1. 1

    Intet udsyn i nytårstalen

    2. januar 2011.

    Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holdt en modig nytårstale i går. Det er ikke hver dag, at en dansk statsleder lægger op til reformer i en sådan grad, som Venstre-lederen fra Græsted gjorde det. Nogle vil endda kalde det politisk selvmord for åben skærm.

    Gense nytårstalen her.

    Her på EU ZOO hæfter vi os ved, at statsministeren ikke nævnte den rivende internationale udvikling, som Danmark er en del af. Blandt andet får vi i stigende grad dikteret vores finanspolitik i udlandet, og det er særligt interessant i krisetider. I det hele taget er det i denne tid overordentligt vigtigt, hvad der foregår uden for Danmark.

    Men ud over krig var verden stort set ikke værd at nævne.

    Selv sidste år, hvor Lissabon-traktaten netop var trådt i kraft, fandt Lars Løkke Rasmussen det ikke væsentligt nok, selvom den nye traktat har ændret EU radikalt, og har haft stor indflydelse på danske forhold og de danske politikeres mulighed for at føre politik.

    Også Anders Fogh Rasmussens (V) sidste nytårstale som statsminister manglede i dén grad det internationale aspekt. Dét på trods af, at finanskrisen fire måneder forinden, i august 2008, var brudt ud for alvor med Lehmanns Brothers fald.

    Lars Løkke Rasmussen refererede dog lørdag til udlandet helt kort, da han satte alle de andre op som en modsætning til Danmark. Hvor regeringerne i andre lande ikke kan styre deres budgetter, så kan vi godt i Danmark. Underforstået: Vi har i Danmark viljen og modet til at fjerne efterlønnen og er derfor langt sejere end grækere, irere, franskmænd og slige folkeslag.

    Lars Løkke Rasmussen kunne ellers også have nævnt, hvordan krav fra udlandet for fremtiden kan tvinge Danmark til at stramme vores budgetter, og at de danske politikere over en bred kam hilser udviklingen velkommen. Eksempelvis besluttede europæiske politikere i december at vedtage en ny straffemekanisme mod lande, som låner for mange penge. Det er dog usikkert, hvilken betydning mekanismen får for Danmark, som (endnu?) ikke er en del af euro-området. Men det er endnu et eksempel på, at finanskrisen ikke kan løftes af ét land alene.

    Spørgsmålet er, hvorfor statsministre aldrig nævner omverdenen, selvom den de seneste år har medført de voldsomste ændringer i vores samfund. Hvorfor? Ville det være politisk selvmord at sige højt..?

  2. EU ZOO er blevet relanceret!

    1. januar 2011.

    Kære læser.

    Velkommen til det nye EU ZOO! Det nye site ser meget anderledes ud end det gamle, og vi har med kyndig hjælp tilføjet en række nye elementer. Det nye EU ZOO har:

    • En omfattende Twitter-oversigt. Vi har samlet samtlige Twitter-aktive medlemmer af EU-Parlamentet i en liste, ligesom vi har samlet alle danske EU-parlamentarikere og EU-bloggere på Twitter. Har vi overset nogen, så tøv ikke med at skrive til os.
    • ‘Danske MEP’er på Facebook’ – en liste, der automatisk opdateres, hver gang et dansk medlem af EU-Parlamentet skriver en opdatering på Facebook. Kig forbi jævnligt for at holde øje med alle danske MEP’er med en åben profil.
    • ‘Læst og anbefalet’ – hvor vi deler links til spændende artikler om EU, som vi læser rundt omkring, med et par ord om, hvorfor det er godt. Du kan se de seneste ti links i højre side.
    • ‘Dagens citat’ – en boks, hvor vi hver dag deler et interessant citat og et link, så du kan læse sammenhængen.
    • En samling af EU-relevante links til bloggere, institutioner, medier og så videre under fanebladet oppe i højre hjørne.

    Vi glæder os til at lege med alle de nye features, og vi håber, I tager godt imod dem! Ris og ros er meget velkomment.

    mvh

    Redaktionen

  3. Energikolos får 280 millioner i bøde for at åbne dør

    16. december 2010.

    Denne historie handler om nøgler, en brudt forsegling med usynlig skrift og rigtig mange penge.

    Det hele begyndte i München for fire år siden – i maj 2006 – da udsendte medarbejdere fra EU-Kommissionen snusede rundt i lokalerne hos den tyske energivirksomhed E.ON Energie.

    De var mødt op for at undersøge beskyldninger om, at virksomheden forbrød sig mod reglerne om fri konkurrence.

