1. 8

    EU-politikerne i dødskamp

    25. maj 2009.

    DR har i dag offentliggjort en meningsmåling, der sender De Radikale og JuniBevægelsen ud ved EU-valget. Målingen indleder den dødskamp, som med at stå mellem de to EU-kritiske bevægelser.

    Målingen er lavet af Capacent Epinion for DR, og den viser, at Folkebevægelsen får ét mandat, imens JuniBevægelsen får nul. De to bevægelser er i valgforbund med hinanden, og målingen tegner dermed arenaen for en kamp om den ene plads, de får tilsammen. Hvis en af bevægelserne ingen plads får, vil det formentlig betyde døden for den inden næste valg, da både penge, indflydelse og medieopmærksomhed er bundet op på mindst ét sæde i EU-Parlamentet.

    Det giver dog ingen mening at dømme nogen af bevægelserne ude endnu. Der er knap to uger til valget, og det er først de sidste to-tre uger, at de to EU-bevægelser rigtigt kommer til orde i den offentlige debat. Men dødskampen kan sagtens vente forude.

    I øvrigt vil EU ZOO også lige knytte en kommentar til De Radikales forudsete EU-exit. Det er på sin vis mere sandsynligt, at målingen holder stik her, fordi mange danskere stemmer det samme til EU-valg som til folketingsvalg, og De Radikale immervæk har haft længere tid til at føre valgkamp og blive hørt end bevægelserne.

    (Opdatering: Hør EU ZOOs Andreas Marckmann kommentere på den spritnye måling i radioen. Indslaget er lavet af Radionyhederne, der leverer nyheder til de kommercielle radiostationer, blandt andet Radio 100FM)

    EU ZOO vurderer, at De Radikales EU-stol er varm lige nu af to grunde:

    • Den gode gamle kendis-faktor. De Radikales spidskandidat Sofie Carsten Nielsen er bare ikke lige så kendt som mange af sine konkurrenter. Hun er ikke tidligere minister, ikke tidligere toppolitiker og ikke skandaleombrust. Til EU-valget stemmer danskerne traditionelt utrolig personfikseret, og der er det en ulempe, hvis man ikke er kendt.
    • Supereuropæer-kampagnen. De Radikale har valgt at føre en kampagne, der understreger EU som løsningen på langt de fleste problemer, blandt andet med sloganet “Ligestilling er udansk – så er det godt, vi har EU”. Kandidat nummer to, Johannes Lebech, rejser rundt i hele Europa for at vise, at De Radikale arbejder mere sammen med andre liberale end med andre danskere i EU. Men er danskerne supereuropæere nok til det?
  2. Krisen giver ikke venstredrejning

    7. april 2009.

    Selv om Europa er røget ind i finanskrisen med borgerlige ved roret i EU-Parlamentet, så skal venstrefløjen ikke forvente at opleve en massiv vælgerflugt mod de røde partier, skriver EUobserver. Krisen fremmer ellers venstreorienterede mærkesager som øget kontrol med finansmarkederne og flere penge til offentlige projekter. Men ifølge en ny webtjeneste, der forsøger at forudsige resultatet af afstemningen ved EU-valget til juni, er det på venstrefløjen kun kommunistgruppen, der kan forvente en flot fremgang.

    PR-bureauet Burson-Marsteller står bag tjenesten. Men kan man stole på dets tal?

    Ifølge profetien skulle Kristendemokraterne få 3,1 procent af de danske stemmer. Det sker næppe, eftersom partiet ikke stiller op til valget. Derudover skulle Socialdemokraterne få fire medlemmer af parlamentet. Det er en optimistisk vurdering. Socialdemokraterne får højst sandsynligt tre mandater (23,1 procent), men kan også risikere blot to mandater.

    Margrete Auken fra SF skulle få en makker i parlamentet, så SF får to mandater (15,4 procent). Den vurdering lyder ganske fornuftig. Analysen spår ligeledes, at Dansk Folkeparti får et ekstra mandat. Det kan godt lade sig gøre.

    Det er også muligt, at tjenesten får ret i, at De Radikale og Folkebevægelsen mod EU ryger ud af parlamentet. Men intet er sikkert.

    Metoden er ganske interessant, fordi den også siger noget om, hvordan folk stemmer til et EU-valg. Forudsigelsen er ikke en normal meningsmåling, hvor et bureau typisk ville spørge 1000 vælgere, hvem de vil stemme på til EU-valget. Tjenesten selv beskriver desværre metoden på en klumset måde, men det lader til, at de bruger tal fra de seneste nationale meningsmålinger fra eksempelvis Gallup eller Rambøll og korrigerer dem efter, hvordan vælgerne typisk opfører sig ved et EU-valg. Tjenesten siger således, at mindre EU-kritiske partier står bedre ved EU-valg end forudset. Tjenesten tager dog ikke højde for persongalleriet, der ellers må siges at have stor betydning for en valgkamp, især når det gælder EU-valg.