1. Bendtsen og kæmpelastbilerne vandt

    15. december 2010.
    Bendt Bendtsen

    Bendt Bendtsen mener, EU kan gavne både miljø og pengekasse ved at tillade kæmpelastbiler.

    Eks-minister Bendt Bendtsen (K) har netop vundet en sejr i EU-Parlamentet. I Strasbourg har de folkevalgte for en halv time siden godkendt hans betænkning om energi-effektivitet. Bendtsen-betænkningen kan få afgørende betydning for EU’s energipolitik, men er stort set blevet overset i dansk presse.

    EU ZOO har bedt forslagets bagmand Bendt Bendtsen og kritiker Margrete Auken (SF) forklare, hvad det hele handler om.

    Bendtsen-betænkningen indeholder flere kontroversielle punkter. Et af de mest kontroversielle er, at Bendtsen i betænkningen foreslår, at EU satser på ekstrastore lastbiler. Noget andet er, hvad man skal gøre ved såkaldt energi-fattigdom – når mennesker ikke har råd til ordentlig isolering af deres hus, eksempelvis.

    Stridighederne har flere danskere i front ud over Bendt Bendtsen. Britta Thomsen (S) har forhandlet om betænkningen på vegne af socialdemokraterne i EU-Parlamentet. Margrete Auken (SF) har desuden markeret sig som særdeles kritisk over for dele af forslaget.

    Bendtsen: Venstrefløjen gør energipolitik til socialpolitik

    EU ZOO synes, Bendtsen-betænkningen er vigtig, men indviklet. Derfor har vi bedt betænkningens fader, Bendt Bendtsen (K), forklare hvad det hele handler om, så vi alle kan forstå det.

    Hvad betyder betænkningen for en helt almindelig dansker?

    Initiativerne, der er listet i betænkningen, vil have store økonomiske konsekvenser, og være godt for innovationen og dermed skabe arbejdspladser. Både private varmeregning og samfundets samlede energiregning vil blive mindre. Det kommer bl.a. til at ske gennem skrappere krav til energiforbruget i produkter og bygninger, skriver Bendtsen i en mail og fortsætter:

    Hvad angår styringen af dette politikområde mangler der stadig koordinering. Her har den konservative gruppe foreslået en ambitiøs model, hvor Kommissionen gør mere ud af at overvåge medlemsstaternes indsats på området, og får beføjelse til at afvise de nationale handlingsplaner, hvis ikke de stemmer overens med den overordnede 20%-målsætning.

    Hvad har været det sværeste i processen? Hvor er det gået galt, og hvor er det lykkedes?

    Venstrefløjen har forsøgt at gøre energipolitik til socialpolitik. Det er lykkedes mig at inddæmme de mest vidtgående elementer af disse forslag, så vi f.eks. undgår en fælles EU-definition af energifattige. Omvendt er der kommet visse henvisninger til energifattigdom ind. Det er beklageligt, men der er kun tale om henvisninger, og ikke anbefalinger om konkrete tiltag.

    Margrete Auken

    SF: Kæmpelastbiler er “en skidt ide”

    Et af de interessante og kontroversielle elementer i betænkningen er som nævnt forslaget om at satse på modulvogntog. De ekstralange lastbiler er både blevet kaldt gigalinere og  ‘monstertrucks’. Pointen med modulvogntog er, at der skal færre biler på vejene, hvis bilerne er større og kan transportere mere. Det sparer både energi og forurening.

    Men den logik giver SF’s medlem af EU-Parlamentet og stedfortræder i parlamentets Miljøudvalg, Margrete Auken, ikke meget for.

    Det er simpelthen bare en skidt idé! Bendt Bendtsens påstand om, at gigalinerne giver mindre trafik på de overfyldte europæiske veje ignorerer det basale faktum, at billigere transport giver mere transport. Sådan virker markedet – det burde Bendt Bendtsen vide! Derudover underminerer de yderligere godstranporten på skinner, som tværtimod burde have haft kraftig og opfindsom støtte. Lobbyismen for gigalinerne har været effektiv: I Danmark har trafikministeren guflet hele chokoladekagen og kalder nu disse kæmpelastbiler for “økotransporter”, skriver Margrete Auken i en mail umiddelbart efter afstemningen.

