1. 3

    Censur-cirkus forud for irsk folkeafstemning

    13. august 2009.

    Inden den irske folkeafstemning om Lissabon-traktaten, har Irland ændret sine stramme regler for, hvad TV og radio må bringe. Den tidligere regel om præcis lige meget taletid til begge sider bliver erstattet af mere lempelige, men indviklede regler for journalisternes arbejde. Medierne har stadig mundkurv på og må slet ikke dække folkeafstemningen dagen før eller på selve valgdagen.

    De fleste tv- og radiostationer i den vestlige verden ville blive sagsøgt af staten, hvis de lå i Irland. Det skyldes den stramme censur, når der er folkeafstemninger.

    De fleste tv- og radiostationer i den vestlige verden ville blive sagsøgt af staten, hvis de lå i Irland. Det skyldes den stramme censur, hver gang der er folkeafstemninger.

    I de fleste vestlige lande ville prioritering og journalistik ellers betragtes som noget, der lå inden for den “redaktionelle frihed”. Og reglerne i Irland er et klokkeklart brud på princippet om en fri presse, mener EU ZOO. Men medierne i Irland er vant til lidt af hvert, og derfor er den nye stak censur-regler faktisk alt i alt en lempelse.

    Baggrunden først: Sidste gang, der var folkeafstemning om Lissabon-traktaten i Irland, gjaldt reglen om, at begge sider skulle have nøjagtigt lige meget taletid i tv og radio. Det betød, at selvom der var stort flertal for et ja i det politiske parnas, fik den noget mindre nej-bevægelse lige så meget dækning. Og nej-bevægelsens frontfigur Declan Ganley, der var ukendt før folkeafstemningen, blev gang på gang interviewet over for forskellige politiske modstandere, hvilket gav ham masser af eksponering. Afstemningen endte som bekendt med et nej, og ja-siden brokkede sig voldsomt over systemet.

    Nu har den irske stat så lavet reglerne om forud for den nye folkeafstemning, der afholdes den 2. oktober i år. Reglerne udstedes af Broadcasting Commission of Ireland (BCI), og reglerne gælder for TV- og radiostationer, skriver Irish Times. EU ZOO har nærlæst det nye regelsæt.

    Den vigtigste ændring er, at reglen om præcis lige meget taletid til begge parter i dag-til-dag-nyheder er pillet ud. Til gengæld er den erstattet af den floromspundne formulering, at medierne skal ”være fair over for alle interesser og [dækningen skal] foregå på en gennemsigtig måde”.

    Mundkurvs-reglen står til gengæld ved magt. Den betyder, at tv- og radiomedierne ikke må bringe andet end rent faktuelle informationer om folkeafstemningen fra klokken 12.01 dagen før, indtil valgstederne lukker 2. oktober klokken 22.

    During the moratorium period, broadcasters should ensure that, other than factual information pertaining to the polling process and related matters, broadcast output does not include any material which relates directly to the content of the Treaty of Lisbon and/or the constitutional amendments associated with the Treaty.

    I regelsættet understreger BCI, at tv- og radiostationerne skal tage sig i agt for aviserne, der ikke er omfattet af forbudet, og at reglerne også gælder “breaking news” – altså uanset hvor vigtig en hændelse, der sker, må det ikke fortælles, hvis det har en forbindelse til folkeafstemningen.

    Reglen om lige meget taletid til begge parter er i øvrigt kun afskaffet i dag-til-dag-udsendelserne, ikke i debatprogrammer eller “political party programmes” – præsentationsprogrammer. Det betyder, at man stadig skal sørge for at alle parter er ligeligt repræsenteret, enten i samme udsendelse eller ekstraordinært i næste udsendelse med samme forventede seer- eller lyttertal. Og i debatprogrammer med publikum er det mediets ansvar at sikre, at de spørgsmål og kommentarer, der kommer fra almindelige mennesker, er fuldstændigt balancerede.

