1. Karin Riis Jørgensen fik sit frie spillemarked

    21. april 2009.
    Karin Riis Jørgensen fra Venstre er interesseret i spillemarkedet og har også bekymret sig over mistænkelige ens priser hos pokertjenester. (foto: Venstre)

    Karin Riis Jørgensen fra Venstre er interesseret i spillemarkedet og har også bekymret sig over mistænkelige ens priser hos pokertjenester. (foto: Venstre)

    De dage, hvor alle bolddrenges tanker kredsede om spillemonopolets Tip En 13’er kan snart være ovre. Den danske regering foreslår at ophæve Danske Spils eneret på spillemarkedet, skriver spn.dk.

    Det er en mindre sejr for Venstres medlem af EU-Parlamentet, Karin Riis Jørgensen, der længe har haft det som en personlig kæphest at plage Tipstjenesten og regeringen med sit ønske om at sætte spillefuglene fri.

    Hun har således bedt EU om at slæbe Danmark for EF-Domstolen for ikke at overholde EU-reglerne for det frie marked.

    Skatteminister Kristian Jensen (V) har tidligere luftet sine tanker om en liberalisering, og nu bebuder regeringen et konkret liberaliseringsforslag, som Folketinget skal tage stilling til efter sommerferien.

  2. 9

    1-0 til højrefløjen i patientkrigen

    1. april 2009.

    Liberalisterne vandt et slag i den ideologiske krig i EU tirsdag. Det handler om, hvor nemt europæiske patienter skal kunne rejse til andre lande og blive behandlet på statens regning.

    Johannes Lebech (R) skosede venstrefløjen, efter at højrefløjen vandt tirsdagens slag i patientkrigen i EU. Foto: Johannes Lebech

    Johannes Lebech (R) skosede venstrefløjen, efter at højrefløjen vandt tirsdagens slag i patientkrigen i EU. Foto: Johannes Lebech

    Skandale, blev det kaldt sidste år, da Ugebrevet Mandag Morgen afslørede, at danske patienter blev holdt hen i uvidenhed om, at de ifølge EU-reglerne havde ret til at blive behandlet for deres sygdomme i andre EU-lande – på statens regning.

    Emnet er glødende kontroversielt, og derfor tiltrak det stor opmærksomhed, at EU-Parlamentets Miljø- og Sundhedsudvalg tirsdag skulle behandle et forslag om at forsimple reglerne.

    Det oprindelige forslag er lavet af embedsmændene i EU-Kommissionen, der blandt andet lægger op til, at patienter kan rejse til et andet land, få behandling for deres sygdom og efterfølgende få udgifterne dækket i hjemlandet uden forudgående tilladelse.

    Teksten blev vedtaget i udvalget med enkelte rettelser og stor polemik. Årsagen er, at hele diskussionen om frit sygehusvalg og patienters rettigheder trækker linjer til den grundlæggende ideologiske krig i EU.

    Højrefløjen vil have, at sygehusbehandling skal være en del af det frie indre marked. Venstrefløjen mener, at det vil underminere ideen om et nationalt hospitalsvæsen for alle.

    Tirsdag vandt højrefløjen. Den liberale gruppe fik blandt andet vedtaget, at reglerne skal bygge på den såkaldte artikel 95, der regulerer det indre marked. Det betød, at hele den socialdemokratiske gruppe valgte at stemme blankt. Resten af venstrefløjen stemte mestendels imod.

    Umiddelbart efter afstemningen var der glade miner blandt de danske liberale. Johannes Lebech sidder i Miljø- og Sundhedsudvalget for Det Radikale Venstre. Han skriver i en pressemeddelelse:

    Venstrefløjen har forsøgt at udskyde afstemningen i udvalget således, at hele Europa-Parlamentet først ville komme til at stemme om direktivet efter valget i juni. Det er heldigvis ikke lykkedes, og nu er EUs borgere kommet et skridt tættere på en klarlæggelse af deres rettigheder.

    Margrete Auken (SF) sidder også i udvalget. Hun er selvsagt uenig, og skrev allerede mandag i sit nyhedsbrev et modangreb.

    Men de liberale og konservative glemmer at fortælle, hvad det vil betyde for de nationale sygehuse, når folk pludselig begynder at tage skattekroner beregnet til sundhedssystemet med til udlandet. Og hvordan skal et dansk sygehus kunne planlægge sine operationer og fastholde kvalificeret arbejdskraft, når ledelsen ikke har noget overblik over, hvilket antal patienter, der kan forventes?

