1. Så gode er danskerne heller ikk'

    1. august 2009.
    Hvis flere havde samme køretøjspræferencer som dette barn, så ville vi måske udlede mindre C02 i Danmark. (Foto: Milan Jurek)

    Hvis flere havde samme køretøjspræferencer som dette barn, så ville vi måske udlede mindre C02 i Danmark. (Foto: Milan Jurek)

    Et smørhul. En nation af cyklister. Miljøbevidste helt ind til knoglerne.

    Vi, danskerne, kan godt lide at se os selv som et folk, der beskytter naturen. Så er det godt, at EU-Kommissionen afslører de ubehagelige fakta. I sit seneste blogindlæg reklamerer Stavros Dimas, EU’s miljøkommissær, for en oversigt over miljøfakta.

    Nogle tal overrasker. På den ærgelige måde.

    For eksempel er danskerne dårlige til at købe miljørigtigt, når de køber nye biler. Vi ligger på en 13. plads. Folkefærd som portugiserne, italienerne, malteserne og polakkerne køber mindre CO2-udledende biler end danskerne.

    Og så ligger vi helt nede på en 20. plads, når det gælder CO2-udledning i alt per indbygger.

  2. 5

    Modkraft.dk fanget i falsk propaganda

    29. juli 2009.

    Det venstreorienterede nyhedssite Modkraft.dk forveksler journalistik med propaganda i en længere artikel om EU. De seneste dage har EU ZOO skrevet om det kommende Stockholmsprogram, og i løbet af vores research stødte vi på vigtige påstande i en artikel fra Modkraft, der ikke holdt stik.

    Artiklen skaber et billede af, at magtfulde kræfter inden for EU er i gang med at udbygge et paramilitært EU-gendarmeri og iværksætte omfattende overvågning af borgerne. Men journalistikken halter.

    Det er naturligt at lave fejl som journalist, og Modkraft skal have ros for at ville rette fejlene, efter EU ZOO skrev til dem. Det tyder på, at nyhedssitet ikke har haft til hensigt at lyve. Derfor har vi undladt journalistens navn, så dette indlæg ikke skal dukke op hver gang, nogen googler hende. Når det er sagt, er det ikke i orden, at journalistik bliver farvet og propaganda-agtig, så vi sætter her en finger på fejlene.

    Modkraft.dk forsøger med en kraftigt farvet artikel at sætte en stopper for øget overvågning i EU.

    Modkraft.dk forsøger med en kraftigt farvet artikel at sætte en stopper for øget overvågning i EU.

    Kritikpunkt 1: Modkraft spekulerer i stedet for at anskue problemstillingen realistisk.

    Helt overordnet angriber Modkraft Stockholmsprogrammet spøjst og spekulativt. Når Stockholmsprogrammet som planlagt vedtages til december som afslutning på Sveriges EU-formandskab, bliver det en rettesnor for EU på det retslige område fra 2010 til 2014. Programmet skal altså handle om, hvordan EU-landene eksempelvis fanger terrorister og forebygger kriminalitet, men det er endnu ikke vedtaget. Modkraft vælger at skue ud i fremtiden ved at skrive om de visioner, som en EU-inspirationsgruppe, Future Group, har udtænkt. Den britiske NGO Statewatch skrev en kritisk rapport om Future Group, som er en af artiklens vigtigste kilder. Visionerne i papiret fra inspirationsgruppen handler om, hvad der er muligt, ikke hvad der skal ske. Modkraft kunne i stedet have skrevet om det oplæg til Stockholmsprogrammet, som EU-Kommissionen har lagt frem. Det er langt mere sandsynligt, at Kommissionens forslag kommer til at danne forbillede for det endelige program, end at inspirationsgruppens mere vovede drømme gør det. Modkraft nævner kun Kommissionens oplæg i forbifarten.

    Artiklen er altså primært bygget på et mærkeligt kildevalg.

    Kritikpunkt 2: Modkraft bringer beskyldninger som fakta.

    Den skyggeagtige fremtidsgruppes hemmelige ønskeliste, som blev lækket til den britiske NGO Statewatch…

    Sådan skriver Modkraft om de to oplæg fra Future Group.  EU ZOO bad journalisten forklare, hvorfra hun vidste, at ønskelisten var hemmelig.