    På EU ZOO er vi glade for ikke at arbejde som tv- eller radioreportere i Irland, når en så historisk begivenhed overhovedet ikke må dækkes, imens den finder sted. Til gengæld er det en unik mulighed for bloggere og netfolk til at fortælle nyhederne i løbet af valgdagen, når de andre broadcast-medier har mundkurv på.

  2. Messerschmidt er god til vennetjenester

    6. august 2009.

    Der er ikke noget i vejen med at bruge sin godt begavede hjerne, men Morten Messerschmidt, medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti har bragt sig selv i uføre ved at bruge sin magt til vennetjenester.

    Først skrev Politiken, at Morten Messerschidt har skrevet til Udlandsvaccinationen for at få en af de knappe vacciner mod den berygtede influenza H1N1 til sig selv og sin kæreste, bakkesangeringen Dot Wessman. Hans argument var, at han besidder et hverv, hvor han rejser meget. Han vil gerne kunne opretholde sin arbejdsindsats, skrev han. Han forklarer selv, at han havde misforstået reglerne. Han troede, at alle i en særlig risikogruppe kunne få en vaccine, men det er kun svagelige og personer i vigtige samfundsmæssige erhverv, såsom buschauffører og sundhedspersonale, der kan få vaccinen, skriver Berlingske Tidende.

    Den næste vennetjeneste handler om en rutsjebane, som kæresten og hendes familie har opført på Dyrehavsbakken. DR Nyheder skriver, at Morten Messerschmidt på kærestens vegne skrev til Lyngby-Tårbæk Kommune for at fremskynde en byggetilladelse. Morten Messerschmidt kaldte det i brevet “stærkt kritisk”, at Lyngby-Taarbæk Kommune har udskudt godkendelsen af rutschebanen. Samme dag giver kommunen en bygge- og gravetilladelse. Lyngy-Taarbæks borgmester, Rolf Aagard Svendsen, afviser, at tilladelsen blev givet, fordi Messerschmidt pressede på. Det var sagens substans, der gjorde udfaldet, siger han.

    Morten Messerschmidt selv afviser, at der er noget i vejen.

    Hvis nogle af mine venner kommer og beder om juridisk bistand til en sag, så hjælper jeg dem. Det synes jeg er helt naturligt. Man skal jo ikke være afskåret fra at foretage sig andet end politik, fordi man er medlem af Folketinget, siger Morten Messerschmidt til DR Nyheder.

    Hvis det er så naturligt, at en politiker hjælper sine venner på den måde, så er det interessant, at der ikke kommer flere af den slags sager frem i lyset. Enten er det ikke naturligt, eller også er der mange – journalister og embedsmænd – der er ekstra kritiske over for Messerschmidt.

  3. 5

    Modkraft.dk fanget i falsk propaganda

    29. juli 2009.

    Det venstreorienterede nyhedssite Modkraft.dk forveksler journalistik med propaganda i en længere artikel om EU. De seneste dage har EU ZOO skrevet om det kommende Stockholmsprogram, og i løbet af vores research stødte vi på vigtige påstande i en artikel fra Modkraft, der ikke holdt stik.

    Artiklen skaber et billede af, at magtfulde kræfter inden for EU er i gang med at udbygge et paramilitært EU-gendarmeri og iværksætte omfattende overvågning af borgerne. Men journalistikken halter.

    Det er naturligt at lave fejl som journalist, og Modkraft skal have ros for at ville rette fejlene, efter EU ZOO skrev til dem. Det tyder på, at nyhedssitet ikke har haft til hensigt at lyve. Derfor har vi undladt journalistens navn, så dette indlæg ikke skal dukke op hver gang, nogen googler hende. Når det er sagt, er det ikke i orden, at journalistik bliver farvet og propaganda-agtig, så vi sætter her en finger på fejlene.

    Modkraft.dk forsøger med en kraftigt farvet artikel at sætte en stopper for øget overvågning i EU.

    Modkraft.dk forsøger med en kraftigt farvet artikel at sætte en stopper for øget overvågning i EU.

