1. Det absolut vigtigste: Bendt Bendtsen

    3. september 2011.

    Bendt Bendtsen vil skabe vækst med grøn energi. (foto: Bendt Bendtsen/Flickr)

    Mindre bureaukrati og mere grøn energi. Sådan lyder et par af parolerne fra tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K, EPP). Turen er kommet til ham i EU ZOOs rundspørge til de danske medlemmer af EU-Parlamentet om de vigtigste EU-sager frem til nytår.

    Trods sin erfaring føler eks-ministeren sig udfordret: Lovarbejdet på det økonomiske og erhvervsmæssige område er omfattende for tiden, siger han. Det er også værd at bide mærke i, at Bendt Bendtsen vil kæmpe for forholdene for små og mellemstore virksomheder. Dem har Danmark mange af.

    Tidligere har vi bragt svarene fra Anna Rosbach (uden for parti, ECR) og Emilie Turunen (SF, EFA).

    Bendt Bendtsen er medlem af Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydasien. Derudover er han stedfortræder i Budgetudvalget, Det Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise samt  Delegationen for Forbindelserne med Australien og New Zealand samt Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen.

    Redaktionen har markeret særligt interessante passager med fed skrift.

    1) Hvad bliver de tre vigtigste emner/sager i EU-Parlamentet frem mod årsskiftet – og hvorfor?

    Det altoverskyggende emne bliver, hvordan EU og landene reagerer på krisen. Der findes store strukturelle problemer i landene og en uhyrlig gældssætning, og disse ting skal der tages vare på. Dermed er det vigtigere end nogensinde før at skabe gode vilkår for vores virksomheder. Vækst i virksomhederne skaber flere arbejdspladser, som medfører mere velfærd samt flere indtægter og færre udgifter for statskassen.

    Et centralt element i virksomhedernes vækst er risikovillig kapital. Det er vigtigt at tilpasse den finansielle regulering, således at den ikke hæmmer bankernes lånevillighed for meget. Et godt eksempel herpå, er det nye forslag til et nyt kapitalkravsdirektiv. Det handler om størrelsen og typen af den kapital, som banker skal fores med, før de kan foretage udlån. I Danmark er der en risiko for, at reguleringen kan ramme det danske realkreditsystem uhensigtsmæssigt, men disse former for regulering kan skade hele Europa, hvis ikke den bliver tilpasset ordentligt. Men det skal siges, at der kommer meget lovgivning på dette område i den kommende tid, så det er med at holde tungen lige i munden, hvis man skal danne sig et overblik.

    Det nye rammeprogram for forskning: Parlamentet er i gang med at levere indspark til Kommissionens arbejde om det nye forskningsprogram for 2014-2020. Jeg arbejder konkret for, at finansieringen af små- og mellemstore virksomheder skal være så smidig så mulig. De mindre virksomheder har ikke kapacitet til bureaukratiet, og der er plads til mange forbedringer i programmet.

    2) Hvad bliver det/n vigtigste emne/sag, som du PERSONLIGT kommer til at beskæftige dig med frem mod årsskiftet?

    Det nye direktiv om energibesparelser. Det blev præsenteret af Kommissionen før sommerferien og skal nu behandles af Parlamentet og Rådet. Som ordfører på en tidligere rapport om energibesparelser følger jeg emnet tæt. Der ligger et stort vækstpotentiale i den grøn energiteknologi. Hvis vi samtidig kan spare på energien ved at gøre brug af energieffektive løsninger, så medfører det også markante reduktioner i udledningen af drivhusgasser.

  2. 3

    Det absolut vigtigste: Anna Rosbach

    28. august 2011.

    Badetøjet skal tilbage i kommoden. Og det famøse arbejdstøj findes frem.

    Anna Rosbach er tidligere medlem af Dansk Folkeparti. Nu arbejder hun uden for parti, men sidder som et ud af 56 medlemmer i gruppen 'De Europæiske Konservative og Reformister' (ECR), der er imod et føderalt EU. Foto: European Union 2011 PE-EP/Pietro Naj-Oleari ©.

    Ferien rinder ud for medlemmerne af EU-Parlamentet, og næste samling finder sted 12.-15. september. Her skal medlemmerne blandt andet diskutere en ny handelspolitik, de nationale økonomier og kvinders pensionsalder.

