Tidende sidste uge kritiserede EU-kandidaterne Dan Jørgensen (S) og Morten Løkkegaard (V) EU-kritikerne for at forvrænge emnerne i valgkampen. De to herrer frygter, at kritikerne vil spilde tid på at diskutere Lissabon-traktat og euroforbehold, selvom EU-Parlamentet ikke har magt til at ratificere traktaten eller fjerne euroforbeholdet. De to politikere kalder det ligefrem stemmespild at sætte kryds ved EU-skeptikerne.

    Den karikerede kritik fortjente et modsvar. Og det kom i dag fra Morten Messerschmidt, Dansk Folkepartis spidskandidat til EU-valget, i et læserbrev i Berlingske Tidende.

    Messerschmidt mener, kritikken er forfejlet:

    Hver gang vi andre spagfærdigt gør opmærksom på, at EU er gået for vidt, at EF-domstolen har fået for meget magt eller at vi ikke ønsker en traktat samt flere udvidelser – så får vi at vide, at vi er »EU-modstandere« eller hylder »komplotteorier«. Må vi være fri! Jeg er overbevist om, at EU er skabt ud fra de bedste intentioner, og jeg er tilhænger af store dele af det europæiske samarbejde.

    Hans svar er spøjst, eftersom Dansk Folkeparti i dets principprogram skriver, at partiet er modstander af EU:

    Dansk Folkeparti ønsker et venskabeligt og dynamisk samarbejde med alle demokratiske og frihedselskende nationer i verden, men vi vil ikke acceptere, at Danmark afgiver suverænitet. Heraf følger, at Dansk Folkeparti er modstander af Den Europæiske Union.

    Men ret skal være ret. Dansk Folkeparti bakker ofte op om den danske regerings forhandlingsstrategi i EU og er altså ofte med på at udvide og forny samarbejdet. Pia Kjærsgaard har også tidligere slået fast, at Dansk Folkeparti ikke på nuværende tidspunkt vil kræve, at Danmark melder sig ud af unionen. Dansk Folkeparti er gået med til at spille på den boldbane, som andre nu engang har kridtet op for dem. Men det er ærgeligt, at det er  svært at finde ud af, hvilke grundholdninger, Dansk Folkeparti har omkring den daglige EU-politik. Eksempelvis er der langt mellem pressemeddelelserne fra DF’s nuværende EU-parlamentariker, Mogens Camre. Derfor er det også ærgeligt, at Morten Messerschmidt i sit svar til de to kække Jørgensen og Løkkegaard ikke formår at definere, hvilke grundholdninger han har på de områder, hvor DF er positiv over for samarbejdet i Europa.

  7. Nyt nederlag venter regeringen i udlændingesag

    15. marts 2009.

    EU-Parlamentet diskuterer mandag et emne, som både danske journalister, politikere og embedsmænd i regeringen vil følge med usædvanligt stor interesse. Parlamentarikerne kommer til at rette skarp kritik mod Danmark og andre lande med stramme udlændingeregler.

    Det er Retsudvalget, der behandler en betænkning om det omstridte opholdsdirektiv. Regeringen forsøger – blandt andet integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) på sit gebrokne engelsk – at overtale EU-kredsen til at ændre direktivet.

    Sagen ender nok med at blive udlagt som et nederlag for regeringen i kampen mod EU’s udlændingeregler. Og den konklusion er god nok, da parlamentet ifølge EU ZOO’s vurdering kommer til at vedtage en tekst, der går stik imod regeringens holdning. Men det er faktisk overraskende, at flere parlamentarikere har foreslået at nedtone kritikken af de stramme danske regler.

    Alfa og omega for regeringen og Dansk Folkeparti er at ændre opholdsdirektivet, som regeringen for øvrigt selv var med til at vedtage for omtrent fem år siden, og parlamentarikerne har ikke tænkt sig at føje regeringen på det punkt. De nævner godt nok Metock-dommen, som direktivet førte til, men ikke i negative vendinger. Snarere tværtom.

    Hurtigt fortalt bestemte EU-dommen fra juli sidste år, at danske statsborgere i en kort periode kan rejse til udlandet eller sælge serviceydelser på tværs af grænserne, og så få ret til familiesammenføring med en udlænding, der egentlig ikke har haft ret til fast ophold i Danmark. Altså kan dommen gøre det lettere at undgå de stramme danske krav til familiesammenføring.

    Nu har EU-Parlamentets rumænske og liberale medlem, Adina-Ioana Vălean, så lavet udkastet til en betænkning om landenes implementering af direktivet, som Retsudvalget behandler i morgen.