    Margrete Auken mener, at Bendtsen-betænkningen som helhed er for svag.

    Bendt Bendtsens betænkning er alt for svag, hvis EU skal kunne leve op til de kraftige energibesparelser, som de videnskabelige CO2-reduktionsmål pålægger os. Det er imidlertid ikke kun for klimaets skyld, men også for at sikre os en stærk plads på verdensmarkedet, hvor Kina er ved at løbe med det hele. Særligt er det foruroligende, at betænkningen er meget svag på transportsektoren og energiforbruget i bygninger, som tegner sig for 40 % af EUs energiforbrug.

    Det er Bendt Bendtsen naturligvis uenig i. SF misforstår forslaget om modulvogntog, mener han.

    I Danmark har SF været med i første forlig om modulvogntogene, mens SF i Europa-Parlamentet taler imod. Det sker med begrundelser om, at det skulle lede til flere lastbiler på vejene og være hårdere for miljøet. Da to modulvogntog kan bære det samme gods som tre almindelige vogntog betyder modulvogntog færre lastbiler på vejene. Det er derfor svært at vide hvilken lommeregner, SF’erne bruger, siden de mener, at det skulle lede til flere lastbiler. Og netop fordi modulvogntog betyder færre lastbiler på vejene, betyder det også mindre CO2-udledning. Det anslås endda, at en udbredelse af modulvogntog til hele EU vil kunne skåne miljøet for ca. 5 mio. ton CO2 årligt, skriver Bendt Bendtsen til EU ZOO.

    Betænkningen fik i øvrigt stor støtte i udvalget, og Margrete Auken understreger, at der også er gode ting i teksten, der netop er blevet vedtaget.

    Hvad er det gode ved betænkningen?

    I forhold til hvad man kunne have frygtet fra den Konservative gruppe, er betænkningen rigtig god. Særligt er det godt at det på Plenar-samlingen i Strasbourg i dag snævert (336 mod 305) blev vedtaget at EU forpligter sig til et bindende mål om 20 % energi-effektivitet i 2020. Derfor støttede også den Grønne Gruppe og SF Bendt Bendtsens arbejde, skriver Margrete Auken.

    Det er vigtigt at understrege, at betænkningen er en ‘initiativ-betænkning’ og derfor ikke er bindende. Til gengæld kommer den formentlig til at spille en væsentlig rolle som pejlemærke for EU-Kommissionen, når de skal foreslå konkret lovgivning om energi-effektivitet til næste år.

    Du kan læse hele betænkningen her.

  2. 1

    Nu begynder spillet om EU’s største udgift

    26. november 2010.

    EU er landbrugsstøtte. Landbrugsstøtte er EU.

    Det er uomtvisteligt, at landbrugsstøtten er det punkt, som fylder og betyder allermest i EU. Over 410 milliarder kroner om året – svarende til mere end 40 procent af EU’s samlede budget.

    Nu har EU-kommissionen fremlagt et udkast til, hvordan EU’s landbrugsstøtte skal se ud fra 2013 og frem til 2020. Det rummer tre overordnede modeller for, hvordan EU kan reformere landbrugsstøtten.

    EU’s landbrugskommissær Dacian Cioloş er selv fra det nye EU-land Rumænien, hvor landmændene modtager meget mindre i støtte end deres kolleger i de oprindelige 12 lande i vest. Som det er i dag, får landmændene i de gamle EU-lande mere i støtte per hektar, fordi de har været medlem af unionen i flere år. Nyhedstjenesten Euractiv skriver, at udbetalingen af landbrugsstøtte varierer fra mere end 500 euro per hektar i Grækenland til mindre end 100 euro per hektar i Letland.

    Den rumænske kommissær mener, at den skæve fordeling rokker ved opbakningen til støtten.

    “The CAP has never been so close to a crisis of legitimacy as it is today,” siger han til Euractiv.

