1. Sablerne rasler i Strasbourg

    14. juli 2009.

    I dag mødes de nye EU-folkevalgte for første gang i Strasbourg for at udnævne de næste fem års store kanoner, blandt andet deres formand. Sablerne rasler allerede i kampen om opmærksomhed.

    Den tyske socialdemokrat Jo Leinen er en dygtig politiker. Inden de folkevalgte mødes for første gang i Strasbourg, spåes han en toppost i spidsen for Miljøudvalget - og har været i pressen med en kontroversiel udmelding. (Foto: SPD)

    Den tyske socialdemokrat Jo Leinen er en dygtig politiker. Inden de folkevalgte mødes for første gang i Strasbourg, har han allerede både opnået en toppost og været i pressen med en kontroversiel udmelding. (Foto: SPD)

    Der er ingen grund til at bide negle, selvom både parlamentsformanden og udvalgsformændene bliver valgt de næste tre dage i den franske EU-stad. Alt er aftalt på forhånd.

    Som vi tidligere har omtalt på EU ZOO, bliver det polske Jerzy Buzek, der kommer til at stå i spidsen for parlamentet de første to et halvt år. Bagefter overtager socialisterne de sidste to et halvt år af perioden, formentlig med deres formand Martin Schultz ved roret. De to store grupper har en tradition for at dele formandsstolen imellem sig.

    Udvalgsformændene bliver også valgt, og det er lidt mere spændende, men kun lidt. Der er allerede gisninger i luften for de fleste udvalg.

    • Den konservative italiener Mario Mauro, der også var på tale til parlamentets formandspost, står til at få tronen i Udenrigsudvalget. Det er et vigtigt udvalg, især hvis Lissabon-traktaten bliver vedtaget, fordi EU så får en stærkere og mere samlet international rolle. Mauro kommer formentlig til at flankere EU’s udenrigsminister fra tid til anden, og bliver således parlamentets repræsentant – foruden formand Buzek.
    • Den tyske socialdemokrat Jo Leinen kan blive årets overraskelse. Han er tidligere formand for Forfatningsudvalget, og han er en ombrust figur – nogle kalder ham en vigtig forkæmper for demokratiet, imens andre kalder ham det stik modsatte. Uanset hvad, har han spillet en vigtig rolle i parlamentet de sidste fem år, men nu siger rygterne, at han erstatter de institutionelle emner med formandsposten i Miljøudvalget. Det understreger blot, at udvalget er blevet mere magtfuldt, efterhånden som klimakrisen er blevet en overskrift i europæisk politik.
    • Alain Lamassoure er en anden af de vigtige MEPer. Den konservative franskmand er en af kræfterne bag Lissabon-traktaten, og han har lavet den omdiskuterede Lamassoure-betænkning om EU-budgettet. I den forbindelse kaldte han budgettet “indviklet” og “på grænsen til at være antidemokratisk”. Det får han lov at lave om på, da han formentlig bliver formand for Budgetudvalget.

    Du kan læse flere gisninger om formandsposterne rundt omkring på nettet, blandt andet her.

    Men der er en endnu vigtigere pointe med at tromme de folkevalgte sammen end at udnævne dem, der allerede er valgt til topposterne. Anne E. Jensen (V) skriver i sit nyhedsbrev om valget af formand og næstformand:

    Det foregår altid lidt primitivt ved, at vi krydser på en stemmeseddel og så står i kø til stemmeboksen, fordi vi skal skrive under på en liste inden kuverten med stemmesedlen afleveres. Den eneste fordel ved denne procedure er, at der er god tid til at lære de nye kolleger at kende, mens man står i kø.

    Og vi, vælgerne, kan også begynde at lære de folkevalgte at kende. En sidste ting ved den uge, der lige er gået og den uge, der kommer, er nemlig alle de sabler, der rasler. Overraskende mange kontroversielle udmeldinger vidner om, at parlamentarikerne har luret, at agurketiden er et godt tidspunkt at profilere sig over for journalister og kolleger – via pressen.

    De britiske nationalister fra BNP har meldt ud, at de mener, man skal sænke immigranters skibe, når de kommer sejlende over Middelhavet. Jerzy Buzek har meldt ud, at parlamentet skal være langsommere i sit arbejde. Og den tyske overraskelse Jo Leinen er kommet med den provokerende melding, at parlamentsformanden bliver valgt på en forkert måde – på trods af, at det altså er en tysk partifælle, der står til at få posten om to et halvt år.