    Det var umuligt for inspektørerne at afslutte deres arbejde i løbet af en arbejdsdag. Derfor blev dokumenter, som endnu skulle gennemgås, lagt til side i et rum hos E.ON Energie, som virksomheden stillede til rådighed for EU-Kommissionen.

    Døren blev låst og inspektørerne fik overrakt nøglen. Samtidig satte de en forsegling på døren ind til rummet i form af klistermærker i plastik.

    Næste dag var den gal.

    Sådan ser der ud i E.ON Energies hovedkvarter på Brienner Straße 40 i München.

    Hemmelig skrift på klistermærker

    Hvis nogle forsøger at fjerne EU-Kommissionens klistermærker, går de ikke i stykker. Derimod toner ordet “VOID” frem. I juridisk forstand kan ordet ifølge Gyldendals ordbog oversættes til at annullere eller gøre ugyldig.

    Og ordet “VOID” var netop, hvad inspektørerne så, da de næste dag mødte op på virksomheden.

    Det viste sig, at 20 andre hovednøgler, som også kunne åbne døren, cirkulerede i virksomheden.

    EU kan straffe ubudte gæster

    EU-Kommissionen har mulighed for at idømme virksomheder en bøde på op til en procent af omsætningen, hvis virksomheder med fuldt overlæg eller skødesløst bryder forseglede områder, når kommissionen inspicerer.

    Og det var netop hvad EU-Kommissionen gjorde tilbage i januar 2008. Her blev E.ON Energie idømt en bøde på 280 millioner kroner – svarende til 0,14 procent af omsætningen – for at have brudt forseglingen. Sammenlignet med bøden på op til 10 procent af omsætningen, som beviser for brud på konkurrencereglerne kan munde ud i, er det peanuts.

    EU-domstolen stadfæster

    E.ON Energie indbragte sagen for EU-Domstolen, der i dag afslog at ændre i Kommissionens afgørelse. I en pressemeddelelse skriver domstolen i Luxembourg blandt andet følgende som begrundelse:

    The General Court (Eu-domstolen, red) has also ruled that the fine imposed on E.ON Energie, which amounts to approximately 0.14 % of its turnover, is not disproportionate to the infringement given the particularly serious nature of breaking a seal, the size of the company as well as the need to ensure a sufficiently dissuasive effect of the fine so as to ensure that it is not advantageous for a company to break a seal affixed by the Commission during its inspections.

  4. Bendtsen og kæmpelastbilerne vandt

    15. december 2010.
    Bendt Bendtsen

    Bendt Bendtsen mener, EU kan gavne både miljø og pengekasse ved at tillade kæmpelastbiler.

    Eks-minister Bendt Bendtsen (K) har netop vundet en sejr i EU-Parlamentet. I Strasbourg har de folkevalgte for en halv time siden godkendt hans betænkning om energi-effektivitet. Bendtsen-betænkningen kan få afgørende betydning for EU’s energipolitik, men er stort set blevet overset i dansk presse.

    EU ZOO har bedt forslagets bagmand Bendt Bendtsen og kritiker Margrete Auken (SF) forklare, hvad det hele handler om.

    Bendtsen-betænkningen indeholder flere kontroversielle punkter. Et af de mest kontroversielle er, at Bendtsen i betænkningen foreslår, at EU satser på ekstrastore lastbiler. Noget andet er, hvad man skal gøre ved såkaldt energi-fattigdom – når mennesker ikke har råd til ordentlig isolering af deres hus, eksempelvis.

    Stridighederne har flere danskere i front ud over Bendt Bendtsen. Britta Thomsen (S) har forhandlet om betænkningen på vegne af socialdemokraterne i EU-Parlamentet. Margrete Auken (SF) har desuden markeret sig som særdeles kritisk over for dele af forslaget.

    Bendtsen: Venstrefløjen gør energipolitik til socialpolitik

    EU ZOO synes, Bendtsen-betænkningen er vigtig, men indviklet. Derfor har vi bedt betænkningens fader, Bendt Bendtsen (K), forklare hvad det hele handler om, så vi alle kan forstå det.

    Hvad betyder betænkningen for en helt almindelig dansker?

    Initiativerne, der er listet i betænkningen, vil have store økonomiske konsekvenser, og være godt for innovationen og dermed skabe arbejdspladser. Både private varmeregning og samfundets samlede energiregning vil blive mindre. Det kommer bl.a. til at ske gennem skrappere krav til energiforbruget i produkter og bygninger, skriver Bendtsen i en mail og fortsætter:

    Hvad angår styringen af dette politikområde mangler der stadig koordinering. Her har den konservative gruppe foreslået en ambitiøs model, hvor Kommissionen gør mere ud af at overvåge medlemsstaternes indsats på området, og får beføjelse til at afvise de nationale handlingsplaner, hvis ikke de stemmer overens med den overordnede 20%-målsætning.