    Tre modeller

    Hans første to valgmuligheder byder derfor begge på en mere retfærdig fordeling af støtten, som EU-Kommissionen udtrykker det. Den første valgmulighed for en reform ændrer faktisk stort set ikke på systemet udover at skubbe lidt på guldbjerget, så det også står solidt plantet i øst.

    Den næste valgmulighed – nummer to – byder på et miks af reform og status quo. Der vil fortsat være direkte tilskud til landbrugene, men en del af støtten vil være øremærket til blandt andet grønne goder og smålandbrug. Model to vil ligge i forlængelse af minireformen “sundhedstjekket”, der for to år siden skubbede en del af landbrugsstøtten fra søjle et til søjle to. Pengeposen, som landmændene modtog blot for at eje en hektar land, blev altså ved minireformen en anelse mindre. Til gengæld fik de enkelte lande flere penge, som de indirekte kunne give til landmændene som støtte til udvikling af landdistrikterne.

    Den tredje model vil helt afskaffe de direkte tilskud til landmændene, hvor landmanden får en pose penge for en hektar, og i stedet udelukkende belønne landmænd for miljørigtige landbrug.

    I realiteten ved den rumænske kommissær udmærket, at hans modeller næppe får lov til at gå hele vejen gennem EU-systemet. Han har sået nogle frø, men i realiteten ved han ikke, hvad der kommer op af jorden.

    Danmark kæmper – ret alene

    Det sidste punkt har stor opmærksomhed hos de danske politikere, fordi Danmark gennem lang tid har været en af de største fortalere for at afskaffe landbrugsstøtten i modsætning til for eksempel Frankrig og Tyskland, der ønsker at bevare en meget stærk støtteordning.

    Danmarks fødevareminister, Henrik Høegh (V), har kritiseret kommissionens udspil for at være lidt et svagt svaj med karkluden fremfor en ordentlig forårsrengøring. Ministeren så gerne, at kommissionens forslag “indeholdt mere markedsorientering”.

    Men når det nu ikke var tilfældet, så må det tilsyneladende blive ved følgende, lader Henrik Høegh forstå i en pressemeddelelse:

    “Vores opgave bliver nu at sørge for, at der kommer nogle politiske tiltag ind i aftalen, der kan tage hånd om udfordringer indenfor miljø, klima og innovation frem for at bruge landbrugsbudgettet til ren indkomststøtte. Landmændene skal yde noget for landbrugsstøtten”.

    Danmarks fødevareminister, Henrik Høegh (V), kunne godt tænke sig, at EU-Kommissionen havde mere fokus på at afvikle landbrugsstøtten.

    Parlamentet: Tja, joh, bum bum

    Den danske regering og de danske EU-parlamentarikere kæmper en ensom kamp på den europæiske slagmark. I sommers lød det nærmest som om, parlamentarikerne havde opgivet al modstand mod landbrugsstøtten, da Ritzau spurgte til, hvordan det gik danskernes fælles front mod støtten. Konstateringen var, at de danske politikere må æde valgløfte.

    EU-Parlamentet skal også høres i sager om landbrugsstøtte, men det ser ikke ud til, at parlamentarikerne har voldsomme ændringsforslag.

    Indtil nu er der ingen store udfald mod kommissionens forslag fra de politiske grupper. De to største grupperinger, de konservative og socialdemokraterne, stiller sig begge umiddelbart positive over for forslaget. Og sådan er det mere eller mindre hele vejen rundt. Politikerne holder sig til at lægge mere eller mindre vægt på, at landbrugsstøtten udbetales, så den fremmer et grønt landbrug og beskæftigelsen, eller at kommissionen lægger flere detaljer frem.

    Du kan læse mere uddybende om holdningen hos de enkelte grupper under ’positions’ i bunden af denne artikel fra nyhedstjenesten Euroactiv.

    Danmark overtager formandskabet for EU i 2012, og her bliver forhandlingerne om landbrugsstøtten en af de helt store opgaver, eftersom den nye landbrugspolitik skal være på plads i 2013.

