1. 5

    Parlamentet har fået ny magthund

    23. juni 2009.

    EU-Parlamentet skal nok byde på nye takter og god underholdning i den kommende mandatperiode, efter en ny EU-kritisk gruppe i denne uge blev sammensat. Gruppen rummer 55 medlemmer og tegner til at blive parlamentets fjerdestørste gruppe.

    De engelske konservative, the tories, udgør med 26 mandater hjørnestenen i gruppen. Briterne er fortørnede over, at deres oprindelige gruppe, den konservative EPP-ED, går ind for dannelsen af en føderation, en slags EU’s forenede stater. Så torierne brød ud.

    Daniel Hannan er en af de britiske konservative, der har været i strid med resten af den europæiske familie. (Foto: Mises Youth Club)

    Daniel Hannan er en af de britiske konservative, der har været i strid med resten af den europæiske, konservative familie. (Foto: Mises Youth Club)

    Medvirkende til briternes exit var en sag fra sidste år. En af de britiske konservative, Daniel Hannan, skabte røre i parlamentet, da han for knap to år siden anklagede parlamentets flertal for at knægte parlamentets egne regler. I samme åndedrag sammenlignede han metoden – under tyskeren og gruppefællen Hans-Gert Pötterings ledelse – med Hitlers fremgangsmåde i 1933. Lederen af EPP-ED, Joseph Daul, tog derefter initiativ til at smide Daniel Hannan ud af den konservative gruppe. I februar 2008 fik han sparket. En af årsagerne var desuden, at Daniel Hannan – til stor utilfredshed for mange af de øvrige konservative – plæderede for en folkeafstemning om Lissabon-traktaten.

    Den nye gruppe kan få en magtfuld stilling i parlamentet. Godt nok har europæiske ledere, eksempelvis Tysklands bundeskansler Angela Merkel, ifølge The Daily Telegraph advaret de britiske eks-fæller om, at de risikerer at blive sat uden for indflydelse. Til gengæld er det ikke utænkeligt, at de kan levere de sidste mandater, der kan give et smalt borgerligt flertal i parlamentet. Det er endnu vanskeligt at få hånd på en brugbar oversigt over mandatfordelingen.

    Apropos magt, så er polakkerne fra Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) det andenstørste parti i den nydannede gruppe. “Anden“, som Polens præsident Lech Kaczyński bliver kaldt, er fra dette parti. PiS er kendt for at være værdikonservativt, og lederen af partiet, tvillingebroderen og tidligere premierminister Jaroslaw har talt for at diskriminere homoseksuelle. Men samtidig er de polske borgerlige kendt for lysten til at indtage en større rolle i Europa. Det kom til udtryk, da Polen satte sig selv i spidsen for østeuropæernes forsøg på at få gunstigere vilkår under klimaforhandlingerne op til EU-topmødet for et halvt år siden.

    Så vidt EU ZOO har registreret, har den danske presse blot nævnt, at Morten Messerschmidt (DF) ikke er at finde blandt gruppens 55 medlemmer. En centralt placeret kilde har tidligere sagt til Ritzau, at Messerschmidt ikke er velkommen. Det bekræfter Financial Times, skriver Politiken.

    På sin blog siger Daniel Hannan, at torierne har fundet sammen med “moderate centrum-højre partier”.

    Den nye gruppe, der bærer navnet “European Conservatives and Reformists Group”, ligger stadig i forhandlinger med andre uafhængige parlamentarikere om at melde sig under partiets paroler, skriver EUobserver.com.

    Om ikke en magthund, så lader det til at en ny vagthund i parlamentet er født.

  2. De brede forligs død?

    19. juni 2009.

    Er tiden med de brede forlig ved at gå fløjten?

    I EU-Parlamentet har der længe været tradition for meget brede kompromisser. Som regel var det den konservative kolos, EPP-ED, der gik sammen med socialisterne i PSE. Idéen er, at jo mere enigt parlamentet er, jo større pres kan de folkevalgte lægge på EU-landene i Rådet.

    Nu melder socialisterne ud, at de er modstandere af et hurtigt genvalg af  den konservative kommissionsformand Jose Manuel Barroso. Kritikken går på, at parlamentet bør have en traditionel høringsperiode  – også for valget af kommissionsformand. Poul Nyrup Rasmussen har som partileder for PSE både før og efter valget gået efter struben på Barroso.

