1. 3

    Pas på argumentjunglen

    13. december 2011.

    GUIDE. Skal Danmark være med i den nye Vækst- og Stabilitetspagt, der er udråbt til at skulle redde den europæiske økonomi? De næste uger, og måske måneder, vil argumenterne flyve frem og tilbage. Derfor har EU ZOO taget et kig på argumenterne for og imod. Vi har også taget et grundigt kig på et af dem, som bliver brugt mest, men som der ikke nødvendigvis er belæg for. Det vender vi tilbage til.

    Først er her et overblik over argumenterne for den let forvirrede læser:

    Argumenter FOR, at Danmark går med i den nye pagt:

    • Politisk indflydelse-argumentet handler om, at vi skal være så tæt som muligt på dem, der træffer beslutningerne. Nuvel, godt nok skal Vækst- og Stabilitetspagten kun handle om, at de enkelte lande skal hanke op i deres finanser, men når de nu skal mødes en gang om måneden – i hvert fald det næste halve år – hvem siger så, at de holder sig til det?Men passer det, at Danmark får politisk indflydelse? Hmm. Blot fordi landene under pres fra Tyskland går ind i en politisk union, så vil de samme politiske uenigheder bestå. Sverige, Danmark, Holland og Storbritannien vil fortsat have samme liberale tilgang til landbrugspolitikken, budgetdisciplin og lignende. Faktisk havde britiske skeptikere håbet, at Storbritannien kunne stå i spidsen for en klub af lande uden for euroen. I en sådan situation kunne Danmark endda få politisk tyngde, leverage, som det hedder på engelsk, via en magtfuld klub af ikke-eurolande.
    • Euro-argumentet ligger i forlængelse af det første arguement: Vi skal alligevel joine euroen på et tidspunkt, derfor skal vi være med nu, hvor politikerne lægger det politiske og finansielle fundament. Dette argument er naturligvis kun holdbart, hvis man er tilhænger af eller tror på, at Danmark en dag kommer med i euroklubben.
    • Solidaritetsargumentet handler om, at vi i dag er i krisetider af uset karakter. Som professor Nina Smith fra Aarhus Universitet sagde i P1 Business, er det en krise, der kan føre til økonomisk nedgang, vi ikke har set siden depressionen i 30′erne. Derfor skal vi sætte alt ind på at redde euroen, lyder argumentet. Ved at gå med i Vækst- og Stabilitetspagten vil vi give indtrykket over for markederne, at Europa står samlet og er i stand til at føre en fornuftig finanspolitik i fællesskab. Vi redder ikke blot eurolandene, men også vores egen økonomi ved at sikre fortsat dansk eksport til disse lande.
    • Det Indre Marked-argumentet går på, at et EU i flere hastigheder, som briterne øjensynligt nu efterspørger – og som Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy længe har ønsket sig – er imod vores erhvervsinteresser. Vi risikerer, at Det Indre Marked vil blive splittet op, hvilket vil gøre, at danske virksomheder og borgere skal forholde sig til forskellige regler i forskellige zoner af unionen. Kort fortalt: Et opgør med den grundlæggende ide bag Det Indre Marked. Dette er erhvervslivet naturligvis imod. Især hvis eurolandet Tyskland – Danmarks største eksportmarked – bliver en del af en anden zone end Danmark.
    • Der er også lånemarkedsargumentet. Økonomi- og erhvervsminister Margrethe Vestager luftede det allerede fredag aften i Deadline på DR2. Det handler om, at Danmark ved at gå med i Stabilitetspagten vil sende et signal til investorerne om, at de roligt kan sætte deres penge i Danmark. Jo større tiltro til Danmark, jo lavere renter – og dermed mindre låneomkostninger og bedre vækstvilkår for danske virksomheder. Det vender vi tilbage til.

    Argumenter IMOD, at Danmark går med i den nye pagt.

