1. 4

    Tjubang fra dag ét hos skeptikerne

    16. juli 2009.

    Der var engang 26 britiske konservative og 15 polske konservative. De ville arbejde sammen i EU. Men så kom en af briterne til at stjæle polakkernes toppost og kalde deres leder nazist, og så blev polakken sur, og så smed briterne rebellen ud. Der er allerede rod i det EU-skeptiske eventyr.

    Den britiske konservative Edward McMillan-Scott har kuppet sin politiske gruppe og har snuppet posten som næstformand i parlamentet for næsen af sin tidligere gruppefælle fra Polen.

    Den britiske konservative Edward McMillan-Scott har kuppet sin politiske gruppe og har snuppet posten som næstformand i parlamentet for næsen af sin tidligere gruppefælle fra Polen.

    Ja, det er næsten for skørt til at være sandt. Allerede på førstedagen i EU-Parlamentet var der en balstyrisk stemning i den nyfødte gruppe Europæiske Konservative og Reformister (ECR), der mestendels består af EU-kritiske konservative fra Storbritannien og Polen.

    Forud for det nye parlaments allerførste dag har de politiske grupper blandt andet forhandlet benhårdt om de 14 næstformandsposter i EU-Parlamentet. Alle større grupper plejer at have mindst én af de pladser, og ECR havde besluttet at indstille lederen af den polske delegation, Michal Kaminski.

    Men så gik det galt. Den britiske EU-veteran fra ECR, Edward McMillan-Scott, samlede 40 underskrifter og stillede også op. Det er en lovlig, men  utraditionel procedure. Det blev ikke mindre utraditionelt, da McMillan-Scott blev valgt. Det gjorde Michal Kaminski til gengæld ikke.

    De polske ECR-medlemmer er rasende. De britiske konservative er også rasende, og de smed øjeblikkeligt McMillan-Scott ud af partiet. For at dulme polakkernes vrede, valgte briterne desuden at overdrage formandsposten for ECR til Michal Kaminski.

    Her kunne farcen være endt. Edward McMillan-Scott har en lang karriere bag sig i EU-Parlamentet, og han havde på forhånd kritiseret, at de konservative briter forlod parlamentets største gruppe EPP for at oprette den mere EU-kritiske ECR. Derfor kunne han formentlig glide stille og roligt ind i EPP som uafhængigt medlem i løbet af nogle måneder.

    Men McMillan-Scott valgte at gå til modangreb på polakken. Til nyhedssitet theParliament.com sagde han onsdag, at han udelukkende stillede op for at undgå, at Kaminski fik en næstformandspost.

    He (McMillan-Scott, red.) said the Pole had been a member of the National Revival party in Poland for three years until 1991, a party he describes as “fascist and homophobic.”

    McMillan-Scott went on to say that the day after the group’s inaugural meeting on 24 June, he discovered that a Wikipedia entry “detailing Kaminski’s membership of the National Revival party had been removed.”

    The Briton said Kaminski “was widely known to have used anti-Semitic language” in the past.

    Det har fået Michal Kaminskis puls helt op i det røde felt. Den seneste nyhed i farcen er, at han truer McMillan-Scott med et sagsanlæg for “nazi-beskyldninger”.

    Indtil videre har gruppen ECR eksisteret officielt i tre dage.

  2. Danskerne får flotte poster i EU-kabalen

    15. juli 2009.

    De danske folkevalgte får usædvanligt mange tunge topposter de næste fem år i EU-Parlamentet. Det viser udkastet til en komplet liste over udvalgsposter, som EU ZOO har fået fingre i dagen før, beslutningen træffes. Opdateret.

