1. 1

    Piraterne er ikke færdige med EU

    1. maj 2009.
    En måling fra 30. april gav det svenske piratparti 5,1 procent af stemmerne ved EU-valget i juni. Hvis vælgerne hænger ved kommer piraterne ind i parlamentet.

    En måling fra 30. april gav det svenske piratparti 5,1 procent af stemmerne ved EU-valget i juni. Hvis vælgerne hænger ved kommer piraterne ind i parlamentet.

    Internetpirater skal passe på for fremtiden, når de surfer efter kulturskatte som film og musik. For nylig blev stifterne af den svenske fildelingstjeneste The Pirate Bay dømt til en tur i kasjotten, og nu er et EU-forslag, der skulle redde piraterne fra at gå planken ud, blevet udvandet.

    Det er egentlig utroligt, så mange piratklicheer, man kan få fyret af i en enkelt indledning.

    Tilbage til historien. I EU har politikerne de seneste år forhandlet om en ny telekompakke, der skal liberalisere markedet for teleselskaber i Europa. Sidste år mente politikerne i parlamentet, at pakken skulle indeholde en formulering om, at myndighederne kun må tage internetforbindelsen fra borgerne, hvis en dommer først har nikket ja. Forslaget irriterede Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy. Han forsøger at indføre en ordning, hvor fildelere får frataget internettet i op til et år, hvis de ulovligt henter musik og film på nettet. Inden får piraten dog to advarsler, deraf navnet 3-strikes-and-you’re-out.

    I efteråret afviste Rådet blankt at lade dommere kontrollere 3-strikes. Men parlamentarikerne holdt i sidste uge fast i deres krav om en domstolsprøvelse.

    Nu lader det til, at parterne har fundet et kompromis. Forhandlingerne er indtil videre endt med, at “et uafhængigt og upartisk tribunal” kan tage internetforbindelsen fra borgerne. Det skriver internetavisen EUobserver.

    Hvad er det så for et tribunal? Og hvordan skal ankemulighederne være? EUobserver har ikke svaret. Og folk spørger, hvorfor EF-Domstolen skal have så meget magt? Dette er et godt eksempel på, hvordan en upræcis lovtekst i unionen bliver til. Så må EF-Domstolen jo træde til og præcisere reglerne.

    De sidste uger har The Pirate Bay fyldt meget i medierne.  Men EU ZOO forudser, at det for fremtiden ikke kun er svenske dommere, der skal tage sig af internetpirater.

  2. Bendtsen finder ikke fred i Bruxelles

    30. marts 2009.

    Ville tidligere vicestatsminister Bendt Bendtsen (K) finde et helle i Bruxelles, hvis han eventuelt skulle blive retsforfulgt for bestikkelse eller lignende? Nej, viser EU ZOOs gennemgang af tidligere sager om ophævelse af parlamentarikeres immunitet.

    Bendt Bendtsen (K) bliver sandsynligvis valgt ind i EU-Parlamentet til juni. Det giver politisk immunitet, men den beskytter formentlig ikke, hvis han bliver retsforfulgt for eksempelvis skatteunddragelse. (foto: Konservative)

    Bendt Bendtsen (K) bliver sandsynligvis valgt ind i EU-Parlamentet til juni, og så får han politisk immunitet. Men den beskytter ham næppe, hvis han ryger i retten for de sager, der kører i pressen lige nu. Foto: Konservative)

    Bendt Bendtsen er som spidskandidat for de Konservative ved EU-valget i juni ganske sikker på at komme ind i parlamentet, og dets medlemmer har automatisk parlamentarisk immunitet, medmindre de gribes på fersk gerning. EU-politikerne er beskyttet mod eksempelvis indledningen af retsforfølgelse, forundersøgelser, fuldbyrdelse af allerede afsagte domme eller appeller. Immuniteten gælder også sager fra før valget, hvis Bendt Bendtsen får sit mandat.

    Men det betyder ikke, at han vil få fred for undersøgelser eller retssager om skatteundragelse og des lige, viser EU ZOOs gennemgang.