    Kritikpunkt 1: Modkraft spekulerer i stedet for at anskue problemstillingen realistisk.

    Helt overordnet angriber Modkraft Stockholmsprogrammet spøjst og spekulativt. Når Stockholmsprogrammet som planlagt vedtages til december som afslutning på Sveriges EU-formandskab, bliver det en rettesnor for EU på det retslige område fra 2010 til 2014. Programmet skal altså handle om, hvordan EU-landene eksempelvis fanger terrorister og forebygger kriminalitet, men det er endnu ikke vedtaget. Modkraft vælger at skue ud i fremtiden ved at skrive om de visioner, som en EU-inspirationsgruppe, Future Group, har udtænkt. Den britiske NGO Statewatch skrev en kritisk rapport om Future Group, som er en af artiklens vigtigste kilder. Visionerne i papiret fra inspirationsgruppen handler om, hvad der er muligt, ikke hvad der skal ske. Modkraft kunne i stedet have skrevet om det oplæg til Stockholmsprogrammet, som EU-Kommissionen har lagt frem. Det er langt mere sandsynligt, at Kommissionens forslag kommer til at danne forbillede for det endelige program, end at inspirationsgruppens mere vovede drømme gør det. Modkraft nævner kun Kommissionens oplæg i forbifarten.

    Artiklen er altså primært bygget på et mærkeligt kildevalg.

    Kritikpunkt 2: Modkraft bringer beskyldninger som fakta.

    Den skyggeagtige fremtidsgruppes hemmelige ønskeliste, som blev lækket til den britiske NGO Statewatch…

    Sådan skriver Modkraft om de to oplæg fra Future Group.  EU ZOO bad journalisten forklare, hvorfra hun vidste, at ønskelisten var hemmelig.

    Oplysning, om at ønskelisten var hemmelig, har jeg fra aktivister knyttet til ”Kortslut Stockholm Programmet”. Da oplysningen ikke er bekræftet fra andre sider, skulle det have været specificeret, at der var tale om en vurdering. Det vil blive rettet, skriver hun i en mail.

    Der er ikke noget hemmelighedskræmmeri omkring ønskelisten fra inspirationsgruppen. Den består af to oplæg. Via Ministerrådets egen søgemaskine har vi fundet både oplægget til indre anliggender og til justitspolitikken. I oplægget omkring de indre anliggender står der eksplicit, at det er meningen, at offentligheden skal diskutere resultaterne. På dokumentets forside er der i dag stemplet med stort “Public”, altså tilgængeligt for offentligheden. EU ZOO fandt også oplægget omkring de indre anliggender via det tjekkiske indenrigsministerium, men det er desværre ikke muligt at læse, hvornår tjekkerne offentliggjorde dokumentet. Og The Wayback Machine har kun målinger til og med 2007 for hjemmesiden.

    Danske ComputerWorld.dk skrev i august også om Stockholmsprogrammet:

    Organisationen lækkede i weekenden den ifølge Statewatch hemmelige rapport til offentligheden.
    Det skete efter at den britiske avis The Guardian afslørede indholdet af rapporten, som fremsætter en række kontroversielle forslag om antiterrorbekæmpelse i EU.
    I denne uge dukkede rapporten også op på flere officielle EU-sider. Ifølge EU-kommisionens oplysningskontor i Danmark har rapporten nemlig aldrig været hemmelig, men har blot været ramt af et sommerferielukket EU.

    Det er selvfølgelig under al kritik, når Ministerrådet endnu en gang er dårligt til at dele dets papirer med borgerne. Men at kalde de to oplæg for hemmelige er ufunderet spekulation.

    Dette gruppebilleder, som det tyske indenrigsministerium udsendte sammen med en pressemeddelelse om det første møde i Future Group, er ikke særlig skyggeagtigt.

    Dette gruppebillede, som det tyske indenrigsministerium udsendte sammen med en pressemeddelelse om det første møde i Future Group, er ikke særlig "skyggeagtigt".

