1. 2

    EU bestemmer over de troende

    27. oktober 2009.
    I tidligere tider havde den kristne kirke mere eller mindre kongestatus i store dele af Europa.

    Katolikker lobbyer hyppigt i Bruxelles.

    EU har ingen magt over religion ifølge traktaterne, men indirekte laver EU masser af regler om borgernes tro. Det kom frem på et seminar i Beirut om forholdet mellem stat og religion, som EU ZOO deltog i.

    BEIRUT, LIBANON. Det gyser langt ind i sjælen på nogle europæere, når snakken falder på, at EU skal blande sig i udøvelsen af deres tro. Det har blandt andet været et betændt emne i EU-valgkampen i Irland for nylig.

    Men i virkeligheden har EU masser af indflydelse på udøvelsen af religion i medlemslandene, selvom den kompetence ikke er overdraget i nogen traktat. I hvert fald ifølge Dominik Hanf, ekspert i forfatningsret og underviser på College of Europe i Brügge, der var oplægsholder ved seminaret, som blev afholdt i weekenden.

    We have seen several examples of indirect influence on the religious groups of the member states. One is the working time directive – should people be forced to work on Sundays? And for the Jewish minorities, on Saturdays? (…) Two is concerning the religious slaughterings. Do they clash with our ideas of animal welfare, and how to regulate it? sagde Dominic Hanf.

    Hanf nævnte flere andre eksempler, blandt andet udviklingspolitik: Hvis en religiøs gruppe ønsker hjælpearbejde udført på en ganske særlig måde, kan de så få støtte? Det åbner interessante spørgsmål, blandt andet om kondomer, missionering og hvor tætte bånd, humanitære organisationer må have til religiøse grupper.

    EU har ellers forsøgt at holde fingrene langt væk fra alt, hvad der har med religion at gøre. Kristne grupper har foreslået at skrive kristendom ind i traktaterne to gange, begge forgæves. I 1999 som del af forordet i Charteret for Menneskerettigheder, og igen i 2002-03 som del af Forfatningstraktatens forord.

    Det sidste forsøg endte med et lunkent kompromis, der står i Lissabon-traktaten i dag - at EU henter inspiration fra Europas “religiøse og kulturelle arv”.

    Religion bliver kun nævnt ganske få steder i traktaterne: I Charteret for Menneskerettigheder, hvor det understreges, at man ikke må diskriminere på baggrund af religion, og i en ikke-bindende tilføjelse til Amsterdam-traktaten om, at EU skal “respektere” de nationale kirker. Men charteret har straks skabt så store problemer, at der nu er lavet en undtagelse, der gør det muligt for medlemsstater at lade deres kirker ansætte præster af egen tro - altså at en kirke som arbejdsgiver godt må diskriminere på grund af religion.

    Også den lillebitte ordlyd om “respekt” i Amsterdam-traktaten har ændret en masse. Ifølge Dominic Hanf begyndte den katolske kirke en offensiv lobbyisme i direkte forlængelse af Amsterdam-traktatens vedtagelse - måske fordi det blev bevist, at kirkerne faktisk kunne blive nævnt direkte i traktatteksten.

    Har de kristne lobbyister så sejret? De fik ikke kristendommen nævnt direkte i Lissabon-traktaten. Til gengæld har de fået tilføjet en sætning om, at EU ikke bare skal “respektere”, men også “føre dialog med” de nationale kirker. Men den virkelige rolle for de kristne udsendte i Bruxelles er nok at påvirke dag-til-dag-lovgivningen, for eksempel omkring arbejdstider, slagtemetoder eller nødhjælp, vurderer EU ZOO.

  2. Britiske nationalister forvist fra Bruxelles-bar

    11. juli 2009.

    Apartheid er nået til Bruxelles, mener to nyvalgte nationalister fra Storbritannien. De og deres bodyguards er blevet smidt ud af en populær irsk pub lige foran EU-Parlamentet – fordi gæsterne går i protest, når de kommer.

    Den britiske nationalist Nick Griffin er knapt blevet valgt til EU-Parlamentet, før han er blevet bortvist fra to pubs i Bruxelles - fordi folk udvandrer, når han kommer.

    Den britiske nationalist Nick Griffin er knapt blevet valgt til EU-Parlamentet, før han er blevet bortvist fra to pubs i Bruxelles - fordi folk udvandrer, når han kommer.

    Det hævder de i hvert fald selv, de to EU-kritiske briter Andrew Brons og Nick Griffin fra British National Party (BNP). Sidstnævnte kunne torsdag fortælle til TheParliament.com, at de var blevet bedt om at forlade pubben O’Farrell’s, fordi 18 mennesker var gået, idet de to nationalister gjorde deres entré. Oven i hatten skulle de heller ikke vise sig på den populære fodboldbar Fatboys overfor, som har samme ejer.

    This is a form of apartheid, discrimination on the grounds of political belief and reflects the totalitarian mindset of some people here, siger Nick Griffin.