    Inden da har EU ZOO spurgt de danske parlamentsmedlemmer, hvad der er de vigtigste sager frem til årsskiftet.Vi har allerede modtaget fire svar, og vi håber, at der er flere på vej.

    Nedenfor bringer vi først spådommen fra en af dem, der har svaret meget fyldigt:

    Løsgængeren Anna Rosbach.

    I et svar fra hendes kontor nævnes blandt andet fisk, vind og vejr samt en tur til Nordkorea.

    Således bærer hendes svar præg af, at hun er næstformand i ‘Delegationen for Forbindelserne med Den Koreanske Halvø‘ og medlem af ‘Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed‘.

    Redaktionen har nedenfor fremhævet interessante passager med fed tekst.

    Hvad bliver de tre vigtigste emner/sager i EU-Parlamentet frem mod årsskiftet – og hvorfor?

    1. Reformen af den fælles fiskeripolitik. Ligesom med landbrugspolitikken er der tale om en politik, der er blevet udsat for stærk kritik. Det er vigtigt at få gennemført en reform, der i tilstrækkelig grad sikrer fiskebestandene. Uhyggeligt mange fiskebestande er overfiskede, og hvis fiskeri også skal være en mulighed i fremtiden, er man nødt til at handle nu.

    2. Forberedelse til FN’s klimakonference. Til december afholdes endnu en runde af FN’s klimakonferencer – og EU-Parlamentet skal dels prøve at enes om, hvad man mener, EU skal kæmpe for, dels sendes en officiel EP-delegation endnu engang af sted til konferencen. Anna Rosbach er en del af EP’s officielle delegation, og derfor kommer det selvfølgelig til at fylde ekstra meget. Diskussionerne er selv sagt meget vigtige, både ud fra et miljømæssigt synspunkt og fra et økonomisk.

    3. Reform af landbrugspolitikken. Parlamentet arbejder stadig med reformen af den fælles landbrugspolitik – og det er selvsagt et enormt vigtigt område at få reformeret.

    Hvad bliver den vigtigste emne/sag, som du PERSONLIGT kommer til at beskæftige dig med frem mod årsskiftet?

    Delegationsrejse til Nordkorea. I slutningen af oktober/begyndelsen af november tager en lille delegation fra EU-Parlamentet til både Nord- og Sydkorea. Som næstformand for delegationen er Anna Rosbach  med – og især besøget i Nordkorea bliver interessant.

    Dels har EU jo endnu engang før sommeren sendt humanitær bistand til Nordkorea (efter diskussioner om, hvorvidt støtten vil nå til andre end partimedlemmer og hæren), dels var Anna Rosbach i juli vært for en konference i EP om menneskerettighedssituationen i Nordkorea. Der deltog forskellige menneskerettighedsorganisationer, ligesom et par flygtninge fra Nordkorea var til stede (og bidrog til debatten).

    Parlamentet skulle egentlig have besøgt Nordkorea allerede sidste år, men det blev aflyst på grund af hændelsen med det sydkoreanske krigsskib, der blev sænket.

  3. 1

    Gigantisk forbrugerdirektiv skrumper

    29. januar 2011.

    For tre år siden så det ud til, at forbrugere over alt i Europa ville få samme rettigheder. Nu ser det ud til at… jah. Det er faktisk svært at svare på, hvordan det ser ud. Men noget tyder på, at de nationale grænser ikke bliver brudt ned i sådan en grad, som EU-Kommissionen gerne ville det.

    I 2008 lancerede Kommissionen store planer om totalharmonisering af forbrugerrettighederne inden for EU. Det skete med et forslag til et såkaldt maksimumdirektiv, som medlemslandene på ingen måde kan afvige – modsat et minimumsdirektiv, der blot sætter en nedre grænse for lovgivningen.

    Direktivet fastsætter altså reglerne for alle forbrugerrettigheder inden for EU, og omhandler dermed alt fra klagefrister over kontraktvilkår til regler for auktioner på internettet.

    Indholdet af det oprindelige direktiv er beskrevet meget udførligt her i en række artikler i magasinet Notat, der udgives af Oplysningsforbundet Demokrati i Europa.

