1. 4

    Camres assistent skuffer

    20. oktober 2009.
    Anna Rosbach Andersen er 62 og medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti.

    Anna Rosbach Andersen blev i en alder af 62 år valgt ind i EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti.

    I ni år var Anna Rosbach Andersen kontorchef for Mogens Camre, DF’s tidligere medlem af EU-Parlamentet. I juni kom hun selv ind i parlamentet i slipstrømmen på stemmeslugeren Morten Messerschmidt (DF). Tirsdag landede så hendes første pressemeddelelse i EU ZOO’s indbakke, og debutten er skuffende visionsløs.

    Først bringer vi hele pressemeddelelsen:

    DF: EU leger julemand på klimaområdet

    Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentets miljøudvalg, Anna Rosbach Andersen, har i Strasbourg i dag draget Kommissionens kurs på klimaområdet forud for topmødet i København i tvivl.

    “Ind i mellem får man fornemmelsen af, at vi befinder os i et parallelunivers uden forbindelse med virkeligheden. Parlamentets miljøudvalg vedtog i går – under stor applaus – at give en række yderst velmente, store og tunge gaver på klimaområdet, men hvad nytter det at lege julemand, hvis andre ikke vil lege med,” siger Anna Rosbach Andersen.

    Hun peger blandt andet på, at USA, Kina og Indien tilsyneladende bevæger sig længere og længere væk fra bindende klimamål:

    “EU må vågne op og indse, at ikke alle har så meget overskud, at de kan sætte klimaet øverst på dagsordenen. Amerikanerne har sundhed, arbejdspladser og velfærd på dagsordenen, mens kinesere og indere kæmper for at opnå samme levestandard som vores. Hertil kommer, at klimaproblematikken er så kompleks og skal tage højde for så mange parametre, at man ikke kan feje den af med en enkelt smart teori eller model”, siger Anna Rosbach Andersen.

    Anna Rosbach Andersen tager ikke nødvendigvis fejl i sin pressemeddelelse, og det er ikke nødvendigvis dårligt at kritisere. Men hun benytter en retorik, der er lige så klassisk i sit surmuleri som i sin mangel på alternativer: Hun kritiserer EU-Kommissionen og EU-Parlamentets miljøudvalg for at leve i et parallelunivers uden forbindelse til virkeligheden. Men hun sætter ikke ord på, hvad hun vil have i stedet. Der er ingen visioner.

    EU ZOO håber, at Anna Rosbachs pressemeddelelser bliver mere konstruktive med tiden.

  2. Så gode er danskerne heller ikk'

    1. august 2009.
    Hvis flere havde samme køretøjspræferencer som dette barn, så ville vi måske udlede mindre C02 i Danmark. (Foto: Milan Jurek)

    Hvis flere havde samme køretøjspræferencer som dette barn, så ville vi måske udlede mindre C02 i Danmark. (Foto: Milan Jurek)

    Et smørhul. En nation af cyklister. Miljøbevidste helt ind til knoglerne.

    Vi, danskerne, kan godt lide at se os selv som et folk, der beskytter naturen. Så er det godt, at EU-Kommissionen afslører de ubehagelige fakta. I sit seneste blogindlæg reklamerer Stavros Dimas, EU’s miljøkommissær, for en oversigt over miljøfakta.

    Nogle tal overrasker. På den ærgelige måde.

    For eksempel er danskerne dårlige til at købe miljørigtigt, når de køber nye biler. Vi ligger på en 13. plads. Folkefærd som portugiserne, italienerne, malteserne og polakkerne køber mindre CO2-udledende biler end danskerne.

    Og så ligger vi helt nede på en 20. plads, når det gælder CO2-udledning i alt per indbygger.

  3. Danskerne får flotte poster i EU-kabalen

    15. juli 2009.

    De danske folkevalgte får usædvanligt mange tunge topposter de næste fem år i EU-Parlamentet. Det viser udkastet til en komplet liste over udvalgsposter, som EU ZOO har fået fingre i dagen før, beslutningen træffes. Opdateret.

    Anne E. Jensen (V) fik ikke alt det, hun ønskede sig. Men talknuseren kan trøste sig med en af de mest magtfulde pladser i Budgetudvalget. (foto: Venstre)

    Anne E. Jensen (V) må svigte bøndernes hede drømme om en Venstre-løve i Landbrugsudvalget. Talknuseren kan trøste sig med en magtfuld taburet, når EU-budgettet er til debat. (Foto: Venstre)

    Både Venstre og Socialdemokraterne er jublende lykkelige og fremragende forhandlere. I hvert fald hvis man skal tro de pressemeddelelser, de har sendt ud i dag onsdag.

