1. 1

    Nu begynder spillet om EU’s største udgift

    26. november 2010.

    EU er landbrugsstøtte. Landbrugsstøtte er EU.

    Det er uomtvisteligt, at landbrugsstøtten er det punkt, som fylder og betyder allermest i EU. Over 410 milliarder kroner om året – svarende til mere end 40 procent af EU’s samlede budget.

    Nu har EU-kommissionen fremlagt et udkast til, hvordan EU’s landbrugsstøtte skal se ud fra 2013 og frem til 2020. Det rummer tre overordnede modeller for, hvordan EU kan reformere landbrugsstøtten.

    EU’s landbrugskommissær Dacian Cioloş er selv fra det nye EU-land Rumænien, hvor landmændene modtager meget mindre i støtte end deres kolleger i de oprindelige 12 lande i vest. Som det er i dag, får landmændene i de gamle EU-lande mere i støtte per hektar, fordi de har været medlem af unionen i flere år. Nyhedstjenesten Euractiv skriver, at udbetalingen af landbrugsstøtte varierer fra mere end 500 euro per hektar i Grækenland til mindre end 100 euro per hektar i Letland.

    Den rumænske kommissær mener, at den skæve fordeling rokker ved opbakningen til støtten.

    “The CAP has never been so close to a crisis of legitimacy as it is today,” siger han til Euractiv.

    Tre modeller

    Hans første to valgmuligheder byder derfor begge på en mere retfærdig fordeling af støtten, som EU-Kommissionen udtrykker det. Den første valgmulighed for en reform ændrer faktisk stort set ikke på systemet udover at skubbe lidt på guldbjerget, så det også står solidt plantet i øst.

    Den næste valgmulighed – nummer to – byder på et miks af reform og status quo. Der vil fortsat være direkte tilskud til landbrugene, men en del af støtten vil være øremærket til blandt andet grønne goder og smålandbrug. Model to vil ligge i forlængelse af minireformen “sundhedstjekket”, der for to år siden skubbede en del af landbrugsstøtten fra søjle et til søjle to. Pengeposen, som landmændene modtog blot for at eje en hektar land, blev altså ved minireformen en anelse mindre. Til gengæld fik de enkelte lande flere penge, som de indirekte kunne give til landmændene som støtte til udvikling af landdistrikterne.

    Den tredje model vil helt afskaffe de direkte tilskud til landmændene, hvor landmanden får en pose penge for en hektar, og i stedet udelukkende belønne landmænd for miljørigtige landbrug.

    I realiteten ved den rumænske kommissær udmærket, at hans modeller næppe får lov til at gå hele vejen gennem EU-systemet. Han har sået nogle frø, men i realiteten ved han ikke, hvad der kommer op af jorden.

    Danmark kæmper – ret alene

    Det sidste punkt har stor opmærksomhed hos de danske politikere, fordi Danmark gennem lang tid har været en af de største fortalere for at afskaffe landbrugsstøtten i modsætning til for eksempel Frankrig og Tyskland, der ønsker at bevare en meget stærk støtteordning.

    Danmarks fødevareminister, Henrik Høegh (V), har kritiseret kommissionens udspil for at være lidt et svagt svaj med karkluden fremfor en ordentlig forårsrengøring. Ministeren så gerne, at kommissionens forslag “indeholdt mere markedsorientering”.

    Men når det nu ikke var tilfældet, så må det tilsyneladende blive ved følgende, lader Henrik Høegh forstå i en pressemeddelelse:

    “Vores opgave bliver nu at sørge for, at der kommer nogle politiske tiltag ind i aftalen, der kan tage hånd om udfordringer indenfor miljø, klima og innovation frem for at bruge landbrugsbudgettet til ren indkomststøtte. Landmændene skal yde noget for landbrugsstøtten”.

    Danmarks fødevareminister, Henrik Høegh (V), kunne godt tænke sig, at EU-Kommissionen havde mere fokus på at afvikle landbrugsstøtten.

