1. 2

    EU bestemmer over de troende

    27. oktober 2009.
    I tidligere tider havde den kristne kirke mere eller mindre kongestatus i store dele af Europa.

    Katolikker lobbyer hyppigt i Bruxelles.

    EU har ingen magt over religion ifølge traktaterne, men indirekte laver EU masser af regler om borgernes tro. Det kom frem på et seminar i Beirut om forholdet mellem stat og religion, som EU ZOO deltog i.

    BEIRUT, LIBANON. Det gyser langt ind i sjælen på nogle europæere, når snakken falder på, at EU skal blande sig i udøvelsen af deres tro. Det har blandt andet været et betændt emne i EU-valgkampen i Irland for nylig.

    Men i virkeligheden har EU masser af indflydelse på udøvelsen af religion i medlemslandene, selvom den kompetence ikke er overdraget i nogen traktat. I hvert fald ifølge Dominik Hanf, ekspert i forfatningsret og underviser på College of Europe i Brügge, der var oplægsholder ved seminaret, som blev afholdt i weekenden.

    We have seen several examples of indirect influence on the religious groups of the member states. One is the working time directive – should people be forced to work on Sundays? And for the Jewish minorities, on Saturdays? (…) Two is concerning the religious slaughterings. Do they clash with our ideas of animal welfare, and how to regulate it? sagde Dominic Hanf.

    Hanf nævnte flere andre eksempler, blandt andet udviklingspolitik: Hvis en religiøs gruppe ønsker hjælpearbejde udført på en ganske særlig måde, kan de så få støtte? Det åbner interessante spørgsmål, blandt andet om kondomer, missionering og hvor tætte bånd, humanitære organisationer må have til religiøse grupper.

    EU har ellers forsøgt at holde fingrene langt væk fra alt, hvad der har med religion at gøre. Kristne grupper har foreslået at skrive kristendom ind i traktaterne to gange, begge forgæves. I 1999 som del af forordet i Charteret for Menneskerettigheder, og igen i 2002-03 som del af Forfatningstraktatens forord.

    Det sidste forsøg endte med et lunkent kompromis, der står i Lissabon-traktaten i dag - at EU henter inspiration fra Europas “religiøse og kulturelle arv”.

    Religion bliver kun nævnt ganske få steder i traktaterne: I Charteret for Menneskerettigheder, hvor det understreges, at man ikke må diskriminere på baggrund af religion, og i en ikke-bindende tilføjelse til Amsterdam-traktaten om, at EU skal “respektere” de nationale kirker. Men charteret har straks skabt så store problemer, at der nu er lavet en undtagelse, der gør det muligt for medlemsstater at lade deres kirker ansætte præster af egen tro - altså at en kirke som arbejdsgiver godt må diskriminere på grund af religion.

    Også den lillebitte ordlyd om “respekt” i Amsterdam-traktaten har ændret en masse. Ifølge Dominic Hanf begyndte den katolske kirke en offensiv lobbyisme i direkte forlængelse af Amsterdam-traktatens vedtagelse - måske fordi det blev bevist, at kirkerne faktisk kunne blive nævnt direkte i traktatteksten.

    Har de kristne lobbyister så sejret? De fik ikke kristendommen nævnt direkte i Lissabon-traktaten. Til gengæld har de fået tilføjet en sætning om, at EU ikke bare skal “respektere”, men også “føre dialog med” de nationale kirker. Men den virkelige rolle for de kristne udsendte i Bruxelles er nok at påvirke dag-til-dag-lovgivningen, for eksempel omkring arbejdstider, slagtemetoder eller nødhjælp, vurderer EU ZOO.