1. Titantung lovstak venter på EU

    21. april 2009.

    Et læs love venter på at blive vedtaget af de folkevalgte i EU, hvis de skal leve op til valgløfter og deadlines inden EU-valget til juni. Derfor har de folkevalgte rygende travlt netop nu.

    98 lovforslag, inden ugen er omme. Det skal EU-Parlamentet kolportere igennem systemet i Strasbourg i denne uge, der bliver en af de absolut travleste.

    Og det handler ikke bare om at stemme ”ja” eller ”nej”, det er det ene principielle slag efter det andet, der står i korridorerne, med flere hundrede ændringsforslag.

    Først og fremmest bliver patientkrigens vigtigste slag afgjort. Som EU ZOO kunne fortælle for to uger siden, har politikerne trukket fronterne knivskarpt op i slaget om patienters rettigheder.
    Det handler i korte træk om, hvorvidt en dansk patient skal kunne rejse til et hvilket som helst andet EU-land for at få den bedste behandling – på statens regning. Og skal en polak kunne det samme? Stridens æble er også benhård ideologi: Skal du kunne vælge behandlingen selv, eller skal din læge godkende behandlingen for dig?
    Slaget bliver afgjort på fredag. Og lige nu er det de borgerlige, der har de største sabler at rasle med, vurderer EU ZOO.

    Så skal der slåsses om regnskaberne. Det lyder kedeligt, men er snarere tragisk.

    For 14. gang i træk har EU’s egne revisorer afvist at godkende EU’s budget. Nu er det EU-Parlamentets tur til at tage den kritiske kasket på og sætte røde streger i budgettet. Sidste år havde danske Dan Jørgensen (S) en nøglerolle i den proces, og de folkevalgte krævede en række ændringer. Det gør de igen, og i år er Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU pennefører på kritikken. Det kan ende med, at de folkevalgte udsættter at godkende rådets budget for 2007. Hvis parlamentet parlamentet torsdag bakker op om Søndergaards linje, vil de kræve, at det blandt andet skal være nemmere at gennemskue medlemslandenes måde at bruge vores fælles penge på. Budgettet er et af de områder, hvor de folkevalgte har reel indflydelse, og det bliver spændende at se, om de sætter flueben ved regnskaberne, eller om de siger nej og kræver mere styr på udgifterne.

    Og så står danske Anne E. Jensen (V) bag en betænkning om intelligent transport. Det handler om at sætte en chip i nye biler, så det bliver nemmere at holde øje med, hvor de befinder sig. Målet er eksempelvis at mindske bilkøerne på vejene og undgå harmonikasammenstød. Debatten om overvågning over for sikkerhed er altid principiel, og den stikker EU ZOO også poten i i den kommende uge.

  2. 9

    1-0 til højrefløjen i patientkrigen

    1. april 2009.

    Liberalisterne vandt et slag i den ideologiske krig i EU tirsdag. Det handler om, hvor nemt europæiske patienter skal kunne rejse til andre lande og blive behandlet på statens regning.

    Johannes Lebech (R) skosede venstrefløjen, efter at højrefløjen vandt tirsdagens slag i patientkrigen i EU. Foto: Johannes Lebech

    Johannes Lebech (R) skosede venstrefløjen, efter at højrefløjen vandt tirsdagens slag i patientkrigen i EU. Foto: Johannes Lebech

    Skandale, blev det kaldt sidste år, da Ugebrevet Mandag Morgen afslørede, at danske patienter blev holdt hen i uvidenhed om, at de ifølge EU-reglerne havde ret til at blive behandlet for deres sygdomme i andre EU-lande – på statens regning.

    Emnet er glødende kontroversielt, og derfor tiltrak det stor opmærksomhed, at EU-Parlamentets Miljø- og Sundhedsudvalg tirsdag skulle behandle et forslag om at forsimple reglerne.