      • Kickstarts-argumentet burde ikke komme som en overraskelse for politiske iagttagere. Det er i hvert fald ikke en overraskelse for EU ZOO. Det er snarere en overraskelse, at det først er nu, at en ledende venstreorienteret politiker – udenrigsminister Villy Søvndal (SF) – påpeger, at regeringen vil have vanskeligt ved at lave keynesianske kickstartere af Nyrupske dimensioner for at sætte gang i økonomien.
      • Suverænitetsargumentet er dét, som Dansk Folkeparti slår mest på tromme for: Danskerne har opbygget et godt demokrati, som gradvist bliver undergravet ved, at vi giver vores suverænitet væk til Bruxelles. Det er ikke blot moralsk forkert, men også imod al fornuft, eftersom danskerne bedst ved, hvilke regler vi bør have i Danmark.
      • Argumentet om det sociale Europa handler om, at det er en flok borgerlige politikere, der har født ideen og vil gennemføre planen om en Stabilitetspagt. Deres plan er at presse de europæiske økonomier efter en borgerlig diskurs, der fører til offentlige nedskæringer og mindre vækst, lyder det. Argumentet er i tæt familie med kickstartsargumentet, men er bredere end som så og handler i virkeligheden om kernen i selve EU-samarbejdet. Argumentet fremføres ofte af Folkebevægelsen mod EU, hvor EU-parlamentariker Søren Søndergaard taler om social uro i borgerkrigsstørrelser – men også Francois Hollande, de franske socialisters præsidentkandidat, og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) har fremført argumentet om, at aftalen er konservativ.
      •  Demokratiargumentet (tilføjet af Staffan Dahllöf i kommentarfeltet): Med en ny, mellemstatslig traktat flytter beslutninger fra vælgere og nationalt valgte politikere til jurister, embedsmænd og indirekte valgte ministre. Argumentet er i familie med Suverænitetsargumentet, men ikke helt det samme, fordi det efter alt at dømme ser ud til, at heller ikke EU-Parlamentet får noget at skulle have sagt om den ny aftale. Fælles for Demokrati- og Suverænitetsargumentet er at det bliver alt andet lige vanskeligere, for ikke at sige umuligt, at kræve politisk ansvar for de beslutninger, der bliver truffet.
      • Relevansargumentet (tilføjet af Staffan Dahllöf i kommentarfeltet): Hvad er pointen med endnu en strammeraftale, hvis det grundlæggende problem er ubalancer i konkurrencekraft og betalingsbalancer mellem nord og syd? Økonomen og nobelprisvinderen Paul Krugman, der blogger ved New York Times, og Martin Wolf fra Financial Times skriver i overbevisende om dette, eksempelvis her. EU ZOO tilføjer, at nogle kritikere desuden afviser, at de nordlige lande bør stramme finanspolitikken, men tværtimod bruge flere penge for at sætte gang i væksten igen.

    Med det overblik i baghånden vil vi kigge lidt nærmere på det sidste argument for at gå med i en Stabilitetspagt. Det er lånemarkedsargumentet, der handler om at sikre investorernes tiltro til Danmark. Det er nemlig sket en gang før, at en række lande er gået sammen og har givet hinanden hånden på, at de ville styre en stram økonomi. Det skete i marts, da euro-landene plus en række andre lande indgik en pagt. Den kom til at hedde Euro Plus Pagten. Det er i store træk kravene fra Euro Plus, der nu skal mejsles ind i en traktat, sandsynligvis med mulighed for økonomiske sanktioner.

    Det er gået Danmark godt, siden vi gik med. Renten på statslån løbende over 10 år er styrtdykket fra 3,29 procent i marts 2011 til 2,23 i oktober 2011. Et andet land, der modsat Danmark valgte at holde sig uden for Euro Plus Pagten, Sverige, har dog også klaret sig fint på markederne. Deres 10-årige rente på statslån er dykket fra 3,35 til 1,90.

    Alt muligt spiller ind, når markederne skal vurdere, om de vil købe lån i et land. Danmark har også fået en ny regering siden, der har været nye finanslove, investorerne flygter fra Sydeuropa etc. Og i Sverige tager investorerne også højde for den svenske krones forventede kurs. Ikke desto mindre er det interessant, at Danmark altså ikke har klaret sig bedre på lånemarkederne end Sverige, efter vi gik med i Euro Plus. To andre lande, der også står uden for Euro Plus, Storbritannien og Tjekkiet, har også fået lavere renter siden marts. Ungarn, der også står uden for, har dog oplevet, at deres renter er steget cirka et halv procentpoint.