    Hvad har været det sværeste i processen? Hvor er det gået galt, og hvor er det lykkedes?

    Venstrefløjen har forsøgt at gøre energipolitik til socialpolitik. Det er lykkedes mig at inddæmme de mest vidtgående elementer af disse forslag, så vi f.eks. undgår en fælles EU-definition af energifattige. Omvendt er der kommet visse henvisninger til energifattigdom ind. Det er beklageligt, men der er kun tale om henvisninger, og ikke anbefalinger om konkrete tiltag.

    Margrete Auken

    SF: Kæmpelastbiler er “en skidt ide”

    Et af de interessante og kontroversielle elementer i betænkningen er som nævnt forslaget om at satse på modulvogntog. De ekstralange lastbiler er både blevet kaldt gigalinere og  ‘monstertrucks’. Pointen med modulvogntog er, at der skal færre biler på vejene, hvis bilerne er større og kan transportere mere. Det sparer både energi og forurening.

    Men den logik giver SF’s medlem af EU-Parlamentet og stedfortræder i parlamentets Miljøudvalg, Margrete Auken, ikke meget for.

    Det er simpelthen bare en skidt idé! Bendt Bendtsens påstand om, at gigalinerne giver mindre trafik på de overfyldte europæiske veje ignorerer det basale faktum, at billigere transport giver mere transport. Sådan virker markedet – det burde Bendt Bendtsen vide! Derudover underminerer de yderligere godstranporten på skinner, som tværtimod burde have haft kraftig og opfindsom støtte. Lobbyismen for gigalinerne har været effektiv: I Danmark har trafikministeren guflet hele chokoladekagen og kalder nu disse kæmpelastbiler for “økotransporter”, skriver Margrete Auken i en mail umiddelbart efter afstemningen.

    Margrete Auken mener, at Bendtsen-betænkningen som helhed er for svag.

    Bendt Bendtsens betænkning er alt for svag, hvis EU skal kunne leve op til de kraftige energibesparelser, som de videnskabelige CO2-reduktionsmål pålægger os. Det er imidlertid ikke kun for klimaets skyld, men også for at sikre os en stærk plads på verdensmarkedet, hvor Kina er ved at løbe med det hele. Særligt er det foruroligende, at betænkningen er meget svag på transportsektoren og energiforbruget i bygninger, som tegner sig for 40 % af EUs energiforbrug.

    Det er Bendt Bendtsen naturligvis uenig i. SF misforstår forslaget om modulvogntog, mener han.

    I Danmark har SF været med i første forlig om modulvogntogene, mens SF i Europa-Parlamentet taler imod. Det sker med begrundelser om, at det skulle lede til flere lastbiler på vejene og være hårdere for miljøet. Da to modulvogntog kan bære det samme gods som tre almindelige vogntog betyder modulvogntog færre lastbiler på vejene. Det er derfor svært at vide hvilken lommeregner, SF’erne bruger, siden de mener, at det skulle lede til flere lastbiler. Og netop fordi modulvogntog betyder færre lastbiler på vejene, betyder det også mindre CO2-udledning. Det anslås endda, at en udbredelse af modulvogntog til hele EU vil kunne skåne miljøet for ca. 5 mio. ton CO2 årligt, skriver Bendt Bendtsen til EU ZOO.

    Betænkningen fik i øvrigt stor støtte i udvalget, og Margrete Auken understreger, at der også er gode ting i teksten, der netop er blevet vedtaget.

    Hvad er det gode ved betænkningen?

    I forhold til hvad man kunne have frygtet fra den Konservative gruppe, er betænkningen rigtig god. Særligt er det godt at det på Plenar-samlingen i Strasbourg i dag snævert (336 mod 305) blev vedtaget at EU forpligter sig til et bindende mål om 20 % energi-effektivitet i 2020. Derfor støttede også den Grønne Gruppe og SF Bendt Bendtsens arbejde, skriver Margrete Auken.

    Det er vigtigt at understrege, at betænkningen er en ‘initiativ-betænkning’ og derfor ikke er bindende. Til gengæld kommer den formentlig til at spille en væsentlig rolle som pejlemærke for EU-Kommissionen, når de skal foreslå konkret lovgivning om energi-effektivitet til næste år.

    Du kan læse hele betænkningen her.

  5. 1

    Når EU-eliten tager bladet fra munden

    13. december 2010.

    Wikileaks byder disse uger på et væld af informationer, som kan overraske, fordi de kommer fra en uventet kant. Følg med på EUobserver.com for at se de nyeste afsløringer om EU, de kommer hele tiden.