    Kritikpunkt 3: Modkrafts værdiladede tillægsord skal tages med et gran salt.

    Journalisten fra Modkraft gav også svar på, hvorfor hun brugte det negativt ladede tillægsord “skyggeagtig” om Future Group.

    ”Skyggeagtig” er en vending benyttet af Statewatch. At jeg også vælger at bruge den falder indenfor den frihed som ligger i den journalistiske vurdering, skriver journalisten.

    EU ZOO har fundet flere af Future Groups arbejdsdokumenter på det tyske indenrigsministeries hjemmeside. Tyskerne, der oprindeligt tog initiativ til gruppen som formandsland i 2007, udsendte endda en pressemeddelelse om udviklingen i arbejdet. Derudover offentliggjorde tyskerne et udførligt resumé af den endelige rapport om indre anliggender, dog igen uvist hvornår.

    Det kan godt være, at EU-landene ikke har gjort sig mange forsøg på at få offentligheden til at diskutere oplægget, men alt peger på, at det er direkte forkert, når Modkraft skriver, at det var hemmeligt. At det tilsyneladende kun var Tyskland, der gjorde et ihærdigt forsøg på at fortælle om arbejdet i Future Group kan skyldes, at det var Tyskland, der foreslog at nedsætte gruppen. Det er ikke nyt, at andre landes tiltag mere eller mindre er blevet syltet af de efterfølgende formandslande, der hellere vil promovere egne initiativer.

    Kritikpunkt 4: Modkraft drejer fakta og spiller på traditionel lille-lands-frygt.

    En selvbestaltet »EU Future Group«, ført an af Tyskland, Frankrig og Italien, afleverede sidste sommer en ønskeliste, skrev Modkraft.

    Det er rigtigt, at Future Group var uformel, men gruppen blev foreslået nedsat under et rådsmøde anført af tyskerne. Siden blev gruppen udvidet under det portugisiske formandskab i sidste halvdel af 2007. Med i gruppen var ministre fra i alt ni forskellige lande. EU’s formandskab skifter hvert halve år og for at sikre en vis form for kontinuitet samles formandslandene tre og tre i såkaldte trioer. Med i Future Group var EU-Kommissionen og ministre fra trio-landene Tyskland-Portugal-Slovenien og Frankrig-Tjekkiet-Sverige. Derudover var der på rotation ministre fra Spanien-Belgien-Ungarn, observatører fra EU-Parlamentet, Storbritannien (delen omkring indre anliggender) og Irland (delen omkring justitsområdet). Italien var altså slet ikke repræsenteret i gruppen. Eneste italiener var Franco Frattini, men han var med, fordi han indtil maj 2008 var EU’s justitskommissær, og afløseren, franske Jacques Barrot, tog derefter over.

    Modkraft erkender igen fejlen.

    At Tyskland og Frankrig ikke var de eneste medlemmer skulle være specificeret og Italien være udeladt i denne sammenhæng. Det vil blive rettet, skriver journalisten.

    Når EU ZOO gerne vil påpege fejlen, så er det naturligvis ikke, fordi et enkelt land er nævnt i en forkert sammenhæng. Det handler om, at fakta bliver præsenteret på en fejlagtig måde, så artiklen kan støtte den velkendte følelse af, at de tre mest magtfulde lande overtrumfer de små i EU.

  4. 3

    Messerschmidt fik ikke sine hedeste ønsker opfyldt

    14. juli 2009.

    Morten Messerschmidt har forhandlet sig frem til en taburet i begge sine ønskeudvalg, skriver Politiken. Men så har han skiftet yndlingsudvalg siden valget!

    EU ZOO vil starte med at understrege, at det faktisk er et ok forhandlingsresultat for Messerschmidt, der uden tvivl kan kæmpe for sine politiske mål i de to udvalg og med den næstformandspost i sin gruppe, han står til at få.

    Men når Politiken.dk skriver, at de to udvalg, Indre Marked- og Forfatningsudvalget, er hans to drømmeudvalg, er der noget, der slet ikke stemmer.

