1. Læs Lissabon-traktaten før din nabo!

    1. oktober 2009.

    En spritny version af den læservenlige udgave af Lissabon-traktaten er netop landet på nettet. Den er kun på engelsk, så mon ikke den er blevet uploadet netop nu for at give irerne en hurtig chance for at skimme traktaten, inden de stemmer i morgen?

    Du kan downloade den læservenlige Lissabon-traktat her. Fordelen er, at de tørre paragraffer og komplicerede henvisninger er oversat til forståeligt sprog i marginen. Og så bliver traktaten direkte sammenholdt med de andre traktater, så man rent faktisk kan læse Lissabon-traktaten som et samlet dokument.

    Det er den garvede EU-kritiker Jens-Peter Bonde, der står bag denne opdaterede version af den læservenlige Lissabon-traktat, ligesom han stod bag den sidste. Traktaten er lagt online hos opslagsværket EUABC.com, som Bonde er redaktør for.

    Selvom hjemmesiden lige nu er smurt ind i utidigt politisk valgflæsk om Irlands stemmevægte, er selve bogen rent faktisk ikke farvet – med undtagelse af forordet. Det plejer EUABC.com heller ikke at være. Tværtimod kan EU ZOO godt anbefale EU-interesserede at bruge opslagsværket – men vi advarer om, at det tilsyneladende kun er den engelske version, der er up-to-date.

  2. Bonde roser Svend Auken

    10. august 2009.
    EU-kritikeren Jens-Peter Bonde er tørnet sammen med Svend Auken utallige gange om EU. Men i dagens Jyllands-Posten er der ros til Svend Auken.

    EU-kritikeren Jens-Peter Bonde roser sin politiske modstander Svend Auken for at gøre EU lettere at kontrollere for danskerne.

    Det er blandt andet Svend Aukens fortjeneste, at de danske politikere har fået mere kontrol over EU via Folketingets Europaudvalg. Dét skriver Jens-Peter Bonde, mangeårig EU-kritiker i JuniBevægelsen, om den afdøde tidligere minister og S-formand. De rosende ord falder i et læserbrev i Jyllands-Posten.

    Svend Auken og Niels Helveg var med til at skabe europaudvalget for at kontrollere skiftende regeringers forhandlinger i EU.

    Siden har 25 af de nu 27 landes parlamenter fået egne repræsentanter til at rapportere hjem fra Bruxelles. Det er ikke mindst SA’s fortjeneste, at Danmark igen kom foran ved at indføre åbne møder i Folketingets Europaudvalg. Siden 6/9 2006 kan danske borgere følge med – nu også fra stuen. SA har sikret, at den aktivistiske EU-domstol følges tæt fra Europaudvalget.

    Han fik også etableret fællesmøder mellem Europaudvalget og de danske parlamentsmedlemmer.

  3. Pressen varmer op til EU-valg

    9. marts 2009.

    Det har været forbløffende at læse og se nyheder søndag. EU var overalt. Jyllands-Postens historie om fede EU-pensioner var gennemresearchet og formentlig en, de har gemt til søndagsavisen – og det understreger alt andet lige, at medierne er begyndt at tænke over, hvordan de skal dække EU op mod valget.

    Flere af dagens historier fortjener en kommentar:

    Som optakt til valgkampen ridsede Ritzau op, hvordan partierne planlægger at sammensætte valgforbundene for at undgå stemmespild. Vælgerne skal jo ikke frygte, at deres stemmer forsvinder ud i intetheden, hvis partiets kandidat ikke får nok stemmer til at blive valgt ind.
    Det er interessant at se, at De Radikale bejler til de røde, altså S og SF. EU ZOO vurderer, at det udelukkende sker for at cementere det tætte forhold mellem lederne af Socialdemokraterne og Radikale, Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager, hjemme i København. Ellers er det mindst lige så nærliggende for De Radikale i Bruxelles at slå pjalterne sammen med Venstre, som de rent faktisk er i politisk gruppe med (den liberale ALDE-gruppe). De Radikale har en ret svag spidskandidat i Sofie Carsten Nielsen. SF står omvendt historisk godt i meningsmålingerne, og de kan ende med at hive næsten to mandater hjem. Sker det, kan en stemme på De Radikale ende med at give en mere EU-kritisk SF’er de sidste stemmer til at blive valgt ind.
    Hvad mon de traditionelt EU-glade radikale vælgere siger til den risiko?
    Forbundet mellem EU-kritikerne fra JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU er langt fra nyt, men fortjener alligevel et flygtigt blik. Men med Hanne Dahl ved roret hos JuniBevægelsen er der lagt op til øget EU-samarbejde på enkelte områder som miljø og klima, mens Folkebevægelsen mod EU slet og ret vil have Danmark ud af unionen. Naturligvis skal de to bevægelser gå i valgforbund for ikke at spilde stemmer, men det er interessant, at de to bevægelser i EU ZOOs øjne aldrig har stået længere fra hinanden, end de gør nu.

    Medlem af EU-Parlamentet Karin Riis Jørgensen fra Venstre kom også i spalterne. Søndag tog Berlingske Tidende en historie op, som hun fredag beskrev i sit nyhedsbrev: Tirsdag skal Karin Riis mødes med kommissionsformanden José Manuel Barroso for at kræve flere kvindelige medlemmer af kommissionen.
    Temaet er åbenbart vigtigt, for socialdemokraten Christel Schaldemose er også i fuld gang med at samle underskrifter for at få kvinder på topposterne i Europa.
    Det bliver interessant at se, hvilke resultater, der kommer ud af kvindekampen. Karin Riis Jørgensen har Diana Wallis på sin side. Diana Wallis bliver formentlig formand for EU-Parlamentets liberale gruppe. Og Christel Schaldemose har Daniel Cohn-Bendit, medformand for Den Grønne Gruppe, med i sit initiativ.
    Tør de bruge EU-Parlamentets magt til at presse deres krav igennem? EU-Parlamentet kan jo til november afvise den nye kommission – for eksempel hvis ikke halvdelen af kommissærerne er kvinder, eller hvis ikke hvert land har indstillet en mand og en kvinde. Kan de to danske ildsjæle få EU-Parlamentet med på den? EU ZOO tvivler.

    Jyllands-Postens afsløring af listen over danske parlamentarikere, der har tilmeldt sig en fed dobbeltpension, fortjener ros. Det er god, kritisk journalistik.
    Historien viser, at det ikke kun er pressen, der er begyndt at tænke valgkamp. Det er politikerne også. I TV-Avisen gjorde Hanne Dahl det eneste rigtige og lagde kraftigt afstand til sin ellers populære forgænger, Jens-Peter Bonde. Han har ligesom Christian Rovsing (K) og andre politikere tilmeldt sig den favorable pensionsordning. Ved at tage afstand fra hans beslutning, er Hanne Dahl i fuld gang med at positionere sig som et nyt og ungt alternativ.