    Rumænien, der ligesom Danmark er med i Euro Plus, har omvendt ikke oplevet, at deres renter er faldet. Rumænernes rente er steget med 0,20 procentpoint.

    Der er mange argumenter for og imod at gå med i den nye Vækst- og Stabilitetspagt. De er både politiske og økonomiske, og i dette blogindlæg har vi primært kigget på argumenter for at gå med. Men man skal holde tungen lige i munden, når man forsøger at fortælle, hvad der løber rundt i hovedet på dem, der overvejer, om de skal satse på at yde lån til den danske stat. Der er tilsyneladende ikke gode data, der fastslår, at Euro Plus Pagten fra marts betød meget på den front.

    Har EU ZOO overset et argument, der bliver brugt i den politiske debat FOR eller IMOD at gå med? Vi modtager dit besyv med kyshånd, så vi alle kan blive klogere.

    Se selv oversigten over 10-årigt-løbende statsobligationer hos ECB - klik for stort:

    Opdateret med ekstra argumenter (tak for kommentarerne) torsdag d. 15 december.

  2. Det absolut vigtigste: Bendt Bendtsen

    3. september 2011.

    Bendt Bendtsen vil skabe vækst med grøn energi. (foto: Bendt Bendtsen/Flickr)

    Mindre bureaukrati og mere grøn energi. Sådan lyder et par af parolerne fra tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K, EPP). Turen er kommet til ham i EU ZOOs rundspørge til de danske medlemmer af EU-Parlamentet om de vigtigste EU-sager frem til nytår.

    Trods sin erfaring føler eks-ministeren sig udfordret: Lovarbejdet på det økonomiske og erhvervsmæssige område er omfattende for tiden, siger han. Det er også værd at bide mærke i, at Bendt Bendtsen vil kæmpe for forholdene for små og mellemstore virksomheder. Dem har Danmark mange af.

    Tidligere har vi bragt svarene fra Anna Rosbach (uden for parti, ECR) og Emilie Turunen (SF, EFA).

    Bendt Bendtsen er medlem af Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydasien. Derudover er han stedfortræder i Budgetudvalget, Det Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise samt  Delegationen for Forbindelserne med Australien og New Zealand samt Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen.

    Redaktionen har markeret særligt interessante passager med fed skrift.

    1) Hvad bliver de tre vigtigste emner/sager i EU-Parlamentet frem mod årsskiftet – og hvorfor?

    Det altoverskyggende emne bliver, hvordan EU og landene reagerer på krisen. Der findes store strukturelle problemer i landene og en uhyrlig gældssætning, og disse ting skal der tages vare på. Dermed er det vigtigere end nogensinde før at skabe gode vilkår for vores virksomheder. Vækst i virksomhederne skaber flere arbejdspladser, som medfører mere velfærd samt flere indtægter og færre udgifter for statskassen.

    Et centralt element i virksomhedernes vækst er risikovillig kapital. Det er vigtigt at tilpasse den finansielle regulering, således at den ikke hæmmer bankernes lånevillighed for meget. Et godt eksempel herpå, er det nye forslag til et nyt kapitalkravsdirektiv. Det handler om størrelsen og typen af den kapital, som banker skal fores med, før de kan foretage udlån. I Danmark er der en risiko for, at reguleringen kan ramme det danske realkreditsystem uhensigtsmæssigt, men disse former for regulering kan skade hele Europa, hvis ikke den bliver tilpasset ordentligt. Men det skal siges, at der kommer meget lovgivning på dette område i den kommende tid, så det er med at holde tungen lige i munden, hvis man skal danne sig et overblik.

    Det nye rammeprogram for forskning: Parlamentet er i gang med at levere indspark til Kommissionens arbejde om det nye forskningsprogram for 2014-2020. Jeg arbejder konkret for, at finansieringen af små- og mellemstore virksomheder skal være så smidig så mulig. De mindre virksomheder har ikke kapacitet til bureaukratiet, og der er plads til mange forbedringer i programmet.