    Oplysning, om at ønskelisten var hemmelig, har jeg fra aktivister knyttet til ”Kortslut Stockholm Programmet”. Da oplysningen ikke er bekræftet fra andre sider, skulle det have været specificeret, at der var tale om en vurdering. Det vil blive rettet, skriver hun i en mail.

    Der er ikke noget hemmelighedskræmmeri omkring ønskelisten fra inspirationsgruppen. Den består af to oplæg. Via Ministerrådets egen søgemaskine har vi fundet både oplægget til indre anliggender og til justitspolitikken. I oplægget omkring de indre anliggender står der eksplicit, at det er meningen, at offentligheden skal diskutere resultaterne. På dokumentets forside er der i dag stemplet med stort “Public”, altså tilgængeligt for offentligheden. EU ZOO fandt også oplægget omkring de indre anliggender via det tjekkiske indenrigsministerium, men det er desværre ikke muligt at læse, hvornår tjekkerne offentliggjorde dokumentet. Og The Wayback Machine har kun målinger til og med 2007 for hjemmesiden.

    Danske ComputerWorld.dk skrev i august også om Stockholmsprogrammet:

    Organisationen lækkede i weekenden den ifølge Statewatch hemmelige rapport til offentligheden.
    Det skete efter at den britiske avis The Guardian afslørede indholdet af rapporten, som fremsætter en række kontroversielle forslag om antiterrorbekæmpelse i EU.
    I denne uge dukkede rapporten også op på flere officielle EU-sider. Ifølge EU-kommisionens oplysningskontor i Danmark har rapporten nemlig aldrig været hemmelig, men har blot været ramt af et sommerferielukket EU.

    Det er selvfølgelig under al kritik, når Ministerrådet endnu en gang er dårligt til at dele dets papirer med borgerne. Men at kalde de to oplæg for hemmelige er ufunderet spekulation.

    Dette gruppebilleder, som det tyske indenrigsministerium udsendte sammen med en pressemeddelelse om det første møde i Future Group, er ikke særlig skyggeagtigt.

    Dette gruppebillede, som det tyske indenrigsministerium udsendte sammen med en pressemeddelelse om det første møde i Future Group, er ikke særlig "skyggeagtigt".

    Kritikpunkt 3: Modkrafts værdiladede tillægsord skal tages med et gran salt.

    Journalisten fra Modkraft gav også svar på, hvorfor hun brugte det negativt ladede tillægsord “skyggeagtig” om Future Group.

    ”Skyggeagtig” er en vending benyttet af Statewatch. At jeg også vælger at bruge den falder indenfor den frihed som ligger i den journalistiske vurdering, skriver journalisten.

    EU ZOO har fundet flere af Future Groups arbejdsdokumenter på det tyske indenrigsministeries hjemmeside. Tyskerne, der oprindeligt tog initiativ til gruppen som formandsland i 2007, udsendte endda en pressemeddelelse om udviklingen i arbejdet. Derudover offentliggjorde tyskerne et udførligt resumé af den endelige rapport om indre anliggender, dog igen uvist hvornår.

    Det kan godt være, at EU-landene ikke har gjort sig mange forsøg på at få offentligheden til at diskutere oplægget, men alt peger på, at det er direkte forkert, når Modkraft skriver, at det var hemmeligt. At det tilsyneladende kun var Tyskland, der gjorde et ihærdigt forsøg på at fortælle om arbejdet i Future Group kan skyldes, at det var Tyskland, der foreslog at nedsætte gruppen. Det er ikke nyt, at andre landes tiltag mere eller mindre er blevet syltet af de efterfølgende formandslande, der hellere vil promovere egne initiativer.

    Kritikpunkt 4: Modkraft drejer fakta og spiller på traditionel lille-lands-frygt.

    En selvbestaltet »EU Future Group«, ført an af Tyskland, Frankrig og Italien, afleverede sidste sommer en ønskeliste, skrev Modkraft.