    Parlamentet: Tja, joh, bum bum

    Den danske regering og de danske EU-parlamentarikere kæmper en ensom kamp på den europæiske slagmark. I sommers lød det nærmest som om, parlamentarikerne havde opgivet al modstand mod landbrugsstøtten, da Ritzau spurgte til, hvordan det gik danskernes fælles front mod støtten. Konstateringen var, at de danske politikere må æde valgløfte.

    EU-Parlamentet skal også høres i sager om landbrugsstøtte, men det ser ikke ud til, at parlamentarikerne har voldsomme ændringsforslag.

    Indtil nu er der ingen store udfald mod kommissionens forslag fra de politiske grupper. De to største grupperinger, de konservative og socialdemokraterne, stiller sig begge umiddelbart positive over for forslaget. Og sådan er det mere eller mindre hele vejen rundt. Politikerne holder sig til at lægge mere eller mindre vægt på, at landbrugsstøtten udbetales, så den fremmer et grønt landbrug og beskæftigelsen, eller at kommissionen lægger flere detaljer frem.

    Du kan læse mere uddybende om holdningen hos de enkelte grupper under ’positions’ i bunden af denne artikel fra nyhedstjenesten Euroactiv.

    Danmark overtager formandskabet for EU i 2012, og her bliver forhandlingerne om landbrugsstøtten en af de helt store opgaver, eftersom den nye landbrugspolitik skal være på plads i 2013.

    Læs mere om EU’s landbrugsstøtte på EU-kommissionens temaside.

  2. 1

    Landbrugsstøtte er en privatsag

    11. november 2010.

    Landmænd har ret til et privatliv, og hvad du får i landbrugsstøtte er en privatsag.

    Det står klart, efter EU-Domstolen forleden afsagde dom i en sag, der var rejst af to parter – et landbrugsfirma og en tysk landmand. De fik ret i, at det var ulovligt af EU at kræve, at der skulle være åbenhed om, hvad de modtager i EU-støtte. Det handler om konventioner og rettigheder, og domstolen trækker tråde til retten til privatliv.

    The Court then goes on to note that publication on a website of data naming the beneficiaries of EAGF and EAFRD aid and indicating the precise amounts received by them constitutes, by reason of the fact that those data become available to third parties, an interference with the right of those beneficiaries to respect for their private life, in general, and to the protection of their personal data, in particular.

    Borgerne kan ikke komme tæt på landbrugsstøtten.

    Borgerne må ikke komme tæt på landbrugsstøtten, siger dom.

    Lad konventioner være konventioner, vil nogen måske sige: Landmændene har trynen godt nede i EU-kassen og guffer godt en tredjedel af EU-budgettet i sig. Det er omtrent 400 milliarder kroner om året. Skatteyderne har derfor ret til at vide, hvad deres penge går til (for eksempel når EU-støtten går til den bulgarske landbrugsministers familie), vil argumentet være.

    Skatteydernes ret til åbenhed forholder EU-domstolen sig også til. Men nej, her træder et andet princip i kraft: Proportionalitetsprincippet.

    Domstolens ord følger her:

    In this context, the Court takes the view that, while it is true that in a democratic society taxpayers have a right to be kept informed of the use made of public funds, the fact none the less remains that the striking of a proper balance between the various interests involved made it necessary for the institutions concerned, before adopting the disputed provisions, to ascertain whether publication via a single freely consultable website in each Member State of data naming each of the beneficiaries concerned and the precise amounts received by each of them from the EAGF and the EAFRD – with no distinction being drawn according to the duration, frequency or nature and amount of the aid received – did not go beyond what was necessary for achieving the legitimate aims pursued.

    Danskere bag åbenhed

    De danske journalister Nils Mulvad og Brigitte Alfter har været med i inderkredsen bag tjenesten Farmsubsidy.org, der i årevis har arbejdet hårdt på at få tallene frem i lyset.  De er utilfredse med dommen.

    Farmsubsidy.orgs hovedpointe er, at landbrugsstøtten ikke er en privatsag. De er landmænd, de har et erhverv – et landbrugsfirma.