    Men socialisterne har et problem. De gik tilbage ved EU-valget, mens de borgerlige vandt terræn. Som det ser ud nu, mangler de konservative og de liberale (ALDE) blot få procentpoint for at skaffe sig et flertal. Det kan sagtens tænkes, at de kan finde nogle kumpaner blandt de små grupper og de uafhængige parlamentarikere. Socialisterne risikerer altså, at parlamentet alligevel peger på Barroso – blot uden de røde som en del af flertallet.

    Socialisterne i Europa har tabt valget, men ser ikke ud til at lade sig gå på af det. Partiet har som den næststørste gruppe i parlamentet naturligvis stadig stor magt, men risikerer i højere grad end tidligere, at EU-Parlamentet danner et alternativt, smalt flertal uden om PSE.

  3. 2

    EU-kandidater overser finanskrisen

    6. juni 2009.

    Rod i finansregler er yt, forbrug og miljø er cool.

    Sådan er prioriteringen generelt hos de danske kandidater til EU-valget, hvis man ser på, hvor de gerne vil lægge deres indsats i EU-Parlamentet. Det viser en rundspørge, EU ZOO offentliggør i dag lørdag.

    De danske EU-kandidater gider ikke nørkle med finanskrise, statsstøtte og valutaproblemer, hvis de bliver valgt, viser en rundspørge fra EU ZOO. (foto: EP)

    De danske EU-kandidater gider ikke nørkle med finanskrise, statsstøtte og valutaproblemer, hvis de bliver valgt, viser en rundspørge fra EU ZOO. (foto: EPs valgkampagne 2009)

    Bankkrise, valutakrise og statsstøtte er nogle af de tunge sager, der forbindes med finanskrisen og løsningen af den. Men kun et fåtal af de danske EU-kandidater vil være med til at rydde op i finansverdenen. Det er nemlig EU-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg, der har de sager på dagsordenen – og det udvalg er der næsten ingen, der vil sidde i, hvis de bliver valgt.

    Det viser rundspørgen, hvor 72 ud af valgets 102 kandidater har svaret på, hvilke udvalg de har som første- og andenprioritet, hvis de bliver valgt ind i EU-Parlamentet. Det er i de 22 stående udvalg, at EU-politikerne gør det vigtigste og langt det meste af deres arbejde i parlamentet.

    Du kan downloade hele rundspørgen i læsevenligt layout og se, hvad lige præcis DIN kandidat vil arbejde med, hvis han/hun bliver valgt. Download hele undersøgelsen HER.

    Blot fem kandidater svarer, at de vil sidde i Økonomi- og Valutaudvalget. Og de opgiver det alle som en andenprioritet.

    To af kandidaterne, der ønsker plads i udvalget, har gode chancer for at blive valgt. Det er Venstres Anne E. Jensen og Socialdemokraternes spidskandidat, Dan Jørgensen.

    Jeg vil gerne sørge for, at Poul Nyrup Rasmussens gode arbejde omkring regulering af kapitalfonde bliver fulgt til dørs. Vi skal have indført et loft over finanschefernes lønninger, vi skal have åbenhed omkring deres regnskaber og vi skal have lukket skattehullerne, siger Dan Jørgensen til EU ZOO.

    Hvis Dan Jørgensen får plads i Økonomi- og Valutaudvalget, får han en tung arv at løfte. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) har siddet i udvalget indtil nu, hvor han er blevet kendt for sin kapitalfond-betænkning – der handler om at regulere finansmarkedet, inklusiv kapitalfonde som dem, der har købt TDC. Og det er et af eksemplerne på, at der også er forskel på rød og blå i finansdebatten, og at et af slagene står i lige netop Økonomi- og Finansudvalget.

    Det er et vigtigt udvalg, ikke mindst på grund af finanskrisen. Men jeg forstår ikke, at socialdemokraterne fokuserer så meget på kapitalfondene. De er ikke en del af problemet, det er bankerne, siger Anne E. Jensen til EU ZOO.