    Det er rigtigt, at Future Group var uformel, men gruppen blev foreslået nedsat under et rådsmøde anført af tyskerne. Siden blev gruppen udvidet under det portugisiske formandskab i sidste halvdel af 2007. Med i gruppen var ministre fra i alt ni forskellige lande. EU’s formandskab skifter hvert halve år og for at sikre en vis form for kontinuitet samles formandslandene tre og tre i såkaldte trioer. Med i Future Group var EU-Kommissionen og ministre fra trio-landene Tyskland-Portugal-Slovenien og Frankrig-Tjekkiet-Sverige. Derudover var der på rotation ministre fra Spanien-Belgien-Ungarn, observatører fra EU-Parlamentet, Storbritannien (delen omkring indre anliggender) og Irland (delen omkring justitsområdet). Italien var altså slet ikke repræsenteret i gruppen. Eneste italiener var Franco Frattini, men han var med, fordi han indtil maj 2008 var EU’s justitskommissær, og afløseren, franske Jacques Barrot, tog derefter over.

    Modkraft erkender igen fejlen.

    At Tyskland og Frankrig ikke var de eneste medlemmer skulle være specificeret og Italien være udeladt i denne sammenhæng. Det vil blive rettet, skriver journalisten.

    Når EU ZOO gerne vil påpege fejlen, så er det naturligvis ikke, fordi et enkelt land er nævnt i en forkert sammenhæng. Det handler om, at fakta bliver præsenteret på en fejlagtig måde, så artiklen kan støtte den velkendte følelse af, at de tre mest magtfulde lande overtrumfer de små i EU.

  3. Kristendemokrater i frontalangreb på "Big Brother"-EU

    28. juli 2009.

    De danske Kristendemokrater er en broget skare af jubeleuropæere og EU-skeptikere. Nogle kristne fundamentalister – som partiet har en del af – opfatter endda EU som et nyt babelstårn, hvor Antikrist skal forkynde sine løgne fra.

    Det splittede forhold til EU kommer til udtryk i et frontalangreb, som et af partiets ansigter udadtil, Bjarne Nederby Jessen, har indledt på Stockholmprogrammet. Det er et arbejdsprogram, der skal være rettesnor for EU’s udvikling inden for retsområdet de næste fem år, 2010 til og med 2014.

    Lige nu ser det ud som Stockholmsprogrammet kan gå hen og blive en milepæl på vejen mod et mere repressivt ”Storebrors-EU”, skriver Bjarne Nederby Jessen i Kristendemokraternes nyhedsmail.

    Samtidig mener han paradoksalt, at det danske retsforbehold skal sløjfes, så Danmark kan komme fuldt ud med i det fælles asylsystem. Også selv om en ophævelse vil give yderligere ammunition til Dansk Folkeparti, som Bjarne Nederby Jessen selv skriver.

    Det er altså ikke asylreglerne, der får Jessen til at fare i flint. Det er derimod EU’s planlagte registrering af borgernes gøren og laden.

    Og her kan vi så spørge: Hvor fri er så den frie bevægelighed inden for EU, når den overvåges i mindste detalje?, skriver Jessen.

    Det svenske EU-formandskab, hvor de svenske Kristdemokrater faktisk er med i ledelsen som regeringspartner, er da også obs på problematikken omkring frihed vs. sikkerhed.

    An important task this autumn will be to strike a balance between, on the one hand, joint action to improve security, and, on the other, the rights of the individual, står der på det svenske EU-formandskabs hjemmeside.

    Men EU er gået for vidt, mener Jessen.

    For at komme et kriminelt mindretal til livs, skal alle vore rejser på kontinentet registreres, vore bankforretninger skal overvåges, skriver han.

    Det er lidt usikkert, hvad Jessen henviser til. Kritikken er uklar og dystopisk. Måske henviser han til, at stort set alle i dag bærer rundt på mobiltelefoner, der logges og kan spores. Men det er jo ikke nyt. Til gengæld har EU-Kommissionen planer om en egentlig europæisk bevisoptagelseskendelse, og så siger EU-Kommissionen, at myndighederne lettere skal kunne sammenholde data. Måske er det dét, Jessen frygter?

    Det er egentlig lidt spøjst, at Jessen interesserer sig for Stockholmprogrammet, for der har ikke været skrevet synderligt meget om emnet i Danmark. Dog har det venstreorienterede Modkraft.dk skrevet om sagen. Har Jessen brugt Modkraft.dk som kilde? Det vil være atypisk for en kristendemokrat. I søsterlandet Sverige har programmet været mere i vælten. Stockholmprogrammets “Big Brother”-tendenser har først og fremmest mødt modstand fra to grupper i Sverige: Piratpartiet og netaktivisterne, samt venstrefløjen. Ikke just et selskab, man plejer at se Kristendemokraterne i.