    Morten Messerschmidt (DF) kan efter al sandsynlighed sætte sig i sine to ønskeudvalg i Europaparlamentet, skriver Politiken.dk.

    Kort før valget lavede EU ZOO en rundspørge til alle danske EU-kandidater, hvor de skulle skrive deres to ønskeudvalg til os. Resultaterne kan du se i letlæseligt pdf-layout her. Dengang ville Morten Messerschmidt i Indre Marked-udvalget og Retsudvalget – altså ikke Forfatningsudvalget. Han uddybede oven i købet sine ønskeudvalg således:

    1. Indre Marked. Stadig mere af EUs regulering stammer fra indre marked, for eksempel EF-domstolens udfald imod vores udlændingepolitik. Hvis vi skal vende denne udvikling og fremover sikre, at EU blander sig i mindre, må skeptikerne som jeg ind markedet for indre marked. Derfor er det min førsteprioritet.

    2. Retsudvalget. Nedlæggelsen af den nationale grænsekontrol har givet de kriminelle frit spil. Narko, våben og menneskehandel blomstrer som aldrig før. Derfor må EUs fatale politik vendes og landene have mulighed for at bevogte deres grænser ligesom inden 2001. Samtidig skal vi sikre en bedre koordinering af indsatsen imod de kriminelle. Derfor er legal affairs min andenprioritet.

    Det virker fjollet, hvis Morten Messerschmidt allerede har skiftet mening om grænsekontrol. Det er mere sandsynligt, at han har haft flere udvalg i kikkerten, men ikke har kunnet få begge sine drømmeudvalg, og derfor har grebet det næstbedste – forfatningsudvalget.

  5. 2

    DR glemmer parlamentet

    9. juli 2009.

    Det ligner et internationalt scoop fra DRs udlandsredaktion. Med overskriften “Barroso fortsætter som formand” har de i dag torsdag set længere frem i tiden end noget andet medie i verden.

    José Manuel Barroso er ganske rigtigt blevet genvalgt som formand af EU’s medlemslande, men DR har glemt en lille bagatel i EU-systemet: De folkevalgte i EU-Parlamentet! De skal også godkende en ny kommissionsformand, og det er først til september. Parlamentet er ikke nævnt med ét ord i artiklen hos DR Nyheder.

  6. 5

    Messerschmidts fordrejede forsvarstale

    .

    Morten Messerschmidt fyrer spredehagl mod medier, kommentatorer og politiske fjender i en forsvarstale på DFs hjemmeside. Men argumenterne holder slet ikke vand ved et nærmere eftersyn.

    Morten Messerschmidt skyder sig selv i foden - med spredehagl. (foto: Dansk Folkeparti)

    Morten Messerschmidt skuffer fælt med retoriske fejl i en forsvarstale på Dansk Folkepartis hjemmeside, der skulle gå i kødet på medier og meningsdannere. (Foto: Dansk Folkeparti)

    Det er svært at være Morten Messerschmidt (DF). Nu har han lige fået et kanonvalg til EU-Parlamentet, men medierne bider ham stadig i haserne. Senest har overskrifterne fortalt, at han er blevet afvist af den EU-kritiske konservative gruppe i parlamentet, fordi han var for ekstrem. Og bagefter har pressen udnævnt den gruppe, han faktisk er kommet med i, til at være højrenationalistisk.

    Men det finder Messerschmidt sig ikke i, og han har kastet sig ud i et frontalt modangreb. Den slags plejer at være interessant. Han er blandt politiske modstandere frygtet for sit retoriske talent, og hans talegaver var en af årsagerne til hans flotte personvalg – og til at han blev udnævnt til valgets vinder af EU ZOO.

    Under overskriften ‘Kommentatorernes fordrejninger‘ på Dansk Folkepartis hjemmeside skyder Messerschmidt nu med skarpt på både medier, kommentatorer og politiske modstandere. Men argumenterne er et sørgeligt eksempel på fordrejet retorik.

