1. 3

    EU's hemmelige maskinrum slår til igen

    6. oktober 2010.

    EU skal skære sit CO2-udslip med 30 procent i stedet for 20 i år 2020. Det kræver EU-Parlamentets Miljøudvalg. Ikke overraskende. Måske afgørende. Endnu et principielt slagsmål udspiller sig i EU’s hemmelige maskinrum.

    Her på EU ZOO har vi været ivrige efter at slå pressen i hovedet, når EU-Parlamentet er blevet overset. Derfor skal der falde ros til Jyllands-Posten for at skrive om et opgør blandt de folkevalgte, der kan vise sig at blive interessant.

    Med et snævert flertal har Miljøudvalget besluttet at kræve en mere ambitiøs klimapolitik.

    Dan Jørgensen (S) har formentlig spillet en væsentlig rolle i, at Jyllands-Posten har opdaget et principielt klimaslagsmål allerede i EU-Parlamentets udvalg.

    Dan Jørgensen (S) har formentlig spillet en væsentlig rolle i, at Jyllands-Posten har opdaget et principielt slagsmål om klima allerede i parlamentets udvalg.

    EU-Parlamentets udvalg er stedet, hvor de folkevalgte mødes og forhandler politikken på plads, diskuterer højlydt og slås for deres mærkesager – inden et forslag, en såkaldt betænkning, ligger klar. Det sker ikke i den store plenarsal i Strasbourg, hvorfra vi ellers altid ser tv-transmissioner og skåltaler.

    Der er 22 stående udvalg i parlamentet i alt, og de er en slags hemmelige maskinrum for politikudviklingen i EU. Ikke hemmelige i den forstand, at man ikke må vide noget om dem, men hemmelige i den forstand, at det er de færreste, der er opmærksomme på, hvor megen magt, de rutter med. Eller det vil sige, lobbyisterne og de politiske medarbejdere møder talstærkt op til udvalgsmøderne, har EU ZOO erfaret. Det skorter til gengæld på journalister.

    Det er i øvrigt ikke til at sige, om slaget om 20 eller 30 procent CO2-nedslag bliver en stor krig, et mindre slag eller ingenting.

    Men sagen er et kroneksempel på en konflikt mellem rød og blå, hvor et snævert flertal afgjorde første runde, og hvor lobbyister fra tungindustrien nu står på spring sammen med de europæiske konservative for at slå forslaget til stramningerne ihjel. Det kan godt blive spændende, og det er en god historie for pressen. Også selvom det “kun” foregår i et udvalg indtil nu.

    Væsentligheden bunder også i, at Miljøudvalget faktisk har megen reel magt. Deres anbefalinger går ofte igennem og bliver vedtaget af hele EU-Parlamentet, selvom Miljøudvalget generelt går ind for strammere regler end gennemsnittet.

    I denne sag er det dog også værd at bemærke, at det er et forslag til en initiativbetænkning. Det betyder, at den ikke er juridisk bindende, men en opfordring til EU-Kommissionen om at lave lovgivning på området.

    Der ligger mest magt i de udvalg, der arbejder med emner, som EU-Parlamentet har stor indflydelse på. Det gælder blandt andet miljø, hvorimod eksempelvis Udenrigsudvalget traditionelt har været mindre magtfulde – og derfor også mindre efterspurgt at sidde i.

    EU ZOO lavede en stor rundspørge til samtlige danske EU-kandidater ved valget i 2009, hvor vi undersøgte, hvilke udvalg, der var mest populære. Det viste sig klart og tydeligt, at forbrug og miljø som mærkesager lå i den absolutte top. De to udvalg, ‘Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse’ samt ‘Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed’ er både blandt de mest magtfulde og de mest profilerede. Derfor er de også værd at holde et vågent øje med.

  2. 5

    Få medieliderlige MEP’er i sommervarmen

    29. august 2010.

    Hvilken dansk EU-politiker har smurt mediemøllen mest i agurketiden? EU ZOO kårer her sommerens mediedarling blandt de danske medlemmer af EU-Parlamentet.

    De 13 danskere figurerer med vidt forskellig hyppighed i medierne hen over agurketiden, således at topscoreren har 371 omtaler og taberen 18. Her er først et hint om vinderen:

    Dansk Folkeparti gør det hér hvert år i agurketiden. De kommer med en lang række udspil, og det er ganske genialt, fordi medierne ikke har ret meget at skrive om. Selvfølgelig er der Helle Thorning-Schmidt og Lene Espersen lige nu, men den politiske substans i sommerdebatten er ret begrænset. Man kan kun undre sig over, at de andre partier ikke i højere grad gør som Dansk Folkeparti.

    Sådan sagde Tim Knudsen, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, til Kristeligt Dagblad i begyndelsen af måneden. Artiklen holder sig egentlig til den hjemlige politiske scene og nævner intet om EU. Det kunne den lige så godt have gjort.

    I hvert fald er Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt den ubetingede vinder blandt danske parlamentsmedlemmer, når det kommer til omtale i agurketiden. Hans navn er omtalt langt over dobbelt så mange gange som nærmeste konkurrent.

    Det viser den undersøgelse, som EU ZOO har lavet af, hvor ofte parlamentarikerne er omtalt. Forud for EP-valget sidste år lavede vi en oversigt over, hvem der fik mest omtale i sidste mandatperiode. Dengang kårede vi socialdemokraternes Dan Jørgensen til pressedarling.

