1. 3

    Censur-cirkus forud for irsk folkeafstemning

    13. august 2009.

    Inden den irske folkeafstemning om Lissabon-traktaten, har Irland ændret sine stramme regler for, hvad TV og radio må bringe. Den tidligere regel om præcis lige meget taletid til begge sider bliver erstattet af mere lempelige, men indviklede regler for journalisternes arbejde. Medierne har stadig mundkurv på og må slet ikke dække folkeafstemningen dagen før eller på selve valgdagen.

    De fleste tv- og radiostationer i den vestlige verden ville blive sagsøgt af staten, hvis de lå i Irland. Det skyldes den stramme censur, når der er folkeafstemninger.

    De fleste tv- og radiostationer i den vestlige verden ville blive sagsøgt af staten, hvis de lå i Irland. Det skyldes den stramme censur, hver gang der er folkeafstemninger.

    I de fleste vestlige lande ville prioritering og journalistik ellers betragtes som noget, der lå inden for den “redaktionelle frihed”. Og reglerne i Irland er et klokkeklart brud på princippet om en fri presse, mener EU ZOO. Men medierne i Irland er vant til lidt af hvert, og derfor er den nye stak censur-regler faktisk alt i alt en lempelse.

    Baggrunden først: Sidste gang, der var folkeafstemning om Lissabon-traktaten i Irland, gjaldt reglen om, at begge sider skulle have nøjagtigt lige meget taletid i tv og radio. Det betød, at selvom der var stort flertal for et ja i det politiske parnas, fik den noget mindre nej-bevægelse lige så meget dækning. Og nej-bevægelsens frontfigur Declan Ganley, der var ukendt før folkeafstemningen, blev gang på gang interviewet over for forskellige politiske modstandere, hvilket gav ham masser af eksponering. Afstemningen endte som bekendt med et nej, og ja-siden brokkede sig voldsomt over systemet.

    Nu har den irske stat så lavet reglerne om forud for den nye folkeafstemning, der afholdes den 2. oktober i år. Reglerne udstedes af Broadcasting Commission of Ireland (BCI), og reglerne gælder for TV- og radiostationer, skriver Irish Times. EU ZOO har nærlæst det nye regelsæt.

    Den vigtigste ændring er, at reglen om præcis lige meget taletid til begge parter i dag-til-dag-nyheder er pillet ud. Til gengæld er den erstattet af den floromspundne formulering, at medierne skal ”være fair over for alle interesser og [dækningen skal] foregå på en gennemsigtig måde”.

    Mundkurvs-reglen står til gengæld ved magt. Den betyder, at tv- og radiomedierne ikke må bringe andet end rent faktuelle informationer om folkeafstemningen fra klokken 12.01 dagen før, indtil valgstederne lukker 2. oktober klokken 22.

    During the moratorium period, broadcasters should ensure that, other than factual information pertaining to the polling process and related matters, broadcast output does not include any material which relates directly to the content of the Treaty of Lisbon and/or the constitutional amendments associated with the Treaty.

    I regelsættet understreger BCI, at tv- og radiostationerne skal tage sig i agt for aviserne, der ikke er omfattet af forbudet, og at reglerne også gælder “breaking news” – altså uanset hvor vigtig en hændelse, der sker, må det ikke fortælles, hvis det har en forbindelse til folkeafstemningen.

    Reglen om lige meget taletid til begge parter er i øvrigt kun afskaffet i dag-til-dag-udsendelserne, ikke i debatprogrammer eller “political party programmes” – præsentationsprogrammer. Det betyder, at man stadig skal sørge for at alle parter er ligeligt repræsenteret, enten i samme udsendelse eller ekstraordinært i næste udsendelse med samme forventede seer- eller lyttertal. Og i debatprogrammer med publikum er det mediets ansvar at sikre, at de spørgsmål og kommentarer, der kommer fra almindelige mennesker, er fuldstændigt balancerede.

    På EU ZOO er vi glade for ikke at arbejde som tv- eller radioreportere i Irland, når en så historisk begivenhed overhovedet ikke må dækkes, imens den finder sted. Til gengæld er det en unik mulighed for bloggere og netfolk til at fortælle nyhederne i løbet af valgdagen, når de andre broadcast-medier har mundkurv på.

  2. Svenske pirater kan komme ind i EU

    16. marts 2009.

    “Slaget om vores privatliv og jagten på fildelere bliver udkæmpet nede i Bruxelles. Så nu vil vi derned.”

    Det siger Rickard Falkvinge til EUobserver. Han er leder af det svenske Piratpartiet, der stiller op til EU-Parlamentet – og måske bliver valgt ind.

    På den svenske hjemmeside The Pirate Bay har pirater fra hele verden ulovligt delt musik og film.

    På den svenske hjemmeside The Pirate Bay har pirater fra hele verden ulovligt delt musik og film. Foto: The Pirate Bay.