    Den slags direktiver får ret omfattende indflydelse, og der blev da også dengang rynket på panden hos mange, da kommissionen lagde forslaget frem.

    Så sent som i sommers gik politikerne i Nordisk Råd sammen i fælles front mod forslaget. Dengang sagde medlem af Medborger- og Forbrugerudvalget Henrik Dam Kristensen (S):

    Vi frygter at forbrugerbeskyttelsen i Norden vil svækkes hvis de nordiske lande ikke går forrest når forbrugerdirektivet skal behandles. De nordiske lande skal sikre forbrugerbeskyttelsen og sørge for at det fortsat bliver muligt at have højere nationale standarder end det som er fastsat i EU-direktivet.

    Kommissær: “Vi har ikke brug for en kærlighedsaffære”

    Noget tyder på, at kommissæren på området, Viviane Reding, ved, at forbrugerdirektivet kan få en hård fødsel. For et år siden, tilbage i marts 2010, afsluttede hun en tale om direktivet ved selv at opsummere alle konflikterne med disse bevingede ord:

    Ladies and Gentlemen, Jacques Delors said with insight that nobody falls in love with the Single Market.

    Well, we don’t need a love affair, a rational calculation will do! The beauty of the Single Market is that by removing barriers we should not have to choose between business and consumer interests. We do not have to look at each measure and toss a coin to see who should benefit most. A well-crafted legislative text will work in the interests of both.

    Viviane Reding fra Luxembourg er kommissær for Retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab. Foto: EU-Kommissionen.

    Rådet sletter udvalgte dele

    Nu er panderynkerne fra forslagets spæde begyndelse blevet til konkrete indvendinger i den politiske proces. Flere medlemslande har udtrykt så stor utilfredshed med dele af forslaget, at det belgiske formandskab kort før dets slutning besluttede helt at slette dele af forslaget. Læs mere i Rådets beslutningsdokument her.

    Det medførte følgende kommentar fra formanden for BEUC (European Consumer’s Organisation) Monique Goyens.

    If the EU seeks a single market for Europeans, a modern system of consumer rights should be its
    basis, thereby empowering consumers. Today is a missed opportunity. Legislators negotiated
    lengthily to give this law good value, but what has been put today before the Council represents a
    significant U-turn, siger hun i en pressemeddelelse.

    Du kan læse mere om forslaget i en udførlig artikel fra Euractiv.

    Alligevel roste Viviane Reding for nylig det belgiske formandskab for udfaldet. Nu venter hun, ligesom alle os andre, på at EU-Parlamentet stemmer om direktivet i marts 2011.

    Det kan blive en spændende affære. I hvert fald konkluderede EurActiv i sommers, at der er stor uenighed blandt MEP’erne.

  4. 1

    Auken truer ferieparadis med bøder for skraldemafia

    4. januar 2011.

    Man kan næsten høre på regionens navn, at det er et italiensk ferieparadis: Cam-pa-nien.

    Regionen går da også for at have Italiens smukkeste badestrande langs den berømte Amalfikyst, for slet ikke at tale om vidunderbyen Pompeii og det arkæologiske museum i Napoli, der kan prale af en af verdens mest anerkendte samlinger.

    Og nåh ja… Så er der lige de mange ton stinkende affald i gaderne, der har plaget regionen over flere år.

    Billedet her er fra Napolis gader i 2007. Foto: Chris John Beckett, Flickr.

    Embedsmænd vs. mafiaen

    Der er bred enighed om, at affaldet i gaderne skyldes dårlig politisk organisering og indblanding fra Camorraen, Napolis mafia, der blandt andet er portratteret i filmen Gomorrah.

    Mafiaen har økonomiske interesser i skraldekrisen, lyder det. De kan næppe lugte stanken helt oppe i Bruxelles, men alligevel irriterer sagen dem. For italienerne forbryder sig mod EU’s affaldsdirektiv.

    Men spørgsmålet er, om jakkesættene i EU’s hovedstad kan stille noget som helst op over for den italienske mafia?

    EU-maskineriet forsøger i hvert fald, og SF’s Margrete Auken har længe slået på tromme for sagen, som hun nu vil have afsluttet en gang for alle.