    Du kan se hele seancen direkte på net-tv fra klokken 10 i dag tirsdag.

  2. 2

    EU-kandidater overser finanskrisen

    6. juni 2009.

    Rod i finansregler er yt, forbrug og miljø er cool.

    Sådan er prioriteringen generelt hos de danske kandidater til EU-valget, hvis man ser på, hvor de gerne vil lægge deres indsats i EU-Parlamentet. Det viser en rundspørge, EU ZOO offentliggør i dag lørdag.

    De danske EU-kandidater gider ikke nørkle med finanskrise, statsstøtte og valutaproblemer, hvis de bliver valgt, viser en rundspørge fra EU ZOO. (foto: EP)

    De danske EU-kandidater gider ikke nørkle med finanskrise, statsstøtte og valutaproblemer, hvis de bliver valgt, viser en rundspørge fra EU ZOO. (foto: EPs valgkampagne 2009)

    Bankkrise, valutakrise og statsstøtte er nogle af de tunge sager, der forbindes med finanskrisen og løsningen af den. Men kun et fåtal af de danske EU-kandidater vil være med til at rydde op i finansverdenen. Det er nemlig EU-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg, der har de sager på dagsordenen – og det udvalg er der næsten ingen, der vil sidde i, hvis de bliver valgt.

    Det viser rundspørgen, hvor 72 ud af valgets 102 kandidater har svaret på, hvilke udvalg de har som første- og andenprioritet, hvis de bliver valgt ind i EU-Parlamentet. Det er i de 22 stående udvalg, at EU-politikerne gør det vigtigste og langt det meste af deres arbejde i parlamentet.

    Du kan downloade hele rundspørgen i læsevenligt layout og se, hvad lige præcis DIN kandidat vil arbejde med, hvis han/hun bliver valgt. Download hele undersøgelsen HER.

    Blot fem kandidater svarer, at de vil sidde i Økonomi- og Valutaudvalget. Og de opgiver det alle som en andenprioritet.

    To af kandidaterne, der ønsker plads i udvalget, har gode chancer for at blive valgt. Det er Venstres Anne E. Jensen og Socialdemokraternes spidskandidat, Dan Jørgensen.

    Jeg vil gerne sørge for, at Poul Nyrup Rasmussens gode arbejde omkring regulering af kapitalfonde bliver fulgt til dørs. Vi skal have indført et loft over finanschefernes lønninger, vi skal have åbenhed omkring deres regnskaber og vi skal have lukket skattehullerne, siger Dan Jørgensen til EU ZOO.

    Hvis Dan Jørgensen får plads i Økonomi- og Valutaudvalget, får han en tung arv at løfte. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) har siddet i udvalget indtil nu, hvor han er blevet kendt for sin kapitalfond-betænkning – der handler om at regulere finansmarkedet, inklusiv kapitalfonde som dem, der har købt TDC. Og det er et af eksemplerne på, at der også er forskel på rød og blå i finansdebatten, og at et af slagene står i lige netop Økonomi- og Finansudvalget.

    Det er et vigtigt udvalg, ikke mindst på grund af finanskrisen. Men jeg forstår ikke, at socialdemokraterne fokuserer så meget på kapitalfondene. De er ikke en del af problemet, det er bankerne, siger Anne E. Jensen til EU ZOO.

    Økonomi- og Valutaudvalget skal også arbejde med statsstøtte. Undervejs i krisen har det været et stort emne, hvor meget finansstøtte de enkelte lande må give til deres industrier. Blandt andet fór Tjekkiets premierminister Mirek Topolanek i flint efter, at Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy ville give statsstøtte for milliarder af euro til de franske bilfabrikanter, hvis de lovede kun at fyre personale i udlandet.

    Til gengæld banker der et stort hjerte i de danske EU-kandidater for miljøet. Knap hver tredje vil gerne i parlamentets Miljøudvalg.

    Det vigtige miljøudvalg beslutter stort set al miljølovgivning i EU, derfor vil jeg gerne sidde der, skriver Louise Feilberg fra Venstre i sin kommentar til rundspørgen.

    Populariteten gælder på tværs af partierne. Det er generelt de mest kendte udvalg, der hitter. En anden topscorer er Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Også Udenrigsudvalget er populært, selvom EU-Parlamentet stort set ingen direkte indflydelse har på EU’s politik over for resten af verden. Men med Lissabon-traktaten, der formentlig bliver vedtaget imens de nye EU-politikere sidder i Bruxelles, får EU-Parlamentet mere indflydelse på udenrigspolitikken.