    Modstanden mod programmet bunder primært i inspirationsoplæg til EU’s fremtidige politik for indre anliggender og justitsområdet, som en arbejdsgruppe, Future Group, havde lavet. Dette forår blev oplægget analyseret af den britiske organisation Statewatch, der holder et vågent øje med statslig kontrol og overvågning.  Gruppen skulle inspirere til nye tiltag, og forslagene lader til at være mere yderligtgående end det oplæg, som EU-Kommissionen offentliggjorde i juni.

    Modkraft.dk kritiserer blandt andet et forslag fra Future Group om at oprette et “europæisk paramilitært EU-gendarmeri” – som Modkraft.dk skriver. Den danske regering tager generelt varmt imod forslagene fra Future Group, men til gengæld har regeringen præcis samme problem om en fælles politistyrke, som Modkraft.dk har. Det fremgår af en kommentar, som Jens-Christian Bülow, kontorchef i Justitsministeriet, gav til de andre EU-lande i juli sidste år.

    In the report some of the ideas on police cooperation appear to be based on the premise that officials, such as police officers, from one Member State should be allowed to act in an official capacity on the territory of another Member State. According to Danish constitutional law, however, there is very limited scope for allowing e.g. police officers from another country to act in an official capacity on Danish territory. If future initiatives are based on the premise mentioned, a solution, e.g. making the scheme optional, must therefore be found in order for Denmark to participate in the adoption of the initiative, skrev Jens-Christian Bülow.

  4. Skal EU skabe fodlænker, åbne fængsler og samfundstjeneste?

    27. juli 2009.
    EU vil have indflydelse på, hvordan fanger skal afsone deres straf.

    EU vil have indflydelse på, hvordan fanger skal afsone deres straf.

    Der er tilsyneladende ingen grænse for, hvad EU-Kommissionen forsøger at få ind under den europæiske paraply. I kommissionens oplæg til Stockholmprogrammet – den kommende plan for EU’s udvikling inden for retspolitikken i årene 2010 til 2014 – vil EU være med til at bestemme, hvordan fanger skal afsone deres straf.

    Da fængsler alt for ofte er steder, hvor der foregår kriminalisering og radikalisering, bør der endelig indledes overvejelser om et fællesskabsprogram, der kan finansiere pilotforsøg i medlemsstaterne vedrørende alternativer til fængsling, skriver kommissionen.

    Tanken må være, at hvis EU skal kunne bestemme, hvad en borger kan blive straffet for, så skal EU også kunne sige noget om, hvordan borgeren udstår sin straf. Det er interessant, hvordan EU kommer til at bestemme mere og mere på retsområdet.

  5. Stop Barroso, siger de

    20. juli 2009.

    Alt går galt, hvis EU-Kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, får lov til at fortsætte i embedet, lyder det fra netaktivister.

    En af kampagnehjemmesiderne, www.anyonebutbarroso.eu, proklamerer endda, at det er lige meget hvem, der overtager – bare Barroso ikke får lov til at blive siddende som formand, når EU-Parlamentet til september skal stemme om den nye kommission.

    Barroso bliver højst sandsynligt genvalgt. Han har bred støtte blandt medlemslandene, og efter det sviende nederlag til socialisterne i PES ved EU-valget i sidste måned, får de røde og grønne svært ved at samle et flertal i parlamentet mod portugiseren. Det er værd at  bemærke, at PES ikke blankt afviser Barroso, så det ender nok med, at de bliver spist af med nogle indrømmelser.

    Trods de få chancer for at vælte Barroso, er det sundt og prisværdigt, at han får modstand og kritik. Men hvad går kritikken ud på?

