1. 2

    Altinget: Vi er afhængige af statsstøtte

    24. august 2011.

    Rasmus Nielsen har selv en fortid som redaktør af EF-Kommissionens nordiske blade fra 1983-85. (foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget)

    Udsigten fra redaktionslokalerne er Christiansborgs ridebane. Alligevel har Altinget også et internationalt udsyn. I et par år har den kendte nyhedsportal for politiske beslutningstagere kørt portalen Altinget | EU. Men nu lover Altinget at forbedre EU-dækningen, samtidig med at de vil kræve betaling ligesom på de øvrige portaler.

    Vi har stillet nogle spørgsmål, der grundet valgtravlhed på Borgen blev mailet, til chefredaktør, udgiver og stifter Rasmus Nielsen fra Altinget.dk.

    Hvordan vil I dække EU-spørgsmål med portalen?

    Vi har delt Altinget | EU op i en åben (gratis) del og en betalingsdel. Den gratis oplyser bredt med debat og om EU-bevægelserne
    mens abonnementsdelen skriver grundige artikler med vægt på professionelle læseres interesser, herunder lobbyisme og andre former
    for interessevaretagelse.

    Hvem er jeres læsere?

    Det er alle dansksprogede med særlig interesse i europæisk politik og EU-beslutninger.

    Hvad efterspørger jeres læsere?

    Grundig, kritisk og uvildig journalistik med fokus på nichen: EU-politik.

    Vil I også bruge tid på selvstændig, undersøgende journalistik?

    Ja, vi har ansat journalist, cand.scient.pol. Morten Øyen til formålet. Han skal skrive nyheder, analyser og portrætter.

    Hvordan løber det rundt økonomisk?

    Vi satser på salg af årsabonnementer og kan i løbet af ét til to år se, hvor det bærer hen ad.

    Er der penge i EU-journalistik?

    Normalt nej.

    I har fået 1.145.000 kroner i støtte fra Europa-Nævnet siden 2009 . Hvad bruger I pengene på, og hvorfor har I brug for de penge?

    Vi bruger bevillingerne til projekter med andre aktører, der får en del af midlerne, samt til at opbygge og videreudvikle Altinget | EU, helt overskyggende den gratis,
    åbne del.

    Vil I en dag kunne producere EU-journalistik uden statsstøtte?

    Nej, det tvivler jeg på. Vores konkurrenter, især DR og aviser, er massivt, konkurrenceforvridende understøttede – læs: langt mere end os, og så længe det sker, er der en sammenhæng mellem støtte og EU-dækning.

    Her er holdet bag Altingets EU-portal

    - Journalist og daglig redaktør af Altinget | EU og Altinget | Fødevarer, Morten Øyen Jensen. Morten er 26 år, er kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet og har en MA i International Journalism fra City University i London.

    - Portalkoordinator på Altinget | EU, Kristoffer Hecquet. Kristoffer er 30 år og er kandidat i Historie og Europastudier fra Aarhus og Vilnius universiteter og har erfaringer fra Udenrigsministeriet, EU-Parlamentet, Nyt Europa og er desuden EU-konsulent hos FFD.

    - Researcher på Altinget | EU, Signe Marie Enghave. Signe er 24 år og har en BA i Tysk og Europæiske Studier fra CBS.

    - Researcher på Altinget | EU og Altinget | Fødevarer, Ida Synnestvedt. Ida er 23 år og er BA i Engelsk og Europæiske studier fra CBS.

  2. 5

    Modkraft.dk fanget i falsk propaganda

    29. juli 2009.

    Det venstreorienterede nyhedssite Modkraft.dk forveksler journalistik med propaganda i en længere artikel om EU. De seneste dage har EU ZOO skrevet om det kommende Stockholmsprogram, og i løbet af vores research stødte vi på vigtige påstande i en artikel fra Modkraft, der ikke holdt stik.

    Artiklen skaber et billede af, at magtfulde kræfter inden for EU er i gang med at udbygge et paramilitært EU-gendarmeri og iværksætte omfattende overvågning af borgerne. Men journalistikken halter.