    Det oprindelige forslag er lavet af embedsmændene i EU-Kommissionen, der blandt andet lægger op til, at patienter kan rejse til et andet land, få behandling for deres sygdom og efterfølgende få udgifterne dækket i hjemlandet uden forudgående tilladelse.

    Teksten blev vedtaget i udvalget med enkelte rettelser og stor polemik. Årsagen er, at hele diskussionen om frit sygehusvalg og patienters rettigheder trækker linjer til den grundlæggende ideologiske krig i EU.

    Højrefløjen vil have, at sygehusbehandling skal være en del af det frie indre marked. Venstrefløjen mener, at det vil underminere ideen om et nationalt hospitalsvæsen for alle.

    Tirsdag vandt højrefløjen. Den liberale gruppe fik blandt andet vedtaget, at reglerne skal bygge på den såkaldte artikel 95, der regulerer det indre marked. Det betød, at hele den socialdemokratiske gruppe valgte at stemme blankt. Resten af venstrefløjen stemte mestendels imod.

    Umiddelbart efter afstemningen var der glade miner blandt de danske liberale. Johannes Lebech sidder i Miljø- og Sundhedsudvalget for Det Radikale Venstre. Han skriver i en pressemeddelelse:

    Venstrefløjen har forsøgt at udskyde afstemningen i udvalget således, at hele Europa-Parlamentet først ville komme til at stemme om direktivet efter valget i juni. Det er heldigvis ikke lykkedes, og nu er EUs borgere kommet et skridt tættere på en klarlæggelse af deres rettigheder.

    Margrete Auken (SF) sidder også i udvalget. Hun er selvsagt uenig, og skrev allerede mandag i sit nyhedsbrev et modangreb.

    Men de liberale og konservative glemmer at fortælle, hvad det vil betyde for de nationale sygehuse, når folk pludselig begynder at tage skattekroner beregnet til sundhedssystemet med til udlandet. Og hvordan skal et dansk sygehus kunne planlægge sine operationer og fastholde kvalificeret arbejdskraft, når ledelsen ikke har noget overblik over, hvilket antal patienter, der kan forventes?

    Patientkrigen startede helt tilbage under den tidligere EU-Kommission, der forsøgte at få frit sygehusvalg med ind i det omstridte servicedirektiv.

    De næste store slag kommer til at stå i EU-Parlamentets plenarsamling og blandt medlemslandenes regeringer i Rådet.

  3. Sundhedens pris i EU

    31. marts 2009.

    Rygerne er her stadig, selv om politikerne har forsøgt at få dem luftet ud. Nu gør EU sit for at lægge en dæmper på rygetrangen.

    Og for nogle af de danske parlamentarikere har det tilsyneladende ikke været let at finde en holdning til sagen.

    Parlamentarikerne stemte tirsdag sidste uge vidt forskelligt til en høringsbetænkning, som parlamentet endte med at vedtage. EU-forslaget lægger blandt andet op til gradvist at indføre større minimumsafgifter i unionen for tobak for at fremme folkesundheden. Højere afgifter skal også mindske tobakssmugling og grænsehandel.

    Venstre-parlamentarikeren Niels Busk har skænket sagen lidt spalteplads i sit nyhedsbrev, fordi han har gjort sig nogle tanker om, hvor meget EU skal bestemme over Danmark og de øvrige nationalstater. Ifølge partifællen Karin Riis Jørgensen (V) stemte de tre venstrefolk i EU imod parlamentets linje for at lægge sig op ad det mere vidtgående forslag fra EU-Kommissionen. Niels Busk forklarer dog i sit nyhedsbrev – “for at undgå misforståelser” – at han fortsat har den holdning, at skatter og afgifter er et nationalt anliggende.

    Også på venstrefløjen har sundheden haft sin pris. Således gik samtlige fem danske socialdemokrater imod resten af deres 317-mand store gruppe i parlamentet, socialisterne i PSE. Ligesom Venstre mente de danske socialdemokrater, at parlamentets betænkning er tåbelig, fordi den går efter at udvande kommissionens forslag.