    Du kan blandt andet se billeder af de store mængder affald her, hvor en irriteret italiener kritiserer omstændighederne.

    En tidligere dom spøger

    De stinkende bunker affald er som sagt ikke gået Bruxelles’ næse forbi. I marts 2010 fastlog EU-Domstolen i en dom, at Italien overskred reglerne i EU’s affaldsdirektiv, fordi regionen Campania ikke “traf alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affald blev nyttiggjort eller bortskaffet, uden at menneskers sundhed blev bragt i fare og uden skade for miljøet, og navnlig ikke havde oprettet et tilstrækkeligt og integreret net af bortskaffelsesfaciliteter”.

    Den dom har intet ført med sig, konstaterede miljøkommissær Janez Potočnik i slutningen af november. Nu skal han 18. januar svare Europa-Parlamentet på, hvordan han vil sikre, at italienerne lever op til dommen.

    Auken er utålmodig
    Sammen med en kollega fra parlamentets grønne grupppe har SF’er Margrete Auken stillet et spørgsmål til kommissæren, og det skal han svare på under parlamentets kommende samling i Strasbourg.

    I spørgsmålet hedder det blandt andet:

    Hvilke foranstaltninger har Kommissionen truffet eller vil den træffe for at sikre, at de kompetente myndigheder i Italien effektivt fører tilsyn med, at korrekt indsamling, sortering og behandling af affald sker på behørig måde, så det ikke skader menneskers sundhed og miljøet, og for at sikre at de regionale myndigheder præsenterer en troværdig plan?

    Til EU ZOO siger Margrete Auken, at hvis bunkerne af affald fortsætter med at vokse, bør et næste skridt være økonomisk straf til Italien:

    Hvis situationen ikke har ændret sig, det vil sige, hvis de italienske myndigheder ikke fremlægger en troværdig affaldsplan, har Kommissionen ikke andet valgt end at åbne en ny procedure mod Italien, der denne gang kan ende med tunge bøder.

    Den danske parlamentariker tror på, at EU kan rykke ved problemet. Faktisk står og falder det hele med EU’s indsats, mener hun:

    Kun EU kan ændre tingene. EU er respekteret af befolkningen, fordi EU-Parlamentet – og til en vis grad Kommissionen – er de eneste, der har lyttet til folks bekymringer og taget sig tid til at tale med dem. Dertil kommer, at såvel den centrale som den regionale regering har satset sin troværdighed på at løse affaldskrisen – og altså tabt den. Oppositionen er svag og heller ikke synderlig troværdig. Kun EU magter at få affaldshåndteringen på ret spor – væk fra de kaotiske lossepladser og ditto forbrændinger.

    Margrete Auken får efter planen svar fra EU-Kommissionen om aftenen under parlamentets samling tirsdag 18. januar.

  5. Bendtsen og kæmpelastbilerne vandt

    15. december 2010.
    Bendt Bendtsen

    Bendt Bendtsen mener, EU kan gavne både miljø og pengekasse ved at tillade kæmpelastbiler.

    Eks-minister Bendt Bendtsen (K) har netop vundet en sejr i EU-Parlamentet. I Strasbourg har de folkevalgte for en halv time siden godkendt hans betænkning om energi-effektivitet. Bendtsen-betænkningen kan få afgørende betydning for EU’s energipolitik, men er stort set blevet overset i dansk presse.

    EU ZOO har bedt forslagets bagmand Bendt Bendtsen og kritiker Margrete Auken (SF) forklare, hvad det hele handler om.

    Bendtsen-betænkningen indeholder flere kontroversielle punkter. Et af de mest kontroversielle er, at Bendtsen i betænkningen foreslår, at EU satser på ekstrastore lastbiler. Noget andet er, hvad man skal gøre ved såkaldt energi-fattigdom – når mennesker ikke har råd til ordentlig isolering af deres hus, eksempelvis.

    Stridighederne har flere danskere i front ud over Bendt Bendtsen. Britta Thomsen (S) har forhandlet om betænkningen på vegne af socialdemokraterne i EU-Parlamentet. Margrete Auken (SF) har desuden markeret sig som særdeles kritisk over for dele af forslaget.