    Det er naturligt at lave fejl som journalist, og Modkraft skal have ros for at ville rette fejlene, efter EU ZOO skrev til dem. Det tyder på, at nyhedssitet ikke har haft til hensigt at lyve. Derfor har vi undladt journalistens navn, så dette indlæg ikke skal dukke op hver gang, nogen googler hende. Når det er sagt, er det ikke i orden, at journalistik bliver farvet og propaganda-agtig, så vi sætter her en finger på fejlene.

    Modkraft.dk forsøger med en kraftigt farvet artikel at sætte en stopper for øget overvågning i EU.

    Modkraft.dk forsøger med en kraftigt farvet artikel at sætte en stopper for øget overvågning i EU.

    Kritikpunkt 1: Modkraft spekulerer i stedet for at anskue problemstillingen realistisk.

    Helt overordnet angriber Modkraft Stockholmsprogrammet spøjst og spekulativt. Når Stockholmsprogrammet som planlagt vedtages til december som afslutning på Sveriges EU-formandskab, bliver det en rettesnor for EU på det retslige område fra 2010 til 2014. Programmet skal altså handle om, hvordan EU-landene eksempelvis fanger terrorister og forebygger kriminalitet, men det er endnu ikke vedtaget. Modkraft vælger at skue ud i fremtiden ved at skrive om de visioner, som en EU-inspirationsgruppe, Future Group, har udtænkt. Den britiske NGO Statewatch skrev en kritisk rapport om Future Group, som er en af artiklens vigtigste kilder. Visionerne i papiret fra inspirationsgruppen handler om, hvad der er muligt, ikke hvad der skal ske. Modkraft kunne i stedet have skrevet om det oplæg til Stockholmsprogrammet, som EU-Kommissionen har lagt frem. Det er langt mere sandsynligt, at Kommissionens forslag kommer til at danne forbillede for det endelige program, end at inspirationsgruppens mere vovede drømme gør det. Modkraft nævner kun Kommissionens oplæg i forbifarten.

    Artiklen er altså primært bygget på et mærkeligt kildevalg.

    Kritikpunkt 2: Modkraft bringer beskyldninger som fakta.

    Den skyggeagtige fremtidsgruppes hemmelige ønskeliste, som blev lækket til den britiske NGO Statewatch…

    Sådan skriver Modkraft om de to oplæg fra Future Group.  EU ZOO bad journalisten forklare, hvorfra hun vidste, at ønskelisten var hemmelig.

    Oplysning, om at ønskelisten var hemmelig, har jeg fra aktivister knyttet til ”Kortslut Stockholm Programmet”. Da oplysningen ikke er bekræftet fra andre sider, skulle det have været specificeret, at der var tale om en vurdering. Det vil blive rettet, skriver hun i en mail.

    Der er ikke noget hemmelighedskræmmeri omkring ønskelisten fra inspirationsgruppen. Den består af to oplæg. Via Ministerrådets egen søgemaskine har vi fundet både oplægget til indre anliggender og til justitspolitikken. I oplægget omkring de indre anliggender står der eksplicit, at det er meningen, at offentligheden skal diskutere resultaterne. På dokumentets forside er der i dag stemplet med stort “Public”, altså tilgængeligt for offentligheden. EU ZOO fandt også oplægget omkring de indre anliggender via det tjekkiske indenrigsministerium, men det er desværre ikke muligt at læse, hvornår tjekkerne offentliggjorde dokumentet. Og The Wayback Machine har kun målinger til og med 2007 for hjemmesiden.

    Danske ComputerWorld.dk skrev i august også om Stockholmsprogrammet:

    Organisationen lækkede i weekenden den ifølge Statewatch hemmelige rapport til offentligheden.
    Det skete efter at den britiske avis The Guardian afslørede indholdet af rapporten, som fremsætter en række kontroversielle forslag om antiterrorbekæmpelse i EU.
    I denne uge dukkede rapporten også op på flere officielle EU-sider. Ifølge EU-kommisionens oplysningskontor i Danmark har rapporten nemlig aldrig været hemmelig, men har blot været ramt af et sommerferielukket EU.