    Barens ejer afviser, at nationalisterne er blevet bortvist. I EU ZOOs øjne er det mest interessante ved hele affæren, at ejeren til gengæld kan fortælle, at han og hans kolleger i området har diskuteret, hvad de skulle gøre, når en BNPer kom på besøg. De er bange for at miste kunder, fordi gæsterne udvandrer. På Place Luxembourg, hvor O’Farrell’s og en række andre barer ligger, kommer så mange EU-positive politikere, bureaukrater og andet godtfolk, at udvandrings-teknikken rent faktisk kan presse værtshusene. Men fair eller ej, så er det ikke en effektiv måde at stække fjerene på yderligtgående kræfter.

  3. 4

    Nuttede babysæler skaber strid blandt danskere

    5. maj 2009.
    Denne sæl er ikke så nuttet længere (foto: IFAW)

    Denne sæl er ikke så nuttet længere (foto: IFAW)

    Jagten på babysælerne skaber splittelse blandt danskerne i Bruxelles. Mens et stort flertal i EU-Parlamentet tirsdag vedtog at forbyde salget af sælskind med enkelte undtagelser, så får de små nuttede dyr også følelserne frem hos de danske medlemmer af parlamentet.

    Endda i en sådan grad, at det kan være vanskeligt at forstå forbuddets følger, hvis man alene læser politikernes pressemeddelelser.

    Det er først og fremmest Niels Busk, Venstres afgående parlamentsmedlem, der har meldt sig på banen som forsvarer af grønlændernes interesser, altså imod forbuddet. Han mener, at forbuddet er formålsløst, fordi sælbestanden alligevel skal holdes nede for at undgå, at de spiser for mange fisk.

    I mine øjne spiller det en meget stor rolle, at sæler i manges øjne er søde dyr med våde, brune øjne, skrev Niels Busk i sit nyhedsbrev sidste uge.

    Det skal dog påpeges, at det endelige resultat, ifølge en pressemeddelelse fra EU-Parlamentet, tillader salg af skind fra sæler, der er dræbt for at beskytte fiskebestanden mod sælernes appetit på fisk.

    De Konservatives parlamentariker, Christian Rovsing, har også meldt sig på grønlændernes hold. Han afløste ellers for et par år siden Gitte Seeberg, der var en af de drivende kræfter i kampen for at indføre forbuddet, inden hun drog tilbage til København for at stifte Ny Alliance.

    Der er nogle bittesmå udsteder med 10-20 mennesker langt mod nord, som lever af sæljagt, og hvordan skulle man forestille sig, at de kunne overleve økonomisk, hvis vi tager deres brød fra dem? Vi kan ikke sætte dem ned til noget andet! Der er hundrede af kilometer til det næste udsted, siger Christian Rovsing.

    Men hvor hårdt stillede er grønlænderne egentlig, når imporforbuddet træder i kraft? Socialdemokraterne mener, at importforbuddet er “afbalanceret”, fordi det lægger op til, at traditionelle jagtsamfund, inuitterne på Grønland og i Canada, fortsat skal kunne sælge sælskind.

    Sæljagt har afgørende betydning for grønlændernes indkomstgrundlag, og de jagtmetoder, vi forsøger at sætte en stopper for, forekommer jo ikke på Grønland. Så det ville være helt unødvendigt, hvis vi også ramte dem, siger parlamentariker Christel Schaldemose (S) i en pressemeddelelse.

    Denne udtalelse er meget skarp. På Grønland fanger de nordpå sæler ved at drukne dem i net, når det er for mørkt til at skyde dem med rifler. Netmetoden bliver skarpt kritiseret i en rapport fra EFSA, EU’s fødevareautoritet, som parlamentarikerne læner sig op ad.

    Death by suffocation of seals trapped in nets underwater is clearly protracted, and will cause considerable suffering as their diving reflexes may influence the time taken to die, and the manner of death, and behaviour during dying.

    Grønlænderne mener selv, at de bliver ramt af forslaget. Og det lader til, at de får ret. Ifølge en pressemeddelelse fra parlamentet gælder inuitundtagelsen kun skind fra sæler, der er skudt i forbindelse med traditionelle og selvforsynende jagt. Altså tilsyneladende ikke den kommercielle fangst, som også finder sted i Grønland.

    Sælslaget er ikke overstået med parlamentets beslutning tirsdag. For det første er forslaget ikke endeligt vedtaget i EU. Derudover er forslaget måske i strid med de handelsaftaler, som EU har med andre lande i verdenshandelsorganisationen, WTO. De fælles regler i unionen skal dog også rette op på de skævvridninger i markedet, der er kommet, fordi enkelte EU-lande på eget initiativ har forbudt handel med sælprodukter.

    EU ZOO vil gerne slutte denne meningskavalkade af med at vise en af de videoer, der bragte de nuttede babyøjne på europæernes nethinder. Det var disse billeder, der fik tusinder af europæere til at skrive breve til EU-politikerne. Borgerhenvendelserne var ifølge EU-Kommissionen og parlamentet med til at få EU til at arbejde for et importforbud. Derfor skal I, vores kære læsere, se jagtmetoderne, der både startede og vandt slaget:

    [youtube]D2dYNLwtRkc&feature[/youtube]