1. Thomsen går efter struben på Messerschmidt

    17. marts 2009.

    Morten Messerschmidt, Dansk Folkepartis spidskandidat til EU-Parlamentet, har kritiseret den danske regering for ikke at have løftet en finger for at forsvare de stramme danske udlændingeregler over for EU-Parlamentet.

    Nu går det socialdemokratiske medlem af parlamentet, Britta Thomsen, til direkte modangreb på ham. Men kritikken falmer, vurderer en ekspert over for EU ZOO.

    Britta Thomsen klandrer Morten Messerschmidt for ikke at have styr på fakta. Det er at gå efter struben på den unge DF’er, der til møder i Folketingets Europaudvalg gerne belærer andre politikere om, hvordan lovtekster og regler skal forstås.

    I en pressemeddelelse siger Britta Thomsen, at Messerschmidt skyder helt ved siden af. Konkret har han krævet, at regeringen burde have gjort en indsats for at få EU-Parlamentet til at ændre EU’s retsgrundlag og det såkaldte opholdsdirektiv, da de behandlede de fælles udlændingeregler i parlamentets Retsudvalg mandag.

    Ifølge Britta Thomsen er det helt forkert at kræve af Retsudvalget, at de skal foreslå at ændre reglerne. Det dokument, som udvalget behandlede, var kun landenes implementering af opholdsdirektivet, der lå til grund for Metock-dommen og ifølge DF har åbnet huller i den danske udlændingelovgivning.

    EU ZOO skrev allerede søndag om opholdsdirektivet. Og vi har kontaktet en af de førende eksperter for at finde ud af, hvem af de to, der har ret.

    Svaret er, at det har de begge to. Lidt.

    Ifølge Poul Runge Nielsen, chef for parlamentets juridiske kontor, kunne Retsudvalget godt vælge at kritisere Metock-dommen i betænkningen. Selvom der er fokus på landenes implementering, kunne udvalget godt foreslå en decideret ændring af retsgrundlaget.

    Juridisk set er det muligt, men jeg kan ikke huske, at det er sket før. Der er ikke tradition for det, forklarer Poul Runge Nielsen over for EU ZOO.

    Poul Runge Nielsen er også medforfatter til lærebogen “EU-Retten”. Han understreger, at han udtaler sig ud fra sin viden som privatperson, ikke på vegne af parlamentet.

    Britta Thomsen kan altså have ret i, at det ville være unaturligt, hvis udvalget foreslog at tilbagerulle en EU-dom. Men EU ZOO vurderer, at udvalget kunne have vedtaget mere realistiske formuleringer. For eksempel at EU-Parlamentet vil overvåge, om Metock-dommen skaber grobund for misbrug. Det ville have været en sejr for regeringen.

  2. Nyt nederlag venter regeringen i udlændingesag

    15. marts 2009.

    EU-Parlamentet diskuterer mandag et emne, som både danske journalister, politikere og embedsmænd i regeringen vil følge med usædvanligt stor interesse. Parlamentarikerne kommer til at rette skarp kritik mod Danmark og andre lande med stramme udlændingeregler.

    Det er Retsudvalget, der behandler en betænkning om det omstridte opholdsdirektiv. Regeringen forsøger – blandt andet integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) på sit gebrokne engelsk – at overtale EU-kredsen til at ændre direktivet.

    Sagen ender nok med at blive udlagt som et nederlag for regeringen i kampen mod EU’s udlændingeregler. Og den konklusion er god nok, da parlamentet ifølge EU ZOO’s vurdering kommer til at vedtage en tekst, der går stik imod regeringens holdning. Men det er faktisk overraskende, at flere parlamentarikere har foreslået at nedtone kritikken af de stramme danske regler.

    Alfa og omega for regeringen og Dansk Folkeparti er at ændre opholdsdirektivet, som regeringen for øvrigt selv var med til at vedtage for omtrent fem år siden, og parlamentarikerne har ikke tænkt sig at føje regeringen på det punkt. De nævner godt nok Metock-dommen, som direktivet førte til, men ikke i negative vendinger. Snarere tværtom.

    Hurtigt fortalt bestemte EU-dommen fra juli sidste år, at danske statsborgere i en kort periode kan rejse til udlandet eller sælge serviceydelser på tværs af grænserne, og så få ret til familiesammenføring med en udlænding, der egentlig ikke har haft ret til fast ophold i Danmark. Altså kan dommen gøre det lettere at undgå de stramme danske krav til familiesammenføring.