    Økonomi- og Valutaudvalget skal også arbejde med statsstøtte. Undervejs i krisen har det været et stort emne, hvor meget finansstøtte de enkelte lande må give til deres industrier. Blandt andet fór Tjekkiets premierminister Mirek Topolanek i flint efter, at Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy ville give statsstøtte for milliarder af euro til de franske bilfabrikanter, hvis de lovede kun at fyre personale i udlandet.

    Til gengæld banker der et stort hjerte i de danske EU-kandidater for miljøet. Knap hver tredje vil gerne i parlamentets Miljøudvalg.

    Det vigtige miljøudvalg beslutter stort set al miljølovgivning i EU, derfor vil jeg gerne sidde der, skriver Louise Feilberg fra Venstre i sin kommentar til rundspørgen.

    Populariteten gælder på tværs af partierne. Det er generelt de mest kendte udvalg, der hitter. En anden topscorer er Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Også Udenrigsudvalget er populært, selvom EU-Parlamentet stort set ingen direkte indflydelse har på EU’s politik over for resten af verden. Men med Lissabon-traktaten, der formentlig bliver vedtaget imens de nye EU-politikere sidder i Bruxelles, får EU-Parlamentet mere indflydelse på udenrigspolitikken.

    Udvalgene har en vigtig funktion i EU-Parlamentet, fordi det er her, alle lovforslagene bliver behandlet først og længst. Her stiller parlamentarikerne ændringsforslag, de debatterer og de føler hinanden på tænderne. Når en lovtekst lander i den store sal, hvor alle skal stemme om at vedtage eller forkaste den, er langt det meste allerede klappet af politikerne imellem. Det er kun de mest kontroversielle spørgsmål, der kan skabe sved på panden i den sidste debat og afstemningen i plenarsalen, der som regel foregår i den franske by Strasbourg.

    Derfor kan det også være svært at vælge sit udvalg som EU-kandidat. Emilie Turunen, SF’s nummer to med fine chancer for at blive valgt, har hele valgkampen haft bekæmpelse af kvindehandel som sin absolutte mærkesag. Men hun har haft lidt svært ved at finde ud af, hvilket udvalg hun kan gøre den største forskel i på netop det område. Hun er endt med at vælge Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender i EU ZOOs rundspørge.

    Da jeg ikke er sikker på, præcist hvilket udvalg, der er mest at hente i i forhold til kvindehandel, så vil jeg IKKE lægge mig fast på dette område. Det må jeg se på, når/hvis jeg bliver valgt, skriver Emilie Turunen i en kommentar til rundspørgen.

    Andre udvalg er decideret upopulære. Det absolut mindst populære udvalg er dét udvalg, der behandler borgernes klager til EU. Ingen af de 72 kandidater, der har svaret, har sagt, at de vil sidde i Udvalget for Andragender, der tager sig af de utilfredse borgere, hverken som første- eller andenprioritet.

    Det er i øvrigt parlamentets politiske grupper, der umiddelbart efter valget sætter sig sammen og fordeler deres udvalgsposter. Det er meget almindeligt, at hver parlamentariker sidder i to stående udvalg, det ene som fuldgyldigt medlem og det andet som stedfortræder, men medlemmer af parlamentets små grupper må ofte tage flere opgaver på deres skuldre. Omvendt kan der være færre pladser til medlemmer af de store grupper. De Konservatives spidskandidat ved dette valg, Bendt Bendtsen, har kun opgivet én prioritet.

    Min førsteprioritet er at arbejde inden for det område jeg var minister gennem 7 år, så det er ITRE Industri, Forskning og Energi. Jeg påregner at få mit ønske opfyldt, skriver Bendt Bendtsen i sin besvarelse.

    Her kan du se, hvilket udvalg de danske EU-kandidater har angivet som førsteprioritet.

    Her kan du se, hvilket udvalg de danske EU-kandidater har angivet som førsteprioritet.

    Her kan du se EU-kandidaternes andenprioritet.

    ...Og her kan du se de danske EU-kandidaters andenprioritet.

  4. Politikere: Magten skal til de folkevalgte

    28. maj 2009.

    Politikere på tværs af højre-venstre er venligt stemte for at give Europas direkte folkevalgte mere magt i hænderne.