    Bendtsen: Venstrefløjen gør energipolitik til socialpolitik

    EU ZOO synes, Bendtsen-betænkningen er vigtig, men indviklet. Derfor har vi bedt betænkningens fader, Bendt Bendtsen (K), forklare hvad det hele handler om, så vi alle kan forstå det.

    Hvad betyder betænkningen for en helt almindelig dansker?

    Initiativerne, der er listet i betænkningen, vil have store økonomiske konsekvenser, og være godt for innovationen og dermed skabe arbejdspladser. Både private varmeregning og samfundets samlede energiregning vil blive mindre. Det kommer bl.a. til at ske gennem skrappere krav til energiforbruget i produkter og bygninger, skriver Bendtsen i en mail og fortsætter:

    Hvad angår styringen af dette politikområde mangler der stadig koordinering. Her har den konservative gruppe foreslået en ambitiøs model, hvor Kommissionen gør mere ud af at overvåge medlemsstaternes indsats på området, og får beføjelse til at afvise de nationale handlingsplaner, hvis ikke de stemmer overens med den overordnede 20%-målsætning.

    Hvad har været det sværeste i processen? Hvor er det gået galt, og hvor er det lykkedes?

    Venstrefløjen har forsøgt at gøre energipolitik til socialpolitik. Det er lykkedes mig at inddæmme de mest vidtgående elementer af disse forslag, så vi f.eks. undgår en fælles EU-definition af energifattige. Omvendt er der kommet visse henvisninger til energifattigdom ind. Det er beklageligt, men der er kun tale om henvisninger, og ikke anbefalinger om konkrete tiltag.

    Margrete Auken

    SF: Kæmpelastbiler er “en skidt ide”

    Et af de interessante og kontroversielle elementer i betænkningen er som nævnt forslaget om at satse på modulvogntog. De ekstralange lastbiler er både blevet kaldt gigalinere og  ‘monstertrucks’. Pointen med modulvogntog er, at der skal færre biler på vejene, hvis bilerne er større og kan transportere mere. Det sparer både energi og forurening.

    Men den logik giver SF’s medlem af EU-Parlamentet og stedfortræder i parlamentets Miljøudvalg, Margrete Auken, ikke meget for.

    Det er simpelthen bare en skidt idé! Bendt Bendtsens påstand om, at gigalinerne giver mindre trafik på de overfyldte europæiske veje ignorerer det basale faktum, at billigere transport giver mere transport. Sådan virker markedet – det burde Bendt Bendtsen vide! Derudover underminerer de yderligere godstranporten på skinner, som tværtimod burde have haft kraftig og opfindsom støtte. Lobbyismen for gigalinerne har været effektiv: I Danmark har trafikministeren guflet hele chokoladekagen og kalder nu disse kæmpelastbiler for “økotransporter”, skriver Margrete Auken i en mail umiddelbart efter afstemningen.

    Margrete Auken mener, at Bendtsen-betænkningen som helhed er for svag.

    Bendt Bendtsens betænkning er alt for svag, hvis EU skal kunne leve op til de kraftige energibesparelser, som de videnskabelige CO2-reduktionsmål pålægger os. Det er imidlertid ikke kun for klimaets skyld, men også for at sikre os en stærk plads på verdensmarkedet, hvor Kina er ved at løbe med det hele. Særligt er det foruroligende, at betænkningen er meget svag på transportsektoren og energiforbruget i bygninger, som tegner sig for 40 % af EUs energiforbrug.

    Det er Bendt Bendtsen naturligvis uenig i. SF misforstår forslaget om modulvogntog, mener han.

    I Danmark har SF været med i første forlig om modulvogntogene, mens SF i Europa-Parlamentet taler imod. Det sker med begrundelser om, at det skulle lede til flere lastbiler på vejene og være hårdere for miljøet. Da to modulvogntog kan bære det samme gods som tre almindelige vogntog betyder modulvogntog færre lastbiler på vejene. Det er derfor svært at vide hvilken lommeregner, SF’erne bruger, siden de mener, at det skulle lede til flere lastbiler. Og netop fordi modulvogntog betyder færre lastbiler på vejene, betyder det også mindre CO2-udledning. Det anslås endda, at en udbredelse af modulvogntog til hele EU vil kunne skåne miljøet for ca. 5 mio. ton CO2 årligt, skriver Bendt Bendtsen til EU ZOO.