    They do not relate to an individual recipient’s personal circumstances, rather to their professional activities as a farmer. Unlike some means tested social welfare payments, there is no shame or social stigma associated with receiving a farm subsidy.

    Hver europæisk husstand betaler hvert år 7500 kroner til den fælles landbrugspolitik (CAP). Derfor er åbenhed , mener ildsjælene bag Farmsubsidy.org, med til at skabe bevidsthed og forhindre svindel.

    Åbenhed et magtfuldt afskrækningsmiddel over for potentielle svindlere, mener Farmsubsidy.org.

    Farmsubsidy-folkene læser ud af dommen, at der er et potentiale for at offentliggøre dataene i en anden form. De vil nu tygge på dommen og fortæller, at de gerne vil arbejde sammen med EU-Kommissionen om en løsning.

    Irland og Tyskland har fjernet alle data om EU-støtten, men Farmsubsidy vil nægte at fjerne data, de allerede har fået fat i, afslutter stifterne bag tjenesten en pressemeddelelse.

  3. 1

    Anne E. Jensen glemte at trykke på knappen

    26. oktober 2009.

    Skal jeg stemme efter mit danske parti Venstres holdning eller efter linjen hos min tværeuropæiske liberale ALDE-gruppe?

    Det dilemma stod Anne E. Jensen over for i sidste uge, da parlamentet skulle stemme om næste års husholdningsbudget for EU, fortæller EU-parlamentarikeren selv i sit seneste nyhedsbrev.

    Budgettet indeholder også 300 mio. til en mælkefond, der skal intervenere for at sikre stabile mælkepriser. Den er vi i Venstre imod, men som min gruppes hovedforhandler var jeg i svære kvaler, for jeg er nødt til at bakke den samlede pakke op. Så jeg tror nok, jeg glemte at trykke på knappen lige præcis der.

    Det udeblevne tryk betød tilsyneladende ikke noget for det endelige resultat. EU ZOO gad godt vide hvad Anne E. Jensen havde trykket, hvis hendes blanke stemme ville have væltet mælkefonden…?

  4. Danmark nummer ét i bankstøtte

    19. august 2009.

    Højst overraskende er Danmark det land i EU med den mest vidtgående krisestøtte til bankerne. Det skriver pol.dk efter at have kigget på en opgørelse fra EU-Kommissionen.

    I Danmark kritiserer politikerne over en bred kam den tonstunge EU-støtte, for eksempel til landbruget. Men Danmark er nummer ét i statsstøtte til bankerne, viser en overraskende opgørelse.

    I Danmark kritiserer politikerne over en bred kam EU's massive statsstøtte, for eksempel til landbruget. Men ingen europæiske statskasser har givet så heftig garantier til bankerne som den danske, viser en overraskende opgørelse.

    Nyheden fik EU ZOO til at løfte øjenbrynene, eftersom danskerne i Bruxelles generelt ser sig selv som at være imod mere statsstøtte. Som regel kritiserer danske EU-politikere og embedsmænd eksempelvis franskmændene for at ty til statsstøtte alt for ofte. Det gælder på landbrugsområdet, men også inden for mange andre brancher. I artiklen forsøger statsstøttechef i Konkurrencestyrelsen, Preben Pettersson, da også at tale den danske garantirekord ned. Godt nok har Danmark fået godkendt den største bankpakke hos EU-Kommission, men reelt er krisepakken ikke blevet brugt til fulde, forklarer han.

  5. Røre i skeptikernes andedam igen igen

    12. august 2009.

    De EU-kritiske konservative i EU-Parlamentet kan ikke blive enige om, hvad de synes om enorme emner som Lissabon-traktaten og landbrugsstøtten. Spliden kan ende med at skade det gode valgresultat, EU-skeptikere over én kam fik i juni.

    Polske Michal Kaminski er formand for de EU-kritiske konservative i EU-Parlamentet, en gruppe stiftet sammen med de britiske konservative. Men ifølge britisk presse er de uenige om briternes mærkesager Lissabon-traktaten og landbrugsstøtten.