    Fra tid til anden får offentligheden også uventede oplysninger, når EU-topfolk selv står frem med opsigtsvækkende, og ofte kritiske, tanker om dit og dat. EU ZOO har samlet nogle eksempler fra EU-systemet, og du må selvfølgelig gerne bidrage i kommentarfeltet.

    Oktober 2010: Tidligere EU-kommissær Bolkestein: EU-eliterne forstår ikke, at EU gør for meget
    I et essay i den hollandske avis De Volkskrant siger den tidligere kommissær for det indre marked Frits Bolkestein, at EU er på det gale spor. De europæiske institutioner har ikke lært noget af folkeafstemningerne, hvor hollændere og franskmænd stemte nej til Forfatningstraktaten, mener den liberale eks-politiker. Eliten siger, at befolkningerne ikke forstår, hvad EU har gang i, men sandheden er, at eliten ikke forstår, at de gør for meget, mener eks-kommissæren, som gør op med tankegangen om “one size fits all” som grundlag for det europæiske monetære samarbejde.

    Kilde: Open Europe Press Summary, 18. oktober 2010 (maillisten kan anbefales som daglig briefing)

    Juli 2010: Paddehatte af EU-institutioner bekymrer midt i nationale sparetider
    En anonym topembedsmand i EU-Kommissionen siger til en gruppe af EU-journalister, at toppen af EU-Kommissionen er bekymret for, om befolkningerne vil blive harme over nye EU-institutioner i en tid, hvor nationerne må spare på pensionsordninger og megen anden velfærd. “Og folk vil se på os og sige: Hvordan kan de være immune, de vokser stadig, mens vi bliver nødt til at spare,” sagde embedsmanden og fortsatte:

    “Der er en tendens til at tro, at nye institutioner kan løse det, hver gang der er et nyt problem.”
    EUobserver.com, som rapporterede hændelsen, fortæller, at der er tale om en “very senior commission official”.

    Kilde: EUobserver.com, 16. juli 2010

    November 2008: Europa bruger ulandsbistand til at få fat på mineraler
    EU skal bruge udenrigspolitisk vægt og ulandsbistand til at få fingre i sjældne mineraler fra Afrika. EU’s industrikommissær, Günther Verheugen, kom med udmeldingen under præsentationen af en ny strategi for ulandsbistand. Mange af råvarerne findes i Afrika, et kontinent, der takket være “udenrigs- og bistandspolitik” har Europa som den vigtigste partner, siger EU’s industrikommissær, Günther Verheugen.

    “Vi skal bruge disse instrumenter til at sikre os, at vi kan få sikker adgang til råvarerne,” siger Verheugen, der understreger, at han ikke vil fjerne ulandsbistanden fra lande uden eftertragtede råvarer.

    Kilde: Nyhedsbureauet Ritzau via Politiken, 4. november 2008

  6. 1

    Nu begynder spillet om EU’s største udgift

    26. november 2010.

    EU er landbrugsstøtte. Landbrugsstøtte er EU.

    Det er uomtvisteligt, at landbrugsstøtten er det punkt, som fylder og betyder allermest i EU. Over 410 milliarder kroner om året – svarende til mere end 40 procent af EU’s samlede budget.

    Nu har EU-kommissionen fremlagt et udkast til, hvordan EU’s landbrugsstøtte skal se ud fra 2013 og frem til 2020. Det rummer tre overordnede modeller for, hvordan EU kan reformere landbrugsstøtten.

    EU’s landbrugskommissær Dacian Cioloş er selv fra det nye EU-land Rumænien, hvor landmændene modtager meget mindre i støtte end deres kolleger i de oprindelige 12 lande i vest. Som det er i dag, får landmændene i de gamle EU-lande mere i støtte per hektar, fordi de har været medlem af unionen i flere år. Nyhedstjenesten Euractiv skriver, at udbetalingen af landbrugsstøtte varierer fra mere end 500 euro per hektar i Grækenland til mindre end 100 euro per hektar i Letland.

    Den rumænske kommissær mener, at den skæve fordeling rokker ved opbakningen til støtten.

    “The CAP has never been so close to a crisis of legitimacy as it is today,” siger han til Euractiv.

    Tre modeller

    Hans første to valgmuligheder byder derfor begge på en mere retfærdig fordeling af støtten, som EU-Kommissionen udtrykker det. Den første valgmulighed for en reform ændrer faktisk stort set ikke på systemet udover at skubbe lidt på guldbjerget, så det også står solidt plantet i øst.

