1. Hvis bare politiet tager fingeraftryk…

    3. november 2010.

    En tyver og en busbillet. Det er, hvad asylansøgere ifølge Danmarks Radio får med fra politiet, når de bliver sendt til asylcenter Sandholm.

    Dermed har asylansøgerne frit spil til at stikke af, lyder den store historie. Det kan jo tænkes at være terrorister, påpegede Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti i et Ritzau-telegram sidste uge.  Men måske er historien knap så stor.

    Udlændinge bliver som udgangspunkt ikke smidt i fængsel, når de søger om asyl i Danmark. De kan altså flygte eller gå under jorden når som helst. Derudover vil asylansøgere, der fordufter til et andet land, sandsynligvis senere blive sendt tilbage til Danmark.

    Politiet tager fingeraftryk af asylansøgere, så de kan sendes tilbage til Danmark.

    Politiet tager fingeraftryk af asylansøgere, så de kan sendes tilbage til Danmark (Foto: Flickr).

    Politiet har pligt til med det samme at tage fingeraftryk af nys ankomne asylansøgere fra 16 år og op og sende aftrykket til det fælleseuropæiske register Eurodac. Her kan andre EU-lande se, at den pågældende asylansøger tidligere har været i Danmark og kan sendes tilbage til Danmark.

    Hvis politifolkene i lufthavnen – eller hvor asylansøgere ellers ankommer – altså gør deres pligt, spiller det ikke den store rolle, om asylansøgerne tager turen til Sandholm i en bus eller med politieskorte. Hvis de stikker af, kan myndighederne i andre lande altid genkende dem på fingeraftrykket. Men selvfølgelig er det sikkert rart og betryggende for asylansøgere, at de har politifolk siddende ved siden, når de skal køres ud til asyllejren. Medmindre asylansøgeren kommer fra Irak eller et andet land, hvor politifolk ikke er nogen, man bør have tillid til.

    Lidt baggrund om asylreglerne:
    Danmark blev for seks år siden en del af det europæiske Dublin-samarbejde. Det betyder, at vi kan sende asylansøgere tilbage til Grækenland, Tyskland eller hvor end de nu har befundet sig, før de søger asyl i Danmark. Princippet er, at asylansøgeren skal have behandlet sin sag i det første land, som personen dukker op i. Reglerne skal forhindre, at asylansøgere shopper rundt i EU-landene og får afslag på afslag. Eneste undtagelser er, at landet selv tillader asylansøgeren at søge asyl, selv om et andet land egentlig har pligten, eller at asylansøgeren er en mindreårig med nær familie i nummer to asylland.

    Tilbagesendelsen til landet med den første registrerede kontakt foregår på to måder:

    Svensk og norsk politi behandler mange asylansøgere og kan fra tid til anden sende asylansøgere tilbage til Danmark. (foto: Flickr)

    Svensk og norsk politi behandler mange asylsager. (foto: Flickr)

    1. Danmark tjekker, om asylansøgerens fingeraftryk ligger i Eurodac-registeret. Her kan Rigspolitiet se, om asylansøgeren før har søgt asyl i et andet land.

    2. Politiet kan finde beviser på, at asylansøgeren har været i et andet land. Hvis en asylansøger, som søger asyl i grænseområdet, har lommen fuld af tyske kvitteringer, så er det gode indicier på, at personen har befundet sig i Tyskland. Derefter vil de tyske myndigheder sandsynligvis indvillige i at tage imod en tilbagesendelse.

    De fleste udlændinge søger asyl i Kastrup lufthavn, eller når de bliver pågrebet ved grænsen. Mange er egentlig på vej til Norge eller Sverige, hvor de ofte har slægtninge eller andet netværk.

    En del asylansøgere forsøger i øvrigt at slippe for fingeraftryksregisteret ved at slide deres fingerhud væk, har myndighederne i både Sverige og Norge berettet!

    I Norge har det været praksis at smide asylansøgeren i fængsel, indtil huden er vokset ud igen. Asylansøgeren vil ofte sige, at vedkommende eksempelvis har arbejdet i stenbrud, men til syvende og sidst har de tidligere vist sig at være asylansøgere i andre lande, og Norge kan derefter sende dem tilbage til eksempelvis Danmark eller andre transitlande. Sverige smider ikke asylansøgere med beskadigede fingre i fængsel, men venter også på at huden vokser ud, hvorefter de tager fingeraftryk igen. Der er flere teknikker til at fjerne et fingeraftryk, blandt andet sandpapirslid eller ætsende cement.

  2. 2

    Parlamentet taber kamp om netrettigheder

    1. november 2009.

    Franskmænd kan for fremtiden risikere fængsel for ulovligt at hente film og musik på internettet. Sådan er udsigterne, efter EU-Parlamentets ellers ihærdige politikere har besluttet sig for at lade de franske myndigheder køre den hårde linje over for internetpirateri. Det skriver EUobserver.com.