    Polske Michal Kaminski er formand for de EU-kritiske konservative i EU-Parlamentet, en gruppe stiftet sammen med de britiske konservative. Men de er uenige om "småting" som Lissabon-traktaten og landbrugsstøtten.

    Det handler mest om Lissabon-traktaten – den nye traktat, der formentlig bliver vedtaget i år, blandt andet efter om-folkeafstemning i Irland. Tidligere har netop Lissabon-traktaten været den fjende, der forenede EU-kritikere fra højre og venstre, ekstreme og moderate. Men nu er der igen røre i den skeptiske andedam, skriver britisk presse og theParliament.com.

    De EU-kritiske konservative i parlamentets nystiftede gruppe Europæiske Konservative og Reformister (ECR), er tilsyneladende uenige på ledelsesniveau. Gruppens to største delegationer, den polske og den britiske, har ellers haft en vældig turbulent start allerede.

    Nu forlyder det, at polakkernes leder og formanden for ECR, Michal Kaminski, ikke er imod Lissabon-traktaten. Det er ellers en mærkesag for de britiske konservative, at traktaten skal til folkeafstemning – og forkastes.

    Oven i hatten kan theParliament.com også berette, at Michal Kaminski tidligere har forsvaret den europæiske landbrugsstøtte i et interview. En anden mærkesag for de britiske konservative er at skære kraftigt ned på støtten.

    Sagen er interessant, fordi især Lissabon-traktaten tidligere har forenet skeptikerne i EU-Parlamentet, der ellers er så forskellige som dag og nat, vurderer EU ZOO. Modstanden mod traktaten var blandt andet et af de primære bindeled i den skrøbelige IND/DEM-gruppe, som JuniBevægelsen sad i.

    Hvis Lissabon-kritikerne ikke kan regne med ECR-gruppen og Kaminskís støtte, vil det svække det fælles fodslag, de ellers står til at få efter et pænt valg. Og det kan ramme kampagnen for et nej i Irland, som forventes at samle skeptikere fra flere europæiske lande.

  6. EU bærer vores kors

    10. august 2009.

    En ung kristelig politiker fra Norge, Inger Lise Hansen, skrev på sin blog for nyligt, at de rige lande snart må tage sig sammen og gøre noget for de fattige. Hun håber, at Verdenshandelsorganisationen (WTO) får lavet nye aftaler, så de fattige lande kan handle med de rige i Vesten.

    Men i en kommentar på bloggen fra én, der kalder sig Jan, bliver hun haglet ned:

    Inger Lise Hansens innlegg er ganske ironisk i og med de hoeye tollbarrierene paa landbruksprodukter som Krf stoetter, skriver Jan.

    I Norge er det nemlig ikke EU, der får skylden for landbrugspolitikken, da broderfolket ikke er medlemmer. Det er den norske stat. Det interessante ved den debat er, at de norske politikere og partier har langt sværere ved at tørre landbrugsstøtten af på EU, fordi de selv direkte vedtager den i det nationale parlament – i Danmark er det nemmere at skyde skylden på EU.

  7. Danskerne får flotte poster i EU-kabalen

    15. juli 2009.

    De danske folkevalgte får usædvanligt mange tunge topposter de næste fem år i EU-Parlamentet. Det viser udkastet til en komplet liste over udvalgsposter, som EU ZOO har fået fingre i dagen før, beslutningen træffes. Opdateret.

    Anne E. Jensen (V) fik ikke alt det, hun ønskede sig. Men talknuseren kan trøste sig med en af de mest magtfulde pladser i Budgetudvalget. (foto: Venstre)

    Anne E. Jensen (V) må svigte bøndernes hede drømme om en Venstre-løve i Landbrugsudvalget. Talknuseren kan trøste sig med en magtfuld taburet, når EU-budgettet er til debat. (Foto: Venstre)

    Både Venstre og Socialdemokraterne er jublende lykkelige og fremragende forhandlere. I hvert fald hvis man skal tro de pressemeddelelser, de har sendt ud i dag onsdag.