    Der er ellers masser af tilfælde, hvor EU-politikere slipper for en retssag. En gennemgang af sagerne fra de sidste fem år viser, at parlamentet 13 gange valgte at holde hånden over medlemmer, der var blevet anklaget eller sagsøgt. Omvendt besluttede parlamentet 21 gange at fjerne politikerens beskyttelse. I en række sager har EU ZOO ikke kunnet finde resultatet, for eksempel fordi sagen stadig kører i parlamentet.

    I de sager, hvor parlamentet valgte at beskytte politikerne, drejede det sig for det meste om injuriesager eller lignende. Politikerne har absolut immunitet, når det drejer sig om ytringer som EU-politiker. Parlamentet mente eksempelvis ikke for seks år siden, at den danske EU-politiker Mogens Camre (DF) skulle kunne anklages for racistiske ytringer på Dansk Folkepartis landsmøde tilbage i 2002.

    Sager, hvor parlamentet har besluttet at lade parlamentarikerne komme for domstolen, kan være ret underholdende. Det er for eksempel italieneren Gian Paolo Gobbo, der blev anklaget for at udråbe en stat i Norditalien, udskrive falske valg og oprette en paramilitær organisation, Grønjakkerne. Et andet eksempel er polakken Witold Tomczak, der blev anklaget for at have væltet og beskadiget en statue. Polakken følte sig fornærmet som religiøs, fordi værket forestillede pave Johannes Paul II, der blev knust af en sten.

    Men ikke flere sidespring. Hvis Bendt Bendtsen en gang skulle bliver hevet for retten i Danmark, ville det sandsynligvis, på baggrund af de seneste sager i pressen, handle om noget helt andet: Bestikkelse og des lige. Skattecenter Fyn og politiet på Fyn er netop nu i gang med at undersøge sagerne, og EU ZOO vil ikke her tage stilling til, om det vitterligt skulle komme så vidt, at Bendt Bendtsen risikerer en form for straffesag. Vi undersøger blot, om Bendtsen ville kunne blive retsforfulgt. Svaret er tilsyneladende ja.

    Hvis man ser på lignende sager, så skærmer parlamentet ikke for dets medlemmer. Således besluttede den folkevalgte forsamling at ophæve immuniteten for briten Ashley Motes, der ifølge den britiske anklagemyndighed i årevis havde tilranet sig offentlig støtte ved at udfylde formularer forkert. Et andet tilfælde drejer sig om tjekken Vladimír Železný, der ifølge de tjekkiske myndigheder ikke havde betalt alle sine skatter og afgifter.

    Bendtsen ville have mulighed for at bevare sin immunitet ved at overbevise parlamentet om, at en sag i virkeligheden var et angreb på hans politiske virke. Tjekken Vladimír Železný forsvarede sig således med, at han var offer for et politisk angreb, men uden held. De Konservative siger, at Bendtsen er offer for en hetz. Hvis de danske myndigheder en dag skulle anklage Bendtsen for noget, ville den tidligere vicestatsminister og konservative leder nok få vanskeligt ved at overbevise parlamentet om, at han er offer for politisk forfølgelse.

  3. EU angriber omstridt Facebook-regel

    26. marts 2009.

    Borgerne har ret til ytringsfrihed og privatliv på internettet og skal derfor have en grundlov for internettet.

    Det mener EU-Parlamentet, der i en ny betænkning blandt andet går i rette med den omstridte regel, som for godt et år siden skabte furore blandt brugerne af Facebook. Hvis en bruger dengang ville slippe ud af det sociale netværkssite, så kunne man ikke få slettet sine oplysninger. Facebook, der efter polemikken bøjede sig for forbrugernes krav, beholdt tidligere oplysningerne i firmaets gemmer.

    I betænkningen, som parlamentet vedtog torsdag, kræver EU-politikerne, at personer skal kunne bede firmaer om at slette personrelaterede oplysninger fra databaser.

    Der er dog mange andre faldgruber på internettet, mener parlamentet. Derfor kræver EU-parlamentarikerne, at forbrugerne får en form for grundlov for internettet, hvor de en gang for alle får beskyttet retten til privatliv og ytringsfrihed. Samtidig efterspørger de folkevalgte en grundig indsats mod kriminalitet på internettet.

    Forslaget er også et indspark i et slagsmål, der har bredt sig fra Frankrig til EU. Det drejer sig om den såkaldte three-strikes-model, der pålægger internetselskaber som TDC automatisk at tage internetadgangen fra pirater, der tre gange har hentet eksempelvis musik og film ulovligt på nettet.