    I den nye undersøgelse har vi søgt i mediernes database Infomedia fra 25. juni til 8. august. I denne periode holder skoler og andre institutioner sommerferie med lavvande i nyhedsstrømmen til følge. Undersøgelsen udspringer af, at parlamentarikerne fra tid til anden brokker sig over, at journalister skriver for lidt om EU-Parlamentet. Og det kan de måske have ret i. Da agurketiden indtraf, efterlyste professor i medieledelse ved CBS, Anker Brink Lund, netop en grundigere dækning af EU i en kronik i Berlingske Tidende:

    Journalistiske fordomme forhindrer, at den sæsonbetonede agurketid bruges på friske råvarer, bearbejdet med originale vinkler. Den redaktionelle EU-dækning kunne for eksempel fortjene en grundig sommerrengøring, sagde Anker Brink Lund.

    Messerschmidt om alt alle vegne

    Morten Messerchmidt (DF) har ikke haft brug for at betale sig til omtale hen over sommeren (foto: Jacob Christensen, Flickr)

    Morten Messerchmidt (DF) har ikke haft brug for at betale sig til omtale hen over sommeren (foto: Jacob Christensen, Flickr)

    Om det er pressen, parlamentarikerne eller begge parter, som kan oppe sig, må være op til en diskussion. Men én ting står helt klart med undersøgelsen: Morten Messerschmidt bader sig i opmærksomhed.

    Den yngre DF’er har kommenteret på alt fra sagen om Lene Espersens ferier over terrorlovgivning til SF’s udlændingepolitik, videre til overvågning af opkald, sms’er og internettrafik. For ikke at nævne spareplaner for det danske mindretal i Sydslesvig. Samt Tyskland, Frankrig og Storbritanniens ønske om at øge EU ‘s klimaambitioner. Alle er emner, som er nået vidt omkring i mange forskellige medier.

    Det gav også en hel del omtale, at Morten Messerschmidt i en analyse af Jyllands-Posten viste sig at være blandt de danske medlemmer, som er flittigst til at stille spørgsmål, deltage i møder, holde taler, have ordførerskaber og udvalgsposter. Og så var der også en del medier, som kastede sig over historien om, at DF’eren – ligesom socialdemokraternes Dan Jørgensen og de konservatives Bendt Bendtsen – er medlem af parlamentets ølklub, hvor de inviteres på øl betalt af sammenslutningen for europæiske bryggerier.

    Dansk Folkepartis andet medlem af EU-Parlamentet, Anna Rosbach Andersen, ligger i øvrigt også højt på listen. Hun indtager en sjetteplads med 94 omtaler.

    Borgerlige i top
    På andenpladsen figurerer Venstres Jens Rohde med 144 hits. Dem får han blandt andet for et krav om at se Helle Thornings kontoudtog i forbindelse med hendes mands skattesag. Og så for sammen med partifællen Morten Løkkegaard, de konservatives Bendt Bendtsen og SF’s Margrehe Auken at udgøre bundskraberne i Jyllands-Postens analyse af parlamentsmedlemmernes arbejdsindsats.

    Netop den tidligere konservative vicestatsminister indtager tredjepladsen. Det lyder jo umiddelbart flot at optræde i langt over 138 artikler, debatindlæg og så videre. Men Bendt Bendtsen vil nok se det som et problem, at ordet ”øl” indgår i 35 af dem. Fynboen er nemlig også medlem af ølklubben, som pressen beskæftigede sig kritisk med.

    Journalist i bunden
    I den nedre ende af skalaen ligger tre parlamentarikere, som har under 30 hits.

    Journalisten Morten Løkkegaard burde om nogen kende til mediedækningens spilleregler. Men han ender som den tredjesidste med 29 omtaler. Dem får han hovedsagelig for sit forslag om, at EU-maskineriet skal sikre pressedækning ved at oprette en journalistisk taskforce for skatteydernes penge.

    Socialdemokraternes Ole Christensen følger med 23 omtaler, mens Margrete Auken skraber bunden med kun 18 styks. Heraf er to læserbreve skrevet af de konservatives fødevareordfører, som langer ud efter SF’erens holdning til landbrugsstøtte.

    Om metoden:
    Vi har på mediernes database Infomedia søgt på: PARLAMENTARIKERENS NAVN eu parlament*

    Med stjernen efter ”parlament” får vi artikler med, hvor navnet optræder plus ordene EU og parlament, parlamentariker, parlamentarikeren, parlamentet og osv. Vi har søgt på alle danske medier og former for artikler, altså inklusive webmedier og debatindlæg.
    Ved Anne E. Jensen søgte vi under hendes fulde navn, eftersom en stikprøve viste, at en søgning med ”Anne Jensen” gav resultater, hvor parlamentarikeren ikke optrådte. Ved Anna Rosbach Andersen har vi søgt på navnet ”Anna Rosbach”, fordi en stikprøve viste, at hun somme tider kun nævnes ved de to første navne. Ved Margrete Auken har vi søgt på Margrete både med og uden h, da det viste sig, at hun flere gange fejlagtigt staves med h.