    Patientkrigen startede helt tilbage under den tidligere EU-Kommission, der forsøgte at få frit sygehusvalg med ind i det omstridte servicedirektiv.

    De næste store slag kommer til at stå i EU-Parlamentets plenarsamling og blandt medlemslandenes regeringer i Rådet.

  3. Sundhedens pris i EU

    31. marts 2009.

    Rygerne er her stadig, selv om politikerne har forsøgt at få dem luftet ud. Nu gør EU sit for at lægge en dæmper på rygetrangen.

    Og for nogle af de danske parlamentarikere har det tilsyneladende ikke været let at finde en holdning til sagen.

    Parlamentarikerne stemte tirsdag sidste uge vidt forskelligt til en høringsbetænkning, som parlamentet endte med at vedtage. EU-forslaget lægger blandt andet op til gradvist at indføre større minimumsafgifter i unionen for tobak for at fremme folkesundheden. Højere afgifter skal også mindske tobakssmugling og grænsehandel.

    Venstre-parlamentarikeren Niels Busk har skænket sagen lidt spalteplads i sit nyhedsbrev, fordi han har gjort sig nogle tanker om, hvor meget EU skal bestemme over Danmark og de øvrige nationalstater. Ifølge partifællen Karin Riis Jørgensen (V) stemte de tre venstrefolk i EU imod parlamentets linje for at lægge sig op ad det mere vidtgående forslag fra EU-Kommissionen. Niels Busk forklarer dog i sit nyhedsbrev – “for at undgå misforståelser” – at han fortsat har den holdning, at skatter og afgifter er et nationalt anliggende.

    Også på venstrefløjen har sundheden haft sin pris. Således gik samtlige fem danske socialdemokrater imod resten af deres 317-mand store gruppe i parlamentet, socialisterne i PSE. Ligesom Venstre mente de danske socialdemokrater, at parlamentets betænkning er tåbelig, fordi den går efter at udvande kommissionens forslag.

    En anden person på venstrefløjen, Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU (tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten), stemte for betænkningen. Det kan overraske en anelse, at en EU-skeptiker stemmer for flere EU-regler, men Søren Søndergaard forklarer i en mail til EU ZOO, at han mente med ren samvittighed at kunne stemme ja, fordi tobaksafgifter allerede er EU-kompetence. Derudover har landene vetoret på området, og afgifter ryger i statskasserne, ikke i EU-kassen. Så af sundhedsmæssige årsager besluttede han sig for at stemme for parlamentets betænkning. Som han forklarer, stoppede han også selv med at ryge, fordi det blev for dyrt.

    Fælles takster for afgifter og skatter har altid været et sprængfarligt emne i unionen. Som det er i dag, har landene vetoret, og parlamentet har ikke direkte magt på området – men emnet er alligevel ømt.

  4. Venstre-veteran fortryder støtte til socialdemokrat

    12. marts 2009.

    En politiker skal passe på med at anbefale vælgerne at stemme på politiske modstandere. Det har Niels Busk, Venstres medlem af EU-Parlamentet, fundet ud af i denne uge.

    Venstremanden har nemlig anbefalet at stemme på sin nordjyske kollega i EU-Parlamentet, socialdemokraten Ole Christensen. Siden december har Niels Busk optrådt som anbefaler på Ole Christensens hjemmeside. Men nu er Niels Busk bange for, at en anbefaling på rød kan gøre lige så ondt som at træde i en rævesaks. Han har derfor fået anbefalingen fjernet.

    Niels Busk har siddet i parlamentet i 10 år, og ligesom partifællen Karin Riis Jørgensen genopstiller han ikke ved valget i juni. Så han ville i princippet roligt kunne anbefale andre politikere uden at skyde sig selv i foden.

    Men Niels Busk fortryder, fordi han er bange for, at journalister og vælgere bliver i tvivl om, hvor han står politisk. Ifølge Nordjyske.dk har han aldrig villet anbefale borgerlige at stemme på den røde modstander, Ole Christensen. Det var kun meningen, at han ville have socialdemokrater til at stemme på Ole Christensen.

    Niels Busks forklaring er, at de begge kommer fra det nordjyske, og han vil gerne støtte, at nordjyderne bliver repræsenteret i EU-Parlamentet igen. Desuden er Niels Busk og Ole Christensen venner.

    Niels Busk har flere andre politikere, han anbefaler. For nyligt skrev han i relation til valget i sit nyhedsbrev en varm, rosende omtale af Anne E. Jensen, et nuværende medlem af EU-Parlamentet, der genopstiller. Og nu siger Busk til Ritzau, at han giver sin ”fulde opbakning” til Venstres kandidat i Nordjylland, Hans Jørgen Dalum.