    De franske politikere besluttede at indføre three strikes, og som svar forsøgte EU’s folkevalgte at gøre modellen praktisk taget umulig. EU-Parlamentet foreslog i forbindelse med EU’s telekompakke at forbyde stater at blokere borgernes internetadgang, medmindre en retsinstans nikker ja.

    Parlamentet havde ikke i første omgang held med at forpurre de franske planer, eftersom EU’s regeringer sagde nej til at give forbrugerne den nye rettighed. Et af franskmændenes modargumenter er, at rettigheden ikke hører hjemme i en telekompakke, der mest handler om tekniske detaljer omkring telenettet i Europa.

    I forslaget til en internetgrundlov ønsker parlamentet, at straffen for ulovligt at kopiere ophavsretsligt beskyttet materieale står i “rimeligt forhold” til forbrydelsen. Parlamentet nævner dog ikke specifikt three-strikes-modellen. Samtidig siger politikerne, at offentlige myndigheder kan beordre begrænsninger i borgernes rettigheder, hvis det stemmer overens med loven. Således ønsker politikerne eksempelvis at bekæmpe opfordringer til terroraktioner.

    EU-Parlamentet kan ikke selv lave lovforslag i EU, så i stedet har den græske socialdemokrat Stavros Lambrinidis lavet betænkningen, der opfordrer til at få et regelsæt med rettigheder på internettet. Nu er det op til EU-landene at diskutere internetgrundloven. Parlamentet lægger op til, at grundloven kan være ikke-bindende.

  4. Thomsen går efter struben på Messerschmidt

    17. marts 2009.

    Morten Messerschmidt, Dansk Folkepartis spidskandidat til EU-Parlamentet, har kritiseret den danske regering for ikke at have løftet en finger for at forsvare de stramme danske udlændingeregler over for EU-Parlamentet.

    Nu går det socialdemokratiske medlem af parlamentet, Britta Thomsen, til direkte modangreb på ham. Men kritikken falmer, vurderer en ekspert over for EU ZOO.

    Britta Thomsen klandrer Morten Messerschmidt for ikke at have styr på fakta. Det er at gå efter struben på den unge DF’er, der til møder i Folketingets Europaudvalg gerne belærer andre politikere om, hvordan lovtekster og regler skal forstås.

    I en pressemeddelelse siger Britta Thomsen, at Messerschmidt skyder helt ved siden af. Konkret har han krævet, at regeringen burde have gjort en indsats for at få EU-Parlamentet til at ændre EU’s retsgrundlag og det såkaldte opholdsdirektiv, da de behandlede de fælles udlændingeregler i parlamentets Retsudvalg mandag.

    Ifølge Britta Thomsen er det helt forkert at kræve af Retsudvalget, at de skal foreslå at ændre reglerne. Det dokument, som udvalget behandlede, var kun landenes implementering af opholdsdirektivet, der lå til grund for Metock-dommen og ifølge DF har åbnet huller i den danske udlændingelovgivning.

    EU ZOO skrev allerede søndag om opholdsdirektivet. Og vi har kontaktet en af de førende eksperter for at finde ud af, hvem af de to, der har ret.

    Svaret er, at det har de begge to. Lidt.

    Ifølge Poul Runge Nielsen, chef for parlamentets juridiske kontor, kunne Retsudvalget godt vælge at kritisere Metock-dommen i betænkningen. Selvom der er fokus på landenes implementering, kunne udvalget godt foreslå en decideret ændring af retsgrundlaget.

    Juridisk set er det muligt, men jeg kan ikke huske, at det er sket før. Der er ikke tradition for det, forklarer Poul Runge Nielsen over for EU ZOO.

    Poul Runge Nielsen er også medforfatter til lærebogen “EU-Retten”. Han understreger, at han udtaler sig ud fra sin viden som privatperson, ikke på vegne af parlamentet.

    Britta Thomsen kan altså have ret i, at det ville være unaturligt, hvis udvalget foreslog at tilbagerulle en EU-dom. Men EU ZOO vurderer, at udvalget kunne have vedtaget mere realistiske formuleringer. For eksempel at EU-Parlamentet vil overvåge, om Metock-dommen skaber grobund for misbrug. Det ville have været en sejr for regeringen.