    EU ZOO har skimmet samtlige artikler for at undersøge, hvad parlamentarikerne kom i medierne for. I den forbindelse har vi frasorteret artikler, som ved en fejl var blevet fanget af søgningen.
    EU ZOO har ikke kunnet finde nogen eksakt betegnelse for, hvornår agurketiden ender og slutter. I Politikens Nudansk ordbog hedder det for eksempel blot: ”Agurketid en periode i løbet af sommeren hvor institutioner som fx Folketinget har ferie, og hvor aviserne derfor har sværere ved at finde nyheder at skrive om”. Vi har besluttet, at skolernes sommerferie fra slutningen af juni og frem til begyndelsen af august er et godt bud på en agurketid, og derfor har vi søgt i artikler fra fredag 25. juni til mandag 8. august.

    Her kan du se resultatet af undersøgelsen:

    graph

    (Opdatering 29. august klokken 21.35: Ved en fejl havde EU ZOO i første omgang kun tildelt Margrete Auken 5 omtaler, selv om hun havde 18. Vi beklager fejlen, som nu er rettet).

  3. Danskerne får flotte poster i EU-kabalen

    15. juli 2009.

    De danske folkevalgte får usædvanligt mange tunge topposter de næste fem år i EU-Parlamentet. Det viser udkastet til en komplet liste over udvalgsposter, som EU ZOO har fået fingre i dagen før, beslutningen træffes. Opdateret.

    Anne E. Jensen (V) fik ikke alt det, hun ønskede sig. Men talknuseren kan trøste sig med en af de mest magtfulde pladser i Budgetudvalget. (foto: Venstre)

    Anne E. Jensen (V) må svigte bøndernes hede drømme om en Venstre-løve i Landbrugsudvalget. Talknuseren kan trøste sig med en magtfuld taburet, når EU-budgettet er til debat. (Foto: Venstre)

    Både Venstre og Socialdemokraterne er jublende lykkelige og fremragende forhandlere. I hvert fald hvis man skal tro de pressemeddelelser, de har sendt ud i dag onsdag.

    De glade meldinger kommer, fordi EU-Parlamentets nyvalgte medlemmer i morgen tidlig skal beslutte, hvem der kommer til at sidde i hvilke udvalg – og dermed hvilke emner, de enkelte politikere skal arbejde med de næste fem år. Det er en af de vigtigste beslutninger for det politiske arbejde, parlamentarikerne overhovedet træffer.

    Derfor er det hele også klappet af på forhånd, og de sidste aftaler er sikkert blevet indgået her til eftermiddag. Allerede nu har EU ZOO fået fingre i den komplette liste, som med al sandsynlighed bliver vedtaget i morgen.

    Og danskerne har en masse at juble over, også både Venstre og Socialdemokraterne.

    Som rigtige journalister vil vi lige nævne fiaskoen først: Venstre har i mange år talt om, at de altid havde en “landbrugets mand i Bruxelles”, altså en V-politiker i Landbrugsudvalget. I sidste periode har det været Niels Busk, men han genopstillede ikke, og ingen af de tre nyvalgte Venstreløver har landbrug som en mærkesag.

    Det har EU ZOO tidligere skrevet om ud fra vores rundspørge om kandidaternes ønskeudvalg. Og da Mejeriforeningen så skriften på væggen, brokkede de sig. Jens Rohde beroligede dem med, at Anne E. Jensen ville kæmpe hårdt for en suppleantpost i Landbrugsudvalget. Men den har Venstre ikke fået. Anne E. Jensen skriver skuffet i sit nyhedsbrev:

    Det ligger desværre meget tungt med også at få en suppleantpost i Landbrugsudvalget, selv om jeg har lobbyet heftigt for det. Går det ikke, må jeg gøre indflydelsen gældende via budgettet.

    Det får Anne E. til gengæld rig mulighed for at gøre. Den garvede V-politiker har nemlig fået posten som ‘gruppekoordinator’ i Budgetudvalget. Det er en tung post, der i praksis betyder, at Anne E. forhandler på vegne af parlamentets tredjestørste gruppe, den liberale, og er med til at lede og fordele blandt sine gruppefæller i udvalget.

    Venstre har også tiltusket sig næstformandsposter i både Kulturudvalget og Industriudvalget, til henholdsvis Morten Løkkegaard og Jens Rohde. Og ud over landbruget har V-delegationen fået deres ønskeudvalg.

    Det har Socialdemokraterne også. Ifølge spidskandidat Dan Jørgensen var det en sej kamp at blive på taburetten som en af næstformændene i Miljøudvalget, da italienerne også havde set sig lune på pladsen. Men uanset hvor blodige forhandlingerne har været, bliver Dan J. på den magtfulde plads.

    De tre andre sosser har også fået, hvad de pegede på i EU-butikken. Britta Thomsen i både Industriudvalget og Udvalget for Kvinders Ligestilling (der i øvrigt ser ud til kun at få kvinder som fuldgyldige medlemmer). Christel Schaldemose i Indre Marked og Forbrug. Ole Christensen i Beskæftigelsesudvalget.

    De andre partier har også stort set fået, hvad de ville, så det er en flot høst for de danske folkevalgte, både nye og erfarne er kommet fint fra start.

    Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU får en plads i Budgetkontroludvalget og Forfatningsudvalget, Margrete Auken (SF) skal sidde i Transportudvalget og Udvalget for Borgernes Rettigheder, Emilie Turunen (SF) i Indre Marked og Forbrug, Morten Messerschmidt (DF) i Forfatningsudvalget (måske som næstformand) og Indre Marked og Forbrug, og Anna Rosbach (DF) i Miljøudvalget og Transportudvalget.

    Det kan undre, at ingen SF’ere sidder i Miljøudvalget, ikke engang som stedfortrædere – klima har været en absolut mærkesag i valgkampen, men der er sikkert kamp om miljøpladserne i deres gruppe De Grønne, og det ville være synd at sige, at klima og transport ikke hænger sammen.

    Oven i de fuldgyldige medlemskaber i udvalgene sidder alle parlamentarikerne også som stedfortrædere i nogle udvalg, oftest ét per hoved. I det praktiske arbejde kan stedfortræderne også sagtens have stor indflydelse i et udvalg, hvor de både kan debattere og stille ændringsforslag.

    Opdateret: Den endelige liste over stedfortræderposter har EU ZOO ikke fået fat i endnu, men der er forlydender om alle de danske parlamentarikere i æteren. Blandt andre har Dan J. fået en plads i Økonomiudvalget, hvor han formentlig vil prøve at føre Nyrups kritik af kapitalfonde videre, selvom det kun er en stedfortræderpost.

    Derudover står Jens Rohde til at blive stedfortræder i Miljøudvalget, Anne E. i Transport, Morten Løkkegaard i Indre Marked og Forbrug, Britta Thomsen i Forsvar, Christel Schaldemose i Landbrug, Ole Christensen i Fiskeri, Margrete Auken i Landbrug, Emilie Turunen i Beskæftigelse, og Søren Søndergaard i Indre Marked og Forbrug. DF’erne er ikke helt afklarede med deres gruppe endnu, skriver Berlingske.dk.

  4. 4

    Valgets vindere og tabere

    11. juni 2009.

    Det er lidt sent at komme med et bud på valgets vindere og tabere. Det er jo gerne lige efter valget, alle står på spring for at udråbe dem. Men her kommer ranglisten, som EU ZOO ser den.

    Vi har især kigget på partier og listers egne (og vores) forventninger forud for valget, og vi har brugt mandatfordelingen som pegepind.

    Taberne først, vinderne til sidst:

    1. Radikale. De havde højst sandsynligt håbet, at de kunne vinde nogle jubeleuropæere, der var utilfredse med Venstre og Konservatives gryende skeptiker-linje. Men de havde øjensynligt forregnet sig, og slogans som “Ligestilling er udansk – så er det godt, vi har EU” er prellet af på danskerne. Formentlig også fordi der ikke har været et kendt ansigt til at sige det.
    2. JuniBevægelsen. De vidste godt, at valget ville blive vanskeligt. Med Jens-Peter Bondes afgang har de haft en udfordring foran sig i at vise danskerne, hvad Hanne Dahl står for. Men blandingen af EU-kritiske holdninger til åbenhed og bureaukrati og en venstreorienteret tilgang til miljø, energi og indvandring er ikke slået igennem – eller også har der været for mange om buddet.
    3. Konservative. Det må være en stor skuffelse for partiet, at Bendt Bendtsen ikke kunne hive et ekstra mandat med til Bruxelles, uanset hvor mange skandaler, BT kunne grave frem.
    4. Venstre. Partiet havde en stærk liste med bred appel, lige fra Morten Løkkegaard og Jens Rohdes kendis-faktor til Charlotte Antonsens solide EU-profil. De havde regnet med at få fire mandater, men fik kun tre, måske på grund af den interne uro, der fossede ud i pressen.
    5. SF. Partiet hev et ekstra mandat hjem, hvilket naturligvis er lækkert, men i SF-kredse gik snakken om et tredje mandat. I forhold til den landspolitiske situation er det ikke overraskende, at de fik to pladser.
    6. Folkebevægelsen mod EU. De fik deres mandat og vandt den dødskamp, der reelt stod mellem de to bevægelser. Folkebevægelsens Søren Søndergaard er nu den eneste, der viderefører den tværpolitiske EU-skepsis i den danske delegation.
    7. Socialdemokraterne. De frygtede det værste, men fik kun en nedgang på ét mandat, så de nu har fire medlemmer. Det har ikke skortet på dystre forudsigelser i det politiske miljø, men et velsmurt kampagneapparat gav Dan Jørgensen masser af taletid. Historier om helikopterture og diætpenge fik ikke lov at eksplodere. At det er et valgforbund, der skaffede det sidste mandat, trækker dog lidt ned i Socialdemokraternes målscore.
    8. Dansk Folkeparti. Morten Messerschimdt har med det ekstra mandat og det flotte personlige stemmetal fået sig en fjer i hatten, og det giver ekstra point, at de andre partier har været hårde i deres kritik af ham. Med valgresultatet har han også gennemført et generationsskifte i DF med stor succes, som sagtens kunne være endt problematisk. Pressen er eksempelvis ikke gået kritisk til Mogens Camres arbejdsindsats de seneste fem år, og med Messerschmidt ved roret får DF en stærk og velformuleret stemme, der kan slå igennem i de danske medier.