    Betænkningen fik i øvrigt stor støtte i udvalget, og Margrete Auken understreger, at der også er gode ting i teksten, der netop er blevet vedtaget.

    Hvad er det gode ved betænkningen?

    I forhold til hvad man kunne have frygtet fra den Konservative gruppe, er betænkningen rigtig god. Særligt er det godt at det på Plenar-samlingen i Strasbourg i dag snævert (336 mod 305) blev vedtaget at EU forpligter sig til et bindende mål om 20 % energi-effektivitet i 2020. Derfor støttede også den Grønne Gruppe og SF Bendt Bendtsens arbejde, skriver Margrete Auken.

    Det er vigtigt at understrege, at betænkningen er en ‘initiativ-betænkning’ og derfor ikke er bindende. Til gengæld kommer den formentlig til at spille en væsentlig rolle som pejlemærke for EU-Kommissionen, når de skal foreslå konkret lovgivning om energi-effektivitet til næste år.

    Du kan læse hele betænkningen her.

  6. 1

    Nu begynder spillet om EU’s største udgift

    26. november 2010.

    EU er landbrugsstøtte. Landbrugsstøtte er EU.

    Det er uomtvisteligt, at landbrugsstøtten er det punkt, som fylder og betyder allermest i EU. Over 410 milliarder kroner om året – svarende til mere end 40 procent af EU’s samlede budget.

    Nu har EU-kommissionen fremlagt et udkast til, hvordan EU’s landbrugsstøtte skal se ud fra 2013 og frem til 2020. Det rummer tre overordnede modeller for, hvordan EU kan reformere landbrugsstøtten.

    EU’s landbrugskommissær Dacian Cioloş er selv fra det nye EU-land Rumænien, hvor landmændene modtager meget mindre i støtte end deres kolleger i de oprindelige 12 lande i vest. Som det er i dag, får landmændene i de gamle EU-lande mere i støtte per hektar, fordi de har været medlem af unionen i flere år. Nyhedstjenesten Euractiv skriver, at udbetalingen af landbrugsstøtte varierer fra mere end 500 euro per hektar i Grækenland til mindre end 100 euro per hektar i Letland.

    Den rumænske kommissær mener, at den skæve fordeling rokker ved opbakningen til støtten.

    “The CAP has never been so close to a crisis of legitimacy as it is today,” siger han til Euractiv.

    Tre modeller

    Hans første to valgmuligheder byder derfor begge på en mere retfærdig fordeling af støtten, som EU-Kommissionen udtrykker det. Den første valgmulighed for en reform ændrer faktisk stort set ikke på systemet udover at skubbe lidt på guldbjerget, så det også står solidt plantet i øst.

    Den næste valgmulighed – nummer to – byder på et miks af reform og status quo. Der vil fortsat være direkte tilskud til landbrugene, men en del af støtten vil være øremærket til blandt andet grønne goder og smålandbrug. Model to vil ligge i forlængelse af minireformen “sundhedstjekket”, der for to år siden skubbede en del af landbrugsstøtten fra søjle et til søjle to. Pengeposen, som landmændene modtog blot for at eje en hektar land, blev altså ved minireformen en anelse mindre. Til gengæld fik de enkelte lande flere penge, som de indirekte kunne give til landmændene som støtte til udvikling af landdistrikterne.

    Den tredje model vil helt afskaffe de direkte tilskud til landmændene, hvor landmanden får en pose penge for en hektar, og i stedet udelukkende belønne landmænd for miljørigtige landbrug.

    I realiteten ved den rumænske kommissær udmærket, at hans modeller næppe får lov til at gå hele vejen gennem EU-systemet. Han har sået nogle frø, men i realiteten ved han ikke, hvad der kommer op af jorden.

    Danmark kæmper – ret alene

    Det sidste punkt har stor opmærksomhed hos de danske politikere, fordi Danmark gennem lang tid har været en af de største fortalere for at afskaffe landbrugsstøtten i modsætning til for eksempel Frankrig og Tyskland, der ønsker at bevare en meget stærk støtteordning.

