1. 1

    Dyreaktivister fortsætter blodig kampagne mod Danmark

    8. november 2010.

    De mere end 300.000 læsere af den franske avis Le Monde fik måske morgenkaffen galt i halsen, da de forleden lørdag læste avisen.

    Her stødte de nemlig på en helsides annonce med en gravid kvinde, der bærer en hvid trøje med et drabeligt billede placeret midt på den bugnende mave. Her ses en grindehval med opskåret bug og en unge ved sin side.

    I resten af annoncen forklarer sort og rød-hvid tekst side om side med Dannebrogsflag, hvordan Danmark undlader at gribe ind over for Færøernes drab på grindehvaler.

    Det fremgår af hjemmesiden for dyreværnsorganisationen Sea Shepherd, der oplyser, at den omtalte annonce blev bragt i Le Monde 30. oktober 2010.

    Dermed fortsætter Sea Shepherd som tidligere sit pres på Danmark ved at føre kampagner i udenlandske medier som tidligere beskrevet af EU ZOO.

    Dyreværnsorganisationen mener, at Danmark  bør skride ind over for Færøernes drab på grindehvaler, fordi Danmark har underskrevet Bern-konventionen om beskyttelse af dyreliv, og fordi øgruppen er en del af Rigsfællesskabet Danmark.

    news_100930_1_1_A_Demonstration_Against_the_'Rot'_in_Denmark_Ad_600

    “Lad os tvinge Danmark…”

    Den franske tekst på annoncen kan oversættes til:

    Danmark, landet hvor man lever godt.

    Årlig slagtning af tusinder af delfiner i Færøerne, et dansk protektorat.

    STOP THE GRIND

    Lad os sammen tvinge Danmark til at stoppe massakren af grindehvaler i Færøerne.

    Støt kampagnen, der er lanceret af Sea Shepherd og Brigitte Bardot Foundation. www.stop-the-grind.com.

    Demo ved dansk ambassade

    På deres hjemmeside bringer Sea Shepherd også billeder af en demonstration foran den danske ambassade.

    Det er målet at føre sagen helt ind i EU-Parlamentet, fortalte Sea Shepherd til EU ZOO tilbage i september. Planen var, at spørgsmålet om Danmarks ansvarlighed skulle ind på den europæiske kampplads her til november, og EU ZOO har forhørt sig hos Sea Shepherd, om planen holder stik. Men endnu har vi intet svar fået. Det er også uklart, hvad dyreværnsorganisationen helt præcist vil have EU-Parlamentet til at foretage sig i sagen, eftersom Færøerne ikke er medlem af EU.

    I mellemtiden kan du læse mere om sagen hos Magasinet Europa, hvor blogger Søren Friis har opridset sagen fra start og til nu.

  2. Dyreaktivister i flæsket på Danmark til november

    19. september 2010.

    Danmark kan se frem til en kamp om færøske grindehvaler i EU-Parlamentet.

    Det varsler dyreværnsorganisationen Seashepherd, der står bag en blodig kampagne mod Danmark i den Bruxelles-baserede avis European Voice, som EU ZOO beskrev i sidste uge.

    Allerede i den nærmeste fremtid vanker der mere end blot en aviskampagne med kradse billeder, oplyser kampagneleder Lamya Essemlali i en e-mail til EU ZOO.

    Vi tager grindehvals emnet op i Europaparlamentet til november. Lige nu arbejder vi på detaljerne.

    Hun holder igen med at fortælle mere om, hvordan Seashepherd konkret vil tage det op, men fortæller, at organisationen vil sende information ud til medlemmer af parlamentet.

    Dansk Folkeparti: Drabene er brutale

    Det kan være, lobbyisterne hos Seashepherd bør aflægge et besøg hos Dansk Folkepartis Anna Rosbach. I en e-mail har EU ZOO bedt de danske medlemmer af parlamentets miljøudvalg om at forholde sig til kampagnen.

    Jeg tager afstand fra den brutale måde, grinde-drabene foregår på, skriver Anna Rosbach (DF).

    Politikeren skriver dog samtidig, at hun ikke har haft tid til at sætte sig ind i kampagnens virkemidler og derfor ikke kan kommentere specifikt på den.

    100805-Bloodbath-in-Leynar-Claims-Four-Pregnant-Females-(SJ2690)

    Seashepherd hævder på organisationens hjemmeside, at fire gravide grindehvaler blev slagtet 5. august 2010. Se flere billeder fra Seashepherd her (advarsel: Propaganda).