    Kort fortalt skriver Morten Messerschmidt, at medier og kommentatorer tager fejl, når de kalder hans nye gruppe højrenationalistisk. Han hiver herefter de to suverænt største partier i den nye gruppe frem:

    - Det største parti i den nye gruppe er britiske UKIP (United Kingdom Independence Party) med 13 medlemmer. Morten Messerschmidt skriver, at medierne har kaldt dem højrenationalistiske – og at det er forkert, fordi det ikke er højrenationalistisk at være imod EU:

    UKIP ønsker rigtigt nok sit land ud af EU. Men er det et højrenationalistisk synspunkt? Det vil Folkebevægelsens Søren Søndergaard, der i sin tid var MF for Enhedslisten, nok blive ked af at høre. I hele det politiske landskab findes folk, der ønsker Danmark ud af EU. At kalde det ”højrenationalistisk”, er ganske enkelt tåbeligt.

    Det har Messerschmidt ret i. Men det er en logisk fejlslutning i hans indlæg, for UKIP kaldes ikke højrenationalistiske, FORDI de er imod EU. De kaldes højrenationalistiske på grund af deres ultrastramme immigrationspolitik og deres retorik om fædrelandet Storbritannien. Det er fjollet, at Messerschmidt ikke inddrager det i sin argumentation. I øvrigt har medlemmer af UKIP selv kaldt sig for ‘nationalkonservative’, og UKIP’s økonomiske politik samt syn på staten og individet er typisk højreorienteret.

    - Det næststørste parti i den nye gruppe er italienske Liga Nord med 9 medlemmer. Morten Messerschmidt skriver, at medierne har kaldt dem ekstreme – og at det er forkert, for hvis det er rigtigt, er alle partier i folketinget undtagen Dansk Folkeparti ekstreme:

    De (Liga Nord, red.) ønsker nemlig mere selvstyre i Norditalien og en konfederation med det øvrige Italien. Men hvis selvstændighed er ekstremt, har vi et ekstremt flertal på Christiansborg. Her har alle partier uden for Dansk Folkeparti nemlig givet Kosovo selvstændighed fra Serbien. Det er langt mere vidtgående end, hvad Liga Nord ønsker.

    Om folketinget er mere vidtgående end Liga Nord, vil EU ZOO ikke spekulere i. Men det er et klassisk stråmandsargument, når Messerschmidt skyder kommentatorer og medier i skoene, at det er på grund af Liga Nords selvstændighedskamp, at de kaldes ‘ekstreme’ eller ‘højrenationalistiske’. Det skyldes deres indstilling til flygtninge og immigration. Formanden har ifølge Wikipedia blandt andet omtalt afrikanske flygtninge som “bingo-bongoer”, og han har foreslået at åbne ild mod de bådflygtninge, der kommer over Middelhavet til Italien.

    Forsvarstalen er en lang udenomssnak, hvor Messerschmidt svarer på noget helt andet end det, der er blevet sagt. Det er ærgeligt, for hans afsluttende pointe er rent faktisk interessant. For hvem af de danske MEP’er får reelt mest indflydelse i det nye parlament?

    Det kan godt være, at EFD-gruppen ikke er den største i Europaparlamentet. Til gengæld indtager Dansk Folkeparti en central og magtfuld position, efter at jeg som led i forhandlingerne er blevet næstformand for gruppen. Jeg ser frem til at høre, hvordan Jens Rohde og Bendt Bendtsen vil slå igennem i grupper, hvor deres kollegaer tilsyneladende dårligt har opdaget, at de er valgt.

  7. 4

    Valgets vindere og tabere

    11. juni 2009.

    Det er lidt sent at komme med et bud på valgets vindere og tabere. Det er jo gerne lige efter valget, alle står på spring for at udråbe dem. Men her kommer ranglisten, som EU ZOO ser den.

    Vi har især kigget på partier og listers egne (og vores) forventninger forud for valget, og vi har brugt mandatfordelingen som pegepind.