    Udvalgene har en vigtig funktion i EU-Parlamentet, fordi det er her, alle lovforslagene bliver behandlet først og længst. Her stiller parlamentarikerne ændringsforslag, de debatterer og de føler hinanden på tænderne. Når en lovtekst lander i den store sal, hvor alle skal stemme om at vedtage eller forkaste den, er langt det meste allerede klappet af politikerne imellem. Det er kun de mest kontroversielle spørgsmål, der kan skabe sved på panden i den sidste debat og afstemningen i plenarsalen, der som regel foregår i den franske by Strasbourg.

    Derfor kan det også være svært at vælge sit udvalg som EU-kandidat. Emilie Turunen, SF’s nummer to med fine chancer for at blive valgt, har hele valgkampen haft bekæmpelse af kvindehandel som sin absolutte mærkesag. Men hun har haft lidt svært ved at finde ud af, hvilket udvalg hun kan gøre den største forskel i på netop det område. Hun er endt med at vælge Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender i EU ZOOs rundspørge.

    Da jeg ikke er sikker på, præcist hvilket udvalg, der er mest at hente i i forhold til kvindehandel, så vil jeg IKKE lægge mig fast på dette område. Det må jeg se på, når/hvis jeg bliver valgt, skriver Emilie Turunen i en kommentar til rundspørgen.

    Andre udvalg er decideret upopulære. Det absolut mindst populære udvalg er dét udvalg, der behandler borgernes klager til EU. Ingen af de 72 kandidater, der har svaret, har sagt, at de vil sidde i Udvalget for Andragender, der tager sig af de utilfredse borgere, hverken som første- eller andenprioritet.

    Det er i øvrigt parlamentets politiske grupper, der umiddelbart efter valget sætter sig sammen og fordeler deres udvalgsposter. Det er meget almindeligt, at hver parlamentariker sidder i to stående udvalg, det ene som fuldgyldigt medlem og det andet som stedfortræder, men medlemmer af parlamentets små grupper må ofte tage flere opgaver på deres skuldre. Omvendt kan der være færre pladser til medlemmer af de store grupper. De Konservatives spidskandidat ved dette valg, Bendt Bendtsen, har kun opgivet én prioritet.

    Min førsteprioritet er at arbejde inden for det område jeg var minister gennem 7 år, så det er ITRE Industri, Forskning og Energi. Jeg påregner at få mit ønske opfyldt, skriver Bendt Bendtsen i sin besvarelse.

    Her kan du se, hvilket udvalg de danske EU-kandidater har angivet som førsteprioritet.

    Her kan du se, hvilket udvalg de danske EU-kandidater har angivet som førsteprioritet.

    Her kan du se EU-kandidaternes andenprioritet.

    ...Og her kan du se de danske EU-kandidaters andenprioritet.

  3. 1

    Forbrugerlobbyister vil møve sig ind i valgkampen

    28. maj 2009.

    - Hej. Det er dig, der er med i EU ZOO, ikke?

    - Jo, den er god nok.

    - Jeg ringer fra Forbrugerrådet. Vi har i samarbejde med de andre europæiske forbrugerorganisationer lavet Forbrugerpagten, som kandidaterne kan skrive under på…

    Sådan lød det, da Forbrugerrådets lobbyist forleden ringede til EU ZOO for at promovere et valginitiativ. Organisationen, der er en interesseorganisation for bevidste forbrugere, forsøger at få plads i valgkampen.

    På EU ZOO forstår vi egentlig godt Forbrugerrådets forsøg på at få forbruget presset højere op på agendaen. Emnet er stort set udebatteret i valgkampen.

    Forbrugersikkerhed er et af de store områder i Bruxelles, eftersom regler for legetøj, kalvebøffer og elektronik skal være ens i hele Europa for at få det indre marked til at fungere. Samtidig er det let at forholde sig til som forbruger. Både politikere og journalister holder øje med området. Sidste år skrev pressen således en del om det såkaldte ‘legetøjsdirektiv‘.

    Derfor er det lidt spøjst, at forbrugersikkerhed er udeblevet som tema i valgkampen. Et enkelt pip eller to, fra eksempelvis Christel Schaldemose (S), har været det eneste.

    Hvad skete der? Hvorfor har flere politikere ikke brugt forbrugersikkerhed som politiske knaldperler?