    En anden person på venstrefløjen, Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU (tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten), stemte for betænkningen. Det kan overraske en anelse, at en EU-skeptiker stemmer for flere EU-regler, men Søren Søndergaard forklarer i en mail til EU ZOO, at han mente med ren samvittighed at kunne stemme ja, fordi tobaksafgifter allerede er EU-kompetence. Derudover har landene vetoret på området, og afgifter ryger i statskasserne, ikke i EU-kassen. Så af sundhedsmæssige årsager besluttede han sig for at stemme for parlamentets betænkning. Som han forklarer, stoppede han også selv med at ryge, fordi det blev for dyrt.

    Fælles takster for afgifter og skatter har altid været et sprængfarligt emne i unionen. Som det er i dag, har landene vetoret, og parlamentet har ikke direkte magt på området – men emnet er alligevel ømt.

  4. 1

    Hanne Dahl har baby med på arbejde

    26. marts 2009.

    Et spritnyt foto viser JuniBevægelsens Hanne Dahl og hendes lille datter til afstemning i EU-Parlamentet. Der er nemlig ingen barselsorlov for de folkevalgte.

    Det er klart, at det lugter af spin med sådan et foto. Hanne Dahl i plenarsalen i Strasbourg. Hånden i vejret, afstemning. Og så lille Gaia ved siden af stemmepulten. Det kan kun undre, at det ikke er JuniBevægelsen selv, der har bestilt det.

    I stedet er det en snarrådig pressefotograf, der har taget billedet. Og man kan ikke fortænke JuniBevægelsens pressefolk i at forsøge at få billedet spredt i medierne. Allerede nu er det på forsiden af EU-avisen European Voices hjemmeside. Og ifølge JuniBevægelsen selv vil billedet blive trykt i flere europæiske aviser i morgen fredag, blandt andre britiske Daily Telegraph.

    Det handler om barselsorlov. Når Hanne Dahl har sin datter med på arbejde, er det fordi, EU-Parlamentet indtil videre ikke har nogen barselsorlov for de folkevalgte. Det skærer i ørerne på os danskere. I folketinget er der barselsorlov, og det er vi også vant til på vores arbejdspladser.

    Derfor vil Hanne Dahl gerne profilere sig på at kæmpe for den barselsorlov, som hun selv er blevet snydt for. Hun har stillet et ændringsforslag om det i Forfatningsudvalget, som der skal stemmes om på tirsdag.

  5. Nyt nederlag venter regeringen i udlændingesag

    15. marts 2009.

    EU-Parlamentet diskuterer mandag et emne, som både danske journalister, politikere og embedsmænd i regeringen vil følge med usædvanligt stor interesse. Parlamentarikerne kommer til at rette skarp kritik mod Danmark og andre lande med stramme udlændingeregler.

    Det er Retsudvalget, der behandler en betænkning om det omstridte opholdsdirektiv. Regeringen forsøger – blandt andet integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) på sit gebrokne engelsk – at overtale EU-kredsen til at ændre direktivet.

    Sagen ender nok med at blive udlagt som et nederlag for regeringen i kampen mod EU’s udlændingeregler. Og den konklusion er god nok, da parlamentet ifølge EU ZOO’s vurdering kommer til at vedtage en tekst, der går stik imod regeringens holdning. Men det er faktisk overraskende, at flere parlamentarikere har foreslået at nedtone kritikken af de stramme danske regler.

    Alfa og omega for regeringen og Dansk Folkeparti er at ændre opholdsdirektivet, som regeringen for øvrigt selv var med til at vedtage for omtrent fem år siden, og parlamentarikerne har ikke tænkt sig at føje regeringen på det punkt. De nævner godt nok Metock-dommen, som direktivet førte til, men ikke i negative vendinger. Snarere tværtom.