    Taberne først, vinderne til sidst:

    1. Radikale. De havde højst sandsynligt håbet, at de kunne vinde nogle jubeleuropæere, der var utilfredse med Venstre og Konservatives gryende skeptiker-linje. Men de havde øjensynligt forregnet sig, og slogans som “Ligestilling er udansk – så er det godt, vi har EU” er prellet af på danskerne. Formentlig også fordi der ikke har været et kendt ansigt til at sige det.
    2. JuniBevægelsen. De vidste godt, at valget ville blive vanskeligt. Med Jens-Peter Bondes afgang har de haft en udfordring foran sig i at vise danskerne, hvad Hanne Dahl står for. Men blandingen af EU-kritiske holdninger til åbenhed og bureaukrati og en venstreorienteret tilgang til miljø, energi og indvandring er ikke slået igennem – eller også har der været for mange om buddet.
    3. Konservative. Det må være en stor skuffelse for partiet, at Bendt Bendtsen ikke kunne hive et ekstra mandat med til Bruxelles, uanset hvor mange skandaler, BT kunne grave frem.
    4. Venstre. Partiet havde en stærk liste med bred appel, lige fra Morten Løkkegaard og Jens Rohdes kendis-faktor til Charlotte Antonsens solide EU-profil. De havde regnet med at få fire mandater, men fik kun tre, måske på grund af den interne uro, der fossede ud i pressen.
    5. SF. Partiet hev et ekstra mandat hjem, hvilket naturligvis er lækkert, men i SF-kredse gik snakken om et tredje mandat. I forhold til den landspolitiske situation er det ikke overraskende, at de fik to pladser.
    6. Folkebevægelsen mod EU. De fik deres mandat og vandt den dødskamp, der reelt stod mellem de to bevægelser. Folkebevægelsens Søren Søndergaard er nu den eneste, der viderefører den tværpolitiske EU-skepsis i den danske delegation.
    7. Socialdemokraterne. De frygtede det værste, men fik kun en nedgang på ét mandat, så de nu har fire medlemmer. Det har ikke skortet på dystre forudsigelser i det politiske miljø, men et velsmurt kampagneapparat gav Dan Jørgensen masser af taletid. Historier om helikopterture og diætpenge fik ikke lov at eksplodere. At det er et valgforbund, der skaffede det sidste mandat, trækker dog lidt ned i Socialdemokraternes målscore.
    8. Dansk Folkeparti. Morten Messerschimdt har med det ekstra mandat og det flotte personlige stemmetal fået sig en fjer i hatten, og det giver ekstra point, at de andre partier har været hårde i deres kritik af ham. Med valgresultatet har han også gennemført et generationsskifte i DF med stor succes, som sagtens kunne være endt problematisk. Pressen er eksempelvis ikke gået kritisk til Mogens Camres arbejdsindsats de seneste fem år, og med Messerschmidt ved roret får DF en stærk og velformuleret stemme, der kan slå igennem i de danske medier.

    Da vi ikke regner med, at Liberal Alliance har haft nogle klare forventninger til valget, har vi ikke sat dem på listen. Men de fik da noget taletid.

  8. 1

    Turunen hitter i… Gæt hvor!

    .
    Emilie Turunen (SF) tegner til at blive det yngste medlem af EU-Parlamentet. (Foto: SF)

    Emilie Turunen (SF) tegner til at blive det yngste medlem af EU-Parlamentet. (Foto: SF)

    Yksi uuden EU-parlamentin nuorimmista mepeistä on 25-vuotias tanskalainen Emilie Turunen. Turusen äiti on suomalainen, mutta uusi meppi itse on varttunut Tanskassa eikä puhu suomea.

    Det er svært at forstå finsk, men det er da til at forstå, at det handler om Emilie Turunen, det nye danske SF-medlem af EU-Parlamentet. Ovenstående er indledningen til et nyhedstelegram, som Finlands variant af Ritzaus Bureau, STT, har skrevet. Hvis man googler introen, dukker der cirka 30 hits op. Det ser altså ud til, at telegrammet har været bragt bredt.