    Den næste valgmulighed – nummer to – byder på et miks af reform og status quo. Der vil fortsat være direkte tilskud til landbrugene, men en del af støtten vil være øremærket til blandt andet grønne goder og smålandbrug. Model to vil ligge i forlængelse af minireformen “sundhedstjekket”, der for to år siden skubbede en del af landbrugsstøtten fra søjle et til søjle to. Pengeposen, som landmændene modtog blot for at eje en hektar land, blev altså ved minireformen en anelse mindre. Til gengæld fik de enkelte lande flere penge, som de indirekte kunne give til landmændene som støtte til udvikling af landdistrikterne.

    Den tredje model vil helt afskaffe de direkte tilskud til landmændene, hvor landmanden får en pose penge for en hektar, og i stedet udelukkende belønne landmænd for miljørigtige landbrug.

    I realiteten ved den rumænske kommissær udmærket, at hans modeller næppe får lov til at gå hele vejen gennem EU-systemet. Han har sået nogle frø, men i realiteten ved han ikke, hvad der kommer op af jorden.

    Danmark kæmper – ret alene

    Det sidste punkt har stor opmærksomhed hos de danske politikere, fordi Danmark gennem lang tid har været en af de største fortalere for at afskaffe landbrugsstøtten i modsætning til for eksempel Frankrig og Tyskland, der ønsker at bevare en meget stærk støtteordning.

    Danmarks fødevareminister, Henrik Høegh (V), har kritiseret kommissionens udspil for at være lidt et svagt svaj med karkluden fremfor en ordentlig forårsrengøring. Ministeren så gerne, at kommissionens forslag “indeholdt mere markedsorientering”.

    Men når det nu ikke var tilfældet, så må det tilsyneladende blive ved følgende, lader Henrik Høegh forstå i en pressemeddelelse:

    “Vores opgave bliver nu at sørge for, at der kommer nogle politiske tiltag ind i aftalen, der kan tage hånd om udfordringer indenfor miljø, klima og innovation frem for at bruge landbrugsbudgettet til ren indkomststøtte. Landmændene skal yde noget for landbrugsstøtten”.

    Danmarks fødevareminister, Henrik Høegh (V), kunne godt tænke sig, at EU-Kommissionen havde mere fokus på at afvikle landbrugsstøtten.

    Parlamentet: Tja, joh, bum bum

    Den danske regering og de danske EU-parlamentarikere kæmper en ensom kamp på den europæiske slagmark. I sommers lød det nærmest som om, parlamentarikerne havde opgivet al modstand mod landbrugsstøtten, da Ritzau spurgte til, hvordan det gik danskernes fælles front mod støtten. Konstateringen var, at de danske politikere må æde valgløfte.

    EU-Parlamentet skal også høres i sager om landbrugsstøtte, men det ser ikke ud til, at parlamentarikerne har voldsomme ændringsforslag.

    Indtil nu er der ingen store udfald mod kommissionens forslag fra de politiske grupper. De to største grupperinger, de konservative og socialdemokraterne, stiller sig begge umiddelbart positive over for forslaget. Og sådan er det mere eller mindre hele vejen rundt. Politikerne holder sig til at lægge mere eller mindre vægt på, at landbrugsstøtten udbetales, så den fremmer et grønt landbrug og beskæftigelsen, eller at kommissionen lægger flere detaljer frem.

    Du kan læse mere uddybende om holdningen hos de enkelte grupper under ’positions’ i bunden af denne artikel fra nyhedstjenesten Euroactiv.

    Danmark overtager formandskabet for EU i 2012, og her bliver forhandlingerne om landbrugsstøtten en af de helt store opgaver, eftersom den nye landbrugspolitik skal være på plads i 2013.

    Læs mere om EU’s landbrugsstøtte på EU-kommissionens temaside.

  7. 11

    Socialdemokratisk hykleri om nazi-tilråb

    24. november 2010.

    Den britiske EU-skeptiker Godfrey Bloom er i dag blevet smidt ud fra en debat i EU-Parlamentet, efter han afbrød socialdemokraten Martin Schulz midt i en tale med ordene “ein Reich, ein Führer”.

    Der opstod stor furore i parlamentet, blandt andet med højlydte protester fra Martin Schulz selv. Først forsøgte formanden for parlamentet, Jerzy Buzek, at fortsætte debatten, men efter fortsat råberi fra flere medlemmer bad han Godfrey Bloom om at undskylde sin udtalelse.

    Men Bloom nægtede at sluge sine ord og føjede i stedet til, at Martin Schulz er en “udemokratisk fascist”. Herpå blev han bedt om at forlade salen.