    Det er selvfølgelig under al kritik, når Ministerrådet endnu en gang er dårligt til at dele dets papirer med borgerne. Men at kalde de to oplæg for hemmelige er ufunderet spekulation.

    Dette gruppebilleder, som det tyske indenrigsministerium udsendte sammen med en pressemeddelelse om det første møde i Future Group, er ikke særlig skyggeagtigt.

    Dette gruppebillede, som det tyske indenrigsministerium udsendte sammen med en pressemeddelelse om det første møde i Future Group, er ikke særlig "skyggeagtigt".

    Kritikpunkt 3: Modkrafts værdiladede tillægsord skal tages med et gran salt.

    Journalisten fra Modkraft gav også svar på, hvorfor hun brugte det negativt ladede tillægsord “skyggeagtig” om Future Group.

    ”Skyggeagtig” er en vending benyttet af Statewatch. At jeg også vælger at bruge den falder indenfor den frihed som ligger i den journalistiske vurdering, skriver journalisten.

    EU ZOO har fundet flere af Future Groups arbejdsdokumenter på det tyske indenrigsministeries hjemmeside. Tyskerne, der oprindeligt tog initiativ til gruppen som formandsland i 2007, udsendte endda en pressemeddelelse om udviklingen i arbejdet. Derudover offentliggjorde tyskerne et udførligt resumé af den endelige rapport om indre anliggender, dog igen uvist hvornår.

    Det kan godt være, at EU-landene ikke har gjort sig mange forsøg på at få offentligheden til at diskutere oplægget, men alt peger på, at det er direkte forkert, når Modkraft skriver, at det var hemmeligt. At det tilsyneladende kun var Tyskland, der gjorde et ihærdigt forsøg på at fortælle om arbejdet i Future Group kan skyldes, at det var Tyskland, der foreslog at nedsætte gruppen. Det er ikke nyt, at andre landes tiltag mere eller mindre er blevet syltet af de efterfølgende formandslande, der hellere vil promovere egne initiativer.

    Kritikpunkt 4: Modkraft drejer fakta og spiller på traditionel lille-lands-frygt.

    En selvbestaltet »EU Future Group«, ført an af Tyskland, Frankrig og Italien, afleverede sidste sommer en ønskeliste, skrev Modkraft.

    Det er rigtigt, at Future Group var uformel, men gruppen blev foreslået nedsat under et rådsmøde anført af tyskerne. Siden blev gruppen udvidet under det portugisiske formandskab i sidste halvdel af 2007. Med i gruppen var ministre fra i alt ni forskellige lande. EU’s formandskab skifter hvert halve år og for at sikre en vis form for kontinuitet samles formandslandene tre og tre i såkaldte trioer. Med i Future Group var EU-Kommissionen og ministre fra trio-landene Tyskland-Portugal-Slovenien og Frankrig-Tjekkiet-Sverige. Derudover var der på rotation ministre fra Spanien-Belgien-Ungarn, observatører fra EU-Parlamentet, Storbritannien (delen omkring indre anliggender) og Irland (delen omkring justitsområdet). Italien var altså slet ikke repræsenteret i gruppen. Eneste italiener var Franco Frattini, men han var med, fordi han indtil maj 2008 var EU’s justitskommissær, og afløseren, franske Jacques Barrot, tog derefter over.

    Modkraft erkender igen fejlen.

    At Tyskland og Frankrig ikke var de eneste medlemmer skulle være specificeret og Italien være udeladt i denne sammenhæng. Det vil blive rettet, skriver journalisten.

    Når EU ZOO gerne vil påpege fejlen, så er det naturligvis ikke, fordi et enkelt land er nævnt i en forkert sammenhæng. Det handler om, at fakta bliver præsenteret på en fejlagtig måde, så artiklen kan støtte den velkendte følelse af, at de tre mest magtfulde lande overtrumfer de små i EU.