    De glade meldinger kommer, fordi EU-Parlamentets nyvalgte medlemmer i morgen tidlig skal beslutte, hvem der kommer til at sidde i hvilke udvalg – og dermed hvilke emner, de enkelte politikere skal arbejde med de næste fem år. Det er en af de vigtigste beslutninger for det politiske arbejde, parlamentarikerne overhovedet træffer.

    Derfor er det hele også klappet af på forhånd, og de sidste aftaler er sikkert blevet indgået her til eftermiddag. Allerede nu har EU ZOO fået fingre i den komplette liste, som med al sandsynlighed bliver vedtaget i morgen.

    Og danskerne har en masse at juble over, også både Venstre og Socialdemokraterne.

    Som rigtige journalister vil vi lige nævne fiaskoen først: Venstre har i mange år talt om, at de altid havde en “landbrugets mand i Bruxelles”, altså en V-politiker i Landbrugsudvalget. I sidste periode har det været Niels Busk, men han genopstillede ikke, og ingen af de tre nyvalgte Venstreløver har landbrug som en mærkesag.

    Det har EU ZOO tidligere skrevet om ud fra vores rundspørge om kandidaternes ønskeudvalg. Og da Mejeriforeningen så skriften på væggen, brokkede de sig. Jens Rohde beroligede dem med, at Anne E. Jensen ville kæmpe hårdt for en suppleantpost i Landbrugsudvalget. Men den har Venstre ikke fået. Anne E. Jensen skriver skuffet i sit nyhedsbrev:

    Det ligger desværre meget tungt med også at få en suppleantpost i Landbrugsudvalget, selv om jeg har lobbyet heftigt for det. Går det ikke, må jeg gøre indflydelsen gældende via budgettet.

    Det får Anne E. til gengæld rig mulighed for at gøre. Den garvede V-politiker har nemlig fået posten som ‘gruppekoordinator’ i Budgetudvalget. Det er en tung post, der i praksis betyder, at Anne E. forhandler på vegne af parlamentets tredjestørste gruppe, den liberale, og er med til at lede og fordele blandt sine gruppefæller i udvalget.

    Venstre har også tiltusket sig næstformandsposter i både Kulturudvalget og Industriudvalget, til henholdsvis Morten Løkkegaard og Jens Rohde. Og ud over landbruget har V-delegationen fået deres ønskeudvalg.

    Det har Socialdemokraterne også. Ifølge spidskandidat Dan Jørgensen var det en sej kamp at blive på taburetten som en af næstformændene i Miljøudvalget, da italienerne også havde set sig lune på pladsen. Men uanset hvor blodige forhandlingerne har været, bliver Dan J. på den magtfulde plads.

    De tre andre sosser har også fået, hvad de pegede på i EU-butikken. Britta Thomsen i både Industriudvalget og Udvalget for Kvinders Ligestilling (der i øvrigt ser ud til kun at få kvinder som fuldgyldige medlemmer). Christel Schaldemose i Indre Marked og Forbrug. Ole Christensen i Beskæftigelsesudvalget.

    De andre partier har også stort set fået, hvad de ville, så det er en flot høst for de danske folkevalgte, både nye og erfarne er kommet fint fra start.

    Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU får en plads i Budgetkontroludvalget og Forfatningsudvalget, Margrete Auken (SF) skal sidde i Transportudvalget og Udvalget for Borgernes Rettigheder, Emilie Turunen (SF) i Indre Marked og Forbrug, Morten Messerschmidt (DF) i Forfatningsudvalget (måske som næstformand) og Indre Marked og Forbrug, og Anna Rosbach (DF) i Miljøudvalget og Transportudvalget.

    Det kan undre, at ingen SF’ere sidder i Miljøudvalget, ikke engang som stedfortrædere – klima har været en absolut mærkesag i valgkampen, men der er sikkert kamp om miljøpladserne i deres gruppe De Grønne, og det ville være synd at sige, at klima og transport ikke hænger sammen.