    Da vi ikke regner med, at Liberal Alliance har haft nogle klare forventninger til valget, har vi ikke sat dem på listen. Men de fik da noget taletid.

  5. 2

    EU-kandidater overser finanskrisen

    6. juni 2009.

    Rod i finansregler er yt, forbrug og miljø er cool.

    Sådan er prioriteringen generelt hos de danske kandidater til EU-valget, hvis man ser på, hvor de gerne vil lægge deres indsats i EU-Parlamentet. Det viser en rundspørge, EU ZOO offentliggør i dag lørdag.

    De danske EU-kandidater gider ikke nørkle med finanskrise, statsstøtte og valutaproblemer, hvis de bliver valgt, viser en rundspørge fra EU ZOO. (foto: EP)

    De danske EU-kandidater gider ikke nørkle med finanskrise, statsstøtte og valutaproblemer, hvis de bliver valgt, viser en rundspørge fra EU ZOO. (foto: EPs valgkampagne 2009)

    Bankkrise, valutakrise og statsstøtte er nogle af de tunge sager, der forbindes med finanskrisen og løsningen af den. Men kun et fåtal af de danske EU-kandidater vil være med til at rydde op i finansverdenen. Det er nemlig EU-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg, der har de sager på dagsordenen – og det udvalg er der næsten ingen, der vil sidde i, hvis de bliver valgt.

    Det viser rundspørgen, hvor 72 ud af valgets 102 kandidater har svaret på, hvilke udvalg de har som første- og andenprioritet, hvis de bliver valgt ind i EU-Parlamentet. Det er i de 22 stående udvalg, at EU-politikerne gør det vigtigste og langt det meste af deres arbejde i parlamentet.

    Du kan downloade hele rundspørgen i læsevenligt layout og se, hvad lige præcis DIN kandidat vil arbejde med, hvis han/hun bliver valgt. Download hele undersøgelsen HER.

    Blot fem kandidater svarer, at de vil sidde i Økonomi- og Valutaudvalget. Og de opgiver det alle som en andenprioritet.

    To af kandidaterne, der ønsker plads i udvalget, har gode chancer for at blive valgt. Det er Venstres Anne E. Jensen og Socialdemokraternes spidskandidat, Dan Jørgensen.

    Jeg vil gerne sørge for, at Poul Nyrup Rasmussens gode arbejde omkring regulering af kapitalfonde bliver fulgt til dørs. Vi skal have indført et loft over finanschefernes lønninger, vi skal have åbenhed omkring deres regnskaber og vi skal have lukket skattehullerne, siger Dan Jørgensen til EU ZOO.

    Hvis Dan Jørgensen får plads i Økonomi- og Valutaudvalget, får han en tung arv at løfte. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) har siddet i udvalget indtil nu, hvor han er blevet kendt for sin kapitalfond-betænkning – der handler om at regulere finansmarkedet, inklusiv kapitalfonde som dem, der har købt TDC. Og det er et af eksemplerne på, at der også er forskel på rød og blå i finansdebatten, og at et af slagene står i lige netop Økonomi- og Finansudvalget.

    Det er et vigtigt udvalg, ikke mindst på grund af finanskrisen. Men jeg forstår ikke, at socialdemokraterne fokuserer så meget på kapitalfondene. De er ikke en del af problemet, det er bankerne, siger Anne E. Jensen til EU ZOO.

    Økonomi- og Valutaudvalget skal også arbejde med statsstøtte. Undervejs i krisen har det været et stort emne, hvor meget finansstøtte de enkelte lande må give til deres industrier. Blandt andet fór Tjekkiets premierminister Mirek Topolanek i flint efter, at Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy ville give statsstøtte for milliarder af euro til de franske bilfabrikanter, hvis de lovede kun at fyre personale i udlandet.

    Til gengæld banker der et stort hjerte i de danske EU-kandidater for miljøet. Knap hver tredje vil gerne i parlamentets Miljøudvalg.

    Det vigtige miljøudvalg beslutter stort set al miljølovgivning i EU, derfor vil jeg gerne sidde der, skriver Louise Feilberg fra Venstre i sin kommentar til rundspørgen.

    Populariteten gælder på tværs af partierne. Det er generelt de mest kendte udvalg, der hitter. En anden topscorer er Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Også Udenrigsudvalget er populært, selvom EU-Parlamentet stort set ingen direkte indflydelse har på EU’s politik over for resten af verden. Men med Lissabon-traktaten, der formentlig bliver vedtaget imens de nye EU-politikere sidder i Bruxelles, får EU-Parlamentet mere indflydelse på udenrigspolitikken.

    Udvalgene har en vigtig funktion i EU-Parlamentet, fordi det er her, alle lovforslagene bliver behandlet først og længst. Her stiller parlamentarikerne ændringsforslag, de debatterer og de føler hinanden på tænderne. Når en lovtekst lander i den store sal, hvor alle skal stemme om at vedtage eller forkaste den, er langt det meste allerede klappet af politikerne imellem. Det er kun de mest kontroversielle spørgsmål, der kan skabe sved på panden i den sidste debat og afstemningen i plenarsalen, der som regel foregår i den franske by Strasbourg.