    Hurtigt fortalt bestemte EU-dommen fra juli sidste år, at danske statsborgere i en kort periode kan rejse til udlandet eller sælge serviceydelser på tværs af grænserne, og så få ret til familiesammenføring med en udlænding, der egentlig ikke har haft ret til fast ophold i Danmark. Altså kan dommen gøre det lettere at undgå de stramme danske krav til familiesammenføring.

    Nu har EU-Parlamentets rumænske og liberale medlem, Adina-Ioana Vălean, så lavet udkastet til en betænkning om landenes implementering af direktivet, som Retsudvalget behandler i morgen.

    Men Birthe Rønn er ikke interesseret i EU-Parlamentets mening lige nu, siger hun. Kommissionen og EU-landene er vigtigere at påvirke, er hendes holdning. Det kritiserede Morten Messerschmidt fra det ellers EU-kritiske Dansk Folkeparti. Ifølge ham negligerede ministeren parlamentets rolle.

    Retningen i morgendagens betænkning er klar. Regeringen har at gøre med et parlament, der sætter retten til fri bevægelighed i højsædet. Derfor kan det bliver vanskeligt for regeringen at overtale de folkevalgte til at rulle borgernes EU-rettigheder tilbage ved at ændre direktivet. Og Birthe Rønn skal ikke håbe på hjælp fra det eneste danske medlem af udvalget. Det er Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU, der er stedfortrædende medlem. Han har ikke foreslået nogen ændringer i udkastet. Og som medlem af Enhedslisten, der er kendt for kritik af regeringens stramme udlændingepolitik, klappede han sikkert sig selv tilfreds på maven, da han læste kritikken i udkastet.

    Birthe Rønn har dog andre potentielle allierede. Som sagt er der overraskende mange ændringsforslag, der går på at nedtone kritikken af en stram udlændingepolitik. Således foreslår blandt andet den polsk-konservative Urszula Gacek og den italiensk-nationalistiske Roberta Angelilli at droppe styrken i kritikken.

    Men der er ikke meget hjælp at hende på de områder, der er centrale for regeringen. For eksempel var det dens løsning på sommerens udlændingekrise at stramme dokumentationskravene til par, der vil have familiesammenføring. Men i udkastet står der:

    ”Parlamentet minder medlemsstaterne om deres pligt til at forenkle de administrative procedurer, der er forbundet med udøvelsen af retten til fri bevægelighed.”

    Denne løftede pegefinger er der ingen ændringsforslag til under mandagens udvalgsmøde.

    Og EU-Parlamentet foreslår ikke at ændre direktivet, sådan som regeringen ellers vil. Tværtimod hæfter de sig i udkastet ved, at EU-Kommissionen anbefaler at undgå en ændring på nuværende tidspunkt.

  6. Computernørder ånder lettet op

    12. marts 2009.

    Den tyske skolemassakre, hvor en 17-årig slog 15 mennesker ihjel, har gjort voldelige computerspil højaktuelt. I dag torsdag støttede EU-Parlamentet strammere regler for voldelige spil. Målet er at beskytte børn og unge mod blod, død og våben.

    Den italienske retskommissær var voldsomt forarget over voldsspillet Manhunt og mente, at aldersgrænsen på 18 år skulle sprænges. (foto: EP)

    Den italienske retskommissær Franco Frattini har været forarget over voldsspillet Manhunt og udtalte i 2007, at aldersgrænsen på 18 år skulle hæves. (foto: EP)

    Tysk politi har netop i dag afsløret detaljer om den tragiske skolemassakre, hvor en 17-årig dreng skød 15 mennesker på sin skole med sin fars våben. En detalje, der ikke har fået megen opmærksomhed, er den unge mands forkærlighed for det verdensberømte skydespil Counterstrike.