    Anne E. Jensen (V) fik ikke alt det, hun ønskede sig. Men talknuseren kan trøste sig med en af de mest magtfulde pladser i Budgetudvalget. (foto: Venstre)

    Anne E. Jensen (V) må svigte bøndernes hede drømme om en Venstre-løve i Landbrugsudvalget. Talknuseren kan trøste sig med en magtfuld taburet, når EU-budgettet er til debat. (Foto: Venstre)

    Både Venstre og Socialdemokraterne er jublende lykkelige og fremragende forhandlere. I hvert fald hvis man skal tro de pressemeddelelser, de har sendt ud i dag onsdag.

    De glade meldinger kommer, fordi EU-Parlamentets nyvalgte medlemmer i morgen tidlig skal beslutte, hvem der kommer til at sidde i hvilke udvalg – og dermed hvilke emner, de enkelte politikere skal arbejde med de næste fem år. Det er en af de vigtigste beslutninger for det politiske arbejde, parlamentarikerne overhovedet træffer.

    Derfor er det hele også klappet af på forhånd, og de sidste aftaler er sikkert blevet indgået her til eftermiddag. Allerede nu har EU ZOO fået fingre i den komplette liste, som med al sandsynlighed bliver vedtaget i morgen.

    Og danskerne har en masse at juble over, også både Venstre og Socialdemokraterne.

    Som rigtige journalister vil vi lige nævne fiaskoen først: Venstre har i mange år talt om, at de altid havde en “landbrugets mand i Bruxelles”, altså en V-politiker i Landbrugsudvalget. I sidste periode har det været Niels Busk, men han genopstillede ikke, og ingen af de tre nyvalgte Venstreløver har landbrug som en mærkesag.

    Det har EU ZOO tidligere skrevet om ud fra vores rundspørge om kandidaternes ønskeudvalg. Og da Mejeriforeningen så skriften på væggen, brokkede de sig. Jens Rohde beroligede dem med, at Anne E. Jensen ville kæmpe hårdt for en suppleantpost i Landbrugsudvalget. Men den har Venstre ikke fået. Anne E. Jensen skriver skuffet i sit nyhedsbrev:

    Det ligger desværre meget tungt med også at få en suppleantpost i Landbrugsudvalget, selv om jeg har lobbyet heftigt for det. Går det ikke, må jeg gøre indflydelsen gældende via budgettet.

    Det får Anne E. til gengæld rig mulighed for at gøre. Den garvede V-politiker har nemlig fået posten som ‘gruppekoordinator’ i Budgetudvalget. Det er en tung post, der i praksis betyder, at Anne E. forhandler på vegne af parlamentets tredjestørste gruppe, den liberale, og er med til at lede og fordele blandt sine gruppefæller i udvalget.

    Venstre har også tiltusket sig næstformandsposter i både Kulturudvalget og Industriudvalget, til henholdsvis Morten Løkkegaard og Jens Rohde. Og ud over landbruget har V-delegationen fået deres ønskeudvalg.

    Det har Socialdemokraterne også. Ifølge spidskandidat Dan Jørgensen var det en sej kamp at blive på taburetten som en af næstformændene i Miljøudvalget, da italienerne også havde set sig lune på pladsen. Men uanset hvor blodige forhandlingerne har været, bliver Dan J. på den magtfulde plads.

    De tre andre sosser har også fået, hvad de pegede på i EU-butikken. Britta Thomsen i både Industriudvalget og Udvalget for Kvinders Ligestilling (der i øvrigt ser ud til kun at få kvinder som fuldgyldige medlemmer). Christel Schaldemose i Indre Marked og Forbrug. Ole Christensen i Beskæftigelsesudvalget.

    De andre partier har også stort set fået, hvad de ville, så det er en flot høst for de danske folkevalgte, både nye og erfarne er kommet fint fra start.

    Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU får en plads i Budgetkontroludvalget og Forfatningsudvalget, Margrete Auken (SF) skal sidde i Transportudvalget og Udvalget for Borgernes Rettigheder, Emilie Turunen (SF) i Indre Marked og Forbrug, Morten Messerschmidt (DF) i Forfatningsudvalget (måske som næstformand) og Indre Marked og Forbrug, og Anna Rosbach (DF) i Miljøudvalget og Transportudvalget.