    De glade meldinger kommer, fordi EU-Parlamentets nyvalgte medlemmer i morgen tidlig skal beslutte, hvem der kommer til at sidde i hvilke udvalg – og dermed hvilke emner, de enkelte politikere skal arbejde med de næste fem år. Det er en af de vigtigste beslutninger for det politiske arbejde, parlamentarikerne overhovedet træffer.

    Derfor er det hele også klappet af på forhånd, og de sidste aftaler er sikkert blevet indgået her til eftermiddag. Allerede nu har EU ZOO fået fingre i den komplette liste, som med al sandsynlighed bliver vedtaget i morgen.

    Og danskerne har en masse at juble over, også både Venstre og Socialdemokraterne.

    Som rigtige journalister vil vi lige nævne fiaskoen først: Venstre har i mange år talt om, at de altid havde en “landbrugets mand i Bruxelles”, altså en V-politiker i Landbrugsudvalget. I sidste periode har det været Niels Busk, men han genopstillede ikke, og ingen af de tre nyvalgte Venstreløver har landbrug som en mærkesag.

    Det har EU ZOO tidligere skrevet om ud fra vores rundspørge om kandidaternes ønskeudvalg. Og da Mejeriforeningen så skriften på væggen, brokkede de sig. Jens Rohde beroligede dem med, at Anne E. Jensen ville kæmpe hårdt for en suppleantpost i Landbrugsudvalget. Men den har Venstre ikke fået. Anne E. Jensen skriver skuffet i sit nyhedsbrev:

    Det ligger desværre meget tungt med også at få en suppleantpost i Landbrugsudvalget, selv om jeg har lobbyet heftigt for det. Går det ikke, må jeg gøre indflydelsen gældende via budgettet.

    Det får Anne E. til gengæld rig mulighed for at gøre. Den garvede V-politiker har nemlig fået posten som ‘gruppekoordinator’ i Budgetudvalget. Det er en tung post, der i praksis betyder, at Anne E. forhandler på vegne af parlamentets tredjestørste gruppe, den liberale, og er med til at lede og fordele blandt sine gruppefæller i udvalget.

    Venstre har også tiltusket sig næstformandsposter i både Kulturudvalget og Industriudvalget, til henholdsvis Morten Løkkegaard og Jens Rohde. Og ud over landbruget har V-delegationen fået deres ønskeudvalg.

    Det har Socialdemokraterne også. Ifølge spidskandidat Dan Jørgensen var det en sej kamp at blive på taburetten som en af næstformændene i Miljøudvalget, da italienerne også havde set sig lune på pladsen. Men uanset hvor blodige forhandlingerne har været, bliver Dan J. på den magtfulde plads.

    De tre andre sosser har også fået, hvad de pegede på i EU-butikken. Britta Thomsen i både Industriudvalget og Udvalget for Kvinders Ligestilling (der i øvrigt ser ud til kun at få kvinder som fuldgyldige medlemmer). Christel Schaldemose i Indre Marked og Forbrug. Ole Christensen i Beskæftigelsesudvalget.

    De andre partier har også stort set fået, hvad de ville, så det er en flot høst for de danske folkevalgte, både nye og erfarne er kommet fint fra start.

    Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU får en plads i Budgetkontroludvalget og Forfatningsudvalget, Margrete Auken (SF) skal sidde i Transportudvalget og Udvalget for Borgernes Rettigheder, Emilie Turunen (SF) i Indre Marked og Forbrug, Morten Messerschmidt (DF) i Forfatningsudvalget (måske som næstformand) og Indre Marked og Forbrug, og Anna Rosbach (DF) i Miljøudvalget og Transportudvalget.

    Det kan undre, at ingen SF’ere sidder i Miljøudvalget, ikke engang som stedfortrædere – klima har været en absolut mærkesag i valgkampen, men der er sikkert kamp om miljøpladserne i deres gruppe De Grønne, og det ville være synd at sige, at klima og transport ikke hænger sammen.

    Oven i de fuldgyldige medlemskaber i udvalgene sidder alle parlamentarikerne også som stedfortrædere i nogle udvalg, oftest ét per hoved. I det praktiske arbejde kan stedfortræderne også sagtens have stor indflydelse i et udvalg, hvor de både kan debattere og stille ændringsforslag.