    “En anden kilde beretter, at Tim var en enspænder, som – om ikke andet – elskede sin kat. Derhjemme spillede han computerspillet Counterstrike i timevis, hvilket kan give ny næring til debatten om voldelige videospils indflydelse på unges virkelighedsopfattelse,” skriver JP.dk.

    Er det så på tide helt at forbyde voldelige computerspil?

    Det har tyskerne faktisk arbejdet for i EU-sammenhænge længe. Som Computerworld kunne fortælle tilbage i 2007, så var det allerede dengang på Tysklands dagsorden at indføre et fælles-europæisk totalforbud mod voldelige computerspil. Hvis du gør virtuel vold på noget, der ligner et menneske, så skal det være forbudt, var ideen fra den tyske regering.

    Årsagen var også dengang en skolemassakre i Tyskland. En 18-årig sårede 38 på sin tidligere skole og skød sig selv med et gevær.

    Også EU-Kommissionen har krævet fælles stramme regler for computerspil. Retskommissær Franco Frattini kom for to år siden i modvind blandt producenter og spilnørder, fordi han blandt andet krævede aldersgrænsen på 18 år for ultravoldelige spil skulle være højere – efter at have set et to minutters klip fra computerspillet Manhunt.

    Med alle disse krav om forbud i baghovedet, må computernørder og andre spilglade ånde lettet op efter EU-Parlamentet i dag vedtog en betænkning om voldelige spil. Selvom der er lagt op til stramninger, er der ikke lagt op til forbud.
    Parlamentet foreslår blandt andet, at de nuværende aldersgrænser skal overvåges på netcaféer og ved download af spil, og forældre skal have en “slags rød knap”, som de kan bruge til at gøre et spil på nettet helt utilgængeligt for deres børn. Hvordan det teknisk skal fungere, står der ikke noget om. Og så skal der afsættes penge til oplysningskampagner.

    Teksten er en initiativbetænkning – det vil sige et forslag fra EU-Parlamentet, som Kommissionen kan vælge at lave lovgivning ud fra. Om de vælger en strengere model, vil tiden vise.

  7. V og K siger ja tak til flere flygtninge

    11. marts 2009.

    For fremtiden kommer Danmark til at tage imod asylansøgere fra overbebyrdede lande som Malta, Frankrig og Sverige. Det er retningen, som EU-Parlamentets pil peger i.

    Mens Venstre og de Konservative i Danmark kritiserer forslaget om at dele asylbyrden i unionen, så er partifællerne i EU-Parlamentet straks mildere stemt over for en fælles asylpolitik.

    Samtlige parlamentarikere fra Venstre og Konservative har stemt for en resolution, der foreslår solidaritet med de lande, der modtager mange asylansøgere. Det betyder, at lande som Danmark ender med at behandle flere asylansøgninger.
    Det er Venstre-parlamentarikerne Karin Riis Jørgensen, Anne E. Jensen og Niels Busk, samt den konservative Christian Rovsing, der har stemt for at dele asylbyrden.

    Også Socialdemokraternes medlemmer af parlamentet stemte for, men dette overrasker ikke, eftersom Socialdemokraternes udlændingeordfører, Henrik Dam Kristensen, har sagt, at han er tilhænger af en meget fælles asylpolitik i unionen.

    I resolutionen, som EU-Parlamentet vedtog tirsdag, bakker parlamentet op om EU’s Asyl- og Immigrationspagt og foreslår ekstra solidaritetsmekanismer, blandt andet så flygtninge kan flytte rundt i Europa for at “lette byrderne på nogle medlemsstater”. Selvom vi har et retsforbehold, vil Danmark være omfattet af de nye regler, medmindre vi melder os helt ud af det fælles system, der forhindrer asylshopping.

    Mogens Camre (DF) var den eneste dansker, som stemte imod.

    Opdateret: Faktuel fejl rettet. EU-Parlamentet har kompetence på området. Dette var dog kun en resolution.

  8. Historisk beslutning om onlinespil

    10. marts 2009.