    Og hvis man bruger Google Translate får man:

    Et af de nye EU-Parlamentet mepeistä de yngste er 25-årige dansker Emilie Turunen. Turunen’s mor er finsk, men den nye MEP selv varttunut i Danmark og ikke taler finsk.

  9. Politikere: Magten skal til de folkevalgte

    28. maj 2009.

    Politikere på tværs af højre-venstre er venligt stemte for at give Europas direkte folkevalgte mere magt i hænderne.

    Dan Jørgensen (S) vil give de folkevalgte i EU mere magt. (Foto: Socialdemokraterne)

    Dan Jørgensen (S) vil give de folkevalgte i EU mere magt. (Foto: Socialdemokraterne)

    I går onsdag sagde Socialdemokraternes spidskandidat, Dan Jørgensen, til nyhederne.tv2.dk, at EU-Parlamentet burde kunne fremsætte lovforslag. Sådan er det ikke i dag, hvor kun EU-Kommissionen kan smide lovforslag på forhandlingsbordet.

    Jens Rohde, Venstres ditto, sagde omtrent samtidig i går stort set det samme. Han var dog ikke så klar i mælet.

    Man kunne overveje, om parlamentet skulle have initiativret. Det har parlamentet ikke, det er kun Kommissionen, der har det. Hvis man ikke har initiativret, udlever man andres drømme, sagde Rohde ved en paneldebat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

    Jens Rohdes bemærkning kom som bud på, hvordan journalisterne i Danmark kan give mere opmærksomhed til medlemmerne af EU-Parlamentet.

    Ikke alle synes dog om idéen om at give EU-Parlamentet mere magt. På den socialdemokratiske blog Dansk Politik taler David Garby imod forslaget.

    Der er en grund til at man ikke giver skydevåben til små børn og der er et tilsvarende rationale bag, at man ikke bare giver Europaparlamentet frit lejde til at tage alle mulige sager op. Nogen kan jo komme til skade, skriver David Garby.

  10. Pressestøtte får blandet modtagelse

    27. maj 2009.

    Der var masser af pengehungrende unge journalistspirer til stede, men det var alligevel så som så med opbakningen til et nyt forslag om EU-støtte til pressen, da Medie- og Journalisthøjskolen onsdag holdt paneldebat i Århus.

    Venstres kandidat til EU-Parlamentet, Anne E. Jensen, foreslog tirsdag over for Journalisten.dk, at EU bruger 22 millioner kroner på at lave en fond, der støtter journalistisk samarbejde mellem medier fra mindst tre forskellige EU-lande. Målet er at skabe en fælleseuropæisk offentlighed.

    Venstres spidskandidat, Jens Rohde, syntes umiddelbart om initiativet.

    Det lyder som en sympatisk og fornuftig ting, hvis det bare ikke medfører som krav, at politikerne i sidste ende skal sidde med som redaktører, sagde Jens Rohde.

    Hanne Dahl, JuniBevægelsens spidskandidat, kalder forslaget for propaganda.

    Det lyder meget lokkende med de 22 millioner kroner, og det her er måske ikke så populært at sige på Journalisthøjskolen, men jeg kender dét der – og det er bare propagandapenge, sagde Hanne Dahl.

    Britta Thomsen, Socialdemokraternes nummer to, understregede, at samarbejde på tværs af EU’s grænser er positivt, også for pressen.

    Jeg vil meget gerne støtte det, sagde Britta Thomsen.

    Emilie Turunen, en af SF’s spidskandidater, var ikke afklaret, da hun ikke kendte forslaget ordentligt.

    Det lyder meget sympatisk, men jeg har ikke sat mig ind i det. Jeg tror ikke på en fælleseuropæisk offentlighed, vi skal have styrket de nationale (offentligheder, red.), sagde Turunen.

    Dansk Folkepartis nummer to, Kenneth Kristensen Berth, var direkte modstander:

    Vi skal have færre af denne her slags initiativer, slog han fast.