1. 1

    Dyreaktivister fortsætter blodig kampagne mod Danmark

    8. november 2010.

    De mere end 300.000 læsere af den franske avis Le Monde fik måske morgenkaffen galt i halsen, da de forleden lørdag læste avisen.

    Her stødte de nemlig på en helsides annonce med en gravid kvinde, der bærer en hvid trøje med et drabeligt billede placeret midt på den bugnende mave. Her ses en grindehval med opskåret bug og en unge ved sin side.

    I resten af annoncen forklarer sort og rød-hvid tekst side om side med Dannebrogsflag, hvordan Danmark undlader at gribe ind over for Færøernes drab på grindehvaler.

    Det fremgår af hjemmesiden for dyreværnsorganisationen Sea Shepherd, der oplyser, at den omtalte annonce blev bragt i Le Monde 30. oktober 2010.

    Dermed fortsætter Sea Shepherd som tidligere sit pres på Danmark ved at føre kampagner i udenlandske medier som tidligere beskrevet af EU ZOO.

    Dyreværnsorganisationen mener, at Danmark  bør skride ind over for Færøernes drab på grindehvaler, fordi Danmark har underskrevet Bern-konventionen om beskyttelse af dyreliv, og fordi øgruppen er en del af Rigsfællesskabet Danmark.

    news_100930_1_1_A_Demonstration_Against_the_'Rot'_in_Denmark_Ad_600

    “Lad os tvinge Danmark…”

    Den franske tekst på annoncen kan oversættes til:

    Danmark, landet hvor man lever godt.

    Årlig slagtning af tusinder af delfiner i Færøerne, et dansk protektorat.

    STOP THE GRIND

    Lad os sammen tvinge Danmark til at stoppe massakren af grindehvaler i Færøerne.

    Støt kampagnen, der er lanceret af Sea Shepherd og Brigitte Bardot Foundation. www.stop-the-grind.com.

    Demo ved dansk ambassade

    På deres hjemmeside bringer Sea Shepherd også billeder af en demonstration foran den danske ambassade.

    Det er målet at føre sagen helt ind i EU-Parlamentet, fortalte Sea Shepherd til EU ZOO tilbage i september. Planen var, at spørgsmålet om Danmarks ansvarlighed skulle ind på den europæiske kampplads her til november, og EU ZOO har forhørt sig hos Sea Shepherd, om planen holder stik. Men endnu har vi intet svar fået. Det er også uklart, hvad dyreværnsorganisationen helt præcist vil have EU-Parlamentet til at foretage sig i sagen, eftersom Færøerne ikke er medlem af EU.

    I mellemtiden kan du læse mere om sagen hos Magasinet Europa, hvor blogger Søren Friis har opridset sagen fra start og til nu.

  2. 6

    Votewatch bruger misvisende tal

    18. oktober 2010.

    Den her historie handler om, at der ikke er nogen historie. Alligevel har vi valgt at fortælle den.

    EU ZOO så frem til at fortælle historien om, at de danske medlemmer i høj grad stemmer nationalistisk frem for ideologisk.

    Det fremgår af hjemmesiden Votewatch.eu.

    Her indtager Danmark tredjepladsen i statistikken over lande, der stemmer efter nationalt tilhørsforhold fremfor ideologi. Kun overgået af Tjekkiet og Sverige.

    Tallene fra Votewatch viser, at de danske parlamentarikere i valgperioden 2004-2009 stemte nationalistisk i 513 ud af i alt 6.149 afstemninger.

    Hvem, hvad, hvor?

    Foto: Luis Argerich

    Foto: Luis Argerich

    Votewatch er en erklæret uafhængig institution, som drives af en række eksperter fra blandt andet London School of Economics and Political Science. Selv Dronning Margrethe og USA’s præsident John F. Kennedy har studeret ved det højtagtede universitet.

    På baggrund af oplysninger fra de europæiske institutioner fører Votewatch statistik over, hvordan parlamentarikerne stammer i EU-Parlamentet. En af de mange statistikker viser, hvor ofte parlamentarikerne fra et enkelt land har stemt nationalistisk i stedet for ideologisk. Og hvordan har Votewatch fundet frem til det? Jo, det har de gjort ved at tælle, hvor mange gange dette er sket:

    Alle partier fra et bestemt land har stemt ens. Og samtidig har mindst ét af partierne stemt anderledes end dets gruppe i EU-Parlamentet.

    Men…

    Det lyder jo alt sammen meget interessant. Men EU ZOO blev slemt skuffede, da vi nærstuderede tallene.

    Det er muligt at klikke sig ind på en liste med de afstemninger, som ifølge Votewatch er nationalistiske. Her kræver det kun få klik med musen, før den opmærksomme læser finder ud af, at de danske parlamentarikere slet ikke har stemt i samlet national flok, som det ifølge Votewatch skulle været tilfældet.

    Tværtimod. I de selv samme afstemninger stemmer nogle af de danske medlemmer for, mens andre stemmer imod. Se bare her, her og her for nogle få eksempler.

    Den er gal med metoden

    EU ZOO kontaktede folkene bag Votewatch, som forklarer, at de i perioden 2004-2009 kun medtæller partier med minimum fem MEP’er. Det betyder, at det for Danmarks vedkommende kun er socialdemokraterne, der danner baggrund for Danmarks tal.