    Oven i de fuldgyldige medlemskaber i udvalgene sidder alle parlamentarikerne også som stedfortrædere i nogle udvalg, oftest ét per hoved. I det praktiske arbejde kan stedfortræderne også sagtens have stor indflydelse i et udvalg, hvor de både kan debattere og stille ændringsforslag.

    Opdateret: Den endelige liste over stedfortræderposter har EU ZOO ikke fået fat i endnu, men der er forlydender om alle de danske parlamentarikere i æteren. Blandt andre har Dan J. fået en plads i Økonomiudvalget, hvor han formentlig vil prøve at føre Nyrups kritik af kapitalfonde videre, selvom det kun er en stedfortræderpost.

    Derudover står Jens Rohde til at blive stedfortræder i Miljøudvalget, Anne E. i Transport, Morten Løkkegaard i Indre Marked og Forbrug, Britta Thomsen i Forsvar, Christel Schaldemose i Landbrug, Ole Christensen i Fiskeri, Margrete Auken i Landbrug, Emilie Turunen i Beskæftigelse, og Søren Søndergaard i Indre Marked og Forbrug. DF’erne er ikke helt afklarede med deres gruppe endnu, skriver Berlingske.dk.

  8. Traktorer og køer mod EU

    14. juli 2009.

    Har du været i Aldi for nylig? Så ved du, at den tyske butikskæde sælger mælk til 3,50 kroner per liter. Aldi har indledt priskrigen på mælk i Danmark, men mælkekrigen raser i hele Europa. Forbrugerne klapper i hænderne, men bønderne beder EU om flere penge.

    Malkekøer som denne her invaderer EU-byen Strasbourg i dag. De og deres landmænd protesterer imod de historisk lave mælkepriser, og de vil have hjælp af EU.

    Malkekøer som denne her invaderer EU-byen Strasbourg i dag. De og deres landmænd protesterer imod de historisk lave mælkepriser, og de vil have hjælp af EU.

    For at fange politikernes opmærksomhed er mælkebønder fra hele EU, fortrinsvis Frankrig, troppet op i Strasbourg i dag, hvor det nyvalgte EU-Parlament mødes for første gang. Traktorer vil rulle gennem de franske gader, og køer vil marchere side om side med omkring 3000 bønder, melder nyhedssitet Euronews.

    Demonstrationen er blandt andet arrangeret af det såkaldte European Milk Board, en sammenslutning af mælkeproducenter. De skriver i en pressemeddelelse:

    The much too low milk price during months jeopardizes more and more dairy farms. Politicians should intervene, firstly by decreasing milk production and then orientating the policy of agriculture towards balanced markets and so assure farm prices covering then production costs.

    Det betyder på godt dansk, at bønderne vil have flere penge fra EU-kassen, ellers kradser de af. Og priskrigen er faktisk en helt reel trussel mod landbruget. Det hele startede med finanskrisen, den fik forbrugerne til at holde pengene tæt til kroppen, og så blev butikkerne nødt til at sænke priserne. Det er en klassisk historie, der passer på alle brancher.

    Men ifølge Politikens analytiker Niels Lunde er mælk et af de vigtigste lokkemidler for at få kunder i butikken:

    Næsten alle deres (butikkernes, red.) kunder skal have mælk. Derfor er mælken placeret længst væk i butikken, fordi du på den måde er nødt til at gå frem og tilbage, så du tvinges til at kigge på flest mulige varer, mens du er derinde.
    Af samme grund gør det særlig ondt på supermarkederne, når netop mælken er udsat for en priskrig. Det er den vare, de sælger flest af; det er deres kerneforretning.

    I går mandag besluttede de europæiske landbrugsministre at indføre yderligere statsstøtte til de trængte landmænd i form af opkøb af smør og skummetmælkspulver, skriver Berlingske.dk. Det presser priserne kunstigt op og giver flere penge i lommerne på landmændene.