    Du kan se episoden på video her (OBS: ingen dansk oversættelse):

    Schulz: Du opfører dig som en fascist

    Mener Martin Schulz så, at man skal lade være med at kalde hinanden for fascister i EU-Parlamentet? Tilsyneladende ikke, for socialdemokraten Schulz har selv beskyldt andre parlamentarikere for fascistiske tendenser gentagne gange, også i plenarsalen – uden at blive smidt ud.

    Den 9. marts i år afbrød Martin Schulz selv et andet medlem af EU-Parlamentet ved at råbe “du opfører dig som en fascist”. Den hollandske politiker Daniël van der Stoep fra Geert Wilders’ højreorienterede PVV holdt en meget kritisk tale om EU-Kommissionens budget, da Schultz råbte fra sin plads forrest i salen. Du kan se det på video her:

    Også for to år siden sad fascist-kortet løst hos Martin Schulz. I forbindelse med folkeafstemningen om Lissabontraktaten i Irland sammenlignede Schulz i 2008 de irske nejsigere med fascister.

    “De kravler på trapperne – de ringer på dørene,” startede Schulz dystert og fortsatte:

    “Der er jo folk på højrefløjen, der taler dårligt om EU. De taler om frygt og sociale problemer. Det er altid det, der har skabt adgang for fascismen i Europa. Derfor må man tage denne bevægelse alvorligt.”

    Tilbage i 2006 trak Martin Schulz også trukket fascist-kortet. Dengang var det over for den den polske politiker Maciej Marian Giertych. Han forsvarede som et af EU-Parlamentets eneste medlemmer i en debat General Francos intentioner i Spanien, og til det svarede Schulz:

    “What we have just heard is Mr. Franco’s ghost. It was a fascist speech and such a statement has no place in the European Parliament.”

    Berlusconi-episoden

    Martin Schulz er samtidig kendt for at blive meget kraftigt oprørt, hvis andre trækker fascist-kortet imod ham. Et klassisk eksempel er den såkaldte ‘Berlusconi-episode’. Den italienske premierminister Silvio Berlusconi var netop tiltrådt i det roterende formandskab for Rådet og sagde i en tale:

    “Mister Schulz, I know a movie-producer in Italy, who is making a film about Nazi concentration-camps. I will suggest you to play the role of a Kapo. You are perfect!”

    En ‘kapo’ var en fange i en kz-lejr, der blev udnævnt til at holde øje med de andre fanger. Berlusconi hævdede efterfølgende, at hans kommentar var en ironisk reference til en tv-serie, men episoden førte til diplomatiske forviklinger mellem Tyskland og Italien.

    Messerschmidt udvandrede i protest

    I dag blev Godfrey Bloom så smidt ud af plenarsalen for at trække fascist-kortet. Et af de to danske medlemmer af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, udvandrede i øvrigt fra salen i protest. Han sidder i politisk gruppe med Blooms parti UKIP.

    Ifølge DR Nyheder mener Morten Messerschmidt, at udsmidningen af Godfrey Bloom er udtryk for forskelsbehandling af partierne.

  8. Kulturmærket er raffineret propaganda

    23. november 2010.

    Der er et utal af europæiske mærkedage, mærkningsordninger og andre mærkelige opfindelser.

    Som det ser ud nu, får EU for fremtiden placeret det blå flag med de 12 gule stjerner på endnu et koncept: Det Europæiske Kulturmærke.

    Kulturmærket handler ikke om æstetik som prangende slotte og smukke haver. Mærket skal pynte steder, der har haft en væsentlig betydning for den europæiske historie og udvikling, som Kulturministeriet beskriver mærket i et samlenotat.

    Når EU-Kommissionen beskriver mærket, går embedsmændene et skridt længere og tilføjer ordet “integration“.

    Kultur oppefra og ned

    Kulturmærket skal altså blandt andet sætte fokus på steder, der har spillet en rolle for EU’s tilblivelse og udvikling mod en evigt tættere union. Det illustrerer embedsmændene ved at nævne to steder, der allerede nu er udpeget som mærkebærere.

    Robert Schumans hjem har fortjent et kulturmærke, mener nogen.

    Robert Schumans hjem har fortjent et kulturmærke, mener nogen.

    Det ene sted er Robert Schumans hus i Scy-Chazelles i Lorraine, Frankrig. Robert Schuman var en fransk politiker, der var med til at grundlægge EU, og han har lagt navn til metrostationen ved EU-Kommissionens hovedkvarter, Berlaymont, i Bruxelles. Det andet sted er værftet i Gdansk i Polen, hvor Solidarność så dagens lys. Solidarność – på dansk “Solidaritet” – var den første uafhængige fagforening i et Warszawapagtland, og den var med til at udløse begivenheder, der førte til en europæisk genforening efter den kolde krig.