    Konsekvensen er, at Danmark rangerer højt på listen alene på grund af metoden bag optællingen. Det indrømmer co-director Doru Frantescu i et skriftligt svar til EU ZOO.

    The logic says that the smaller the number of national parties, the higher the chances that a national allignment occurs.

    Votewatch trækker i land

    Votewatch henleder opmærksomheden til en note under tabellen, som gør opmærksom på, at nogle medlemsstater mangler i statistikken. Årsagen er, står der, at landene ikke har politiske grupper på minimum fem MEP’er.

    EU ZOO mener, at noten hverken forklarer eller  blotlægger den store usikkerhed i statistikken. Men Doru Frantescu fastholder, at den opmærksomme læser vil få øje på usikkerheden. Dog tilføjer han:

    However, we will see to make this even clearer, now that you rose the issue.

    Jamen, så gå dog uden om Votewatch?

    Nå, tænker du. De er godt nok mavesure hos EU ZOO. For enhver journalist må vel forvente at støde på fejl og mangler hos sine kilder, som fører til, at en historie falder. Det er vel hele idéen med research.

    Korrekt. Men det er vigtigt at fortælle, hvad medier og almindelige mennesker kan bruge som researchværktøjer.

    Jyllands-Posten benyttede sig for eksempel af Votewatch, da de 13. september i år kårede de flittigste danske europaparlamentarikere.

    EU ZOO er ikke stødt på mangler i de statistikker, som Jyllands-Posten brugte. Men dengang beklagede flere parlamentarikere sig over, at tallene var en ringe indikation af arbejdsindsatsen, som det da også fremgår af avisens egen artikel.

    Mod bedre tider

    I den nuværende valgperiode fra 2009-2014 benytter Votewatch en ny og bedre metode, fortæller Doro Frantescu. Der er da også en enorm forskel i de tal, som popper op i statistikken.

    I den foregående valgperiode nåede de fleste lande op på flere hundrede nationalistiske afstemninger. Selv om den nuværende valgperiode er langt fra færdig, så er tallet til sammenligning stadig ekstremt lavt.

    Det højeste tal for nationalistiske afstemninger er to. Og på nuværende tidspunkt er der allerede gennemført 976 afstemninger.

    EU ZOO anbefaler interesserede selv at kaste sig over Votewatch.eu og de lignende tjenester Itsyourparliament.eu og Hvemstemmerhvad.dk. I begge tilfælde er der masser af relevant materiale, som EU ZOO tidligere har brugt til blandt andet at bevise, hvordan Brian Mikkelsen (K) talte usandt. Men husk nu den kritiske sans i tal-junglen.

  3. 2

    I morgen er en historisk dag i Folketinget

    7. oktober 2010.

    I forgårs åbnede Folketinget, men i morgen kan blive en meget vigtigere dag! Europaudvalget skal nemlig tage stilling til, om de vil prøve at skyde et EU-forslag i sænk med nye regler – for første gang nogensinde.

    EU ZOO har tidligere omtalt, at det såkaldte finansudvalg i den svenske Riksdag protesterer over et nyt forslag. Det kan nemlig ende med at tvinge Sverige til at låne penge til andre EU-lande, der ikke har orden på deres egne garantier til folk, der får penge i klemme, når en bank krakker. Det er EU-Kommissionens forslag til et nyt indskydergarantidirektiv, der får svenskerne til at råbe vagt i gevær.

    Sagen er principiel og kan ende med at blive historisk. I morgen, fredag, skal Folketingets Europaudvalg på et møde analysere, om direktivforslaget strider med nærhedsprincippet – også kaldet subsidiaritetsprincippet. Det er princippet om, at en beslutning skal tages så nært på borgerne, som det er muligt – altså helst i kommunen, dernæst i regionen, dernæst i Folketinget og eventuelt så i EU eller på andet internationalt niveau, hvis det er den bedste løsning.

    Folketinget kan sammen med de andre nationale parlamenter nu bruge deres nye magt. (foto: Folketinget)

    Folketinget kan sammen med de andre nationale parlamenter nu bruge deres nye magt. (foto: Folketinget)

    “5. Udvalgets drøftelse vedr. udtalelse og nærhedstjek af forslag til direktiv om indskudsgarantiordninger (L)”, står der i dagsordenen for mødet fredag i Europaudvalget.

    Når sagen er historisk, skyldes det, at de nationale parlamenter på papiret har fået øget deres magt i EU’s lovgivningsproces med Lissabon-traktaten.

    Hvis en tredjedel af landenes parlamenter, det vil sige ni, protesterer, så vil EU-Kommissionen blive tvunget til at genoverveje forslaget. Hvis et flertal, altså minimum 14, protesterer, kan det samlede forslag endda blive nedstemt med det samme af enten EU-Parlamentet eller medlemslandene i Rådet. Derefter må EU-Kommissionen helt droppe initiativet eller gennem trummerummet med at lave forslaget om og starte forfra.

    Europa-udvalget har endnu ikke protesteret mod et direktivforslag efter den nye procedure, men der kommer efter planen flere EU-forslag, som Folketinget skal kigge kritisk på. Måske bliver sagen om indskydergarantier første gang, landenes parlamenter svinger øksen over et forslag.