  3. Pressestøtte får blandet modtagelse

    27. maj 2009.

    Der var masser af pengehungrende unge journalistspirer til stede, men det var alligevel så som så med opbakningen til et nyt forslag om EU-støtte til pressen, da Medie- og Journalisthøjskolen onsdag holdt paneldebat i Århus.

    Venstres kandidat til EU-Parlamentet, Anne E. Jensen, foreslog tirsdag over for Journalisten.dk, at EU bruger 22 millioner kroner på at lave en fond, der støtter journalistisk samarbejde mellem medier fra mindst tre forskellige EU-lande. Målet er at skabe en fælleseuropæisk offentlighed.

    Venstres spidskandidat, Jens Rohde, syntes umiddelbart om initiativet.

    Det lyder som en sympatisk og fornuftig ting, hvis det bare ikke medfører som krav, at politikerne i sidste ende skal sidde med som redaktører, sagde Jens Rohde.

    Hanne Dahl, JuniBevægelsens spidskandidat, kalder forslaget for propaganda.

    Det lyder meget lokkende med de 22 millioner kroner, og det her er måske ikke så populært at sige på Journalisthøjskolen, men jeg kender dét der – og det er bare propagandapenge, sagde Hanne Dahl.

    Britta Thomsen, Socialdemokraternes nummer to, understregede, at samarbejde på tværs af EU’s grænser er positivt, også for pressen.

    Jeg vil meget gerne støtte det, sagde Britta Thomsen.

    Emilie Turunen, en af SF’s spidskandidater, var ikke afklaret, da hun ikke kendte forslaget ordentligt.

    Det lyder meget sympatisk, men jeg har ikke sat mig ind i det. Jeg tror ikke på en fælleseuropæisk offentlighed, vi skal have styrket de nationale (offentligheder, red.), sagde Turunen.

    Dansk Folkepartis nummer to, Kenneth Kristensen Berth, var direkte modstander:

    Vi skal have færre af denne her slags initiativer, slog han fast.

  4. Træt af den danske EU-debat? Søg væk!

    26. maj 2009.
    Johannes Lebech (R) tager toget rundt i Europa, men en rejse over internettet er også udmærket.

    Johannes Lebech (R) tager toget rundt i Europa, men en rejse over internettet er også udmærket.

    Når Bendtsen-bøder, tyrkertro og andre valgkampsemner bliver trættende, så kan det være befriende at søge væk en kort stund.

    Hvis du ikke ligesom den radikale Johannes Lebech har EU-midler at rejse rundt i Europa for, så kan EU ZOO varmt anbefale en artikelserie fra EUobserver. Nyhedssitets journalister tager løbende på webvandring rundt i Europa for at følge de forskellige valgkampe, og det er yderst interessant at læse om, hvad vores søsterfolk interesserer sig for.

    I den seneste vandring fortæller EUobserver om kirkens forsøg på at stække opbakningen til ekstreme højrefløjspartier. For eksempel har den østrigske kirke brokket sig over, at Haider-partiet FPÖ har brugt et kors i en demonstration mod et muslimsk center.

    I en tidligere vandring har hjemmesiden fokuseret på, hvordan Europas regeringspartier står for skud i valgkampen. Vi kommer blandt andet et smut forbi Polen, hvor et medlem af EU-Parlamentet, Krzysztof Holowczyc, får høvl for kun at møde op til 65 procent af parlamentssamlingerne.

    Du skal dog ikke regne med, at det er de største historier, som EUobserver lægger frem for dig. I den første artikel bragte hjemmesiden således et eksempel fra Danmark, hvor Britta Thomsen (S) foreslår gratis internet til borgerne i EU. Det er ikke ligefrem dét forslag, der har skabt mest debat i Danmark. De Radikales 10 superhospitaler eller eksempelvis Messerschmidts forsøg på at genoplive Metock ville være mere interessante at nævne.