    Nu har EU-Parlamentets rumænske og liberale medlem, Adina-Ioana Vălean, så lavet udkastet til en betænkning om landenes implementering af direktivet, som Retsudvalget behandler i morgen.

    Men Birthe Rønn er ikke interesseret i EU-Parlamentets mening lige nu, siger hun. Kommissionen og EU-landene er vigtigere at påvirke, er hendes holdning. Det kritiserede Morten Messerschmidt fra det ellers EU-kritiske Dansk Folkeparti. Ifølge ham negligerede ministeren parlamentets rolle.

    Retningen i morgendagens betænkning er klar. Regeringen har at gøre med et parlament, der sætter retten til fri bevægelighed i højsædet. Derfor kan det bliver vanskeligt for regeringen at overtale de folkevalgte til at rulle borgernes EU-rettigheder tilbage ved at ændre direktivet. Og Birthe Rønn skal ikke håbe på hjælp fra det eneste danske medlem af udvalget. Det er Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU, der er stedfortrædende medlem. Han har ikke foreslået nogen ændringer i udkastet. Og som medlem af Enhedslisten, der er kendt for kritik af regeringens stramme udlændingepolitik, klappede han sikkert sig selv tilfreds på maven, da han læste kritikken i udkastet.

    Birthe Rønn har dog andre potentielle allierede. Som sagt er der overraskende mange ændringsforslag, der går på at nedtone kritikken af en stram udlændingepolitik. Således foreslår blandt andet den polsk-konservative Urszula Gacek og den italiensk-nationalistiske Roberta Angelilli at droppe styrken i kritikken.

    Men der er ikke meget hjælp at hende på de områder, der er centrale for regeringen. For eksempel var det dens løsning på sommerens udlændingekrise at stramme dokumentationskravene til par, der vil have familiesammenføring. Men i udkastet står der:

    ”Parlamentet minder medlemsstaterne om deres pligt til at forenkle de administrative procedurer, der er forbundet med udøvelsen af retten til fri bevægelighed.”

    Denne løftede pegefinger er der ingen ændringsforslag til under mandagens udvalgsmøde.

    Og EU-Parlamentet foreslår ikke at ændre direktivet, sådan som regeringen ellers vil. Tværtimod hæfter de sig i udkastet ved, at EU-Kommissionen anbefaler at undgå en ændring på nuværende tidspunkt.

  3. V og K siger ja tak til flere flygtninge

    11. marts 2009.

    For fremtiden kommer Danmark til at tage imod asylansøgere fra overbebyrdede lande som Malta, Frankrig og Sverige. Det er retningen, som EU-Parlamentets pil peger i.

    Mens Venstre og de Konservative i Danmark kritiserer forslaget om at dele asylbyrden i unionen, så er partifællerne i EU-Parlamentet straks mildere stemt over for en fælles asylpolitik.

    Samtlige parlamentarikere fra Venstre og Konservative har stemt for en resolution, der foreslår solidaritet med de lande, der modtager mange asylansøgere. Det betyder, at lande som Danmark ender med at behandle flere asylansøgninger.
    Det er Venstre-parlamentarikerne Karin Riis Jørgensen, Anne E. Jensen og Niels Busk, samt den konservative Christian Rovsing, der har stemt for at dele asylbyrden.

    Også Socialdemokraternes medlemmer af parlamentet stemte for, men dette overrasker ikke, eftersom Socialdemokraternes udlændingeordfører, Henrik Dam Kristensen, har sagt, at han er tilhænger af en meget fælles asylpolitik i unionen.

    I resolutionen, som EU-Parlamentet vedtog tirsdag, bakker parlamentet op om EU’s Asyl- og Immigrationspagt og foreslår ekstra solidaritetsmekanismer, blandt andet så flygtninge kan flytte rundt i Europa for at “lette byrderne på nogle medlemsstater”. Selvom vi har et retsforbehold, vil Danmark være omfattet af de nye regler, medmindre vi melder os helt ud af det fælles system, der forhindrer asylshopping.

    Mogens Camre (DF) var den eneste dansker, som stemte imod.

    Opdateret: Faktuel fejl rettet. EU-Parlamentet har kompetence på området. Dette var dog kun en resolution.