    Derfor kan det også være svært at vælge sit udvalg som EU-kandidat. Emilie Turunen, SF’s nummer to med fine chancer for at blive valgt, har hele valgkampen haft bekæmpelse af kvindehandel som sin absolutte mærkesag. Men hun har haft lidt svært ved at finde ud af, hvilket udvalg hun kan gøre den største forskel i på netop det område. Hun er endt med at vælge Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender i EU ZOOs rundspørge.

    Da jeg ikke er sikker på, præcist hvilket udvalg, der er mest at hente i i forhold til kvindehandel, så vil jeg IKKE lægge mig fast på dette område. Det må jeg se på, når/hvis jeg bliver valgt, skriver Emilie Turunen i en kommentar til rundspørgen.

    Andre udvalg er decideret upopulære. Det absolut mindst populære udvalg er dét udvalg, der behandler borgernes klager til EU. Ingen af de 72 kandidater, der har svaret, har sagt, at de vil sidde i Udvalget for Andragender, der tager sig af de utilfredse borgere, hverken som første- eller andenprioritet.

    Det er i øvrigt parlamentets politiske grupper, der umiddelbart efter valget sætter sig sammen og fordeler deres udvalgsposter. Det er meget almindeligt, at hver parlamentariker sidder i to stående udvalg, det ene som fuldgyldigt medlem og det andet som stedfortræder, men medlemmer af parlamentets små grupper må ofte tage flere opgaver på deres skuldre. Omvendt kan der være færre pladser til medlemmer af de store grupper. De Konservatives spidskandidat ved dette valg, Bendt Bendtsen, har kun opgivet én prioritet.

    Min førsteprioritet er at arbejde inden for det område jeg var minister gennem 7 år, så det er ITRE Industri, Forskning og Energi. Jeg påregner at få mit ønske opfyldt, skriver Bendt Bendtsen i sin besvarelse.

    Her kan du se, hvilket udvalg de danske EU-kandidater har angivet som førsteprioritet.

    Her kan du se, hvilket udvalg de danske EU-kandidater har angivet som førsteprioritet.

    Her kan du se EU-kandidaternes andenprioritet.

    ...Og her kan du se de danske EU-kandidaters andenprioritet.

  6. 9

    Valgets usikre kort

    1. juni 2009.

    Bookmakerne satser på Jens Rohde, Venstres spidskandidat ved EU-valget, som den største stemmesluger.

    Det skriver dr.dk i dag, mandag.

    Dermed vurderer oddssætterne hos Unibet den tidligere politiske ordfører og radiodirektør til at få flere personlige stemmer end de tidligere ministre, Bendt Bendtsen (K) og Johannes Lebech (R). Også de EU-kritiske Morten Messerschmidt (DF) og Søren Søndergaard (Folkebevægelsen) må se sig slået. Selv medieansigtet Morten Løkkegaard (V) er henvist til en andenplads efter Rohde. Og i oddssætternes øjne er Søvndal-effekten ikke nok til at sikre Margrete Auken (SF) flest personlige stemmer.

    Alt dette giver fin mening. Men hvorfor er det lige, at Socialdemokraternes spidskandidat Dan Jørgensen (S) slet ikke er med på Unibets liste? Helt så ukendt er han heller ikke længere. Og hvor er Hanne Dahl (J)? Og hvor er Sofie Carsten Nielsen (R)?

    Måske er disse tre kandidater valgets usikre kort, som end ikke oddssætterne tør sige noget klogt om.

  7. Politikere: Magten skal til de folkevalgte

    28. maj 2009.

    Politikere på tværs af højre-venstre er venligt stemte for at give Europas direkte folkevalgte mere magt i hænderne.

    Dan Jørgensen (S) vil give de folkevalgte i EU mere magt. (Foto: Socialdemokraterne)

    Dan Jørgensen (S) vil give de folkevalgte i EU mere magt. (Foto: Socialdemokraterne)

    I går onsdag sagde Socialdemokraternes spidskandidat, Dan Jørgensen, til nyhederne.tv2.dk, at EU-Parlamentet burde kunne fremsætte lovforslag. Sådan er det ikke i dag, hvor kun EU-Kommissionen kan smide lovforslag på forhandlingsbordet.

    Jens Rohde, Venstres ditto, sagde omtrent samtidig i går stort set det samme. Han var dog ikke så klar i mælet.

    Man kunne overveje, om parlamentet skulle have initiativret. Det har parlamentet ikke, det er kun Kommissionen, der har det. Hvis man ikke har initiativret, udlever man andres drømme, sagde Rohde ved en paneldebat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

    Jens Rohdes bemærkning kom som bud på, hvordan journalisterne i Danmark kan give mere opmærksomhed til medlemmerne af EU-Parlamentet.

    Ikke alle synes dog om idéen om at give EU-Parlamentet mere magt. På den socialdemokratiske blog Dansk Politik taler David Garby imod forslaget.

    Der er en grund til at man ikke giver skydevåben til små børn og der er et tilsvarende rationale bag, at man ikke bare giver Europaparlamentet frit lejde til at tage alle mulige sager op. Nogen kan jo komme til skade, skriver David Garby.

  8. 6

    Giv os en ny sang om landbrugsstøtten

    18. maj 2009.
    De folkevalgte kaster med mudder i pressen, når det handler om landbrugsstøtten. Lad os i stedet høre, hvordan de vil lave systemet om, og hvor sandsynligt det er.