    Sverige er ikke det eneste land, som har betænkeligheder med direktivet om indskydergarantier. Også de tyske parlamentarikere i Bundestag og Bundesrat har problemer med forslaget, fremgår det af oversigten hos Ipex, de nationale parlamenters sammenslutning. Det er ikke overraskende set i lyset af, at Tyskland befandt sig dårligt i situationen, hvor det store land endte med at måtte stå som garant for grækernes rådne økonomi. En del landes parlamenter mangler stadig – ligesom Folketinget – at tage stilling til, om direktivforslaget lever op til nærhedsprincippet.

    Allerede fredag skal udvalget lave nærhedstjek af et forordningsforslag om medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo’er på deres område. Kun få nationale parlamenter har dog endnu lavet nærhedstjek på gmo-forslaget, og ingen har protesteret indtil videre.

  4. 2

    Løgn og latin – og socialdemokrater

    2. oktober 2010.

    I gamle dage havde præsterne patent på at udlægge teksten i Bibelen, fordi den var skrevet i latin, som kun kleresiet og få andre kunne tale og tyde.

    I dag kan flertallet af befolkningen ikke læse EU-dokumenter, og det betyder, at nutidens EU-kyndige har et stort ansvar.

    Det ansvar lever Socialdemokraterne ikke op til, når de sender falske fakta ud i pressemeddelelser, mener EU ZOO.

    Socialdemokraterne har fire medlemmer af EU-Parlamentet og har derfor gode ressourcer i sekretariatet til at give pressen en god og anstændig behandling. Med deres sekretariatspenge kan de ansætte dygtige pressefolk, der er i stand til at servicere danske journalister på bedste vis. Det har Socialdemokraterne i øvrigt god tradition for.

    Dan Axél, der tidligere var hos DR’s Christiansborgredaktion, fik den første oktober jobbet som Socialdemokraternes pressechef i Bruxelles. Socialdemokraterne har efter sigende mere fokus på at komme i tv-mediet efter hans ankomst.

    Kedelige eksempler
    Et grelt eksempel på fejlinformation er en pressemeddelelse, som Socialdemokraterne sendte til udvalgte medier onsdag den 22. september.

    ”Det lykkedes i sidste øjeblik de Konservative i Europa-Parlamentet at få flertal for nye regler for fildeling på nettet, som bryder med borgernes helt fundamentale rettigheder. Dagens afstemning skuffer Socialdemokraterne, der havde stillet alternativt forslag,” stod der i pressemeddelelsen.

    Det var faktuelt forkert.

    En mere korrekt tekst kunne have lydt : ”Flertal for et forslag om at få nye fildelingsregler, som tillader brud med borgernes helt fundamentale rettigheder.”

    Der er blot tale om en initiativbetænkning, som altså ikke har juridisk effekt. Men hvor sexet er det? Ikke nok, har Socialdemokraterne sikkert tænkt. At der kun er en hypotetisk risiko for brud på borgernes rettigheder, men ikke noget, der ligner en reel krænkelse, er også blevet strammet væk.

    Socialdemokraterne udsendte tidligere i år endnu et kedeligt eksempel på fejlinformation. Den 24. marts udsendte Socialdemokraternes pressetjeneste i Bruxelles en mail under overskriften: ”EU tvinger Danmark til fattigdomsgrænse”.

    Selve pressemeddelelsen uddyber:

    ”Næstformanden for den socialdemokratiske delegation i Europa-parlamentet, Christel Schaldemose og socialdemokraternes EU-ordfører i Folketinget, Kim Mortensen glæder sig over, at det langt om længe er lykkedes – med EU som stærk medspiller – at få regeringen til at akceptere, at Danmark skal indføre en fattigdomsgrænse. Det sker, når statsminister Lars Løkke Rasmussen torsdag og fredag sætter sin underskrift på EUs store 2020 plan, der sætter rammerne for, hvor EU skal bevæge sig hen de næste ti år.”

    Problemet for Socialdemokraterne var, at EU’s stats- og regeringschefer et par dage senere satte deres underskrift på rådskonklusioner, der ikke tvang Danmark til at vedtage en fattigdomsgrænse. Det var luget ud af konklusionerne inden vedtagelsen. I realiteten var det ifølge EU ZOO’s oplysninger allerede luget ud, da Socialdemokraterne sendte pressemeddelelsen ud. Det vidste korrespondentkorpset i Bruxelles også godt. Det sker for øvrigt tit, at udkast til rådskonklusioner bliver ændret op til et topmøde. Socialdemokraterne burde derfor have haft nogle stærke forbehold med i deres pressemeddelelse.

    Om Socialdemokraterne blot var uvidende i disse to sager eller bevidst peppede deres pressemeddelelser op med fejlinformationer, vil EU ZOO ikke spekulere i. Lige meget hvad er det to kedelige eksempler, og journalister må have in mente, at de altid bør dobbelttjekke informationer fra Socialdemokraterne i Bruxelles. Eller enhver anden pressetjeneste, naturligvis.

    EU ZOO anbefaler i øvrigt, at danske EU-politikere altid tilbyder links i rigt mål med relevant, faktuel information, når de sender mails til pressen, eftersom de færreste danske journalister har styr på, hvordan de skal dobbelttjekke informationer og selv lave research på EU-stoffet.

    EU ZOO har kontaktet Socialdemokraternes pressetjeneste, og vi giver dem naturligvis mulighed for at komme til genmæle, når de svarer på vores mail.

  5. 8

    EU ZOO jager sandheden efter sort skærm

    22. september 2010.

