1. EU-kritiske Libertas lemlæstet fra start

    16. april 2009.

    Stik imod hvad de har lovet, stiller EU-kritiske Libertas ikke op i det vigtigste land til EU-valget, Tyskland.

    Formanden for det EU-kritiske Libertas, Declan Ganley (foto: Flickr)

    Formanden for det EU-kritiske Libertas, Declan Ganley, har givet valgkampen i Tyskland en nøglerolle. Men Libertas stiller ikke op alligevel. (foto: Flickr)

    Det er noget af en mavepuster, der har ramt Libertas, inden valgkampen overhovedet er gået i gang. Den EU-kritiske bevægelse har varslet en massiv kampagne med grene ud i hele Europa, men nu har det vist sig, at de ikke stiller op i Tyskland.

    De tyske græsrødder har ikke nået at samle underskrifter nok. Tyskland er med 99 mandater det suverænt største land i EU-Parlamentet, og når Libertas ikke er opstillet i Tyskland, får de sværere ved at samle nok mandater til for alvor at få indflydelse.

    Stifteren af Libertas, den irske forretningsmand Declan Ganley, har tidligere selv understreget, at Tyskland er nøglen til magten. Da han besøgte Berlin i sidste måned for at annoncere åbningen af den tyske gren, lovede han, at Libertas Deutschland ville opstille kandidater, og han tilføjede:

    Germany is perhaps the most important keystone of European democracy . . . It is here in the end what will decide whether or not we enter into a post-democratic Europe.

    Det sagde Ganley ifølge Irish Times. Også til det tyske magasin FOCUS har Ganley understreget, hvor vigtig en brik Tyskland er i hans politiske puslespil.

    Libertas har ikke endegyldigt erkendt, at de har tabt slaget om Tyskland. Men det er svært at sige, hvordan de vil nå at stille op, når deadline er overskredet. Senest har selv Wikipedia erklæret, at Libertas ikke stiller op til EU-valget i den Tyskland.

    Men har Libertas mistet pusten allerede? Eller er de i gang med nogle benhårde strategiske prioriteringer i Europa, hvor de har valgt Tyskland fra?

    EU ZOO følger udviklingen af en samlet europæisk bevægelse tæt. Diskussionen om en fælles-europæisk offentlighed er supervigtig, som man også kan se på kommentarerne på bloggen, for eksempel her og her.

    Læs også: Libertas i frontalangreb på parlamentet

  2. 7

    Libertas i frontalangreb på parlamentet

    24. marts 2009.
    Formanden for det EU-kritiske Libertas, Declan Ganley (foto: Flickr)

    Formanden for det EU-kritiske Libertas, Declan Ganley, har skudt sin ambitiøse kampagne i gang. Den minder om Obamas (foto: Libertas)

    EU-Parlamentet burde rydde op i EU-bureaukratiet i stedet for at købe en dyr kampagne for at forbedre sit ry og få europæerne til at stemme. Det mener det EU-kritiske parti Libertas. Frontalangrebet er et af de første skridt i Libertas’ forsøg på at starte en europæisk folkebevægelse efter Obamas eksempel, vurderer EU ZOO.

    Det hele startede med en selvkritisk kommentar fra EU-Parlamentets egne rækker.

    Forud for EU-valget den 7. juni har parlamentet hyret et tysk-baseret kampagneteam til at føre den største EU-valgkamp nogensinde. Målet er at overbevise europæerne om, at det er vigtigt at stemme. I dag tirsdag har kampagnechefen Lutz Meyer sagt til Financial Times, at parlamentet døjer med et dårligt ry for bureaukrati og forhalinger.

    Og her så den irske forretningsmand Declan Ganley og hans parti Libertas en chance for presseomtale. De har udsendt både en pressemeddelelse og et nyhedsbrev om emnet.

    It is ironic that the Parliament is spending €28,000,000 to tell people that their vote is important when it refuses to accept the vote of the people on the European Constitution and on the Lisbon Treaty. Brussels’ unelected bureaucrats throw taxpayers’ money around in the name of democracy, but they won’t listen to the democratic voice of those they serve, siger Declan Ganley.

    Libertas og Declan Ganley har fået æren for det overbevisende nej, som irerne leverede i folkeafstemningen om Lissabon-traktaten. Siden har Libertas åbnet et kontor i Bruxelles, og de har varslet en ambitiøs fælleseuropæisk kampagne.

    Dagens reaktion fra Libertas er interessant:

    Dels fordi Libertas med sit frontalangreb på EU-Parlamentets egen valgkampagne kaster sig frygtløst ud i et kontroversielt grænseland: Bør EU bruge penge på at få folk til at forstå, hvor vigtigt EU er? Andre kandidater til EU-valget har været tøvende med at kritisere beslutningen. Nu kan Libertas sætte sig på den kritik, der kan bruges som mærkesag i valgkampen.
    Og dels fordi det viser, hvordan Libertas vil føre sin valgkamp og skabe en folkelig bevægelse. Én ting er pressemeddelelsen, de har sendt ud. Men i nyhedsbrevet, der behandler samme emne, runder Libertas af med følgende meget direkte, virale opfordring:

    But, nothing is going to change without you. You have to be the change. And, to start real change, we need you to grow the Libertas movement.
    Please send this link: www.Libertas.eu onto at least 10 friends, colleagues, or family members and ask them to join you in standing up for change. Libertas & YOU changing Brussels together.

    Var der nogen, der sagde Obama?