    Dan Jørgensen (S) vil give de folkevalgte i EU mere magt. (Foto: Socialdemokraterne)

    Dan Jørgensen (S) vil give de folkevalgte i EU mere magt. (Foto: Socialdemokraterne)

    I går onsdag sagde Socialdemokraternes spidskandidat, Dan Jørgensen, til nyhederne.tv2.dk, at EU-Parlamentet burde kunne fremsætte lovforslag. Sådan er det ikke i dag, hvor kun EU-Kommissionen kan smide lovforslag på forhandlingsbordet.

    Jens Rohde, Venstres ditto, sagde omtrent samtidig i går stort set det samme. Han var dog ikke så klar i mælet.

    Man kunne overveje, om parlamentet skulle have initiativret. Det har parlamentet ikke, det er kun Kommissionen, der har det. Hvis man ikke har initiativret, udlever man andres drømme, sagde Rohde ved en paneldebat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

    Jens Rohdes bemærkning kom som bud på, hvordan journalisterne i Danmark kan give mere opmærksomhed til medlemmerne af EU-Parlamentet.

    Ikke alle synes dog om idéen om at give EU-Parlamentet mere magt. På den socialdemokratiske blog Dansk Politik taler David Garby imod forslaget.

    Der er en grund til at man ikke giver skydevåben til små børn og der er et tilsvarende rationale bag, at man ikke bare giver Europaparlamentet frit lejde til at tage alle mulige sager op. Nogen kan jo komme til skade, skriver David Garby.

  5. 7

    Puster DR Pötterings post op?

    14. maj 2009.
    Der er kamp om pladsen som kransekagefigur efter den afgående formand for EU-Parlamentet, Hans-Gert Pöttering. Foto: EP/P.Naj-Oleari

    Der er kamp om pladsen som kransekagefigur efter den afgående formand for EU-Parlamentet, Hans-Gert Pöttering. Foto: EP/P.Naj-Oleari

    Åh nej, åh nej. Berlusconi tumler igen rundt i Europa-debatten. Sådan var tonen hos DR2 onsdag aften.

    DR2 Udland fortalte, at Silvio Berlusconi, Italiens kontroversielle leder, smeder rænker for at få sin egen mand, Mario Mauro, på posten som formand for EU-Parlamentet. DR2 Udland kalder formandsstolen for “magtfuld”, og sidst i indslaget runder speaken af med at sige, at “posten som formand for Europa-Parlamentet er blevet stadigt vigtigere,  efter at parlamentet har fået stigende magt de seneste år.”

    Er formandsposten virkelig så magtfuld?

    Kigger man på parlamentet udefra, så virker det som et fladt kransekagejob at være formand. Lige nu hedder formanden Hans-Gert Pöttering, og kigger man i hans kalender, er den propfyldt med skåltaler og højtidelige møder, hvor han siger meget om ingenting.

    Alligevel er der heftig kamp om pladsen som formand. Alle parlamentets tre største grupper har kandidater kørt i stilling, som de vil have i formandsstolen, og nu melder Berlusconi sig også på banen med en kandidat.

    Det skyldes to ting:

    • Posten er udtryk for magtbalancen i parlamentet, og den politiske gruppe, der sidder på posten, kan netop vise formanden frem som et trofæ. Kransekagefiguren tjener automatisk også deres sag, når han rejser land og rige rundt og møder statsledere.
    • Posten betyder magt internt i parlamentet. Formanden har en langt vigtigere rolle end formanden for det danske folketing, fordi parlamentsformanden skal binde et kludetæppe af 785 medlemmer sammen. Han er i jævnlig kontakt med gruppeformændene og spiller en rolle i politiske kompromiser. Derudover har han stor indflydelse på beslutninger internt, der kan betyde meget for demokratiet – for eksempel da parlamentet besluttede at hæve grænsen for, hvor lille en politisk gruppe må være for at modtage støtte.

    …og så har formanden en særlig nøgle til elevatoren i parlamentet. Når han stikker den i, kan han holde andre ude af elevatoren og køre uforstyrret op til sit kontor.

    Når alt det er sagt, vil EU ZOO understrege, at formandspladsen langt fra er den mest magtfulde i Europa, endsige i parlamentet.

    Den nye formand vælges om tre uger.