    Au revoir…

    Det var en tydeligt træt Deadline-vært Adam Holm, der onsdag aften sidste uge tog afsked med Morten Messerschmidt (DF) og Margrete Auken (SF) – to af Danmarks største stemmeslugere.

    Adam Holm bed Morten Messerschmidt af med den franske afskedssalut, mens værten med ryggen til Messerschmidt, som var med på en linje fra Bruxelles, vinkede farvel til DF’eren. Han forsøgte at få en sidste bemærkning med, men fik ikke lov.

    I løbet af de knap 10 minutter, som debatten varede, irettesatte Margrete Auken og Morten Messerschmidt konstant hinanden med hver deres faktuelle oplysninger om romaer og EU’s opholdsdirektiv.

    Debatten kan ses på dr.dk ved at følge dette link.

    EU ZOO har undersøgt, hvem der har ret i nogle af de centrale påstande.

    Sprællende politikere

    Adam Holm har med al sandsynlighed set den hårde debat komme.. Morten Messerschmidt er kendt for at belære sine politiske modstandere om EU-regler, mens Margrete Auken er kendt for at bryde ind i sine politiske modstanderes taletid med bemærkninger, nogen gange højlydt, oftest med en fåmælt, men spids kommentar.

    Emnet for debatten var romaspørgsmålet, tidens varme kartoffel. Flere lande, deriblandt Frankrig og Danmark, har sendt romaer ud af landene – en praksis som liberale og venstrefløjen i EU-Parlamentet har modsat sig i en resolution. I debatten har EU-Kommissionens næstformand, Viviane Reding, højst bemærkelsesværdigt trukket nazikortet – et no go i en seriøs politisk debat og vældig utraditionelt fra EU-Kommissionens side.

    Påstand mod påstand

    Det endte da også i en gang miskmask i Deadline. Reglerne for EU-borgernes ret til at bevæge sig rundt i unionen er voldsomt komplicerede, og det umage upar brugte flest kræfter på at hævde, at modstanderen videregav forkerte oplysninger. Margrete Auken stillede spørgsmål ved, om Frankrig smed romaerne på porten, blot fordi de var romaer og nævnte et fransk cirkulære, som angiveligt skulle omhandle romaer.

    ”Det direktiv, vi snakker om, den frie bevægelighed, siger ikke noget om, at man kan anlægge et skøn. Der står udtrykkeligt, udtrykkeligt, at man skal foretage en inviduel vurdering efter tre måneder,” sagde Margrete Auken.

    Adam Holm spurgte derefter, om det ikke var korrekt, at man kunne udvise nogen, som udgjorde en trussel mod den offentlige ro og orden.

    ”Der skal alligevel foretages en individuel vurdering,” svarede Margrete Auken.

    ”Nej,” brummede Morten Messerschmidt og lagde siden ud med sin hårde kritik:

    ”Som sædvanligt aner Margrete Auken ikke en bønne om, hvad hun udtaler sig om.”

    ”Man kan være her i tre måneder, hvis man søger om arbejde. Hvis der er en sandsynlighed for, at man også i den periode, der følger, kan få arbejde, så kan man være her i yderligere tre måneder. Det vil sige seks måneder i alt,” gav Morten Messerschmidt blandt andet af faktuelle oplysninger.

    ”Det passer ikke, hvad han siger,” svarede Margrete Auken.

    EU ZOO undersøger: Hvem har ret?

    Tanken bag opholdsdirektivet er, at EU-borgere skal kunne arbejde i hele unionen, men det er ikke et krav, at man skal søge om arbejde for at få ophold de første tre måneder.

    ”Unionsborgere har ret til frit at tage ophold på en anden medlemsstats område for en periode på højst tre måneder uden andre betingelser eller formaliteter end kravet om at være i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas,” står der i direktivet.

    Dog skal man kunne forsørge sig selv. Efter tre måneders ophold skal man som hovedregel enten arbejde eller ikke belaste det sociale system for at have ret til ophold, siger artikel 7 i direktivet. Det er op til de enkelte lande, om man skal søge om tilladelse til ophold efter de første tre måneder.

    Den maksimale varighed af opholdet på seks måneder har EU ZOO haft svært ved at finde grundlag for i direktivet eller andetsteds, men Folketingets EU-Oplysning har i et faktablad fra 2004 om de særlige regler for de nye EU-lande østpå skrevet, at ”ønsker man efter de 3 måneder fortsat at søge job, kan opholdet forlænges til 10-11 måneder i alt.”

    De regler skulle ifølge bladet gælde alle EU-borgere. Så vidt EU ZOO kan se, skulle der dog ikke været noget til hinder for, at man i princippet kan blive evigt, hvis man blot har penge på lommen og ikke er inficeret med nogle slemme epidemiske sygdomme eller er en trussel mod sikkerheden.

    Udlændingeservice nævner på hjemmesiden nyidanmark.dk nogle regler, som minder om Morten Messerschmidt tre og seks måneder:

    Ophold ud over de 3 eller 6 måneder kræver et registreringsbevis (EU/EØS-statsborgere) eller et opholdskort (tredjelandsborgere).

    Disse regler gælder tilsyneladende i Danmark – det er altså Danmarks implementering af direktivet i forhold til jobsøgende. Igen må der dog gælde, at sunde og raske folk med penge på lommen og en habil sundhedsforsikring kan blive i Danmark i længere tid.