    Når vi på EU ZOO drister os til at kalde det raffineret propaganda, er det fordi EU på denne måde er med til at udvikle dét, som EU i dén grad mangler: Den fælles bevidsthed og identitet. Initiativet er ikke propaganda i nazi-forstand, hvor en speaker råber stolt og højlydt over styrets fortræffeligheder. Det er en mere stille propaganda, som bliver lirket ind for at skabe opbakning og gejst.

    Det stikker dog ud, når EU forsøger sig med kunsten at skabe en fælles identitet – netop fordi den ikke er specielt stærkt, når vi holder den op mod den nationale identitet, som vi kender og sammenligner den med. Har du mærket hjertet banke, mens du sang med på EU-hymnen? Kender du hymnen? Hvor mange uden for Bruxelles (og måske Frankrig) kender Robert Schuman? En del af stederne, der bliver udpeget til at bære kulturmærket, kan ende med at være steder, der er fjerne for de fleste europæere. Det er ikke deres kultursteder. Det er EU-elitens, oppefra og ned. Fjernere end danske kanoner.

    EU = Fremskridt

    Den raffinerede propaganda er heller ikke voldsomt dyr. Planen er, at EU fra 2011 til 2013 afsætter 10 millioner kroner til mærket. Danmark skal betale to procent, altså 200.000 kroner.

    Det Europæiske Kulturmærke placerer sig i samme boldgade som de tonsvis af europæiske mærkedage, hvor unionen sætter fokus på sundhed, offentlig transport, demokrati og meget andet godt. Det drejer sig om at placere EU-flaget i en sammenhæng med noget fremragende, fundamentalt, fremskridt. Akkurat, som når unionen ønsker, at der skal EU-flag på nødhjælp.

    Det Europæiske Kulturmærke fungerer allerede som et mellemstatsligt samarbejde, og en del deltagende lande har allerede udpeget kultursteder. Efter idé fra EU-landene i Rådet foreslog EU-Kommissionen i marts at gøre mærket til et fælles EU-mærke. Hvis embedsmændenes plan bliver vedtaget, kan de enkelte lande indstille to steder om året som kandidater til at bære mærket. En jury, der består af uafhængige eksperter, vil vurdere kandidaterne og vælge højst 1 sted om året pr. land, som kan pryde sig med kulturarvsmærket. Ordningen bliver frivillig.

  9. 2

    Fem udvalgte mænd skal lure i EU-hemmeligheder

    18. november 2010.

    Fem udvalgte mænd skal holde et vågent øje med EU’s diplomater og hemmelige udenrigspolitiske beslutninger på vegne af EU-Parlamentet. Men kan de bruge den hemmelige viden til noget, når de har mundkurv på?

    Den nye super-kvartet er hver især nøje udvalgte i EU-Parlamentets Udenrigsudvalg. Gruppen består af to italienere, en tysker, en spanier og en rumæner. Politisk er der tre konservative og to socialdemokrater. Der var åbenbart ingen kvinder, der kunne betros adgang til hemmelighederne.

    Til gengæld har kvartetten en stedfortræder, der kan træde til, hvis en af mændene ikke kan. Hun hedder Annemie Neyts-Uyttenbroeck, er liberal og fra Belgien.

    De fem mænd hedder Gabriele Albertini, Roberto Gualteri, Elmar Brok, Adrian Severin og Jose Salafranca.spion

    Gruppen får konkret adgang til de allerhemmeligste papirer, der findes blandt EU’s embedsfolk og diplomater i udenrigsafdelingen. I EU sorterer man dokumenter i kategorierne Restreint, Confidentiel, Secret og Tres Secret.

    To problemer med kvintetten

    Det lyder alt sammen meget godt. Men der er to problemer med de fem folkevalgte vagthunde.

    • Får de i sidste ende adgang til vigtige, tophemmelige oplysninger?

    Kvintettens sjette hjul, belgiske Neyts-Uyttenbroeck, har på forhånd sået tvivl om, hvad gruppen egentlig kan bruges til. Hun sad i den tidligere gruppe med samme formål, og det var en stor skuffelse.

    “Sometimes when a document is stamped ‘super secret’ it’s not as sexy as you’d imagine. Sometimes it bordered on the ridiculous, like a bad Le Carre novel. We’d have to leave our mobiles and so on before entering the reading chamber. Then you saw a document that was, for example, the mission statement of Eulex, which was the same as we already had in the newspapers,” sagde hun til EU Observer.

    • Hvad skal den hemmelige viden bruges til?