    Flytter kamppladsen til Europa

    Lamya Essemlali fortæller, at organisationen også har skrevet et åbent brev til Dronning Margrethe i Jyllands-Posten og MetroXpress. Men nu kaster organisationen altså alle kræfter ind i EU-maskineriet.
    Er det mere effektivt at annoncere i europæiske medier for at fange opmærksomheden hos medlemmer af Europaparlamentet eller lignende?

    Præcis, lyder det korte svar fra Lamya Essemlali.

    Seashepherd mener, at grindehvalen ikke kan udelukkes fra at være udrydningstruet og derfor ikke må jagtes ifølge ‘Konvention om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder’. Konventionen er underskrevet af samtlige EU-lande. Og nok står Færøerne uden for EU, men øgruppen hører under Rigsfællesskabet Danmark, pointerer Seashepherd.

    Både Færøerne og Danmark drager fordel af EU, og derfor bør begge overholde europæiske love. Det er Europas ansvar, at sørge for, at loven håndhæves i alle EU’s medlemslande og lande som drager fordel af EU.

    Det er EU-Kommissionen, som har ansvaret for, at alle lande lever op til EU’s lovgivning. De næste måneder vil afsløre, om Seashepherd satser på, at EU-Parlamentet kan lægge det fornødne pres på kommissionen, så der bliver startet en sag mod Danmark.

  3. 4

    Dyreaktivister kører blodig kampagne mod Danmark

    10. september 2010.

    ”DENMARK MUST NO LONGER BE PARTY OF THIS SLAUGTHER”

    Dyreværnsorganisationen Seashepherd forsøger nu at hvirvle Danmark ind i kampen mod Færøernes jagt på grindehvaler.

    Det sker gennem en bloddryppende kampagne i den engelsksprogede avis European Voice, der er baseret i Bruxelles og læses af journalister, politikere og embedsmænd i EU-maskineriet.

    Dyreværnsorganisationen mener, at Færøerne forbryder sig mod en konvention, som samtlige EU-lande har underskrevet. Selv om øgruppen er et selvstyre uden for unionen, hævder Seashepherd, at Rigsfællesskabet Danmark forpligter færingerne til at overholde konventionen.

    Kampagne 1

    Fulde færinger, der griner

    EU ZOO har kontaktet Seashepherd per e-mail og telefon, fordi vi gerne ville spørge til omfanget af kampagnen og dens formål. Men indtil videre har vi intet svar fået fra de presseansvarlige hos organisationen.

    På Seasheperd’s hjemmeside kan man imidlertid læse om kampagnen. Her fortsætter Seashepherd den voldsomme retorik i deres artikler, der rummer sætninger såsom:

    ”The images are nightmarish with fetuses torn from the bodies of mothers, and bodies mutilated with clubs, knives and spears as the islanders drive the defenseless whales up onto rocky beaches killing every one, wiping out entire pods”.

    “In Taiji (et sted i Japan, red.), experienced fishermen do the killing, but in the Faeroes, even the children are encouraged by men to spear and stab the whales to death; many of these men are drunk and laughing, in what they consider to be a traditional festival of slaughter.”

    Læs citaterne her.

    Kampagne 2

    Seashepherd: Hvalen er truet

    Seashepherd kører kampagnen, fordi de mener, at grindehvalen er truet af udryddelse. På hjemmesiden forklarer organisationen, at Danmark forbryder sig mod ’Konvention om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder’.

    Det mener Seashepherd er tilfældet, fordi grindehvalen optræder i ’Appendix II of Convention on Migratory Species (CMS)’. Dyr på den liste kan ikke udelukkes fra at være truet af udryddelse, og så er det forbudt at jagte den ukontrolleret, skriver Seashepherd.

    Alle EU-lande har underskrevet konventionen. Nu er det bare sådan, at Færøerne er et selvstyre uden for EU. Men det bør altså ingen betydning have, mener Seashepherd.

    Kampagne 3

    Færing afviser

    Men al den snak om lovgivning behøver det slet ikke komme til. I hvert fald ikke hvis man spørger færingen Hans J. Hermansen. Han er tidligere formand og bestyrelsesmedlem gennem 17 år for den færøske forening for grindehvalsfangere. I et debatindlæg i Politiken afviser han, at grindehvalerne skulle være en truet dyreart og at fangsten ikke er reguleret .

    Indtil videre er historien havnet hér:

    Seashepherd oplyser på deres hjemmeside, at overvågningsskibet Golfo Azzurro har sejlet rundt i det færøske farvand i en måneds tid for at dokumentere jagten på grindehvaler. Angiveligt har den danske flåde visiteret skibet, men dog frigivet det igen.

