1. Fodfejl spænder ben for britisk EU-kritik

    21. oktober 2010.

    Briterne, både politikerne og journalisterne, er notorisk kendte for at være de mest EU-skeptiske i unionen. Vittige (og halvseriøse) kommentatorer siger fra tid til anden, at Storbritannien burde skæres ud af Europa og hæftes på USA i stedet for.

    Når nu briterne ofte er kritiske, undrer vi os på EU ZOO over, at de ikke slår i bordet, når de rent faktisk har en historisk mulighed for det.

    Læs videre

  2. 3

    Folketinget og EU: Her er efterårets mulige stridspunkter

    3. september 2010.

    Seks EU-forslag er ifølge Folketinget så vidtrækkende, at de risikerer at være i strid med nærhedsprincippet. Det viser en liste, som tingets Europaudvalg har lavet.

    I går tirsdag skrev EU ZOO, at den svenske Riksdags finansudvalg vil kræve et EU-forslag sendt tilbage til Bruxelles, fordi det er i strid med nærhedsprincippet. Det omtalte forslag, der er en ændring i direktivet om indskydergarantier, står faktisk på Folketingets liste over forslag, der bør nærlæses. Det skal udtages til såkaldt “nærhedskontrol”.

    Dermed har Folketingets Europaudvalg tidligere tilkendegivet, at indskydergarantidirektivet er problematisk. Det kan altså være en usikker affære at vædde en øl på, at Folketinget ikke stiller sig bag svenskernes protest.

    Der skal efter planen hvert år laves en liste over fem til ti forslag, der er så vidtrækkende, at de skal til nærhedskontrol.

    For alle forslagene gælder, at der er tale om væsentlige politiske forslag, og at forslagene forventes at blive fremsat i 2010, skrev Europaudvalget i en note i juni.

    Her er listen for i år:

    1. Revision af direktivet om indskudsgarantiordninger. Indskudsgarantier skal forhindre, at bankkunder løber stormløb mod en bank, der risikerer at gå bankerot. Dette forslag er fremsendt til Folketinget, der senest skal melde tilbage til EU-institutionerne den 14. oktober, om det er i strid med nærhedsprincippet.
    2. Revision af kapitalkravsdirektiverne. EU-regler skal tvinge bankerne til at lægge penge til side til dårlige tider. EU-Kommissionen forventes at fremsætte forslag til december.
    3. Revision af arbejdstidsdirektivet. Arbejdstidsdirektivet har i mange år været et kontroversielt stridspunkt i EU, hvor parlamentet og Ministerrådet har trukket i hver sin retning. De folkevalgte ønskede stramme regler, der gælder over hele Europa. EU-landene, med Storbritannien i front, ønskede undtagelser, så folk kunne arbejde mange timer. Forhandlingerne brød sammen i foråret 2009, og EU-Kommissionen skal komme med et nyt forslag til december.
    4. Revision af databeskyttelsesdirektivet. Reglerne for beskyttelse af data skal ændres. EU-Kommissionen kommer med forslag inden udgangen af i år.
    5. Forslag om revision af eksisterende lovgivning for at indlemme beredskab og tilpasning. Direktivet handler om at få fælles EU-politik for beredskabet, der skal tage sig af ændringer i naturen på grund af klimaændringer. EU-Kommissionen kommer med forslag tidligst i efteråret.
    6. Ny politik for dyrkning af gmo’er. Kommissionen kommer med et initiativ til, hvordan EU-landene frit kan træffe beslutning om dyrkningen af gmo’er på deres områder. EU-Kommissionen kommer med forslag inden udgangen af i år.

    Nærhedskontrollen udføres af Europaudvalget og Folketingets fagspecifikke udvalg i samarbejde. Det er Europaudvalget, som i sidste ende træffer beslutningen og begrunder den på vegne af det danske parlament.

    Man kan læse mere om proceduren ved at følge dette link.

    Folk, der er interesserede i, hvilke EU-forslag, der ikke er berettigede til at blive udsat for Folketingets nærhedskontrol, kan læse EU-Kommissionens arbejdsprogram for 2010.