    De folkevalgte kaster med mudder i pressen, når det handler om landbrugsstøtten. Lad os i stedet høre, hvordan de vil lave systemet om, og hvor sandsynligt det er.

    Så kom der gang i et af de heftigste emner, når vi snakker EU: Landbrugsstøtten.

    Den milliardstore støtte sluger stadig omtrent halvdelen af hele EU-kassen. Derfor er det ekstra vigtigt, at samfundet bruger pengene på en fornuftig måde. Og i denne uge har de danske EU-politikere kastet sig over støtten, der er et klassisk hadeobjekt i Danmark.

    De Konservatives Bendt Bendtsen sagde torsdag, at landbrugsstøtten skal skæres ned, så pengene kan bruges til forskning. Dagen efter sagde socialdemokraternes Dan Jørgensen, at landbrugsstøtten skal afskaffes i 2017. “Valgkampens mest ambitiøse (og seriøse) forslag,” kalder han det på sin blog.

    Det lyder som den samme ældgamle sang, og i pressen er det bare blevet et stykke valgflæsk. I Jyllands-Posten får de to politikere lov at slynge mudder efter hinanden i stedet for at komme med eksempler:

    »Men når Venstre f.eks. siger, at de vil afskaffe den, så har de ingen forslag til, hvordan det skal ske, og i Europa-Parlamentet har de stemt i direkte modstrid med det, de siger,« siger han (Dan Jørgensen, red.).

    Men det holder ikke, lyder det fra Venstres EP-kandidat Bent Claudi Lassen, der er tidligere vicepræsident i Landbrugsraadet.

    »Det er muligt, at der er enkelte eksempler på, at en Venstre-mand har stemt på tværs. Men der er også eksempler på, at Dan Jørgensen har stemt for noget, som han har sagt, at han var imod,« siger han.

    Det er fladt og substansløst, for der er meget mere i landbrugsstøtten, mener EU ZOO.

    Hvis Lissabon-traktaten bliver vedtaget, får de folkevalgte formel magt på landbrugsområdet. Det kan være et våben i hænderne på danskerne i parlamentet, så de kan gøre ord til handling, når den næste landbrugsreform kommer i 2013.

    Det ville være meget mere spændende, hvis pressen kastede sig over emnet med disse spørgsmål: Hvad vil I, hvordan skal det ske, og hvor sandsynligt er det?

    Man kunne jo konfrontere Dan Jørgensen og Bendt Bendtsen med grækeren Giorgios Georgiou. Han kommer fra det græske parti Laikos Orthodoxos Synagermos og er medlem af EU-Parlamentet. I efteråret fortalte han fra parlamentets talerstol, at tobaksstøtten til de græske bønder er humanitær bistand, og at den derfor ikke som planlagt bør udfases.

    Hvad vil Bendt Bendtsen og Dan Jørgensen sige til Giorgios Georgiou og resten af parlamentarikerne for at få dem med på reformvognen? Den græske politiker står nemlig ikke alene. I efteråret stemte et flertal i parlamentet for at udvande sundhedstjekket. Det var en minireform af landbrugsstøtten, som den danske regering havde haft store forhåbninger til kunne være et ambitiøst springbræt til en større reform.

    Dan Jørgensen og Bendt Bendtsen vil begge i Bruxelles finde europæiske partikammerater, der står last og brast med den nuværende landbrugsstøtte.

  9. 4

    Messerschmidt går imod DF's principprogram

    20. april 2009.
    Morten Løkkegaard (V) og Dan Jørgensen (S) vil debatten i EU til en kamp mellem rødt og blåt hold. Det protesterer Morten Messerschmidt (DF) over.

    Morten Løkkegaard (V) og Dan Jørgensen (S) vil gøre debatten i EU til en kamp mellem rødt og blåt hold. Det protesterer Morten Messerschmidt (DF) over.

    Det kan være svært at finde ud af, hvad Dansk Folkeparti helt præcist mener om EU.

    I en kronik i Berlingske Tidende sidste uge kritiserede EU-kandidaterne Dan Jørgensen (S) og Morten Løkkegaard (V) EU-kritikerne for at forvrænge emnerne i valgkampen. De to herrer frygter, at kritikerne vil spilde tid på at diskutere Lissabon-traktat og euroforbehold, selvom EU-Parlamentet ikke har magt til at ratificere traktaten eller fjerne euroforbeholdet. De to politikere kalder det ligefrem stemmespild at sætte kryds ved EU-skeptikerne.

    Den karikerede kritik fortjente et modsvar. Og det kom i dag fra Morten Messerschmidt, Dansk Folkepartis spidskandidat til EU-valget, i et læserbrev i Berlingske Tidende.

    Messerschmidt mener, kritikken er forfejlet:

    Hver gang vi andre spagfærdigt gør opmærksom på, at EU er gået for vidt, at EF-domstolen har fået for meget magt eller at vi ikke ønsker en traktat samt flere udvidelser – så får vi at vide, at vi er »EU-modstandere« eller hylder »komplotteorier«. Må vi være fri! Jeg er overbevist om, at EU er skabt ud fra de bedste intentioner, og jeg er tilhænger af store dele af det europæiske samarbejde.