    2) Hvad bliver det/n vigtigste emne/sag, som du PERSONLIGT kommer til at beskæftige dig med frem mod årsskiftet?

    Det nye direktiv om energibesparelser. Det blev præsenteret af Kommissionen før sommerferien og skal nu behandles af Parlamentet og Rådet. Som ordfører på en tidligere rapport om energibesparelser følger jeg emnet tæt. Der ligger et stort vækstpotentiale i den grøn energiteknologi. Hvis vi samtidig kan spare på energien ved at gøre brug af energieffektive løsninger, så medfører det også markante reduktioner i udledningen af drivhusgasser.

  3. Britisk MEP i toppen af Europas finanselite

    17. august 2011.

    Et britisk medlem af EU-Parlamentet har som en af ganske få kvinder sneget sig ind på listen over de 100 personer, som har mest indflydelse på europæisk finanspolitik.

    Listen er lavet af den forholdsvis nye avis, Financial News, der blev grundlagt i 1996, og som har et noget mere snæver fokus på finansstoffet end den noget ældre og kendte Financial Times.

    Briten hedder Sharon Bowles. Hun er fra Liberaldemokraterne og er formand for Økonomi- og Valutaudvalget i parlamentet.

    Financial News har fundet ti personer til ti forskellige kategorier såsom  direktører, kapitalmarkeder samt pensioner, og Sharon Bowles optræder som nummer otte på liste over såkaldte regulatorer.

    Den britiske baserede finansavis roser Sharon Bowles for at yde et godt stykke arbejde, som kan forbedre tilliden til det finansielle system oven på finanskrisen. Og så lægges der vægt på, at hun er brite og dermed tæt forbundet med det europæiske finanscentrum i London:

    Bowles is an extremely rare commodity. She is a British voice contributing to the debate about financial regulation at a European level. Of the six top jobs at the big three new European regulators, none have gone to a UK national despite the size of the British financial services industry. With the UK suffering a “credibility crisis” in Brussels, according to many financial lobbyists, the Liberal Democrat politician’s influence as a power-broker – already impressive following her work on the alternative investment fund managers directive, new capital requirements, market abuse rules and the wide-ranging review of the markets in financial instruments directive – can only increase.

    Den fulde liste fra Financial News kan du se her og se Sharon Bowles hjemmeside her.

    Bowles oversælger sejren

    Det kræver ikke et falkeblik at afgøre, om listen flyder over med kvinder. De kan tælles på én hånd.

    Og ifølge nyhedstjenesten theparliament.com erklærer Susan Bowles sig beæret over udnævnelsen som den mest indflydelsesrige kvinde inden for det finansielle system i Europa:

    “I am flattered to have been named as the most influential woman in European finance”

    Tilsyneladende har hun ikke nærlæst listen fra Financial News. For faktisk overgås hun af flere andre kvinder.

    Den fulde liste er ikke tilgængelig, medmindre man registrerer sig på sitet. Men så kan man også se, at der blandt andet er en kvinde over Bowles på selvsamme liste over regulatorer.

    Det er Anne Héritier Lachat på sjettepladsen – to pladser højere end Sharon Bowles. Den schweiziske kvinde står i spidsen for finanstilsynet i Schweiz, Finma.

    I spidsen for magtfuldt udvalg

    Men oversolgt eller ej, så er Sharon Bowles formentlig et af parlamentets mest magtfulde medlemmer. Hun har selv et god bud på, hvorfor hun er på listen – om det så er som ‘den mest indflydelsesrige kvinde’ eller ej.

    “There has been a flurry of new regulation this year on the back of the financial crisis and last week my work to rein in bankers’ bonuses was passed in to EU law”.

    Økonomi- og Valutaudvalget står da også i spidsen for en af de mest altoverskyggende dagsordener i hele EU: Økonomien.

    Udvalget beskæftiger sig med alt fra regulering af det finansielle marked, i form af blandt andet banker, over konkurrencepolitik til medlemsstaternes egen nationaløkonomi.