    Opdateret: Den endelige liste over stedfortræderposter har EU ZOO ikke fået fat i endnu, men der er forlydender om alle de danske parlamentarikere i æteren. Blandt andre har Dan J. fået en plads i Økonomiudvalget, hvor han formentlig vil prøve at føre Nyrups kritik af kapitalfonde videre, selvom det kun er en stedfortræderpost.

    Derudover står Jens Rohde til at blive stedfortræder i Miljøudvalget, Anne E. i Transport, Morten Løkkegaard i Indre Marked og Forbrug, Britta Thomsen i Forsvar, Christel Schaldemose i Landbrug, Ole Christensen i Fiskeri, Margrete Auken i Landbrug, Emilie Turunen i Beskæftigelse, og Søren Søndergaard i Indre Marked og Forbrug. DF’erne er ikke helt afklarede med deres gruppe endnu, skriver Berlingske.dk.

  4. Loco logomania

    12. maj 2009.

    Alle danskere kender:

    oekomaerke_m_tomater_rodEuropæerne er begyndt at kende:

    eu_organic

    Men snart får unionens økologi-fans et nyt logo at kigge efter i supermarkedet.

    Det eksisterende EU-logo er frivilligt, men nu vil landbrugskommissær Mariann Fischer Boel have designet et nyt økologo, der skal være obligatorisk i hele EU fra 2010. Det skriver den danske kommissær på sin blog i et indlæg, som hun kalder Logomania: The organic solution. Men vi er lidt forvirrede her på EU ZOO: Hvorfor kunne kommissæren ikke bare ændre reglerne for det nuværende logo? Nu skal vi, de bevidste forbrugere, til at forholde os til endnu et logo. Loco logomania.

  5. Lave oliepriser truer grøn revolution

    11. maj 2009.

    Det er svært at spå, især om fremtiden.

    Miljøkommissær Andris Piebalgs ryster i bukserne på klimaets vegne, når oliepriserne falder. (foto: EU-Kommissionen)

    Miljøkommissær Andris Piebalgs ryster i bukserne på klimaets vegne, når oliepriserne falder. (foto: EU-Kommissionen)

    Med de udødelige og gennemtærskede ord af den danske nobelprisvinder Niels Bohr fortæller EU’s energikommissær, Andris Piebalgs, om sin angst for fremtidens energipriser.

    Mens EU-politikerne render rundt og taler om, at de skal skabe grønne jobs, skriver den lettiske kommissær på sin blog, at de nuværende lave oliepriser er en sovepude. Hans pointe er, at oliepriserne er faldet på grund af finanskrisen, men at oliepriserne pludseligt, når krisen er ovre, sprøjter i vejret. Kommissæren frygter, at de lave oliepriser alligevel får Europa til at neddrosle forskningen i grøn energi.

    …one thing is certain, one day we are going to run out of oil, and to prepare for that day we may be running out of time.

  6. 4

    Nuttede babysæler skaber strid blandt danskere

    5. maj 2009.
    Denne sæl er ikke så nuttet længere (foto: IFAW)

    Denne sæl er ikke så nuttet længere (foto: IFAW)

    Jagten på babysælerne skaber splittelse blandt danskerne i Bruxelles. Mens et stort flertal i EU-Parlamentet tirsdag vedtog at forbyde salget af sælskind med enkelte undtagelser, så får de små nuttede dyr også følelserne frem hos de danske medlemmer af parlamentet.

    Endda i en sådan grad, at det kan være vanskeligt at forstå forbuddets følger, hvis man alene læser politikernes pressemeddelelser.

    Det er først og fremmest Niels Busk, Venstres afgående parlamentsmedlem, der har meldt sig på banen som forsvarer af grønlændernes interesser, altså imod forbuddet. Han mener, at forbuddet er formålsløst, fordi sælbestanden alligevel skal holdes nede for at undgå, at de spiser for mange fisk.

    I mine øjne spiller det en meget stor rolle, at sæler i manges øjne er søde dyr med våde, brune øjne, skrev Niels Busk i sit nyhedsbrev sidste uge.

    Det skal dog påpeges, at det endelige resultat, ifølge en pressemeddelelse fra EU-Parlamentet, tillader salg af skind fra sæler, der er dræbt for at beskytte fiskebestanden mod sælernes appetit på fisk.