    Den vigtigste EU-embedsmand på området er den danske kommissær Mariann Fischer-Boel. Hun har allerede gjort, hvad hun kan for at hjælpe bønderne ved at åbne op for statslån og for, at støttekroner kan udbetales tidligere. Det var vel at mærke før, priskrigen nåede de dimensioner, den har i dag.

    Hvordan mælkemarkedet ser ud, er EU-Kommissionen ved at analysere på. En grundig undersøgelse bliver offentliggjort den 22. juli.

  9. 6

    Giv os en ny sang om landbrugsstøtten

    18. maj 2009.
    De folkevalgte kaster med mudder i pressen, når det handler om landbrugsstøtten. Lad os i stedet høre, hvordan de vil lave systemet om, og hvor sandsynligt det er.

    De folkevalgte kaster med mudder i pressen, når det handler om landbrugsstøtten. Lad os i stedet høre, hvordan de vil lave systemet om, og hvor sandsynligt det er.

    Så kom der gang i et af de heftigste emner, når vi snakker EU: Landbrugsstøtten.

    Den milliardstore støtte sluger stadig omtrent halvdelen af hele EU-kassen. Derfor er det ekstra vigtigt, at samfundet bruger pengene på en fornuftig måde. Og i denne uge har de danske EU-politikere kastet sig over støtten, der er et klassisk hadeobjekt i Danmark.

    De Konservatives Bendt Bendtsen sagde torsdag, at landbrugsstøtten skal skæres ned, så pengene kan bruges til forskning. Dagen efter sagde socialdemokraternes Dan Jørgensen, at landbrugsstøtten skal afskaffes i 2017. “Valgkampens mest ambitiøse (og seriøse) forslag,” kalder han det på sin blog.

    Det lyder som den samme ældgamle sang, og i pressen er det bare blevet et stykke valgflæsk. I Jyllands-Posten får de to politikere lov at slynge mudder efter hinanden i stedet for at komme med eksempler:

    »Men når Venstre f.eks. siger, at de vil afskaffe den, så har de ingen forslag til, hvordan det skal ske, og i Europa-Parlamentet har de stemt i direkte modstrid med det, de siger,« siger han (Dan Jørgensen, red.).

    Men det holder ikke, lyder det fra Venstres EP-kandidat Bent Claudi Lassen, der er tidligere vicepræsident i Landbrugsraadet.

    »Det er muligt, at der er enkelte eksempler på, at en Venstre-mand har stemt på tværs. Men der er også eksempler på, at Dan Jørgensen har stemt for noget, som han har sagt, at han var imod,« siger han.

    Det er fladt og substansløst, for der er meget mere i landbrugsstøtten, mener EU ZOO.

    Hvis Lissabon-traktaten bliver vedtaget, får de folkevalgte formel magt på landbrugsområdet. Det kan være et våben i hænderne på danskerne i parlamentet, så de kan gøre ord til handling, når den næste landbrugsreform kommer i 2013.

    Det ville være meget mere spændende, hvis pressen kastede sig over emnet med disse spørgsmål: Hvad vil I, hvordan skal det ske, og hvor sandsynligt er det?

    Man kunne jo konfrontere Dan Jørgensen og Bendt Bendtsen med grækeren Giorgios Georgiou. Han kommer fra det græske parti Laikos Orthodoxos Synagermos og er medlem af EU-Parlamentet. I efteråret fortalte han fra parlamentets talerstol, at tobaksstøtten til de græske bønder er humanitær bistand, og at den derfor ikke som planlagt bør udfases.

    Hvad vil Bendt Bendtsen og Dan Jørgensen sige til Giorgios Georgiou og resten af parlamentarikerne for at få dem med på reformvognen? Den græske politiker står nemlig ikke alene. I efteråret stemte et flertal i parlamentet for at udvande sundhedstjekket. Det var en minireform af landbrugsstøtten, som den danske regering havde haft store forhåbninger til kunne være et ambitiøst springbræt til en større reform.

    Dan Jørgensen og Bendt Bendtsen vil begge i Bruxelles finde europæiske partikammerater, der står last og brast med den nuværende landbrugsstøtte.