    Det er også værd at nævne, at udvalget arbejder med kontrol af EU’s skattekiste i form af Den Europæiske Centralbank (ECB). EU-Parlamentet skal nemlig godkende både formand, næstformand og de øvrige medlemmer af Den Europæiske Centralbank. Desuden skal bankens formand forelægge årsberetningen foran hele parlamentet.

    Ingen danske parlamentsmedlemmer er blandt de 48 faste medlemmer af Økonomi- og Valutaudvalget. Anne E. Jensen (V) og Dan Jørgensen (S) sidder dog som suppleanter. Det betyder i praksis, at de kan følge møderne på lige fod med de “rigtige” medlemmer, men de kan kun stemme, hvis et fuldgyldigt medlem er fraværende.

    Merkel og Sarkozy: Mere samarbejde om økonomien

    Emnet ‘økonomi’ bliver næppe mindre interessant i den kommende tid.

    I går foreslog den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Nicolas Sarkozy, en række initiativer, som skal gøre EU-staternes økonomier robuste. Et forslag går således på at integrere medlemslandenes økonomiske politik og pengepolitik endnu mere, end det i forvejen er tilfældet.

    EU ZOO kommer til at følge udviklingen i EU’s økonomi tæt de kommende måneder, samt de danske politikeres rolle i den fælles finanspolitik.

  4. Bendtsen og kæmpelastbilerne vandt

    15. december 2010.
    Bendt Bendtsen

    Bendt Bendtsen mener, EU kan gavne både miljø og pengekasse ved at tillade kæmpelastbiler.

    Eks-minister Bendt Bendtsen (K) har netop vundet en sejr i EU-Parlamentet. I Strasbourg har de folkevalgte for en halv time siden godkendt hans betænkning om energi-effektivitet. Bendtsen-betænkningen kan få afgørende betydning for EU’s energipolitik, men er stort set blevet overset i dansk presse.

    EU ZOO har bedt forslagets bagmand Bendt Bendtsen og kritiker Margrete Auken (SF) forklare, hvad det hele handler om.

    Bendtsen-betænkningen indeholder flere kontroversielle punkter. Et af de mest kontroversielle er, at Bendtsen i betænkningen foreslår, at EU satser på ekstrastore lastbiler. Noget andet er, hvad man skal gøre ved såkaldt energi-fattigdom – når mennesker ikke har råd til ordentlig isolering af deres hus, eksempelvis.

    Stridighederne har flere danskere i front ud over Bendt Bendtsen. Britta Thomsen (S) har forhandlet om betænkningen på vegne af socialdemokraterne i EU-Parlamentet. Margrete Auken (SF) har desuden markeret sig som særdeles kritisk over for dele af forslaget.

    Bendtsen: Venstrefløjen gør energipolitik til socialpolitik

    EU ZOO synes, Bendtsen-betænkningen er vigtig, men indviklet. Derfor har vi bedt betænkningens fader, Bendt Bendtsen (K), forklare hvad det hele handler om, så vi alle kan forstå det.

    Hvad betyder betænkningen for en helt almindelig dansker?

    Initiativerne, der er listet i betænkningen, vil have store økonomiske konsekvenser, og være godt for innovationen og dermed skabe arbejdspladser. Både private varmeregning og samfundets samlede energiregning vil blive mindre. Det kommer bl.a. til at ske gennem skrappere krav til energiforbruget i produkter og bygninger, skriver Bendtsen i en mail og fortsætter:

    Hvad angår styringen af dette politikområde mangler der stadig koordinering. Her har den konservative gruppe foreslået en ambitiøs model, hvor Kommissionen gør mere ud af at overvåge medlemsstaternes indsats på området, og får beføjelse til at afvise de nationale handlingsplaner, hvis ikke de stemmer overens med den overordnede 20%-målsætning.

    Hvad har været det sværeste i processen? Hvor er det gået galt, og hvor er det lykkedes?