    Tilbage står Ole Christensen uden støtte fra venstrevennen. Det var ellers en anbefaling, han godt kunne bruge. Uden tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) som trækplaster får Socialdemokraterne med al sansynlighed ikke fem medlemmer af parlamentet igen. Og Ole Christensen er nummer fire på Socialdemokraternes opstillingsliste til valget.

    Her er Niels Busks anbefaling, der nu er taget af hjemmesiden:

    Niels Busk: “En aftale er en aftale med Ole”
    Hvis man ønsker en erfaren nordjyde i Europa-Parlamentet, så skal man stemme på Ole. Det er der slet ingen tvivl om. Ole er en dygtig politiker med klare holdninger, som ligeledes evner at indgå vanskelige kompromisser. Jeg har siden valget i 2004 lavet mange aftaler med Ole og den socialdemokratiske gruppe. En aftale er en aftale med Ole.

  5. Historisk beslutning om onlinespil

    10. marts 2009.

    Opdatering: Efter dette indlæg blev bragt, er betænkningen om online-spil blevet vedtaget. Læs om konsekvenserne herunder.

    Christel Schaldemose fra Socialdemokraterne har været igennem lang tids tovtrækkeri for at få reglerne om online-spil på plads

    Christel Schaldemose fra Socialdemokraterne står bag den nye tekst om spil på nettet.

    Hvor ender pengene, hvis du spiller poker på nettet? Det har været et af de mest betændte emner på tværs af landegrænserne i Europa i flere år. Der er mange milliarder på spil, og lovgivningen er vidt forskellig fra land til land.

    Nu har EU-Parlamentet prikket et historisk hul på bylden. I dag tirsdag vedtager parlamentarikerne med al sandsynlighed en meget kontroversiel tekst om onlinespil.

    Betænkningen hedder ”Sikkerhed ved online-spil”, og det er den danske socialdemokrat Christel Schaldemose, der står bag.

    Der har været utrolig meget polemik omkring teksten. Hvert komma har nærmest været vendt. Det er den proces, som Socialdemokraterne i en pressemeddelelse i sidste uge kaldte ”følelsesladet”.

    Derfor er det så meget desto mere historisk, at betænkningen endte med bred opbakning, da den blev vedtaget i EU-Parlamentets Udvalg for Det Indre Marked.

    EU ZOO vurderer, at teksten bliver vedtaget med et lignende flertal, når den kommer til afstemning tirsdag eftermiddag.

    Indtil videre har EU-institutionerne stået omkring onlinespil som ræve om et pindsvin. Spil er ikke en serviceydelse, det er ikke en vare. Og så er det svært for EU at regulere. Indtil videre har den mildest talt uholdbare løsning været, at enhver kontrovers blev ekspederet over til EF-Domstolen.
    Dommerne er altså endt med at forme lovgivningen.

    Diskussionen er lige så meget en ideologisk kamp. Skal EU begrænse det indre marked for online-spil, eller skal der være frit spil? Her har især den liberale gruppe i EU-Parlamentet været kritiske over for begrænsninger.

    Karin Riis Jørgensen fra Venstre støtter det kontroversielle forslag.

    Karin Riis Jørgensen fra Venstre støtter det kontroversielle forslag.

    Derfor er det bemærkelsesværdigt, at den liberale gruppe støtter Christel Schaldemoses forslag. Der er et mindretal imod, men blandt andet danske Karin Riis Jørgensen (V) har arbejdet aktivt i gruppen for at samle støtte til dagens betænkning.
    Hun sidder sammen med Schaldemose i Udvalget for Det Indre Marked og har fulgt sagen tæt. Og selvom teksten ikke i hendes øjne er perfekt, siger hun til EU ZOO, at hun stemmer for i dag.

    ”Det her er første gang, vi forholder os til området. Det er et utrolig vigtigt papir. Så nytter det ikke noget at stå udenfor. Min gruppe har luget en del ud i teksten i udvalget, og jeg er tilfreds, som den ser ud nu,” siger hun.

    Bred støtte i EU-Parlamentet er vigtigt, da det kun er en initaitiv-betænkning. Det betyder, at det ikke er lov. Den slags skal starte i Kommissionen. Men som både Christel Schaldemose og Karin Riis Jørgensen fremhæver, så er det et vink med en vognstang i stort set alle retninger.
    Den nye EU-Kommission, som skal være indsat til november, kommer med al sandsynlighed til at lovgive om onlinespil i løbet af deres periode. Så må de tage hensyn til denne tekst.
    Også mange politikere i folketinget, blandt andet ordførere fra flere partier og skatteminister Kristian Jensen (V), har luftet, at der skal ny lovgivning til for onlinespil i Danmark. De vil have del i skattekronerne fra onlinespil som poker, og når de skal til at opdatere de danske love, er de nødt til at skele mod EU. Så vil de tage hensyn til denne tekst.