    Det kan undre, at ingen SF’ere sidder i Miljøudvalget, ikke engang som stedfortrædere – klima har været en absolut mærkesag i valgkampen, men der er sikkert kamp om miljøpladserne i deres gruppe De Grønne, og det ville være synd at sige, at klima og transport ikke hænger sammen.

    Oven i de fuldgyldige medlemskaber i udvalgene sidder alle parlamentarikerne også som stedfortrædere i nogle udvalg, oftest ét per hoved. I det praktiske arbejde kan stedfortræderne også sagtens have stor indflydelse i et udvalg, hvor de både kan debattere og stille ændringsforslag.

    Opdateret: Den endelige liste over stedfortræderposter har EU ZOO ikke fået fat i endnu, men der er forlydender om alle de danske parlamentarikere i æteren. Blandt andre har Dan J. fået en plads i Økonomiudvalget, hvor han formentlig vil prøve at føre Nyrups kritik af kapitalfonde videre, selvom det kun er en stedfortræderpost.

    Derudover står Jens Rohde til at blive stedfortræder i Miljøudvalget, Anne E. i Transport, Morten Løkkegaard i Indre Marked og Forbrug, Britta Thomsen i Forsvar, Christel Schaldemose i Landbrug, Ole Christensen i Fiskeri, Margrete Auken i Landbrug, Emilie Turunen i Beskæftigelse, og Søren Søndergaard i Indre Marked og Forbrug. DF’erne er ikke helt afklarede med deres gruppe endnu, skriver Berlingske.dk.

  3. 3

    Messerschmidt fik ikke sine hedeste ønsker opfyldt

    14. juli 2009.

    Morten Messerschmidt har forhandlet sig frem til en taburet i begge sine ønskeudvalg, skriver Politiken. Men så har han skiftet yndlingsudvalg siden valget!

    EU ZOO vil starte med at understrege, at det faktisk er et ok forhandlingsresultat for Messerschmidt, der uden tvivl kan kæmpe for sine politiske mål i de to udvalg og med den næstformandspost i sin gruppe, han står til at få.

    Men når Politiken.dk skriver, at de to udvalg, Indre Marked- og Forfatningsudvalget, er hans to drømmeudvalg, er der noget, der slet ikke stemmer.

    Morten Messerschmidt (DF) kan efter al sandsynlighed sætte sig i sine to ønskeudvalg i Europaparlamentet, skriver Politiken.dk.

    Kort før valget lavede EU ZOO en rundspørge til alle danske EU-kandidater, hvor de skulle skrive deres to ønskeudvalg til os. Resultaterne kan du se i letlæseligt pdf-layout her. Dengang ville Morten Messerschmidt i Indre Marked-udvalget og Retsudvalget – altså ikke Forfatningsudvalget. Han uddybede oven i købet sine ønskeudvalg således:

    1. Indre Marked. Stadig mere af EUs regulering stammer fra indre marked, for eksempel EF-domstolens udfald imod vores udlændingepolitik. Hvis vi skal vende denne udvikling og fremover sikre, at EU blander sig i mindre, må skeptikerne som jeg ind markedet for indre marked. Derfor er det min førsteprioritet.

    2. Retsudvalget. Nedlæggelsen af den nationale grænsekontrol har givet de kriminelle frit spil. Narko, våben og menneskehandel blomstrer som aldrig før. Derfor må EUs fatale politik vendes og landene have mulighed for at bevogte deres grænser ligesom inden 2001. Samtidig skal vi sikre en bedre koordinering af indsatsen imod de kriminelle. Derfor er legal affairs min andenprioritet.

    Det virker fjollet, hvis Morten Messerschmidt allerede har skiftet mening om grænsekontrol. Det er mere sandsynligt, at han har haft flere udvalg i kikkerten, men ikke har kunnet få begge sine drømmeudvalg, og derfor har grebet det næstbedste – forfatningsudvalget.