  5. Nyt nederlag venter regeringen i udlændingesag

    15. marts 2009.

    EU-Parlamentet diskuterer mandag et emne, som både danske journalister, politikere og embedsmænd i regeringen vil følge med usædvanligt stor interesse. Parlamentarikerne kommer til at rette skarp kritik mod Danmark og andre lande med stramme udlændingeregler.

    Det er Retsudvalget, der behandler en betænkning om det omstridte opholdsdirektiv. Regeringen forsøger – blandt andet integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) på sit gebrokne engelsk – at overtale EU-kredsen til at ændre direktivet.

    Sagen ender nok med at blive udlagt som et nederlag for regeringen i kampen mod EU’s udlændingeregler. Og den konklusion er god nok, da parlamentet ifølge EU ZOO’s vurdering kommer til at vedtage en tekst, der går stik imod regeringens holdning. Men det er faktisk overraskende, at flere parlamentarikere har foreslået at nedtone kritikken af de stramme danske regler.

    Alfa og omega for regeringen og Dansk Folkeparti er at ændre opholdsdirektivet, som regeringen for øvrigt selv var med til at vedtage for omtrent fem år siden, og parlamentarikerne har ikke tænkt sig at føje regeringen på det punkt. De nævner godt nok Metock-dommen, som direktivet førte til, men ikke i negative vendinger. Snarere tværtom.

    Hurtigt fortalt bestemte EU-dommen fra juli sidste år, at danske statsborgere i en kort periode kan rejse til udlandet eller sælge serviceydelser på tværs af grænserne, og så få ret til familiesammenføring med en udlænding, der egentlig ikke har haft ret til fast ophold i Danmark. Altså kan dommen gøre det lettere at undgå de stramme danske krav til familiesammenføring.

    Nu har EU-Parlamentets rumænske og liberale medlem, Adina-Ioana Vălean, så lavet udkastet til en betænkning om landenes implementering af direktivet, som Retsudvalget behandler i morgen.

    Men Birthe Rønn er ikke interesseret i EU-Parlamentets mening lige nu, siger hun. Kommissionen og EU-landene er vigtigere at påvirke, er hendes holdning. Det kritiserede Morten Messerschmidt fra det ellers EU-kritiske Dansk Folkeparti. Ifølge ham negligerede ministeren parlamentets rolle.

    Retningen i morgendagens betænkning er klar. Regeringen har at gøre med et parlament, der sætter retten til fri bevægelighed i højsædet. Derfor kan det bliver vanskeligt for regeringen at overtale de folkevalgte til at rulle borgernes EU-rettigheder tilbage ved at ændre direktivet. Og Birthe Rønn skal ikke håbe på hjælp fra det eneste danske medlem af udvalget. Det er Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU, der er stedfortrædende medlem. Han har ikke foreslået nogen ændringer i udkastet. Og som medlem af Enhedslisten, der er kendt for kritik af regeringens stramme udlændingepolitik, klappede han sikkert sig selv tilfreds på maven, da han læste kritikken i udkastet.

    Birthe Rønn har dog andre potentielle allierede. Som sagt er der overraskende mange ændringsforslag, der går på at nedtone kritikken af en stram udlændingepolitik. Således foreslår blandt andet den polsk-konservative Urszula Gacek og den italiensk-nationalistiske Roberta Angelilli at droppe styrken i kritikken.

    Men der er ikke meget hjælp at hende på de områder, der er centrale for regeringen. For eksempel var det dens løsning på sommerens udlændingekrise at stramme dokumentationskravene til par, der vil have familiesammenføring. Men i udkastet står der:

    ”Parlamentet minder medlemsstaterne om deres pligt til at forenkle de administrative procedurer, der er forbundet med udøvelsen af retten til fri bevægelighed.”

    Denne løftede pegefinger er der ingen ændringsforslag til under mandagens udvalgsmøde.

    Og EU-Parlamentet foreslår ikke at ændre direktivet, sådan som regeringen ellers vil. Tværtimod hæfter de sig i udkastet ved, at EU-Kommissionen anbefaler at undgå en ændring på nuværende tidspunkt.