  3. 3

    Folketinget kan nu gribe magten i EU

    1. september 2010.

    Det svenske parlament, Riksdagen, er på vej til at træffe en historisk beslutning.

    Forsamlingens finansudvalg mener, at et nyt EU-forslag om bankgarantier er i strid med nærhedsprincippet. Dermed kan det svenske parlament, hvis flere nationale parlamenter istemmer kritikken, for første gang tvinge EU-Kommissionen til at genoverveje forslaget. Reglerne er nye og blev indført med Lissabon-traktaten.

    Finansudvalget i den svenske Riksdag protesterede sidst i august mod et ændringsforslag til direktivet om indskydergarantier. Finansutskottet, som det hedder på svensk,  vil til den svenske regerings fortrydelse erklære, at EU-Kommissionens forslag er i strid med nærhedsprincippet.

    Stormløb på banker
    Indskydergarantier skal sikre mod, at bange bankkunder løber stormløb på en banks filialer for at få penge ud af banken, inden den går konkurs. Nogle forkølede rygter kan ellers lægge en bank ned, og det kan banken for en tid forhindre ved at lukke dørene for bankkunderne, som den svenske bank HQ gør disse dage. Men låste døre kan umuligt være en evig løsning. Det kan også forhindres ved, at kunderne føler sig sikre på, at deres penge ikke går tabt – takket være indskydergarantien.

    Sidste år sikrede en hasteændring i EU-direktivet, at indskydergarantien blev hævet fra 20.000 euro til 50.000 euro og siden til 100.000 inden udgangen af i år. Der er tale om minimumsgarantier. De enkelte lande kan selv hæve garantierne, og nogle lande dækker alle beløb.

    Det nye ændringsforslag, som EU-Kommissionen fremlagde den 12. juli, skal ensrette nogle af reglerne på området.

    Men finansudvalget i Riksdagen erklærer altså, at forslaget i strid med nærhedsprincippet:

    Finansutskottet menar att förslagen riskerar att leda till att vissa länder underfinansierar sina system. Detta eftersom länderna vet att det finns en sista utväg i form av lån från något annat EU-land, skriver udvalget i en pressemeddelelse.

    I strid med nærhedsprincippet, spørger du?

    Folketinget kan sammen med de andre nationale parlamenter nu bruge deres nye magt. (foto: Folketinget)

    Folketinget kan sammen med de andre nationale parlamenter nu bruge deres nye magt. (foto: Folketinget)

    Ristet i runer, næsten
    Nærhedsprincippet, eller subsidiaritetsprincippet, er en af grundstenene for EU og har altid været det.

    Det er nævnt allerede i Rom-traktaten, der trådte i kraft i 1958, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt.

    På de områder, som ikke hører ind under dets enekompetence, handler Fællesskabet, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, står der i Rom-traktatens artikel 5, tidligere kendt som 3 B.


    Siden da er det yderst begrænset, hvor meget europæere – høj som lav – har diskuteret princippet. De fleste er sandsynligvis enige i, at det er et udmærket princip. EU-kritikerne nævner ofte, at det er vigtigt, at politikerne sidder tæt på borgerne og ikke nede i Bruxelles. Men subsidiaritetsprincippet er lidt flyvsk og svæver nærmest over vandene. Det er sjældent, det lander midt i en diskussion mellem to politikere eller sågar mellem ganske almindelige vælgere.

    Nikkedukker
    Princippet spiller faktisk en rolle i lovgivningsprocessen. Myndighederne, eksempelvis EU-Kommissionen og den danske regering, vurderer altid, om et forslag fra Bruxelles er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det lader dog til at spille en marginal rolle. Regeringen skriver blot i bunden af deres notater i en stille slutbemærkning, at det givne EU-forslag stemmer overens med nærhedsprincippet. Der følger ikke mange argumenter, blot et punktum.

    Folketingets Europaudvalg, der skal give regeringen dens forhandlingsmandat, nikker ja og amen til regeringens konklusion.