  4. 5

    Messerschmidts fordrejede forsvarstale

    9. juli 2009.

    Morten Messerschmidt fyrer spredehagl mod medier, kommentatorer og politiske fjender i en forsvarstale på DFs hjemmeside. Men argumenterne holder slet ikke vand ved et nærmere eftersyn.

    Morten Messerschmidt skyder sig selv i foden - med spredehagl. (foto: Dansk Folkeparti)

    Morten Messerschmidt skuffer fælt med retoriske fejl i en forsvarstale på Dansk Folkepartis hjemmeside, der skulle gå i kødet på medier og meningsdannere. (Foto: Dansk Folkeparti)

    Det er svært at være Morten Messerschmidt (DF). Nu har han lige fået et kanonvalg til EU-Parlamentet, men medierne bider ham stadig i haserne. Senest har overskrifterne fortalt, at han er blevet afvist af den EU-kritiske konservative gruppe i parlamentet, fordi han var for ekstrem. Og bagefter har pressen udnævnt den gruppe, han faktisk er kommet med i, til at være højrenationalistisk.

    Men det finder Messerschmidt sig ikke i, og han har kastet sig ud i et frontalt modangreb. Den slags plejer at være interessant. Han er blandt politiske modstandere frygtet for sit retoriske talent, og hans talegaver var en af årsagerne til hans flotte personvalg – og til at han blev udnævnt til valgets vinder af EU ZOO.

    Under overskriften ‘Kommentatorernes fordrejninger‘ på Dansk Folkepartis hjemmeside skyder Messerschmidt nu med skarpt på både medier, kommentatorer og politiske modstandere. Men argumenterne er et sørgeligt eksempel på fordrejet retorik.

    Kort fortalt skriver Morten Messerschmidt, at medier og kommentatorer tager fejl, når de kalder hans nye gruppe højrenationalistisk. Han hiver herefter de to suverænt største partier i den nye gruppe frem:

    - Det største parti i den nye gruppe er britiske UKIP (United Kingdom Independence Party) med 13 medlemmer. Morten Messerschmidt skriver, at medierne har kaldt dem højrenationalistiske – og at det er forkert, fordi det ikke er højrenationalistisk at være imod EU:

    UKIP ønsker rigtigt nok sit land ud af EU. Men er det et højrenationalistisk synspunkt? Det vil Folkebevægelsens Søren Søndergaard, der i sin tid var MF for Enhedslisten, nok blive ked af at høre. I hele det politiske landskab findes folk, der ønsker Danmark ud af EU. At kalde det ”højrenationalistisk”, er ganske enkelt tåbeligt.

    Det har Messerschmidt ret i. Men det er en logisk fejlslutning i hans indlæg, for UKIP kaldes ikke højrenationalistiske, FORDI de er imod EU. De kaldes højrenationalistiske på grund af deres ultrastramme immigrationspolitik og deres retorik om fædrelandet Storbritannien. Det er fjollet, at Messerschmidt ikke inddrager det i sin argumentation. I øvrigt har medlemmer af UKIP selv kaldt sig for ‘nationalkonservative’, og UKIP’s økonomiske politik samt syn på staten og individet er typisk højreorienteret.

    - Det næststørste parti i den nye gruppe er italienske Liga Nord med 9 medlemmer. Morten Messerschmidt skriver, at medierne har kaldt dem ekstreme – og at det er forkert, for hvis det er rigtigt, er alle partier i folketinget undtagen Dansk Folkeparti ekstreme:

    De (Liga Nord, red.) ønsker nemlig mere selvstyre i Norditalien og en konfederation med det øvrige Italien. Men hvis selvstændighed er ekstremt, har vi et ekstremt flertal på Christiansborg. Her har alle partier uden for Dansk Folkeparti nemlig givet Kosovo selvstændighed fra Serbien. Det er langt mere vidtgående end, hvad Liga Nord ønsker.