    Venstrefløjen har forsøgt at gøre energipolitik til socialpolitik. Det er lykkedes mig at inddæmme de mest vidtgående elementer af disse forslag, så vi f.eks. undgår en fælles EU-definition af energifattige. Omvendt er der kommet visse henvisninger til energifattigdom ind. Det er beklageligt, men der er kun tale om henvisninger, og ikke anbefalinger om konkrete tiltag.

    Margrete Auken

    SF: Kæmpelastbiler er “en skidt ide”

    Et af de interessante og kontroversielle elementer i betænkningen er som nævnt forslaget om at satse på modulvogntog. De ekstralange lastbiler er både blevet kaldt gigalinere og  ‘monstertrucks’. Pointen med modulvogntog er, at der skal færre biler på vejene, hvis bilerne er større og kan transportere mere. Det sparer både energi og forurening.

    Men den logik giver SF’s medlem af EU-Parlamentet og stedfortræder i parlamentets Miljøudvalg, Margrete Auken, ikke meget for.

    Det er simpelthen bare en skidt idé! Bendt Bendtsens påstand om, at gigalinerne giver mindre trafik på de overfyldte europæiske veje ignorerer det basale faktum, at billigere transport giver mere transport. Sådan virker markedet – det burde Bendt Bendtsen vide! Derudover underminerer de yderligere godstranporten på skinner, som tværtimod burde have haft kraftig og opfindsom støtte. Lobbyismen for gigalinerne har været effektiv: I Danmark har trafikministeren guflet hele chokoladekagen og kalder nu disse kæmpelastbiler for “økotransporter”, skriver Margrete Auken i en mail umiddelbart efter afstemningen.

    Margrete Auken mener, at Bendtsen-betænkningen som helhed er for svag.

    Bendt Bendtsens betænkning er alt for svag, hvis EU skal kunne leve op til de kraftige energibesparelser, som de videnskabelige CO2-reduktionsmål pålægger os. Det er imidlertid ikke kun for klimaets skyld, men også for at sikre os en stærk plads på verdensmarkedet, hvor Kina er ved at løbe med det hele. Særligt er det foruroligende, at betænkningen er meget svag på transportsektoren og energiforbruget i bygninger, som tegner sig for 40 % af EUs energiforbrug.

    Det er Bendt Bendtsen naturligvis uenig i. SF misforstår forslaget om modulvogntog, mener han.

    I Danmark har SF været med i første forlig om modulvogntogene, mens SF i Europa-Parlamentet taler imod. Det sker med begrundelser om, at det skulle lede til flere lastbiler på vejene og være hårdere for miljøet. Da to modulvogntog kan bære det samme gods som tre almindelige vogntog betyder modulvogntog færre lastbiler på vejene. Det er derfor svært at vide hvilken lommeregner, SF’erne bruger, siden de mener, at det skulle lede til flere lastbiler. Og netop fordi modulvogntog betyder færre lastbiler på vejene, betyder det også mindre CO2-udledning. Det anslås endda, at en udbredelse af modulvogntog til hele EU vil kunne skåne miljøet for ca. 5 mio. ton CO2 årligt, skriver Bendt Bendtsen til EU ZOO.

    Betænkningen fik i øvrigt stor støtte i udvalget, og Margrete Auken understreger, at der også er gode ting i teksten, der netop er blevet vedtaget.

    Hvad er det gode ved betænkningen?

    I forhold til hvad man kunne have frygtet fra den Konservative gruppe, er betænkningen rigtig god. Særligt er det godt at det på Plenar-samlingen i Strasbourg i dag snævert (336 mod 305) blev vedtaget at EU forpligter sig til et bindende mål om 20 % energi-effektivitet i 2020. Derfor støttede også den Grønne Gruppe og SF Bendt Bendtsens arbejde, skriver Margrete Auken.

    Det er vigtigt at understrege, at betænkningen er en ‘initiativ-betænkning’ og derfor ikke er bindende. Til gengæld kommer den formentlig til at spille en væsentlig rolle som pejlemærke for EU-Kommissionen, når de skal foreslå konkret lovgivning om energi-effektivitet til næste år.

    Du kan læse hele betænkningen her.