    Den svenske Riksdag tager den nyvundne magt i besiddelse. (foto: Holger Staffansson og Riksdagen))

    Den svenske Riksdag tager den nyvundne magt i besiddelse. (foto: Holger Staffansson og Riksdagen))

    Indtil videre er det kun svenskerne, der protesterer over forslaget, viser en oversigt fra de nationale parlamenters europæiske koordineringstjeneste, Ipex. Blot fem lande er gået i gang med at behandle forslaget,  som EU-Kommissionen ellers fremlagde for halvanden måned siden.

    Parlamenterne er naturligvis ramt af sommerferie, derfor nølet.

    Ny magt til parlamenter
    Når det er interessant jævnligt at følge med på Ipex’s oversigt, så er det fordi, at hvis en tredjedel af landenes parlamenter, det vil sige otte ekstra, protesterer, så vil EU-Kommissionen blive tvunget til at genoverveje forslaget. Hvis et flertal, det vil sige minimum 14, protesterer, kan det samlede forslag endda blive nedstemt med det samme af enten EU-Parlamentet eller medlemslandene i Rådet. Derefter må EU-Kommissionen gennem trummerummet med at lave et helt nyt forslag.

    Reglen er en blandt flere nye i Lissabon-traktaten, der skal give de nationale parlamenter ekstra magt. Kritikere fremhæver, at de nationale parlamenter kun kan få Kommissionen til at genoverveje forslaget, ikke til at smide det helt.

    Spørgsmålet er, om EU-Kommissionen ikke er tvunget til en form for reel handling, hvis parlamenterne skulle blive enige om at protestere mod indskydergarantiændringen. Styrkelsen af de nationale parlamenters magt har været et heftigt argument fra tilhængernes side for at stemme ja til Lissabon-traktaten (se video i bunden af indlægget), så det vil ikke se godt ud, hvis EU-Kommissionen blot trækker på skulderen og laver en eller anden ligegyldig ændring for et syns skyld.

    Spørgsmålet er, om andre parlamenter vil følge trop og protestere, når de kommer tilbage fra sommerferien.

    Danskere kan få nys om sagen
    De svenske politikeres anke er sandsynligvis lige så relevant i Danmark som i Sverige.

    Hvis de danske EU-politikere ikke opdager problemstillingen på egen hånd, kan de få nys om den på flere andre måder. De kan lige som EU ZOO følge nyhedsstrømmen – vi læste først om svenskernes kritik hos Open Europe, der er en britisk EU-kritisk sammenslutning; de kan blive prikket på skulderen af nogen i deres netværk, eller de kan følge oversigten over status for EU-forslag ved parlamenternes sammenslutning, Ipex.

    Desuden mødes parlamenterne i sammenslutningen COSAC hvert halve år. For et år siden var diskussionsemnet netop de nye magtbeføjelser til de nationale parlamenter, skrev EUobserver.com.

    Møde hver mandag klokken 10
    Vigtigst af alt, så har alle de europæiske parlamenter, på nær det maltesiske, en personlig repræsentant i Bruxelles. De mødes hver mandag klokken 10, hvor de drikker kaffe og deler stort og småt. Gad vide om den svenske repræsentant ikke tager ordet, første gang de mødes efter ferien…

    Om det danske Folketing er lige så bekymrede over forslaget som den svenske Riksdag, må tiden vise. Europaudvalget har ikke, siden Lissabon-traktatens regler om styrkelsen af den nationale parlamenter trådte i kraft den 9. april, protesteret over et EU-forslag.

    Der er deadline allerede den 14. oktober. Folktinget har åbning den første tirsdag i oktober, det vil sige den 5. oktober. Allerede få dage senere, lørdag den 9. oktober, har Europaudvalget møde. Så de danske folkevalgte burde akkurat kunne nå at protestere, hvis det ligger dem på sinde.

    Dagsordenen for det første møde i Europa-udvalget er ikke lavet endnu, men der vil sikkert være et punkt på dagsordenen om indskydergarantier, vurderer EU ZOO.