    Danmarks fødevareminister, Henrik Høegh (V), har kritiseret kommissionens udspil for at være lidt et svagt svaj med karkluden fremfor en ordentlig forårsrengøring. Ministeren så gerne, at kommissionens forslag “indeholdt mere markedsorientering”.

    Men når det nu ikke var tilfældet, så må det tilsyneladende blive ved følgende, lader Henrik Høegh forstå i en pressemeddelelse:

    “Vores opgave bliver nu at sørge for, at der kommer nogle politiske tiltag ind i aftalen, der kan tage hånd om udfordringer indenfor miljø, klima og innovation frem for at bruge landbrugsbudgettet til ren indkomststøtte. Landmændene skal yde noget for landbrugsstøtten”.

    Danmarks fødevareminister, Henrik Høegh (V), kunne godt tænke sig, at EU-Kommissionen havde mere fokus på at afvikle landbrugsstøtten.

    Parlamentet: Tja, joh, bum bum

    Den danske regering og de danske EU-parlamentarikere kæmper en ensom kamp på den europæiske slagmark. I sommers lød det nærmest som om, parlamentarikerne havde opgivet al modstand mod landbrugsstøtten, da Ritzau spurgte til, hvordan det gik danskernes fælles front mod støtten. Konstateringen var, at de danske politikere må æde valgløfte.

    EU-Parlamentet skal også høres i sager om landbrugsstøtte, men det ser ikke ud til, at parlamentarikerne har voldsomme ændringsforslag.

    Indtil nu er der ingen store udfald mod kommissionens forslag fra de politiske grupper. De to største grupperinger, de konservative og socialdemokraterne, stiller sig begge umiddelbart positive over for forslaget. Og sådan er det mere eller mindre hele vejen rundt. Politikerne holder sig til at lægge mere eller mindre vægt på, at landbrugsstøtten udbetales, så den fremmer et grønt landbrug og beskæftigelsen, eller at kommissionen lægger flere detaljer frem.

    Du kan læse mere uddybende om holdningen hos de enkelte grupper under ’positions’ i bunden af denne artikel fra nyhedstjenesten Euroactiv.

    Danmark overtager formandskabet for EU i 2012, og her bliver forhandlingerne om landbrugsstøtten en af de helt store opgaver, eftersom den nye landbrugspolitik skal være på plads i 2013.

    Læs mere om EU’s landbrugsstøtte på EU-kommissionens temaside.

  7. 1

    Dyreaktivister fortsætter blodig kampagne mod Danmark

    8. november 2010.

    De mere end 300.000 læsere af den franske avis Le Monde fik måske morgenkaffen galt i halsen, da de forleden lørdag læste avisen.

    Her stødte de nemlig på en helsides annonce med en gravid kvinde, der bærer en hvid trøje med et drabeligt billede placeret midt på den bugnende mave. Her ses en grindehval med opskåret bug og en unge ved sin side.

    I resten af annoncen forklarer sort og rød-hvid tekst side om side med Dannebrogsflag, hvordan Danmark undlader at gribe ind over for Færøernes drab på grindehvaler.

    Det fremgår af hjemmesiden for dyreværnsorganisationen Sea Shepherd, der oplyser, at den omtalte annonce blev bragt i Le Monde 30. oktober 2010.

    Dermed fortsætter Sea Shepherd som tidligere sit pres på Danmark ved at føre kampagner i udenlandske medier som tidligere beskrevet af EU ZOO.

    Dyreværnsorganisationen mener, at Danmark  bør skride ind over for Færøernes drab på grindehvaler, fordi Danmark har underskrevet Bern-konventionen om beskyttelse af dyreliv, og fordi øgruppen er en del af Rigsfællesskabet Danmark.

    news_100930_1_1_A_Demonstration_Against_the_'Rot'_in_Denmark_Ad_600

    “Lad os tvinge Danmark…”

    Den franske tekst på annoncen kan oversættes til:

    Danmark, landet hvor man lever godt.

    Årlig slagtning af tusinder af delfiner i Færøerne, et dansk protektorat.

    STOP THE GRIND

    Lad os sammen tvinge Danmark til at stoppe massakren af grindehvaler i Færøerne.