    Om folketinget er mere vidtgående end Liga Nord, vil EU ZOO ikke spekulere i. Men det er et klassisk stråmandsargument, når Messerschmidt skyder kommentatorer og medier i skoene, at det er på grund af Liga Nords selvstændighedskamp, at de kaldes ‘ekstreme’ eller ‘højrenationalistiske’. Det skyldes deres indstilling til flygtninge og immigration. Formanden har ifølge Wikipedia blandt andet omtalt afrikanske flygtninge som “bingo-bongoer”, og han har foreslået at åbne ild mod de bådflygtninge, der kommer over Middelhavet til Italien.

    Forsvarstalen er en lang udenomssnak, hvor Messerschmidt svarer på noget helt andet end det, der er blevet sagt. Det er ærgeligt, for hans afsluttende pointe er rent faktisk interessant. For hvem af de danske MEP’er får reelt mest indflydelse i det nye parlament?

    Det kan godt være, at EFD-gruppen ikke er den største i Europaparlamentet. Til gengæld indtager Dansk Folkeparti en central og magtfuld position, efter at jeg som led i forhandlingerne er blevet næstformand for gruppen. Jeg ser frem til at høre, hvordan Jens Rohde og Bendt Bendtsen vil slå igennem i grupper, hvor deres kollegaer tilsyneladende dårligt har opdaget, at de er valgt.

  5. 1

    Pause under Roskilde

    27. juni 2009.

    Kære læser.

    EU ZOO holder pause under Roskilde Festival 2009. Vi vender tilbage om en god uge.

    Både Bruxelles og Danmark har fint vejr i udsigt. Så nyd solen.

  6. 5

    Stjal piraterne vælgerne?

    25. juni 2009.
    Piraterne er kommet ind i EU-Parlamentet.

    Piraterne er kommet ind i EU-Parlamentet.

    Der var et stort rend om piraterme, men det blev gruppen De Grønne, der løb med det nyvalgte svenske medlem af EU-Parlamentet for Piratpartiet, Christian Engström. Men i processen kan et af piraternes principper have gået planken ud.

    Piratpartiet fortæller, at både de stærkt venstreorienterede i gruppen GUE/NGL og de liberale i ALDE har forsøgt at shanghaje den enlige pirat i parlamentet. Det tager Piraterne som symbol på, at deres vågmästarstrategi fungerer. Kort sagt lyder strategien, at de skal få deres egne krav igennem ved at være åbne over for alle fløje på den politiske scene.

    Piratpartiet endte med at gå med i De Grønne, hvor Christian Engström er blevet tilbudt et passende udvalg, eksempelvis LIBE, udvalget for borgernes rettigheder. Piraterne mener, at De Grønne er nemmere at være i gruppe med, fordi de på mange områder er midterpolitiske.

    Christian Engström får en uafhængig rolle. Men gad vide, hvordan Piratpartiet, der kun har få mærkesager, så vil forvalte vælgernes stemme i alle mulige andre spørgsmål? EU ZOO har ikke tæt fulgt den svenske debat, men vi har kigget i piraternes principprogram:

    För att kunna enas som rörelse tar vi inte ställning i andra politiska frågor som inte har samband med de principer vi här deklarerat.

    Men i en pressemeddelelse skriver De Grønne:

    he has indicated he will support the Greens/EFA position in areas where the Pirate Party has no agenda.

    Mon piraterne ender med at bryde principprogrammet og give deres indflydelse til De Grønne?

  7. 4

    Jubeleuropæer bliver EU-skeptiker

    .

    Jubeleuropæeren Julien Frisch er efter ét år som EU-blogger vendt på en tallerken og kalder sig nu efter valget for “EU-skeptiker”. EU er blevet et visionsløst magtspil mellem gamle, slidte mænd, mener han nu.