    ”Sea Shepherd crew members are continuing their patrol, but this time under the watchful eyes and guns of the Danish Navy”, slutter Seashepherd deres seneste artikel.

    Nu skal det blive spændende at se, om Seashepherds kampagne i European Voice vækker følelser hos nogle af de Europæiske politikere.

  4. 2

    EU bestemmer over de troende

    27. oktober 2009.
    I tidligere tider havde den kristne kirke mere eller mindre kongestatus i store dele af Europa.

    Katolikker lobbyer hyppigt i Bruxelles.

    EU har ingen magt over religion ifølge traktaterne, men indirekte laver EU masser af regler om borgernes tro. Det kom frem på et seminar i Beirut om forholdet mellem stat og religion, som EU ZOO deltog i.

    BEIRUT, LIBANON. Det gyser langt ind i sjælen på nogle europæere, når snakken falder på, at EU skal blande sig i udøvelsen af deres tro. Det har blandt andet været et betændt emne i EU-valgkampen i Irland for nylig.

    Men i virkeligheden har EU masser af indflydelse på udøvelsen af religion i medlemslandene, selvom den kompetence ikke er overdraget i nogen traktat. I hvert fald ifølge Dominik Hanf, ekspert i forfatningsret og underviser på College of Europe i Brügge, der var oplægsholder ved seminaret, som blev afholdt i weekenden.

    We have seen several examples of indirect influence on the religious groups of the member states. One is the working time directive – should people be forced to work on Sundays? And for the Jewish minorities, on Saturdays? (…) Two is concerning the religious slaughterings. Do they clash with our ideas of animal welfare, and how to regulate it? sagde Dominic Hanf.

    Hanf nævnte flere andre eksempler, blandt andet udviklingspolitik: Hvis en religiøs gruppe ønsker hjælpearbejde udført på en ganske særlig måde, kan de så få støtte? Det åbner interessante spørgsmål, blandt andet om kondomer, missionering og hvor tætte bånd, humanitære organisationer må have til religiøse grupper.

    EU har ellers forsøgt at holde fingrene langt væk fra alt, hvad der har med religion at gøre. Kristne grupper har foreslået at skrive kristendom ind i traktaterne to gange, begge forgæves. I 1999 som del af forordet i Charteret for Menneskerettigheder, og igen i 2002-03 som del af Forfatningstraktatens forord.

    Det sidste forsøg endte med et lunkent kompromis, der står i Lissabon-traktaten i dag - at EU henter inspiration fra Europas “religiøse og kulturelle arv”.

    Religion bliver kun nævnt ganske få steder i traktaterne: I Charteret for Menneskerettigheder, hvor det understreges, at man ikke må diskriminere på baggrund af religion, og i en ikke-bindende tilføjelse til Amsterdam-traktaten om, at EU skal “respektere” de nationale kirker. Men charteret har straks skabt så store problemer, at der nu er lavet en undtagelse, der gør det muligt for medlemsstater at lade deres kirker ansætte præster af egen tro - altså at en kirke som arbejdsgiver godt må diskriminere på grund af religion.

    Også den lillebitte ordlyd om “respekt” i Amsterdam-traktaten har ændret en masse. Ifølge Dominic Hanf begyndte den katolske kirke en offensiv lobbyisme i direkte forlængelse af Amsterdam-traktatens vedtagelse - måske fordi det blev bevist, at kirkerne faktisk kunne blive nævnt direkte i traktatteksten.

    Har de kristne lobbyister så sejret? De fik ikke kristendommen nævnt direkte i Lissabon-traktaten. Til gengæld har de fået tilføjet en sætning om, at EU ikke bare skal “respektere”, men også “føre dialog med” de nationale kirker. Men den virkelige rolle for de kristne udsendte i Bruxelles er nok at påvirke dag-til-dag-lovgivningen, for eksempel omkring arbejdstider, slagtemetoder eller nødhjælp, vurderer EU ZOO.

  5. Loco logomania

    12. maj 2009.

    Alle danskere kender:

    oekomaerke_m_tomater_rodEuropæerne er begyndt at kende:

    eu_organic

    Men snart får unionens økologi-fans et nyt logo at kigge efter i supermarkedet.

    Det eksisterende EU-logo er frivilligt, men nu vil landbrugskommissær Mariann Fischer Boel have designet et nyt økologo, der skal være obligatorisk i hele EU fra 2010. Det skriver den danske kommissær på sin blog i et indlæg, som hun kalder Logomania: The organic solution. Men vi er lidt forvirrede her på EU ZOO: Hvorfor kunne kommissæren ikke bare ændre reglerne for det nuværende logo? Nu skal vi, de bevidste forbrugere, til at forholde os til endnu et logo. Loco logomania.