    Østaftalens regler blev for øvrigt ophævet i Danmark i maj sidste år for de lande, som trådte til unionen i 2004 samt de to lande, Rumænien og Bulgarien, som blev medlemmer i 2007. Frankrig, der for tiden kritiseres for at sende romaer tilbage til de østlande, hvor de er statsborgere, har til gengæld fortsat og i hvert fald frem til udgangen af næste år restriktioner over for Bulgarien og Rumænien. Restriktionerne over for arbejdstagere forhindrer dog ikke turister, studerende eller de fleste selvstændige i at opholde sig i landet. De konkrete begrænsninger kan findes hos EU-Kommissionens EURES-database. Det er også muligt at få information i en pressemeddelelse, som EU-Kommissionen offentliggjorde for knap en måned siden.

    Et andet stridspunkt drejer sig om, hvorvidt myndighederne skal foretage en individuel vurdering, før de kan sende en EU-borger ud af landet.

    ”Det står bøjet i neon, at der skal foretages en individuel vurdering, og man kan ikke sige noget på forhånd…” siger Margrete Auken.

    ”Det står ingen steder i direktivet,” afbryder Morten Messerschmidt.

    Spørgsmålet er så, hvad Morten Messerschmidt afviser? Vi går ud fra, at det handler om den individuelle vurdering, eftersom han også tidligere i debatten afviste den påstand.

    Vi har kigget i direktivet.

    ”Foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde anvendelsen af sådanne foranstaltninger. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke anvendes,” står der i direktivet.

    Der bliver videregivet mange “faktuelle” oplysninger under interviewet. EU ZOO har ikke haft tid til at undersøge hver enkelt påstand, de to giver, men blot de mest centrale.

    Man kan læse mere om reglerne for ophold i et andet EU-land via EU-Kommissionens portal om emnet her.

    Redigeret søndag d. 26. september: Tilføjet oplysninger hentet fra Nyidanmark.dk.

  6. Dyreaktivister i flæsket på Danmark til november

    19. september 2010.

    Danmark kan se frem til en kamp om færøske grindehvaler i EU-Parlamentet.

    Det varsler dyreværnsorganisationen Seashepherd, der står bag en blodig kampagne mod Danmark i den Bruxelles-baserede avis European Voice, som EU ZOO beskrev i sidste uge.

    Allerede i den nærmeste fremtid vanker der mere end blot en aviskampagne med kradse billeder, oplyser kampagneleder Lamya Essemlali i en e-mail til EU ZOO.

    Vi tager grindehvals emnet op i Europaparlamentet til november. Lige nu arbejder vi på detaljerne.

    Hun holder igen med at fortælle mere om, hvordan Seashepherd konkret vil tage det op, men fortæller, at organisationen vil sende information ud til medlemmer af parlamentet.

    Dansk Folkeparti: Drabene er brutale

    Det kan være, lobbyisterne hos Seashepherd bør aflægge et besøg hos Dansk Folkepartis Anna Rosbach. I en e-mail har EU ZOO bedt de danske medlemmer af parlamentets miljøudvalg om at forholde sig til kampagnen.

    Jeg tager afstand fra den brutale måde, grinde-drabene foregår på, skriver Anna Rosbach (DF).

    Politikeren skriver dog samtidig, at hun ikke har haft tid til at sætte sig ind i kampagnens virkemidler og derfor ikke kan kommentere specifikt på den.

    100805-Bloodbath-in-Leynar-Claims-Four-Pregnant-Females-(SJ2690)

    Seashepherd hævder på organisationens hjemmeside, at fire gravide grindehvaler blev slagtet 5. august 2010. Se flere billeder fra Seashepherd her (advarsel: Propaganda).

    Flytter kamppladsen til Europa

    Lamya Essemlali fortæller, at organisationen også har skrevet et åbent brev til Dronning Margrethe i Jyllands-Posten og MetroXpress. Men nu kaster organisationen altså alle kræfter ind i EU-maskineriet.
    Er det mere effektivt at annoncere i europæiske medier for at fange opmærksomheden hos medlemmer af Europaparlamentet eller lignende?

    Præcis, lyder det korte svar fra Lamya Essemlali.

    Seashepherd mener, at grindehvalen ikke kan udelukkes fra at være udrydningstruet og derfor ikke må jagtes ifølge ‘Konvention om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder’. Konventionen er underskrevet af samtlige EU-lande. Og nok står Færøerne uden for EU, men øgruppen hører under Rigsfællesskabet Danmark, pointerer Seashepherd.

    Både Færøerne og Danmark drager fordel af EU, og derfor bør begge overholde europæiske love. Det er Europas ansvar, at sørge for, at loven håndhæves i alle EU’s medlemslande og lande som drager fordel af EU.

    Det er EU-Kommissionen, som har ansvaret for, at alle lande lever op til EU’s lovgivning. De næste måneder vil afsløre, om Seashepherd satser på, at EU-Parlamentet kan lægge det fornødne pres på kommissionen, så der bliver startet en sag mod Danmark.

  7. 4

    Dyreaktivister kører blodig kampagne mod Danmark

    10. september 2010.

    ”DENMARK MUST NO LONGER BE PARTY OF THIS SLAUGTHER”

    Dyreværnsorganisationen Seashepherd forsøger nu at hvirvle Danmark ind i kampen mod Færøernes jagt på grindehvaler.

    Det sker gennem en bloddryppende kampagne i den engelsksprogede avis European Voice, der er baseret i Bruxelles og læses af journalister, politikere og embedsmænd i EU-maskineriet.