    Men Birthe Rønn er ikke interesseret i EU-Parlamentets mening lige nu, siger hun. Kommissionen og EU-landene er vigtigere at påvirke, er hendes holdning. Det kritiserede Morten Messerschmidt fra det ellers EU-kritiske Dansk Folkeparti. Ifølge ham negligerede ministeren parlamentets rolle.

    Retningen i morgendagens betænkning er klar. Regeringen har at gøre med et parlament, der sætter retten til fri bevægelighed i højsædet. Derfor kan det bliver vanskeligt for regeringen at overtale de folkevalgte til at rulle borgernes EU-rettigheder tilbage ved at ændre direktivet. Og Birthe Rønn skal ikke håbe på hjælp fra det eneste danske medlem af udvalget. Det er Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU, der er stedfortrædende medlem. Han har ikke foreslået nogen ændringer i udkastet. Og som medlem af Enhedslisten, der er kendt for kritik af regeringens stramme udlændingepolitik, klappede han sikkert sig selv tilfreds på maven, da han læste kritikken i udkastet.

    Birthe Rønn har dog andre potentielle allierede. Som sagt er der overraskende mange ændringsforslag, der går på at nedtone kritikken af en stram udlændingepolitik. Således foreslår blandt andet den polsk-konservative Urszula Gacek og den italiensk-nationalistiske Roberta Angelilli at droppe styrken i kritikken.

    Men der er ikke meget hjælp at hende på de områder, der er centrale for regeringen. For eksempel var det dens løsning på sommerens udlændingekrise at stramme dokumentationskravene til par, der vil have familiesammenføring. Men i udkastet står der:

    ”Parlamentet minder medlemsstaterne om deres pligt til at forenkle de administrative procedurer, der er forbundet med udøvelsen af retten til fri bevægelighed.”

    Denne løftede pegefinger er der ingen ændringsforslag til under mandagens udvalgsmøde.

    Og EU-Parlamentet foreslår ikke at ændre direktivet, sådan som regeringen ellers vil. Tværtimod hæfter de sig i udkastet ved, at EU-Kommissionen anbefaler at undgå en ændring på nuværende tidspunkt.

  8. Skuffende få kvinder at vælge imellem

    5. marts 2009.

    Fire ud af ti medlemmer af EU-Parlamentet burde være kvinder, mener et flertal af europæerne. Det skriver Politiken i dag torsdag på baggrund af en undersøgelse fra Eurobarometer.

    Lige nu er luften i parlamentet noget mere testosteronfyldt. Blot 30 procent er kvinder.

    Det er som sådan ikke nyt. Det var langt mere skuffende at gennemgå de danske partiers kandidatlister til valget til EU-Parlamentet til juni. Der er næsten dobbelt så mange mænd som kvinder på listen.

    På partiernes hjemmesider har EU ZOO fundet 87 kandidater. 56 er mænd. Det svarer til, at de 31 kvinder kun udgør 36 procent af kandidaterne.

    SF og JuniBevægelsen har hver på deres hjemmesider offentliggjort fire kandidater. To mænd, to kvinder. Begge partiers spidskandidater er kvinder. Sådan.

    Dansk Folkeparti skal også have ros for at have fifty-fifty-fordeling. Af deres 10 kandidater er fem kvinder. Men de to første kandidater på listen er mænd. Så selv hvis spidskandidaten Morten Messerschmidt trækker mere end sit eget mandat hjem, er det usandsynligt, at DF får en kvinde i parlamentet.

    Nu kommer den bidske del: Vi er skuffede over Socialdemokraterne, Venstre og Konservative. De har alle mænd i spidsen for mandedominerede lister. Også Folkebevægelsen mod EU har en mandlig spidskandidat og næsten dobbelt så mange mænd som kvinder på listen.

    Se EU ZOOs optælling af kandidaterne her:

    Læs videre

Wikipedia om Morten Messerschmidt (DF)

Morten Messerschmidt (født 13. november 1980) er cand.jur. og medlem af Folketinget indtil den 19. juni 2009 for Dansk Folkeparti. Han blev valgt i Århus Amtskreds ved folketingsvalget den 8. februar 2005, hvor han fik 3.812 personlige stemmer. Ved Europa-Parlamentsvalget 2009 var han spidskandidat for Dansk Folkeparti og fik 284.500 personlige stemmer hvilket er det næststørste antal ved et dansk EU-parlamentsvalg.