  6. 4

    Nuttede babysæler skaber strid blandt danskere

    5. maj 2009.
    Denne sæl er ikke så nuttet længere (foto: IFAW)

    Denne sæl er ikke så nuttet længere (foto: IFAW)

    Jagten på babysælerne skaber splittelse blandt danskerne i Bruxelles. Mens et stort flertal i EU-Parlamentet tirsdag vedtog at forbyde salget af sælskind med enkelte undtagelser, så får de små nuttede dyr også følelserne frem hos de danske medlemmer af parlamentet.

    Endda i en sådan grad, at det kan være vanskeligt at forstå forbuddets følger, hvis man alene læser politikernes pressemeddelelser.

    Det er først og fremmest Niels Busk, Venstres afgående parlamentsmedlem, der har meldt sig på banen som forsvarer af grønlændernes interesser, altså imod forbuddet. Han mener, at forbuddet er formålsløst, fordi sælbestanden alligevel skal holdes nede for at undgå, at de spiser for mange fisk.

    I mine øjne spiller det en meget stor rolle, at sæler i manges øjne er søde dyr med våde, brune øjne, skrev Niels Busk i sit nyhedsbrev sidste uge.

    Det skal dog påpeges, at det endelige resultat, ifølge en pressemeddelelse fra EU-Parlamentet, tillader salg af skind fra sæler, der er dræbt for at beskytte fiskebestanden mod sælernes appetit på fisk.

    De Konservatives parlamentariker, Christian Rovsing, har også meldt sig på grønlændernes hold. Han afløste ellers for et par år siden Gitte Seeberg, der var en af de drivende kræfter i kampen for at indføre forbuddet, inden hun drog tilbage til København for at stifte Ny Alliance.

    Der er nogle bittesmå udsteder med 10-20 mennesker langt mod nord, som lever af sæljagt, og hvordan skulle man forestille sig, at de kunne overleve økonomisk, hvis vi tager deres brød fra dem? Vi kan ikke sætte dem ned til noget andet! Der er hundrede af kilometer til det næste udsted, siger Christian Rovsing.

    Men hvor hårdt stillede er grønlænderne egentlig, når imporforbuddet træder i kraft? Socialdemokraterne mener, at importforbuddet er “afbalanceret”, fordi det lægger op til, at traditionelle jagtsamfund, inuitterne på Grønland og i Canada, fortsat skal kunne sælge sælskind.

    Sæljagt har afgørende betydning for grønlændernes indkomstgrundlag, og de jagtmetoder, vi forsøger at sætte en stopper for, forekommer jo ikke på Grønland. Så det ville være helt unødvendigt, hvis vi også ramte dem, siger parlamentariker Christel Schaldemose (S) i en pressemeddelelse.

    Denne udtalelse er meget skarp. På Grønland fanger de nordpå sæler ved at drukne dem i net, når det er for mørkt til at skyde dem med rifler. Netmetoden bliver skarpt kritiseret i en rapport fra EFSA, EU’s fødevareautoritet, som parlamentarikerne læner sig op ad.

    Death by suffocation of seals trapped in nets underwater is clearly protracted, and will cause considerable suffering as their diving reflexes may influence the time taken to die, and the manner of death, and behaviour during dying.

    Grønlænderne mener selv, at de bliver ramt af forslaget. Og det lader til, at de får ret. Ifølge en pressemeddelelse fra parlamentet gælder inuitundtagelsen kun skind fra sæler, der er skudt i forbindelse med traditionelle og selvforsynende jagt. Altså tilsyneladende ikke den kommercielle fangst, som også finder sted i Grønland.

    Sælslaget er ikke overstået med parlamentets beslutning tirsdag. For det første er forslaget ikke endeligt vedtaget i EU. Derudover er forslaget måske i strid med de handelsaftaler, som EU har med andre lande i verdenshandelsorganisationen, WTO. De fælles regler i unionen skal dog også rette op på de skævvridninger i markedet, der er kommet, fordi enkelte EU-lande på eget initiativ har forbudt handel med sælprodukter.

    EU ZOO vil gerne slutte denne meningskavalkade af med at vise en af de videoer, der bragte de nuttede babyøjne på europæernes nethinder. Det var disse billeder, der fik tusinder af europæere til at skrive breve til EU-politikerne. Borgerhenvendelserne var ifølge EU-Kommissionen og parlamentet med til at få EU til at arbejde for et importforbud. Derfor skal I, vores kære læsere, se jagtmetoderne, der både startede og vandt slaget:

    [youtube]D2dYNLwtRkc&feature[/youtube]

  7. Du må gerne høste fjer fra levende gæs

    13. marts 2009.