    Hans svar er spøjst, eftersom Dansk Folkeparti i dets principprogram skriver, at partiet er modstander af EU:

    Dansk Folkeparti ønsker et venskabeligt og dynamisk samarbejde med alle demokratiske og frihedselskende nationer i verden, men vi vil ikke acceptere, at Danmark afgiver suverænitet. Heraf følger, at Dansk Folkeparti er modstander af Den Europæiske Union.

    Men ret skal være ret. Dansk Folkeparti bakker ofte op om den danske regerings forhandlingsstrategi i EU og er altså ofte med på at udvide og forny samarbejdet. Pia Kjærsgaard har også tidligere slået fast, at Dansk Folkeparti ikke på nuværende tidspunkt vil kræve, at Danmark melder sig ud af unionen. Dansk Folkeparti er gået med til at spille på den boldbane, som andre nu engang har kridtet op for dem. Men det er ærgeligt, at det er  svært at finde ud af, hvilke grundholdninger, Dansk Folkeparti har omkring den daglige EU-politik. Eksempelvis er der langt mellem pressemeddelelserne fra DF’s nuværende EU-parlamentariker, Mogens Camre. Derfor er det også ærgeligt, at Morten Messerschmidt i sit svar til de to kække Jørgensen og Løkkegaard ikke formår at definere, hvilke grundholdninger han har på de områder, hvor DF er positiv over for samarbejdet i Europa.

  10. 12

    Socialdemokraterne overvurderer sig selv

    14. april 2009.
    Vogt dig for meningsmålinger. Denne gang er det Dan Jørgensen (S), der overvurderer sig selv. (foto: Socialdemokraterne)

    Vogt dig for meningsmålinger. Denne gang er det Dan Jørgensen (S), der overvurderer sig selv. (foto: Socialdemokraterne)

    De røde i parlamentet, Socialdemokraterne med den ukendte Dan Jørgensen i spidsen, sendte i dag, tirsdag, en jubelnote ud til pressen. Socialdemokraterne har med stor glæde læst resultatet af en meningsmåling fra Altinget.dk, der giver sosserne 26,4 procent af stemmerne til EU-valget i juni. Dermed står de til at bevare posten som det største danske parti i EU-Parlamentet.

    Men mon ikke vi skulle tage lidt af glæden fra dem. Disse meningsmålinger er dårlige forudsigelser, fordi vælgeren endnu ikke er afklaret omkring valget. Når vælgeren bliver ringet op og spurgt, hvor krydset skal sættes til sommer, vil vælgeren blot svare, som om det var et folketingsvalg. Lige nu har Socialdemokraterne medvind i landspolitik, ergo får de også et godt resultat i en meningsmåling for EU. Men EU-valget er altså ikke et folketingsvalg. Alt det fortæller både valgforskeren Søren Risbjerg Thomsen og predict09.eu om. Men Socialdemokraterne undlader belejligt at nævne det.

    Socialdemokraten Dan Jørgensen fortæller videre, at den flotte måling skyldes, at de står bedre i valgkampen, når det gælder to områder: Løsninger på finanskrisen og klimakampen.

    Det er sandt, at tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) har promoveret sig omkring stramninger af finansmarkedet, hvilket de røde nok kan få held til at fortælle under valgkampen.

    Hvem der vinder klimadagsordenen i valgkampen, er et mere åbent spørgsmål. Kan vælgerne kende forskel på de røde, de blå og bevægelserne? Både Venstre, Socialdemokraterne, Radikale, SF og JuniBevægelsen har forsøgt at profilere sig på klimaet via deres pladser i parlamentets miljøudvalg. Dan Jørgensen nævner i pressemeddelelsen, at Socialdemokraterne kan præsentere resultater. Det er der flere andre politikere, der kan – det vigtigste er at få ejerskab på enkeltsagerne i pressen. EU ZOO vurderer, at netop klima bliver en af valgkampens blodigste stolelege – for hvem får lov at blive verdens beskytter?

    Når det er sagt, så står Dan Jørgensen med et reelt forspring. Han er en af næstformændene i Miljøudvalget, han har haft dyrevelfærd som mærkesag lige siden, han blev valgt ind, og han har fået masser af presse på miljøsager, som han derfor i valgkampen kan have ejerskab på.

    Den seneste Eurobarometer (offentliggjort januar 2009) viser for øvrigt, at danskerne er nogle af de europæiske vælgere, der bekymrer sig mindst for finanskrisens følger. Til gengæld er danskerne blandt dem, der interesserer sig mest for klimakampen.

    Opinionsundersøgelsen er lavet af A&B Analyse. Se her hele resultatet (tilføjet klokken 13):

    Socialdemokraterne – 26.4 procent, 4 mandater
    Radikale – 3.9 procent, 0 mandater
    Konservative – 12,1 procent, 2 mandater
    SF – 17,4 procent, 3 mandater
    JuniBevægelsen – 2,2 procent, 0 mandater
    Folkebevægelsen mod EU – 4,0 procent, 0 mandater
    Dansk Folkeparti – 12 procent, 1 mandat
    Venstre – 22 procent, 3 mandater

    Hvis der ikke var valgforbund ville SF ikke få tre, men to mandater. Omvendt ville Dansk Folkeparti ikke få et, men to mandater.