    Bruxelles har mistet en stærk støtte i den tyske EU-blogger Julien Frisch, der mener, at EU er blevet et magtspil og en potensforlænger for gamle mænd.

    Vi var flere læsere, der fik kaffen galt i halsen i sidste uge, da vi læste dagens indlæg fra EU-bloggeren Julien Frisch. Den tyske forsker er kendt som en af nettets mest jublende EU-støtter – indtil nu. På sin blogs et-års fødselsdag er han vendt på en tallerken – og kalder sig nu “eurofil EU-skeptiker” med en bunke bredsider som denne:

    On the one side, the EU is a PR project of technocrats who have no interest in supporting a common European identity and a genuine European democracy, and on the other side, it is the ideal supranational playing field for nationalists who always fight for “the best” of their countries instead of promoting the best for Europe as a whole, skriver Julien Frisch.

    Det er de seneste måneders EU-trummerum, der har taget pusten fra Julien Frisch. Han nævner EU-valget, som han mener var præget af visionsløse politikere, og han klager over (den sandsynlige) genudnævnelse af José Manuel Barroso som kommissionsformand, som Frisch kalder “verdens mest magtesløse leder af en supranational institution”.

    The EU is the project of power games, mostly between old, worn-out men who try to compare the length of their penises instead of caring for the interests of the continent, skriver han også.

    Læs indlægget fra Julien Frisch her: Becoming an EU-sceptic. Og følg i øvrigt hans blog, hvis du er glad for EU-nørderier.

  8. 5

    Parlamentet har fået ny magthund

    23. juni 2009.

    EU-Parlamentet skal nok byde på nye takter og god underholdning i den kommende mandatperiode, efter en ny EU-kritisk gruppe i denne uge blev sammensat. Gruppen rummer 55 medlemmer og tegner til at blive parlamentets fjerdestørste gruppe.

    De engelske konservative, the tories, udgør med 26 mandater hjørnestenen i gruppen. Briterne er fortørnede over, at deres oprindelige gruppe, den konservative EPP-ED, går ind for dannelsen af en føderation, en slags EU’s forenede stater. Så torierne brød ud.

    Daniel Hannan er en af de britiske konservative, der har været i strid med resten af den europæiske familie. (Foto: Mises Youth Club)

    Daniel Hannan er en af de britiske konservative, der har været i strid med resten af den europæiske, konservative familie. (Foto: Mises Youth Club)

    Medvirkende til briternes exit var en sag fra sidste år. En af de britiske konservative, Daniel Hannan, skabte røre i parlamentet, da han for knap to år siden anklagede parlamentets flertal for at knægte parlamentets egne regler. I samme åndedrag sammenlignede han metoden – under tyskeren og gruppefællen Hans-Gert Pötterings ledelse – med Hitlers fremgangsmåde i 1933. Lederen af EPP-ED, Joseph Daul, tog derefter initiativ til at smide Daniel Hannan ud af den konservative gruppe. I februar 2008 fik han sparket. En af årsagerne var desuden, at Daniel Hannan – til stor utilfredshed for mange af de øvrige konservative – plæderede for en folkeafstemning om Lissabon-traktaten.

    Den nye gruppe kan få en magtfuld stilling i parlamentet. Godt nok har europæiske ledere, eksempelvis Tysklands bundeskansler Angela Merkel, ifølge The Daily Telegraph advaret de britiske eks-fæller om, at de risikerer at blive sat uden for indflydelse. Til gengæld er det ikke utænkeligt, at de kan levere de sidste mandater, der kan give et smalt borgerligt flertal i parlamentet. Det er endnu vanskeligt at få hånd på en brugbar oversigt over mandatfordelingen.