    De Konservatives parlamentariker, Christian Rovsing, har også meldt sig på grønlændernes hold. Han afløste ellers for et par år siden Gitte Seeberg, der var en af de drivende kræfter i kampen for at indføre forbuddet, inden hun drog tilbage til København for at stifte Ny Alliance.

    Der er nogle bittesmå udsteder med 10-20 mennesker langt mod nord, som lever af sæljagt, og hvordan skulle man forestille sig, at de kunne overleve økonomisk, hvis vi tager deres brød fra dem? Vi kan ikke sætte dem ned til noget andet! Der er hundrede af kilometer til det næste udsted, siger Christian Rovsing.

    Men hvor hårdt stillede er grønlænderne egentlig, når imporforbuddet træder i kraft? Socialdemokraterne mener, at importforbuddet er “afbalanceret”, fordi det lægger op til, at traditionelle jagtsamfund, inuitterne på Grønland og i Canada, fortsat skal kunne sælge sælskind.

    Sæljagt har afgørende betydning for grønlændernes indkomstgrundlag, og de jagtmetoder, vi forsøger at sætte en stopper for, forekommer jo ikke på Grønland. Så det ville være helt unødvendigt, hvis vi også ramte dem, siger parlamentariker Christel Schaldemose (S) i en pressemeddelelse.

    Denne udtalelse er meget skarp. På Grønland fanger de nordpå sæler ved at drukne dem i net, når det er for mørkt til at skyde dem med rifler. Netmetoden bliver skarpt kritiseret i en rapport fra EFSA, EU’s fødevareautoritet, som parlamentarikerne læner sig op ad.

    Death by suffocation of seals trapped in nets underwater is clearly protracted, and will cause considerable suffering as their diving reflexes may influence the time taken to die, and the manner of death, and behaviour during dying.

    Grønlænderne mener selv, at de bliver ramt af forslaget. Og det lader til, at de får ret. Ifølge en pressemeddelelse fra parlamentet gælder inuitundtagelsen kun skind fra sæler, der er skudt i forbindelse med traditionelle og selvforsynende jagt. Altså tilsyneladende ikke den kommercielle fangst, som også finder sted i Grønland.

    Sælslaget er ikke overstået med parlamentets beslutning tirsdag. For det første er forslaget ikke endeligt vedtaget i EU. Derudover er forslaget måske i strid med de handelsaftaler, som EU har med andre lande i verdenshandelsorganisationen, WTO. De fælles regler i unionen skal dog også rette op på de skævvridninger i markedet, der er kommet, fordi enkelte EU-lande på eget initiativ har forbudt handel med sælprodukter.

    EU ZOO vil gerne slutte denne meningskavalkade af med at vise en af de videoer, der bragte de nuttede babyøjne på europæernes nethinder. Det var disse billeder, der fik tusinder af europæere til at skrive breve til EU-politikerne. Borgerhenvendelserne var ifølge EU-Kommissionen og parlamentet med til at få EU til at arbejde for et importforbud. Derfor skal I, vores kære læsere, se jagtmetoderne, der både startede og vandt slaget:

    [youtube]D2dYNLwtRkc&feature[/youtube]

  7. Piebalgs modsiger Pind

    26. marts 2009.

    For fremtiden bliver det slut med at gå i Ikea og købe fire glødepærer for 15,-

    Det fastslår EU’s energikommissær, Andris Piebalgs, i et blogindlæg, efter nye EU-regler faldt på plads i sidste uge. I indlægget påstår kommissæren samtidig – stik imod den synshandicappede Venstre-politiker Søren Pinds holdning – at de nye energibesparende pærer fungerer lige så godt som de gammeldaws glædepærer.

    Progressively, you will see in your shops light bulbs with halogen technology that provide the same quality of light as Edison’s invention, but with substantial energy (and money) savings, skriver Andris Piebalgs.

    Det er Søren Pind lodret uenig i. I et indlæg på sin blog fra december harcellerer han over miljøfanatikere, fordi han som svagtseende  har sværere ved at orientere sig i rum, der er oplyst af lavenergi-pærer.

    Selv har jeg kun et øje, og på dette nedsat syn med -9,25. Som min gode ven Jarl engang bemærkede, så er det skridtet før førerhund og stok:-) Men det betyder, at hver eneste gang jeg træder ind i et lokale med elsparepærer er det sværere at se. Der er mange i dette samfund, der har synsnedsættelser – noget ganske generende. De deltager ikke i jubelkoret, men vil hellere end gerne betale den ekstra pris det måtte koste i deres eget hjem for at have ordentligt lys.