    De fem mænd kommer til at gennemlæse papirerne i et topsikret rum i Rådets bygninger i Bruxelles. De får hverken lov at medbringe papirer, mobiltelefoner eller noget som helst andet, der kan bruges til at viderebringe oplysninger, de måtte glemme.

    Ideen er, at kvintetten kan suge viden til sig fra de hemmelige dokumenter, men de må ikke videregive NOGEN oplysninger fra de hemmelige papirer. Det betyder, at de ikke kan bruge deres viden i en argumentation – medmindre de fremturer med tillidsargumenter som “vi skal sige nej til det her, fordi det ved jeg bare, at vi skal”.

    EU ZOO holder et vågent øje med, hvilken rolle, den nye enhed kommer til at spille – og hvad de andre folkevalgte mener om den, når de begynder på den slags.

    Læs i øvrigt EU-Parlamentets regler for fortrolige dokumenter her.

  10. 1

    Landbrugsstøtte er en privatsag

    11. november 2010.

    Landmænd har ret til et privatliv, og hvad du får i landbrugsstøtte er en privatsag.

    Det står klart, efter EU-Domstolen forleden afsagde dom i en sag, der var rejst af to parter – et landbrugsfirma og en tysk landmand. De fik ret i, at det var ulovligt af EU at kræve, at der skulle være åbenhed om, hvad de modtager i EU-støtte. Det handler om konventioner og rettigheder, og domstolen trækker tråde til retten til privatliv.

    The Court then goes on to note that publication on a website of data naming the beneficiaries of EAGF and EAFRD aid and indicating the precise amounts received by them constitutes, by reason of the fact that those data become available to third parties, an interference with the right of those beneficiaries to respect for their private life, in general, and to the protection of their personal data, in particular.

    Borgerne kan ikke komme tæt på landbrugsstøtten.

    Borgerne må ikke komme tæt på landbrugsstøtten, siger dom.

    Lad konventioner være konventioner, vil nogen måske sige: Landmændene har trynen godt nede i EU-kassen og guffer godt en tredjedel af EU-budgettet i sig. Det er omtrent 400 milliarder kroner om året. Skatteyderne har derfor ret til at vide, hvad deres penge går til (for eksempel når EU-støtten går til den bulgarske landbrugsministers familie), vil argumentet være.

    Skatteydernes ret til åbenhed forholder EU-domstolen sig også til. Men nej, her træder et andet princip i kraft: Proportionalitetsprincippet.

    Domstolens ord følger her:

    In this context, the Court takes the view that, while it is true that in a democratic society taxpayers have a right to be kept informed of the use made of public funds, the fact none the less remains that the striking of a proper balance between the various interests involved made it necessary for the institutions concerned, before adopting the disputed provisions, to ascertain whether publication via a single freely consultable website in each Member State of data naming each of the beneficiaries concerned and the precise amounts received by each of them from the EAGF and the EAFRD – with no distinction being drawn according to the duration, frequency or nature and amount of the aid received – did not go beyond what was necessary for achieving the legitimate aims pursued.

    Danskere bag åbenhed

    De danske journalister Nils Mulvad og Brigitte Alfter har været med i inderkredsen bag tjenesten Farmsubsidy.org, der i årevis har arbejdet hårdt på at få tallene frem i lyset.  De er utilfredse med dommen.

    Farmsubsidy.orgs hovedpointe er, at landbrugsstøtten ikke er en privatsag. De er landmænd, de har et erhverv – et landbrugsfirma.

    They do not relate to an individual recipient’s personal circumstances, rather to their professional activities as a farmer. Unlike some means tested social welfare payments, there is no shame or social stigma associated with receiving a farm subsidy.

    Hver europæisk husstand betaler hvert år 7500 kroner til den fælles landbrugspolitik (CAP). Derfor er åbenhed , mener ildsjælene bag Farmsubsidy.org, med til at skabe bevidsthed og forhindre svindel.

    Åbenhed et magtfuldt afskrækningsmiddel over for potentielle svindlere, mener Farmsubsidy.org.

    Farmsubsidy-folkene læser ud af dommen, at der er et potentiale for at offentliggøre dataene i en anden form. De vil nu tygge på dommen og fortæller, at de gerne vil arbejde sammen med EU-Kommissionen om en løsning.

    Irland og Tyskland har fjernet alle data om EU-støtten, men Farmsubsidy vil nægte at fjerne data, de allerede har fået fat i, afslutter stifterne bag tjenesten en pressemeddelelse.

Abonnér gratis på EU ZOO

Få en mail, når der er nyt på EU ZOO. Tilmeld dig nyhedsbrevet:

Leveres vha. Googles FeedBurner-tjeneste.
Klik på linket nederst i nyhedsbrevet for at afmelde.