    Apropos magt, så er polakkerne fra Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) det andenstørste parti i den nydannede gruppe. “Anden“, som Polens præsident Lech Kaczyński bliver kaldt, er fra dette parti. PiS er kendt for at være værdikonservativt, og lederen af partiet, tvillingebroderen og tidligere premierminister Jaroslaw har talt for at diskriminere homoseksuelle. Men samtidig er de polske borgerlige kendt for lysten til at indtage en større rolle i Europa. Det kom til udtryk, da Polen satte sig selv i spidsen for østeuropæernes forsøg på at få gunstigere vilkår under klimaforhandlingerne op til EU-topmødet for et halvt år siden.

    Så vidt EU ZOO har registreret, har den danske presse blot nævnt, at Morten Messerschmidt (DF) ikke er at finde blandt gruppens 55 medlemmer. En centralt placeret kilde har tidligere sagt til Ritzau, at Messerschmidt ikke er velkommen. Det bekræfter Financial Times, skriver Politiken.

    På sin blog siger Daniel Hannan, at torierne har fundet sammen med “moderate centrum-højre partier”.

    Den nye gruppe, der bærer navnet “European Conservatives and Reformists Group”, ligger stadig i forhandlinger med andre uafhængige parlamentarikere om at melde sig under partiets paroler, skriver EUobserver.com.

    Om ikke en magthund, så lader det til at en ny vagthund i parlamentet er født.

  9. Elementet Watson

    20. juni 2009.

    De Liberales leder, Graham Watson, spiller sine kort godt for tiden. Han går målbevidst efter toppen af kransekagen i EU-Parlamentet.

    Det vil være oplagt, at de liberale i parlamentet (ALDE) bakker op om et genvalg til den konservative Jose Manuel Barroso som formand for EU-Kommissionen.

    Men Graham Watson, den liberale leder, har endnu ikke givet sin støtte til Barroso. Den store gruppe med konservative, EPP-ED, peger naturligvis på Barroso, men Socialisterne (PSE) og De Grønne (EFA) er imod. De liberale holder sig derimod tilbage.

    The EPP group now needs to decide how it wishes to build political support for its candidate amongst the other groups in the House. With the Socialists and Greens clearly putting themselves into opposition, a Centre-Right majority appears to be the only way forward, siger Graham Watson i en pressemeddelelse.

    Det er klart, at Watson vil forsøge at kæde formandstumlen sammen med sin egen drøm om at blive formand for EU-Parlamentet.

    Hør ham fortælle om sine formandsambitioner fra 1.45 i videoen:

    [youtube]DklPkdhrhBU[/youtube]

  10. De brede forligs død?

    19. juni 2009.

    Er tiden med de brede forlig ved at gå fløjten?

    I EU-Parlamentet har der længe været tradition for meget brede kompromisser. Som regel var det den konservative kolos, EPP-ED, der gik sammen med socialisterne i PSE. Idéen er, at jo mere enigt parlamentet er, jo større pres kan de folkevalgte lægge på EU-landene i Rådet.

    Nu melder socialisterne ud, at de er modstandere af et hurtigt genvalg af  den konservative kommissionsformand Jose Manuel Barroso. Kritikken går på, at parlamentet bør have en traditionel høringsperiode  – også for valget af kommissionsformand. Poul Nyrup Rasmussen har som partileder for PSE både før og efter valget gået efter struben på Barroso.

    Men socialisterne har et problem. De gik tilbage ved EU-valget, mens de borgerlige vandt terræn. Som det ser ud nu, mangler de konservative og de liberale (ALDE) blot få procentpoint for at skaffe sig et flertal. Det kan sagtens tænkes, at de kan finde nogle kumpaner blandt de små grupper og de uafhængige parlamentarikere. Socialisterne risikerer altså, at parlamentet alligevel peger på Barroso – blot uden de røde som en del af flertallet.

    Socialisterne i Europa har tabt valget, men ser ikke ud til at lade sig gå på af det. Partiet har som den næststørste gruppe i parlamentet naturligvis stadig stor magt, men risikerer i højere grad end tidligere, at EU-Parlamentet danner et alternativt, smalt flertal uden om PSE.