    • Barroso er konservativ. PES – med Poul Nyrup Rasmussen (S) i spidsen – kritiserer Barroso for at være for passiv og økonomisk liberal. Hjemmesiden www.a-new-president.eu er eksponent for dette synspunkt. Den politiske gruppe De Grønne har  skitseret deres kritik, der minder om de rødes, på en overskuelig måde på hjemmesiden www.stop-barroso.eu.
    • En mere demokratisk union. Nogle debattører mener, at Barroso står for et elitært Europa, hvor tre gange nej til den nye traktat er blevet ignoreret (Frankrig 2005, Holland 2005, Irland 2008). Samtidig har EU-landene forsøgt at få parlamentet med på et hurtigt genvalg af Barroso, hvilket ville have indskrænket den demokratiske proces, lyder kritikken.

    Andre vil have åbenhed omkring valget af EU-formand af helt andre grunde. En flok jubeleuropæere kæmper via www.who-is-your-candidate.eu for, at de folkevalgte i EU-Parlamentet for fremtiden udpeger formanden for kommissionen, hvor det i dag primært er EU-landene i Rådet.

    Vi runder af med en af de Barroso-kritiske videoer, der cirkulerer for tiden. Advarsel: Plat.

    [youtube]attkfrszRbw[/youtube]

  6. Traktorer og køer mod EU

    14. juli 2009.

    Har du været i Aldi for nylig? Så ved du, at den tyske butikskæde sælger mælk til 3,50 kroner per liter. Aldi har indledt priskrigen på mælk i Danmark, men mælkekrigen raser i hele Europa. Forbrugerne klapper i hænderne, men bønderne beder EU om flere penge.

    Malkekøer som denne her invaderer EU-byen Strasbourg i dag. De og deres landmænd protesterer imod de historisk lave mælkepriser, og de vil have hjælp af EU.

    Malkekøer som denne her invaderer EU-byen Strasbourg i dag. De og deres landmænd protesterer imod de historisk lave mælkepriser, og de vil have hjælp af EU.

    For at fange politikernes opmærksomhed er mælkebønder fra hele EU, fortrinsvis Frankrig, troppet op i Strasbourg i dag, hvor det nyvalgte EU-Parlament mødes for første gang. Traktorer vil rulle gennem de franske gader, og køer vil marchere side om side med omkring 3000 bønder, melder nyhedssitet Euronews.

    Demonstrationen er blandt andet arrangeret af det såkaldte European Milk Board, en sammenslutning af mælkeproducenter. De skriver i en pressemeddelelse:

    The much too low milk price during months jeopardizes more and more dairy farms. Politicians should intervene, firstly by decreasing milk production and then orientating the policy of agriculture towards balanced markets and so assure farm prices covering then production costs.

    Det betyder på godt dansk, at bønderne vil have flere penge fra EU-kassen, ellers kradser de af. Og priskrigen er faktisk en helt reel trussel mod landbruget. Det hele startede med finanskrisen, den fik forbrugerne til at holde pengene tæt til kroppen, og så blev butikkerne nødt til at sænke priserne. Det er en klassisk historie, der passer på alle brancher.

    Men ifølge Politikens analytiker Niels Lunde er mælk et af de vigtigste lokkemidler for at få kunder i butikken:

    Næsten alle deres (butikkernes, red.) kunder skal have mælk. Derfor er mælken placeret længst væk i butikken, fordi du på den måde er nødt til at gå frem og tilbage, så du tvinges til at kigge på flest mulige varer, mens du er derinde.
    Af samme grund gør det særlig ondt på supermarkederne, når netop mælken er udsat for en priskrig. Det er den vare, de sælger flest af; det er deres kerneforretning.

    I går mandag besluttede de europæiske landbrugsministre at indføre yderligere statsstøtte til de trængte landmænd i form af opkøb af smør og skummetmælkspulver, skriver Berlingske.dk. Det presser priserne kunstigt op og giver flere penge i lommerne på landmændene.

    Den vigtigste EU-embedsmand på området er den danske kommissær Mariann Fischer-Boel. Hun har allerede gjort, hvad hun kan for at hjælpe bønderne ved at åbne op for statslån og for, at støttekroner kan udbetales tidligere. Det var vel at mærke før, priskrigen nåede de dimensioner, den har i dag.

    Hvordan mælkemarkedet ser ud, er EU-Kommissionen ved at analysere på. En grundig undersøgelse bliver offentliggjort den 22. juli.

  7. 2

    DR glemmer parlamentet

    9. juli 2009.

    Det ligner et internationalt scoop fra DRs udlandsredaktion. Med overskriften “Barroso fortsætter som formand” har de i dag torsdag set længere frem i tiden end noget andet medie i verden.