    Læs mere om EU’s landbrugsstøtte på EU-kommissionens temaside.

  3. 1

    Dyreaktivister fortsætter blodig kampagne mod Danmark

    8. november 2010.

    De mere end 300.000 læsere af den franske avis Le Monde fik måske morgenkaffen galt i halsen, da de forleden lørdag læste avisen.

    Her stødte de nemlig på en helsides annonce med en gravid kvinde, der bærer en hvid trøje med et drabeligt billede placeret midt på den bugnende mave. Her ses en grindehval med opskåret bug og en unge ved sin side.

    I resten af annoncen forklarer sort og rød-hvid tekst side om side med Dannebrogsflag, hvordan Danmark undlader at gribe ind over for Færøernes drab på grindehvaler.

    Det fremgår af hjemmesiden for dyreværnsorganisationen Sea Shepherd, der oplyser, at den omtalte annonce blev bragt i Le Monde 30. oktober 2010.

    Dermed fortsætter Sea Shepherd som tidligere sit pres på Danmark ved at føre kampagner i udenlandske medier som tidligere beskrevet af EU ZOO.

    Dyreværnsorganisationen mener, at Danmark  bør skride ind over for Færøernes drab på grindehvaler, fordi Danmark har underskrevet Bern-konventionen om beskyttelse af dyreliv, og fordi øgruppen er en del af Rigsfællesskabet Danmark.

    news_100930_1_1_A_Demonstration_Against_the_'Rot'_in_Denmark_Ad_600

    “Lad os tvinge Danmark…”

    Den franske tekst på annoncen kan oversættes til:

    Danmark, landet hvor man lever godt.

    Årlig slagtning af tusinder af delfiner i Færøerne, et dansk protektorat.

    STOP THE GRIND

    Lad os sammen tvinge Danmark til at stoppe massakren af grindehvaler i Færøerne.

    Støt kampagnen, der er lanceret af Sea Shepherd og Brigitte Bardot Foundation. www.stop-the-grind.com.

    Demo ved dansk ambassade

    På deres hjemmeside bringer Sea Shepherd også billeder af en demonstration foran den danske ambassade.

    Det er målet at føre sagen helt ind i EU-Parlamentet, fortalte Sea Shepherd til EU ZOO tilbage i september. Planen var, at spørgsmålet om Danmarks ansvarlighed skulle ind på den europæiske kampplads her til november, og EU ZOO har forhørt sig hos Sea Shepherd, om planen holder stik. Men endnu har vi intet svar fået. Det er også uklart, hvad dyreværnsorganisationen helt præcist vil have EU-Parlamentet til at foretage sig i sagen, eftersom Færøerne ikke er medlem af EU.

    I mellemtiden kan du læse mere om sagen hos Magasinet Europa, hvor blogger Søren Friis har opridset sagen fra start og til nu.

  4. 6

    Votewatch bruger misvisende tal

    18. oktober 2010.

    Den her historie handler om, at der ikke er nogen historie. Alligevel har vi valgt at fortælle den.

    EU ZOO så frem til at fortælle historien om, at de danske medlemmer i høj grad stemmer nationalistisk frem for ideologisk.

    Det fremgår af hjemmesiden Votewatch.eu.

    Her indtager Danmark tredjepladsen i statistikken over lande, der stemmer efter nationalt tilhørsforhold fremfor ideologi. Kun overgået af Tjekkiet og Sverige.

    Tallene fra Votewatch viser, at de danske parlamentarikere i valgperioden 2004-2009 stemte nationalistisk i 513 ud af i alt 6.149 afstemninger.

    Hvem, hvad, hvor?

    Foto: Luis Argerich

    Foto: Luis Argerich

    Votewatch er en erklæret uafhængig institution, som drives af en række eksperter fra blandt andet London School of Economics and Political Science. Selv Dronning Margrethe og USA’s præsident John F. Kennedy har studeret ved det højtagtede universitet.