    Piraterne fra Sverige betragter patentreglerne som deres værste fjende, og de vil gøre det lovligt at downloade for eksempel musik og film gratis på nettet. Onlinepolitikerne er også meget stærke modstandere af den såkaldte Big Brother-lov, som Sverige indførte i 2008. Loven giver staten ret til at overvåge alle almindelige borgeres telefoner og e-mails, og den har fået massiv kritik. Blandt andet har den danske mediejurist Oluf Jørgensen over for Journalisten.dk kaldt loven ulovlig i forhold til menneskerettighederne.

    Danmark har også et piratparti, men på den anden side af sundet har de væsentlig større opbakning. I løbet af piraternes første 24 timer som politisk aktive, fik de samlet over 4000 støtteunderskrifter. I dag har de svenske pirater flere aktive medlemmer end etablerede partier som De Grønne, og ungdomspartiet Unge Pirater er landets næststørste, skriver EUobserver.

    21 procent af svenskerne har sagt i en meningsmåling, at de gerne ser Piratpartiet repræsenteret i EU-Parlamentet. De siger dermed ikke, at de ville stemme på partiet, der også selv bestilte undersøgelsen. Men piraterne selv er overbeviste om, at de bliver valgt ind til valget den 7. juni. En svensk politisk ekspert vurderer, at Piratpartiet kan overraske, skriver Svenska Dagbladet.

    Piratpartiet vil blandt andet trække på unge vælgere, der normalt ikke ville stemme. Og de fremhæver selv, at der er masser af svenskere, der downloader musik og film ulovligt på nettet.

    De danske pirater er også aktive modstandere af overvågning, selvom de ikke er lige så store. Senere på måneden demonstrerer de i flere danske byer imod blokeringen af fildelings-hjemmesiden The Pirate Bay.

  3. Computernørder ånder lettet op

    12. marts 2009.

    Den tyske skolemassakre, hvor en 17-årig slog 15 mennesker ihjel, har gjort voldelige computerspil højaktuelt. I dag torsdag støttede EU-Parlamentet strammere regler for voldelige spil. Målet er at beskytte børn og unge mod blod, død og våben.

    Den italienske retskommissær var voldsomt forarget over voldsspillet Manhunt og mente, at aldersgrænsen på 18 år skulle sprænges. (foto: EP)

    Den italienske retskommissær Franco Frattini har været forarget over voldsspillet Manhunt og udtalte i 2007, at aldersgrænsen på 18 år skulle hæves. (foto: EP)

    Tysk politi har netop i dag afsløret detaljer om den tragiske skolemassakre, hvor en 17-årig dreng skød 15 mennesker på sin skole med sin fars våben. En detalje, der ikke har fået megen opmærksomhed, er den unge mands forkærlighed for det verdensberømte skydespil Counterstrike.

    “En anden kilde beretter, at Tim var en enspænder, som – om ikke andet – elskede sin kat. Derhjemme spillede han computerspillet Counterstrike i timevis, hvilket kan give ny næring til debatten om voldelige videospils indflydelse på unges virkelighedsopfattelse,” skriver JP.dk.

    Er det så på tide helt at forbyde voldelige computerspil?

    Det har tyskerne faktisk arbejdet for i EU-sammenhænge længe. Som Computerworld kunne fortælle tilbage i 2007, så var det allerede dengang på Tysklands dagsorden at indføre et fælles-europæisk totalforbud mod voldelige computerspil. Hvis du gør virtuel vold på noget, der ligner et menneske, så skal det være forbudt, var ideen fra den tyske regering.

    Årsagen var også dengang en skolemassakre i Tyskland. En 18-årig sårede 38 på sin tidligere skole og skød sig selv med et gevær.

    Også EU-Kommissionen har krævet fælles stramme regler for computerspil. Retskommissær Franco Frattini kom for to år siden i modvind blandt producenter og spilnørder, fordi han blandt andet krævede aldersgrænsen på 18 år for ultravoldelige spil skulle være højere – efter at have set et to minutters klip fra computerspillet Manhunt.

    Med alle disse krav om forbud i baghovedet, må computernørder og andre spilglade ånde lettet op efter EU-Parlamentet i dag vedtog en betænkning om voldelige spil. Selvom der er lagt op til stramninger, er der ikke lagt op til forbud.
    Parlamentet foreslår blandt andet, at de nuværende aldersgrænser skal overvåges på netcaféer og ved download af spil, og forældre skal have en “slags rød knap”, som de kan bruge til at gøre et spil på nettet helt utilgængeligt for deres børn. Hvordan det teknisk skal fungere, står der ikke noget om. Og så skal der afsættes penge til oplysningskampagner.

    Teksten er en initiativbetænkning – det vil sige et forslag fra EU-Parlamentet, som Kommissionen kan vælge at lave lovgivning ud fra. Om de vælger en strengere model, vil tiden vise.