  6. Pressen varmer op til EU-valg

    9. marts 2009.

    Det har været forbløffende at læse og se nyheder søndag. EU var overalt. Jyllands-Postens historie om fede EU-pensioner var gennemresearchet og formentlig en, de har gemt til søndagsavisen – og det understreger alt andet lige, at medierne er begyndt at tænke over, hvordan de skal dække EU op mod valget.

    Flere af dagens historier fortjener en kommentar:

    Som optakt til valgkampen ridsede Ritzau op, hvordan partierne planlægger at sammensætte valgforbundene for at undgå stemmespild. Vælgerne skal jo ikke frygte, at deres stemmer forsvinder ud i intetheden, hvis partiets kandidat ikke får nok stemmer til at blive valgt ind.
    Det er interessant at se, at De Radikale bejler til de røde, altså S og SF. EU ZOO vurderer, at det udelukkende sker for at cementere det tætte forhold mellem lederne af Socialdemokraterne og Radikale, Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager, hjemme i København. Ellers er det mindst lige så nærliggende for De Radikale i Bruxelles at slå pjalterne sammen med Venstre, som de rent faktisk er i politisk gruppe med (den liberale ALDE-gruppe). De Radikale har en ret svag spidskandidat i Sofie Carsten Nielsen. SF står omvendt historisk godt i meningsmålingerne, og de kan ende med at hive næsten to mandater hjem. Sker det, kan en stemme på De Radikale ende med at give en mere EU-kritisk SF’er de sidste stemmer til at blive valgt ind.
    Hvad mon de traditionelt EU-glade radikale vælgere siger til den risiko?
    Forbundet mellem EU-kritikerne fra JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU er langt fra nyt, men fortjener alligevel et flygtigt blik. Men med Hanne Dahl ved roret hos JuniBevægelsen er der lagt op til øget EU-samarbejde på enkelte områder som miljø og klima, mens Folkebevægelsen mod EU slet og ret vil have Danmark ud af unionen. Naturligvis skal de to bevægelser gå i valgforbund for ikke at spilde stemmer, men det er interessant, at de to bevægelser i EU ZOOs øjne aldrig har stået længere fra hinanden, end de gør nu.

    Medlem af EU-Parlamentet Karin Riis Jørgensen fra Venstre kom også i spalterne. Søndag tog Berlingske Tidende en historie op, som hun fredag beskrev i sit nyhedsbrev: Tirsdag skal Karin Riis mødes med kommissionsformanden José Manuel Barroso for at kræve flere kvindelige medlemmer af kommissionen.
    Temaet er åbenbart vigtigt, for socialdemokraten Christel Schaldemose er også i fuld gang med at samle underskrifter for at få kvinder på topposterne i Europa.
    Det bliver interessant at se, hvilke resultater, der kommer ud af kvindekampen. Karin Riis Jørgensen har Diana Wallis på sin side. Diana Wallis bliver formentlig formand for EU-Parlamentets liberale gruppe. Og Christel Schaldemose har Daniel Cohn-Bendit, medformand for Den Grønne Gruppe, med i sit initiativ.
    Tør de bruge EU-Parlamentets magt til at presse deres krav igennem? EU-Parlamentet kan jo til november afvise den nye kommission – for eksempel hvis ikke halvdelen af kommissærerne er kvinder, eller hvis ikke hvert land har indstillet en mand og en kvinde. Kan de to danske ildsjæle få EU-Parlamentet med på den? EU ZOO tvivler.

    Jyllands-Postens afsløring af listen over danske parlamentarikere, der har tilmeldt sig en fed dobbeltpension, fortjener ros. Det er god, kritisk journalistik.
    Historien viser, at det ikke kun er pressen, der er begyndt at tænke valgkamp. Det er politikerne også. I TV-Avisen gjorde Hanne Dahl det eneste rigtige og lagde kraftigt afstand til sin ellers populære forgænger, Jens-Peter Bonde. Han har ligesom Christian Rovsing (K) og andre politikere tilmeldt sig den favorable pensionsordning. Ved at tage afstand fra hans beslutning, er Hanne Dahl i fuld gang med at positionere sig som et nyt og ungt alternativ.