    På baggrund af oplysninger fra de europæiske institutioner fører Votewatch statistik over, hvordan parlamentarikerne stammer i EU-Parlamentet. En af de mange statistikker viser, hvor ofte parlamentarikerne fra et enkelt land har stemt nationalistisk i stedet for ideologisk. Og hvordan har Votewatch fundet frem til det? Jo, det har de gjort ved at tælle, hvor mange gange dette er sket:

    Alle partier fra et bestemt land har stemt ens. Og samtidig har mindst ét af partierne stemt anderledes end dets gruppe i EU-Parlamentet.

    Men…

    Det lyder jo alt sammen meget interessant. Men EU ZOO blev slemt skuffede, da vi nærstuderede tallene.

    Det er muligt at klikke sig ind på en liste med de afstemninger, som ifølge Votewatch er nationalistiske. Her kræver det kun få klik med musen, før den opmærksomme læser finder ud af, at de danske parlamentarikere slet ikke har stemt i samlet national flok, som det ifølge Votewatch skulle været tilfældet.

    Tværtimod. I de selv samme afstemninger stemmer nogle af de danske medlemmer for, mens andre stemmer imod. Se bare her, her og her for nogle få eksempler.

    Den er gal med metoden

    EU ZOO kontaktede folkene bag Votewatch, som forklarer, at de i perioden 2004-2009 kun medtæller partier med minimum fem MEP’er. Det betyder, at det for Danmarks vedkommende kun er socialdemokraterne, der danner baggrund for Danmarks tal.

    Konsekvensen er, at Danmark rangerer højt på listen alene på grund af metoden bag optællingen. Det indrømmer co-director Doru Frantescu i et skriftligt svar til EU ZOO.

    The logic says that the smaller the number of national parties, the higher the chances that a national allignment occurs.

    Votewatch trækker i land

    Votewatch henleder opmærksomheden til en note under tabellen, som gør opmærksom på, at nogle medlemsstater mangler i statistikken. Årsagen er, står der, at landene ikke har politiske grupper på minimum fem MEP’er.

    EU ZOO mener, at noten hverken forklarer eller  blotlægger den store usikkerhed i statistikken. Men Doru Frantescu fastholder, at den opmærksomme læser vil få øje på usikkerheden. Dog tilføjer han:

    However, we will see to make this even clearer, now that you rose the issue.

    Jamen, så gå dog uden om Votewatch?

    Nå, tænker du. De er godt nok mavesure hos EU ZOO. For enhver journalist må vel forvente at støde på fejl og mangler hos sine kilder, som fører til, at en historie falder. Det er vel hele idéen med research.

    Korrekt. Men det er vigtigt at fortælle, hvad medier og almindelige mennesker kan bruge som researchværktøjer.

    Jyllands-Posten benyttede sig for eksempel af Votewatch, da de 13. september i år kårede de flittigste danske europaparlamentarikere.

    EU ZOO er ikke stødt på mangler i de statistikker, som Jyllands-Posten brugte. Men dengang beklagede flere parlamentarikere sig over, at tallene var en ringe indikation af arbejdsindsatsen, som det da også fremgår af avisens egen artikel.

    Mod bedre tider

    I den nuværende valgperiode fra 2009-2014 benytter Votewatch en ny og bedre metode, fortæller Doro Frantescu. Der er da også en enorm forskel i de tal, som popper op i statistikken.

    I den foregående valgperiode nåede de fleste lande op på flere hundrede nationalistiske afstemninger. Selv om den nuværende valgperiode er langt fra færdig, så er tallet til sammenligning stadig ekstremt lavt.

    Det højeste tal for nationalistiske afstemninger er to. Og på nuværende tidspunkt er der allerede gennemført 976 afstemninger.

    EU ZOO anbefaler interesserede selv at kaste sig over Votewatch.eu og de lignende tjenester Itsyourparliament.eu og Hvemstemmerhvad.dk. I begge tilfælde er der masser af relevant materiale, som EU ZOO tidligere har brugt til blandt andet at bevise, hvordan Brian Mikkelsen (K) talte usandt. Men husk nu den kritiske sans i tal-junglen.