    Det næste er spørgsmålet om lysets livgivende funktion. For nylig viste undersøgelser at elsparepærerne dels er kræftfremkaldende, dels f.eks. fremmer vinterdepressioner, skrev Søren Pind.

    Søren Pind linker selv til en artikel fra Berlingske Tidende, der giver den enøjede Venstre-politiker ret.

    Ùanset hvem der har ret, så er det slut for glædepæren i Europa. Den gammelkendte pære bliver udfaset fra i år, og i 2012 skal de være fjernet fra butikshylderne.

  8. 2

    Hanne Dahl henter hjælp hos sin frisør

    24. marts 2009.

    JuniBevægelsen tager hidtil usete metoder i brug for at bryde igennem hos pressen. Hanne Dahl henter forstærkning hos sin frisør!

    I dag, tirsdag, skulle EU-Parlamentet under plenarsamlingen i Strasbourg stemme om et EU-forslag om at få styr på sminken i unionen. Parlamentet og EU-landene i Rådet blev allerede i sidste uge enige om et kompromis, og parlamentet fik tilføjet flere stramninger. Eksempelvis skal de nye regler gøre det muligt at forbyde de små nanopartikler, som EU-Kommissionen anslår er i fem procent af skønhedsprodukterne på markedet. Samtidig fik parlamentet indført, at der skal være regler for urealistiske løfter om evig ungdom reklamer, der eksempelvis påstår, at en creme kan fjerne rynker.

    Det er en anelse skuffende, at den interessante historie ikke har fået mere dækning gennem processen. Ofte sker der det, at medierne først for alvor dækker en sag i EU’s folkevalgte forsamling, når et forslag bliver vedtaget på plenarsamlingen i Strasbourg. Og på det tidspunkt er alle partierne ofte enige om resultatet. Det vil sige, at ingen af vælgerne får at vide, hvad de forskellige grupper i parlamentet havde af forskellige holdninger til sagen. Socialdemokraterne, De Radikale og SF (i et nyhedsbrev) har sendt mere eller mindre enslydende pressemeddelelser ud. De handler alle om, at EU nu redder forbrugeren.

    Men en enkelt pressemeddelelse har et helt andet design. Det er JuniBevægelsen, der har har hentet hjælp hos en frisør.

    I den atypiske mail til pressen lægger Hanne Dahl ud med at forklare, at hun ikke bryder sig om, at den nye forordning ifølge hende giver fabrikanter mulighed for at bruge kræftfremkaldende CRM-stoffer. Hun har dog alligevel stemt for, fordi resten af reglerne er gode nok. Som krølle på pressemeddelelsen dukker så en noget forunderlig udtalelse op:

    Jeg er ikke selv den store kemiker, så jeg ved ikke, hvad der er godt eller skidt i vores produkter. Men det kan ikke være rigtigt, at der skal gambles med frisørers liv, fordi folk vil have rødt, gult eller blåt hår. Politikerne må sørge for at lave nogle ordentlige regler, der tænker på vores sundhed, siger frisør Henrik Brandt.

    Der står ikke noget i pressemeddelelsen om, hvem denne frisør er. Men JuniBevægelsen oplyser over for EU ZOO, at det er Hanne Dahls frisør, der er kaldt til forstærkning for at give historien et anderledes perspektiv.

    Sagen har for øvrigt fået god omtale. Både DR.dk, P1 Morgen, Politiken.dk og Berlingske.dk har omtalt betænkningen. Dog uden frisør.

  9. Du må gerne høste fjer fra levende gæs

    13. marts 2009.

    Kan du huske billederne af gæs, der bliver plukket levende i Ungarn for blandt andet at ende i danske dyner? Danske dyrevenner krævede lynhurtigt en reaktion, og nu er den kommet. EU kalder det dyremishandling, men understreger, at det ikke som sådan er forkert at plukke fjer af levende gæs.

    [youtube]6Hd8-nxYraQ[/youtube]

    Lavinen begyndte at rulle, da svensk TV4 i den undersøgende dokumentarserie Kalle Fakta afslørede, hvordan levende gæs blev plukket i Ungarn. Journalisterne udgav sig for at være købere og fik demonstreret, hvordan gæssene blev plukket.