    Dyreværnsorganisationen mener, at Færøerne forbryder sig mod en konvention, som samtlige EU-lande har underskrevet. Selv om øgruppen er et selvstyre uden for unionen, hævder Seashepherd, at Rigsfællesskabet Danmark forpligter færingerne til at overholde konventionen.

    Kampagne 1

    Fulde færinger, der griner

    EU ZOO har kontaktet Seashepherd per e-mail og telefon, fordi vi gerne ville spørge til omfanget af kampagnen og dens formål. Men indtil videre har vi intet svar fået fra de presseansvarlige hos organisationen.

    På Seasheperd’s hjemmeside kan man imidlertid læse om kampagnen. Her fortsætter Seashepherd den voldsomme retorik i deres artikler, der rummer sætninger såsom:

    ”The images are nightmarish with fetuses torn from the bodies of mothers, and bodies mutilated with clubs, knives and spears as the islanders drive the defenseless whales up onto rocky beaches killing every one, wiping out entire pods”.

    “In Taiji (et sted i Japan, red.), experienced fishermen do the killing, but in the Faeroes, even the children are encouraged by men to spear and stab the whales to death; many of these men are drunk and laughing, in what they consider to be a traditional festival of slaughter.”

    Læs citaterne her.

    Kampagne 2

    Seashepherd: Hvalen er truet

    Seashepherd kører kampagnen, fordi de mener, at grindehvalen er truet af udryddelse. På hjemmesiden forklarer organisationen, at Danmark forbryder sig mod ’Konvention om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder’.

    Det mener Seashepherd er tilfældet, fordi grindehvalen optræder i ’Appendix II of Convention on Migratory Species (CMS)’. Dyr på den liste kan ikke udelukkes fra at være truet af udryddelse, og så er det forbudt at jagte den ukontrolleret, skriver Seashepherd.

    Alle EU-lande har underskrevet konventionen. Nu er det bare sådan, at Færøerne er et selvstyre uden for EU. Men det bør altså ingen betydning have, mener Seashepherd.

    Kampagne 3

    Færing afviser

    Men al den snak om lovgivning behøver det slet ikke komme til. I hvert fald ikke hvis man spørger færingen Hans J. Hermansen. Han er tidligere formand og bestyrelsesmedlem gennem 17 år for den færøske forening for grindehvalsfangere. I et debatindlæg i Politiken afviser han, at grindehvalerne skulle være en truet dyreart og at fangsten ikke er reguleret .

    Indtil videre er historien havnet hér:

    Seashepherd oplyser på deres hjemmeside, at overvågningsskibet Golfo Azzurro har sejlet rundt i det færøske farvand i en måneds tid for at dokumentere jagten på grindehvaler. Angiveligt har den danske flåde visiteret skibet, men dog frigivet det igen.

    ”Sea Shepherd crew members are continuing their patrol, but this time under the watchful eyes and guns of the Danish Navy”, slutter Seashepherd deres seneste artikel.

    Nu skal det blive spændende at se, om Seashepherds kampagne i European Voice vækker følelser hos nogle af de Europæiske politikere.

  8. Løkkegaard: Jeg holder ferie i agurketiden

    7. september 2010.

    Morten Løkkegaard holder ferie i agurketiden, og synes i øvrigt, at statistik er dovenskabsjournalistik. Læs V-politikerens svar på EU ZOOs undersøgelse af medietække over sommeren.

    EU ZOO undersøgte i sidste uge, hvor megen medieomtale, de 13 danske folkevalgte i EU-Parlamentet har høstet i den danske agurketid. Listen kan du se i sin fulde længde her.

    Morten Løkkegaard bryder sig ikke om kvantitativ statistikjournalistik.

    Morten Løkkegaard bryder sig ikke om kvantitativ statistikjournalistik.

    I bunden af listen lå blandt andet journalist og tidligere studievært Morten Løkkegaard. Selvom han kender spillereglerne i pressen, landede han på en tredjesidsteplads.

    EU ZOO spurgte ham hvorfor, da han besøgte en konference arrangeret af Europabevægelsen for at debattere EU i medierne.

    Når jeg har ferie, så holder jeg ferie. Det er så det, I har valgt at kalde agurketid, sagde Morten Løkkegaard.

    Han kritiserede også i meget kraftige vendinger den gren af journalistikken, hvor man laver undersøgelser baseret på optællinger – en metode, der var en del af den undersøgelse, EU ZOO præsenterede.

    Der er nogen, der prøver at tælle op og lave såkaldte undersøgelser på kvantitative data. Det så vi også med Jyllands-Postens fejlagtige historie. Nu ved jeg godt, at I (EU ZOO, red.) også har kigget på det kvalitativt, altså hvad mediedækningen faktisk handlede om, og det skal I ikke høre et ondt ord for. Men statistik, det er dovenskabsjournalistik. Bare op med stængerne og så trykke på computeren, i stedet for at lave noget selv, sagde Morten Løkkegaard.

    Den historie fra Jyllands-Posten, som Løkkegaard henviser til, kårede de mest dovne danske MEP’er. Her landede Bendt Bendsen (K), Jens Rohde (V) og Morten Løkkegaard i toppen – altså som dem, der deltager i færrest plenarmøder og skulle være mindst flittige. Alle tre politikere har anfægtet metoden, der ligger til grund for artiklen.