    Opdatering: Efter dette indlæg blev bragt, er betænkningen om online-spil blevet vedtaget. Læs om konsekvenserne herunder.

    Christel Schaldemose fra Socialdemokraterne har været igennem lang tids tovtrækkeri for at få reglerne om online-spil på plads

    Christel Schaldemose fra Socialdemokraterne står bag den nye tekst om spil på nettet.

    Hvor ender pengene, hvis du spiller poker på nettet? Det har været et af de mest betændte emner på tværs af landegrænserne i Europa i flere år. Der er mange milliarder på spil, og lovgivningen er vidt forskellig fra land til land.

    Nu har EU-Parlamentet prikket et historisk hul på bylden. I dag tirsdag vedtager parlamentarikerne med al sandsynlighed en meget kontroversiel tekst om onlinespil.

    Betænkningen hedder ”Sikkerhed ved online-spil”, og det er den danske socialdemokrat Christel Schaldemose, der står bag.

    Der har været utrolig meget polemik omkring teksten. Hvert komma har nærmest været vendt. Det er den proces, som Socialdemokraterne i en pressemeddelelse i sidste uge kaldte ”følelsesladet”.

    Derfor er det så meget desto mere historisk, at betænkningen endte med bred opbakning, da den blev vedtaget i EU-Parlamentets Udvalg for Det Indre Marked.

    EU ZOO vurderer, at teksten bliver vedtaget med et lignende flertal, når den kommer til afstemning tirsdag eftermiddag.

    Indtil videre har EU-institutionerne stået omkring onlinespil som ræve om et pindsvin. Spil er ikke en serviceydelse, det er ikke en vare. Og så er det svært for EU at regulere. Indtil videre har den mildest talt uholdbare løsning været, at enhver kontrovers blev ekspederet over til EF-Domstolen.
    Dommerne er altså endt med at forme lovgivningen.

    Diskussionen er lige så meget en ideologisk kamp. Skal EU begrænse det indre marked for online-spil, eller skal der være frit spil? Her har især den liberale gruppe i EU-Parlamentet været kritiske over for begrænsninger.

    Karin Riis Jørgensen fra Venstre støtter det kontroversielle forslag.

    Karin Riis Jørgensen fra Venstre støtter det kontroversielle forslag.

    Derfor er det bemærkelsesværdigt, at den liberale gruppe støtter Christel Schaldemoses forslag. Der er et mindretal imod, men blandt andet danske Karin Riis Jørgensen (V) har arbejdet aktivt i gruppen for at samle støtte til dagens betænkning.
    Hun sidder sammen med Schaldemose i Udvalget for Det Indre Marked og har fulgt sagen tæt. Og selvom teksten ikke i hendes øjne er perfekt, siger hun til EU ZOO, at hun stemmer for i dag.

    ”Det her er første gang, vi forholder os til området. Det er et utrolig vigtigt papir. Så nytter det ikke noget at stå udenfor. Min gruppe har luget en del ud i teksten i udvalget, og jeg er tilfreds, som den ser ud nu,” siger hun.

    Bred støtte i EU-Parlamentet er vigtigt, da det kun er en initaitiv-betænkning. Det betyder, at det ikke er lov. Den slags skal starte i Kommissionen. Men som både Christel Schaldemose og Karin Riis Jørgensen fremhæver, så er det et vink med en vognstang i stort set alle retninger.
    Den nye EU-Kommission, som skal være indsat til november, kommer med al sandsynlighed til at lovgive om onlinespil i løbet af deres periode. Så må de tage hensyn til denne tekst.
    Også mange politikere i folketinget, blandt andet ordførere fra flere partier og skatteminister Kristian Jensen (V), har luftet, at der skal ny lovgivning til for onlinespil i Danmark. De vil have del i skattekronerne fra onlinespil som poker, og når de skal til at opdatere de danske love, er de nødt til at skele mod EU. Så vil de tage hensyn til denne tekst.