    Sagen fik en dansk vinkel, fordi producenten blandt andet leverer dun til JYSK. Dyrenes Beskyttelse harcelerede over behandlingen, som de kaldte dyrplageri. Og to danske medlemmer af EU-Parlamentet gik hver for sig til Kommissionen og krævede handling: Dan Jørgensen (S) og Mogens Camre (DF).

    Nu har de så fået enslydende svar. Kommissionen slår fast, at optagelserne viser dyremishandling. Og de har taget kontakt til de ungarske myndigheder, der nu skal undersøge forholdene.

    Men om det er tilstrækkeligt, er de to dyrevenner ikke enige om. Stridens æble ligger i den sidste bid af Kommissionens svar:

    Kommissionen vil dog gerne påpege, at praksissen med at høste dunfjer fra levende gæs ikke er forbudt i henhold til fællesskabslovgivningen. Det stående udvalg under den europæiske konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, skelner mellem at plukke, som er forbudt, og høste, som ikke er forbudt.

    Mogens Camre er tilfreds med svaret på sit spørgsmål:

    EU-kommissionen fastslår, at praksissen med at høste dunfjer fra levende gæs ikke er forbudt i henhold til fællesskabslovgivningen, men det må først ske, når fjerene er klar til fældning og det, der sker i den konkrete sag, er dyremishandling, siger Mogens Camre i sin pressemeddelelse.

    Derimod er Dan Jørgensen kritisk over for den del af svaret på spørgsmålet, fordi han frygter en gråzone.

    Jeg bryder mig ikke om, at producenterne skal træffe valget, om det gør ondt eller ej på dyrene. Står det til mig, skal det bare forbydes at tage dun eller fjer fra levende gæs, siger han i sin pressemeddelelse.

  10. Venstre-veteran fortryder støtte til socialdemokrat

    12. marts 2009.

    En politiker skal passe på med at anbefale vælgerne at stemme på politiske modstandere. Det har Niels Busk, Venstres medlem af EU-Parlamentet, fundet ud af i denne uge.

    Venstremanden har nemlig anbefalet at stemme på sin nordjyske kollega i EU-Parlamentet, socialdemokraten Ole Christensen. Siden december har Niels Busk optrådt som anbefaler på Ole Christensens hjemmeside. Men nu er Niels Busk bange for, at en anbefaling på rød kan gøre lige så ondt som at træde i en rævesaks. Han har derfor fået anbefalingen fjernet.

    Niels Busk har siddet i parlamentet i 10 år, og ligesom partifællen Karin Riis Jørgensen genopstiller han ikke ved valget i juni. Så han ville i princippet roligt kunne anbefale andre politikere uden at skyde sig selv i foden.

    Men Niels Busk fortryder, fordi han er bange for, at journalister og vælgere bliver i tvivl om, hvor han står politisk. Ifølge Nordjyske.dk har han aldrig villet anbefale borgerlige at stemme på den røde modstander, Ole Christensen. Det var kun meningen, at han ville have socialdemokrater til at stemme på Ole Christensen.

    Niels Busks forklaring er, at de begge kommer fra det nordjyske, og han vil gerne støtte, at nordjyderne bliver repræsenteret i EU-Parlamentet igen. Desuden er Niels Busk og Ole Christensen venner.

    Niels Busk har flere andre politikere, han anbefaler. For nyligt skrev han i relation til valget i sit nyhedsbrev en varm, rosende omtale af Anne E. Jensen, et nuværende medlem af EU-Parlamentet, der genopstiller. Og nu siger Busk til Ritzau, at han giver sin ”fulde opbakning” til Venstres kandidat i Nordjylland, Hans Jørgen Dalum.

    Tilbage står Ole Christensen uden støtte fra venstrevennen. Det var ellers en anbefaling, han godt kunne bruge. Uden tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) som trækplaster får Socialdemokraterne med al sansynlighed ikke fem medlemmer af parlamentet igen. Og Ole Christensen er nummer fire på Socialdemokraternes opstillingsliste til valget.

    Her er Niels Busks anbefaling, der nu er taget af hjemmesiden:

    Niels Busk: “En aftale er en aftale med Ole”
    Hvis man ønsker en erfaren nordjyde i Europa-Parlamentet, så skal man stemme på Ole. Det er der slet ingen tvivl om. Ole er en dygtig politiker med klare holdninger, som ligeledes evner at indgå vanskelige kompromisser. Jeg har siden valget i 2004 lavet mange aftaler med Ole og den socialdemokratiske gruppe. En aftale er en aftale med Ole.