  9. 5

    Få medieliderlige MEP’er i sommervarmen

    29. august 2010.

    Hvilken dansk EU-politiker har smurt mediemøllen mest i agurketiden? EU ZOO kårer her sommerens mediedarling blandt de danske medlemmer af EU-Parlamentet.

    De 13 danskere figurerer med vidt forskellig hyppighed i medierne hen over agurketiden, således at topscoreren har 371 omtaler og taberen 18. Her er først et hint om vinderen:

    Dansk Folkeparti gør det hér hvert år i agurketiden. De kommer med en lang række udspil, og det er ganske genialt, fordi medierne ikke har ret meget at skrive om. Selvfølgelig er der Helle Thorning-Schmidt og Lene Espersen lige nu, men den politiske substans i sommerdebatten er ret begrænset. Man kan kun undre sig over, at de andre partier ikke i højere grad gør som Dansk Folkeparti.

    Sådan sagde Tim Knudsen, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, til Kristeligt Dagblad i begyndelsen af måneden. Artiklen holder sig egentlig til den hjemlige politiske scene og nævner intet om EU. Det kunne den lige så godt have gjort.

    I hvert fald er Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt den ubetingede vinder blandt danske parlamentsmedlemmer, når det kommer til omtale i agurketiden. Hans navn er omtalt langt over dobbelt så mange gange som nærmeste konkurrent.

    Det viser den undersøgelse, som EU ZOO har lavet af, hvor ofte parlamentarikerne er omtalt. Forud for EP-valget sidste år lavede vi en oversigt over, hvem der fik mest omtale i sidste mandatperiode. Dengang kårede vi socialdemokraternes Dan Jørgensen til pressedarling.

    I den nye undersøgelse har vi søgt i mediernes database Infomedia fra 25. juni til 8. august. I denne periode holder skoler og andre institutioner sommerferie med lavvande i nyhedsstrømmen til følge. Undersøgelsen udspringer af, at parlamentarikerne fra tid til anden brokker sig over, at journalister skriver for lidt om EU-Parlamentet. Og det kan de måske have ret i. Da agurketiden indtraf, efterlyste professor i medieledelse ved CBS, Anker Brink Lund, netop en grundigere dækning af EU i en kronik i Berlingske Tidende:

    Journalistiske fordomme forhindrer, at den sæsonbetonede agurketid bruges på friske råvarer, bearbejdet med originale vinkler. Den redaktionelle EU-dækning kunne for eksempel fortjene en grundig sommerrengøring, sagde Anker Brink Lund.

    Messerschmidt om alt alle vegne

    Morten Messerchmidt (DF) har ikke haft brug for at betale sig til omtale hen over sommeren (foto: Jacob Christensen, Flickr)

    Morten Messerchmidt (DF) har ikke haft brug for at betale sig til omtale hen over sommeren (foto: Jacob Christensen, Flickr)

    Om det er pressen, parlamentarikerne eller begge parter, som kan oppe sig, må være op til en diskussion. Men én ting står helt klart med undersøgelsen: Morten Messerschmidt bader sig i opmærksomhed.

    Den yngre DF’er har kommenteret på alt fra sagen om Lene Espersens ferier over terrorlovgivning til SF’s udlændingepolitik, videre til overvågning af opkald, sms’er og internettrafik. For ikke at nævne spareplaner for det danske mindretal i Sydslesvig. Samt Tyskland, Frankrig og Storbritanniens ønske om at øge EU ‘s klimaambitioner. Alle er emner, som er nået vidt omkring i mange forskellige medier.

    Det gav også en hel del omtale, at Morten Messerschmidt i en analyse af Jyllands-Posten viste sig at være blandt de danske medlemmer, som er flittigst til at stille spørgsmål, deltage i møder, holde taler, have ordførerskaber og udvalgsposter. Og så var der også en del medier, som kastede sig over historien om, at DF’eren – ligesom socialdemokraternes Dan Jørgensen og de konservatives Bendt Bendtsen – er medlem af parlamentets ølklub, hvor de inviteres på øl betalt af sammenslutningen for europæiske bryggerier.

    Dansk Folkepartis andet medlem af EU-Parlamentet, Anna Rosbach Andersen, ligger i øvrigt også højt på listen. Hun indtager en sjetteplads med 94 omtaler.

    Borgerlige i top
    På andenpladsen figurerer Venstres Jens Rohde med 144 hits. Dem får han blandt andet for et krav om at se Helle Thornings kontoudtog i forbindelse med hendes mands skattesag. Og så for sammen med partifællen Morten Løkkegaard, de konservatives Bendt Bendtsen og SF’s Margrehe Auken at udgøre bundskraberne i Jyllands-Postens analyse af parlamentsmedlemmernes arbejdsindsats.

    Netop den tidligere konservative vicestatsminister indtager tredjepladsen. Det lyder jo umiddelbart flot at optræde i langt over 138 artikler, debatindlæg og så videre. Men Bendt Bendtsen vil nok se det som et problem, at ordet ”øl” indgår i 35 af dem. Fynboen er nemlig også medlem af ølklubben, som pressen beskæftigede sig kritisk med.

    Journalist i bunden
    I den nedre ende af skalaen ligger tre parlamentarikere, som har under 30 hits.