    Kan du huske billederne af gæs, der bliver plukket levende i Ungarn for blandt andet at ende i danske dyner? Danske dyrevenner krævede lynhurtigt en reaktion, og nu er den kommet. EU kalder det dyremishandling, men understreger, at det ikke som sådan er forkert at plukke fjer af levende gæs.

    [youtube]6Hd8-nxYraQ[/youtube]

    Lavinen begyndte at rulle, da svensk TV4 i den undersøgende dokumentarserie Kalle Fakta afslørede, hvordan levende gæs blev plukket i Ungarn. Journalisterne udgav sig for at være købere og fik demonstreret, hvordan gæssene blev plukket.

    Sagen fik en dansk vinkel, fordi producenten blandt andet leverer dun til JYSK. Dyrenes Beskyttelse harcelerede over behandlingen, som de kaldte dyrplageri. Og to danske medlemmer af EU-Parlamentet gik hver for sig til Kommissionen og krævede handling: Dan Jørgensen (S) og Mogens Camre (DF).

    Nu har de så fået enslydende svar. Kommissionen slår fast, at optagelserne viser dyremishandling. Og de har taget kontakt til de ungarske myndigheder, der nu skal undersøge forholdene.

    Men om det er tilstrækkeligt, er de to dyrevenner ikke enige om. Stridens æble ligger i den sidste bid af Kommissionens svar:

    Kommissionen vil dog gerne påpege, at praksissen med at høste dunfjer fra levende gæs ikke er forbudt i henhold til fællesskabslovgivningen. Det stående udvalg under den europæiske konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, skelner mellem at plukke, som er forbudt, og høste, som ikke er forbudt.

    Mogens Camre er tilfreds med svaret på sit spørgsmål:

    EU-kommissionen fastslår, at praksissen med at høste dunfjer fra levende gæs ikke er forbudt i henhold til fællesskabslovgivningen, men det må først ske, når fjerene er klar til fældning og det, der sker i den konkrete sag, er dyremishandling, siger Mogens Camre i sin pressemeddelelse.

    Derimod er Dan Jørgensen kritisk over for den del af svaret på spørgsmålet, fordi han frygter en gråzone.

    Jeg bryder mig ikke om, at producenterne skal træffe valget, om det gør ondt eller ej på dyrene. Står det til mig, skal det bare forbydes at tage dun eller fjer fra levende gæs, siger han i sin pressemeddelelse.

  8. Svinepant ramler ind i debat om protektionisme

    9. marts 2009.

    Protektionisme er ikke kun en fransk eller amerikansk opfindelse i disse krisetider. De to bilnationer bliver kritiseret for at forsøge at holde på arbejdspladser hos store nationale stoltheder som Ford og Citroen. Herhjemme er det slagteriarbejdernes job, som Socialdemokraterne nu forsøger at redde.

    Ideen er pant på svin. Med pantordningen får svineproducenterne omkring 100 kroner tilbage, hvis de afleverer deres svin til slagtning hos et dansk slagteri. Det skriver DR.

    Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) afviser pure idéen, fordi den ifølge hende er protektionistisk. Landbrugsavisen skriver, at Venstres kandidat til EU-Parlamentet, Bent Claudi Lassen, tidligere formand for Danske Slagterier, har samme holdning.

    Det er dyrevelfærdsordføreren hos Socialdemokraterne, Bjarne Laustsen, der har fremlagt ideen. Han havde ikke, inden han lancerede forslaget, vendt det med Dan Jørgensen, Socialdemokraternes medlem af EU-Parlamentet og spidskandidat til valget. Dan Jørgensen afviser over for EU ZOO forslaget, hvis det er for at støtte danske arbejdspladser. Men hvis målet er at forkorte svinenes køretur, så synes han godt om forslaget. Han indrømmer, at han ikke kan gennemskue, om forslaget overhovedet kan lade sig gøre, eller om det er i strid med EU’s konkurrenceregler.

    Et andet socialdemokratisk medlem af parlamentet, Ole Christensen, var for ganske få uger ude med riven over for England og Frankrig for at være protektionistiske.

    “Selvom det kan se sort ud for mennesker, som mister sit arbejde, er løsningen ikke protektionisme. Tværtimod,” skrev han.

    EU ZOO forsøgte forgæves mandag eftermiddag at få hans kommentar til pantforslaget, der ligner noget af præcis samme skuffe – bare fra hans eget parti. Da plenarsamlingen i Strasbourg startede i dag, kan det tænkes, at han var i salen.