    José Manuel Barroso er ganske rigtigt blevet genvalgt som formand af EU’s medlemslande, men DR har glemt en lille bagatel i EU-systemet: De folkevalgte i EU-Parlamentet! De skal også godkende en ny kommissionsformand, og det er først til september. Parlamentet er ikke nævnt med ét ord i artiklen hos DR Nyheder.

  8. 4

    Jubeleuropæer bliver EU-skeptiker

    25. juni 2009.

    Jubeleuropæeren Julien Frisch er efter ét år som EU-blogger vendt på en tallerken og kalder sig nu efter valget for “EU-skeptiker”. EU er blevet et visionsløst magtspil mellem gamle, slidte mænd, mener han nu.

    Bruxelles har mistet en stærk støtte i den tyske EU-blogger Julien Frisch, der mener, at EU er blevet et magtspil og en potensforlænger for gamle mænd.

    Vi var flere læsere, der fik kaffen galt i halsen i sidste uge, da vi læste dagens indlæg fra EU-bloggeren Julien Frisch. Den tyske forsker er kendt som en af nettets mest jublende EU-støtter – indtil nu. På sin blogs et-års fødselsdag er han vendt på en tallerken – og kalder sig nu “eurofil EU-skeptiker” med en bunke bredsider som denne:

    On the one side, the EU is a PR project of technocrats who have no interest in supporting a common European identity and a genuine European democracy, and on the other side, it is the ideal supranational playing field for nationalists who always fight for “the best” of their countries instead of promoting the best for Europe as a whole, skriver Julien Frisch.

    Det er de seneste måneders EU-trummerum, der har taget pusten fra Julien Frisch. Han nævner EU-valget, som han mener var præget af visionsløse politikere, og han klager over (den sandsynlige) genudnævnelse af José Manuel Barroso som kommissionsformand, som Frisch kalder “verdens mest magtesløse leder af en supranational institution”.

    The EU is the project of power games, mostly between old, worn-out men who try to compare the length of their penises instead of caring for the interests of the continent, skriver han også.

    Læs indlægget fra Julien Frisch her: Becoming an EU-sceptic. Og følg i øvrigt hans blog, hvis du er glad for EU-nørderier.

  9. Loco logomania

    12. maj 2009.

    Alle danskere kender:

    oekomaerke_m_tomater_rodEuropæerne er begyndt at kende:

    eu_organic

    Men snart får unionens økologi-fans et nyt logo at kigge efter i supermarkedet.

    Det eksisterende EU-logo er frivilligt, men nu vil landbrugskommissær Mariann Fischer Boel have designet et nyt økologo, der skal være obligatorisk i hele EU fra 2010. Det skriver den danske kommissær på sin blog i et indlæg, som hun kalder Logomania: The organic solution. Men vi er lidt forvirrede her på EU ZOO: Hvorfor kunne kommissæren ikke bare ændre reglerne for det nuværende logo? Nu skal vi, de bevidste forbrugere, til at forholde os til endnu et logo. Loco logomania.

  10. Lave oliepriser truer grøn revolution

    11. maj 2009.

    Det er svært at spå, især om fremtiden.

    Miljøkommissær Andris Piebalgs ryster i bukserne på klimaets vegne, når oliepriserne falder. (foto: EU-Kommissionen)

    Miljøkommissær Andris Piebalgs ryster i bukserne på klimaets vegne, når oliepriserne falder. (foto: EU-Kommissionen)

    Med de udødelige og gennemtærskede ord af den danske nobelprisvinder Niels Bohr fortæller EU’s energikommissær, Andris Piebalgs, om sin angst for fremtidens energipriser.

    Mens EU-politikerne render rundt og taler om, at de skal skabe grønne jobs, skriver den lettiske kommissær på sin blog, at de nuværende lave oliepriser er en sovepude. Hans pointe er, at oliepriserne er faldet på grund af finanskrisen, men at oliepriserne pludseligt, når krisen er ovre, sprøjter i vejret. Kommissæren frygter, at de lave oliepriser alligevel får Europa til at neddrosle forskningen i grøn energi.

    …one thing is certain, one day we are going to run out of oil, and to prepare for that day we may be running out of time.