    Journalisten Morten Løkkegaard burde om nogen kende til mediedækningens spilleregler. Men han ender som den tredjesidste med 29 omtaler. Dem får han hovedsagelig for sit forslag om, at EU-maskineriet skal sikre pressedækning ved at oprette en journalistisk taskforce for skatteydernes penge.

    Socialdemokraternes Ole Christensen følger med 23 omtaler, mens Margrete Auken skraber bunden med kun 18 styks. Heraf er to læserbreve skrevet af de konservatives fødevareordfører, som langer ud efter SF’erens holdning til landbrugsstøtte.

    Om metoden:
    Vi har på mediernes database Infomedia søgt på: PARLAMENTARIKERENS NAVN eu parlament*

    Med stjernen efter ”parlament” får vi artikler med, hvor navnet optræder plus ordene EU og parlament, parlamentariker, parlamentarikeren, parlamentet og osv. Vi har søgt på alle danske medier og former for artikler, altså inklusive webmedier og debatindlæg.
    Ved Anne E. Jensen søgte vi under hendes fulde navn, eftersom en stikprøve viste, at en søgning med ”Anne Jensen” gav resultater, hvor parlamentarikeren ikke optrådte. Ved Anna Rosbach Andersen har vi søgt på navnet ”Anna Rosbach”, fordi en stikprøve viste, at hun somme tider kun nævnes ved de to første navne. Ved Margrete Auken har vi søgt på Margrete både med og uden h, da det viste sig, at hun flere gange fejlagtigt staves med h.

    EU ZOO har skimmet samtlige artikler for at undersøge, hvad parlamentarikerne kom i medierne for. I den forbindelse har vi frasorteret artikler, som ved en fejl var blevet fanget af søgningen.
    EU ZOO har ikke kunnet finde nogen eksakt betegnelse for, hvornår agurketiden ender og slutter. I Politikens Nudansk ordbog hedder det for eksempel blot: ”Agurketid en periode i løbet af sommeren hvor institutioner som fx Folketinget har ferie, og hvor aviserne derfor har sværere ved at finde nyheder at skrive om”. Vi har besluttet, at skolernes sommerferie fra slutningen af juni og frem til begyndelsen af august er et godt bud på en agurketid, og derfor har vi søgt i artikler fra fredag 25. juni til mandag 8. august.

    Her kan du se resultatet af undersøgelsen:

    graph

    (Opdatering 29. august klokken 21.35: Ved en fejl havde EU ZOO i første omgang kun tildelt Margrete Auken 5 omtaler, selv om hun havde 18. Vi beklager fejlen, som nu er rettet).

  10. 2

    Parlamentet taber kamp om netrettigheder

    1. november 2009.

    Franskmænd kan for fremtiden risikere fængsel for ulovligt at hente film og musik på internettet. Sådan er udsigterne, efter EU-Parlamentets ellers ihærdige politikere har besluttet sig for at lade de franske myndigheder køre den hårde linje over for internetpirateri. Det skriver EUobserver.com.

    Netpiraterne har lidt et sviende nederlag, efter EU's folkevalgte har opgivet at kæmpe imod en ny lov i Frankrig, der gør det muligt med fængselsstraf for ulovlig fildeling. Foto: wikimedia.org

    Netpiraterne har lidt et sviende nederlag, efter EU's folkevalgte har opgivet kampen imod en ny lov i Frankrig, der gør det muligt at kappe internettet eller fængselsstraffe borgere for ulovlig fildeling. Foto: wikimedia.org

    Frankrig er netop nu i gang med at indføre 3-strikes-and-out-reglen, der skal kappe internetforbindelsen til borgere, der gentagne gange ulovligt henter materiale i cyberspace. EU-Parlamentet har ellers hele to gange banket i bordet og krævet – som et led i vedtagelsen af telekompakken – at sådanne indgreb skal for en domstol. Det krav afstår parlamentets forhandlere fra nu, efter hårdt pres fra EU’s medlemslande i Rådet. Alternativet kunne meget vel have været, at hele telekompakken ville blive tabt på gulvet.

    Når EU ZOO finder sagen værd at nævne, så er det fordi, spørgsmålet rummer så mange klassiske EU-dilemmaer:

    • Sagen har drejet sig om rettigheder. EU-Parlamentet forsøgte at gøre retten til internetadgang lig med retten til ytringsfrihed. Det er set før, og vi kommer til at se det igen – at EU’s folkevalgte forsvarer rettigheder, som nogle medlemslande knurrer over.
    • Sagen fortæller noget om styrkeforholdene i EU. Frankrig er det store land, der nægter at give sig for EU-parlamentarikernes krav. Danmark var et af de lande, der arbejdede for at få EU-Parlamentets krav med i telekompakken, men videnskabsminister Helge Sander lod ikke til at være specielt engageret i spørgsmålet – nok fordi Frankrig modsatte sig.
    • Sagen er kompleks og uigennemskuelig. Telekompakken er en stor teknisk lovpakke, der nu er i tredje læsning. Undervejs har den været taget som gidsel i en politisk kamp mellem EU-institutionerne. Forhandlingerne har fundet sted i lukkede møder mellem parlamentets og Rådets forhandlere, så det har været vanskeligt for pressen og borgere at få overblik og at følge med.

    Hvis du vil have et overblik over sagen, kan du læse om den hos internetavisen Comon.dk. Og hvis du vil gå dybere ind i sagen, kan EU ZOO anbefale de franske internetaktivister La Quadrature du Net (advarsel: farvet).