    Netpiraterne har lidt et sviende nederlag, efter EU's folkevalgte har opgivet at kæmpe imod en ny lov i Frankrig, der gør det muligt med fængselsstraf for ulovlig fildeling. Foto: wikimedia.org

    Netpiraterne har lidt et sviende nederlag, efter EU's folkevalgte har opgivet kampen imod en ny lov i Frankrig, der gør det muligt at kappe internettet eller fængselsstraffe borgere for ulovlig fildeling. Foto: wikimedia.org

    Frankrig er netop nu i gang med at indføre 3-strikes-and-out-reglen, der skal kappe internetforbindelsen til borgere, der gentagne gange ulovligt henter materiale i cyberspace. EU-Parlamentet har ellers hele to gange banket i bordet og krævet – som et led i vedtagelsen af telekompakken – at sådanne indgreb skal for en domstol. Det krav afstår parlamentets forhandlere fra nu, efter hårdt pres fra EU’s medlemslande i Rådet. Alternativet kunne meget vel have været, at hele telekompakken ville blive tabt på gulvet.

    Når EU ZOO finder sagen værd at nævne, så er det fordi, spørgsmålet rummer så mange klassiske EU-dilemmaer:

    • Sagen har drejet sig om rettigheder. EU-Parlamentet forsøgte at gøre retten til internetadgang lig med retten til ytringsfrihed. Det er set før, og vi kommer til at se det igen – at EU’s folkevalgte forsvarer rettigheder, som nogle medlemslande knurrer over.
    • Sagen fortæller noget om styrkeforholdene i EU. Frankrig er det store land, der nægter at give sig for EU-parlamentarikernes krav. Danmark var et af de lande, der arbejdede for at få EU-Parlamentets krav med i telekompakken, men videnskabsminister Helge Sander lod ikke til at være specielt engageret i spørgsmålet – nok fordi Frankrig modsatte sig.
    • Sagen er kompleks og uigennemskuelig. Telekompakken er en stor teknisk lovpakke, der nu er i tredje læsning. Undervejs har den været taget som gidsel i en politisk kamp mellem EU-institutionerne. Forhandlingerne har fundet sted i lukkede møder mellem parlamentets og Rådets forhandlere, så det har været vanskeligt for pressen og borgere at få overblik og at følge med.

    Hvis du vil have et overblik over sagen, kan du læse om den hos internetavisen Comon.dk. Og hvis du vil gå dybere ind i sagen, kan EU ZOO anbefale de franske internetaktivister La Quadrature du Net (advarsel: farvet).

  3. Bonde roser Svend Auken

    10. august 2009.
    EU-kritikeren Jens-Peter Bonde er tørnet sammen med Svend Auken utallige gange om EU. Men i dagens Jyllands-Posten er der ros til Svend Auken.

    EU-kritikeren Jens-Peter Bonde roser sin politiske modstander Svend Auken for at gøre EU lettere at kontrollere for danskerne.

    Det er blandt andet Svend Aukens fortjeneste, at de danske politikere har fået mere kontrol over EU via Folketingets Europaudvalg. Dét skriver Jens-Peter Bonde, mangeårig EU-kritiker i JuniBevægelsen, om den afdøde tidligere minister og S-formand. De rosende ord falder i et læserbrev i Jyllands-Posten.

    Svend Auken og Niels Helveg var med til at skabe europaudvalget for at kontrollere skiftende regeringers forhandlinger i EU.

    Siden har 25 af de nu 27 landes parlamenter fået egne repræsentanter til at rapportere hjem fra Bruxelles. Det er ikke mindst SA’s fortjeneste, at Danmark igen kom foran ved at indføre åbne møder i Folketingets Europaudvalg. Siden 6/9 2006 kan danske borgere følge med – nu også fra stuen. SA har sikret, at den aktivistiske EU-domstol følges tæt fra Europaudvalget.

    Han fik også etableret fællesmøder mellem Europaudvalget og de danske parlamentsmedlemmer.

  4. Loco logomania

    12. maj 2009.

    Alle danskere kender:

    oekomaerke_m_tomater_rodEuropæerne er begyndt at kende:

    eu_organic

    Men snart får unionens økologi-fans et nyt logo at kigge efter i supermarkedet.

    Det eksisterende EU-logo er frivilligt, men nu vil landbrugskommissær Mariann Fischer Boel have designet et nyt økologo, der skal være obligatorisk i hele EU fra 2010. Det skriver den danske kommissær på sin blog i et indlæg, som hun kalder Logomania: The organic solution. Men vi er lidt forvirrede her på EU ZOO: Hvorfor kunne kommissæren ikke bare ændre reglerne for det nuværende logo? Nu skal vi, de bevidste forbrugere, til at forholde os til endnu et logo. Loco logomania.