    Støt kampagnen, der er lanceret af Sea Shepherd og Brigitte Bardot Foundation. www.stop-the-grind.com.

    Demo ved dansk ambassade

    På deres hjemmeside bringer Sea Shepherd også billeder af en demonstration foran den danske ambassade.

    Det er målet at føre sagen helt ind i EU-Parlamentet, fortalte Sea Shepherd til EU ZOO tilbage i september. Planen var, at spørgsmålet om Danmarks ansvarlighed skulle ind på den europæiske kampplads her til november, og EU ZOO har forhørt sig hos Sea Shepherd, om planen holder stik. Men endnu har vi intet svar fået. Det er også uklart, hvad dyreværnsorganisationen helt præcist vil have EU-Parlamentet til at foretage sig i sagen, eftersom Færøerne ikke er medlem af EU.

    I mellemtiden kan du læse mere om sagen hos Magasinet Europa, hvor blogger Søren Friis har opridset sagen fra start og til nu.

  8. 3

    EU's hemmelige maskinrum slår til igen

    6. oktober 2010.

    EU skal skære sit CO2-udslip med 30 procent i stedet for 20 i år 2020. Det kræver EU-Parlamentets Miljøudvalg. Ikke overraskende. Måske afgørende. Endnu et principielt slagsmål udspiller sig i EU’s hemmelige maskinrum.

    Her på EU ZOO har vi været ivrige efter at slå pressen i hovedet, når EU-Parlamentet er blevet overset. Derfor skal der falde ros til Jyllands-Posten for at skrive om et opgør blandt de folkevalgte, der kan vise sig at blive interessant.

    Med et snævert flertal har Miljøudvalget besluttet at kræve en mere ambitiøs klimapolitik.

    Dan Jørgensen (S) har formentlig spillet en væsentlig rolle i, at Jyllands-Posten har opdaget et principielt klimaslagsmål allerede i EU-Parlamentets udvalg.

    Dan Jørgensen (S) har formentlig spillet en væsentlig rolle i, at Jyllands-Posten har opdaget et principielt slagsmål om klima allerede i parlamentets udvalg.

    EU-Parlamentets udvalg er stedet, hvor de folkevalgte mødes og forhandler politikken på plads, diskuterer højlydt og slås for deres mærkesager – inden et forslag, en såkaldt betænkning, ligger klar. Det sker ikke i den store plenarsal i Strasbourg, hvorfra vi ellers altid ser tv-transmissioner og skåltaler.

    Der er 22 stående udvalg i parlamentet i alt, og de er en slags hemmelige maskinrum for politikudviklingen i EU. Ikke hemmelige i den forstand, at man ikke må vide noget om dem, men hemmelige i den forstand, at det er de færreste, der er opmærksomme på, hvor megen magt, de rutter med. Eller det vil sige, lobbyisterne og de politiske medarbejdere møder talstærkt op til udvalgsmøderne, har EU ZOO erfaret. Det skorter til gengæld på journalister.

    Det er i øvrigt ikke til at sige, om slaget om 20 eller 30 procent CO2-nedslag bliver en stor krig, et mindre slag eller ingenting.

    Men sagen er et kroneksempel på en konflikt mellem rød og blå, hvor et snævert flertal afgjorde første runde, og hvor lobbyister fra tungindustrien nu står på spring sammen med de europæiske konservative for at slå forslaget til stramningerne ihjel. Det kan godt blive spændende, og det er en god historie for pressen. Også selvom det “kun” foregår i et udvalg indtil nu.

    Væsentligheden bunder også i, at Miljøudvalget faktisk har megen reel magt. Deres anbefalinger går ofte igennem og bliver vedtaget af hele EU-Parlamentet, selvom Miljøudvalget generelt går ind for strammere regler end gennemsnittet.

    I denne sag er det dog også værd at bemærke, at det er et forslag til en initiativbetænkning. Det betyder, at den ikke er juridisk bindende, men en opfordring til EU-Kommissionen om at lave lovgivning på området.

    Der ligger mest magt i de udvalg, der arbejder med emner, som EU-Parlamentet har stor indflydelse på. Det gælder blandt andet miljø, hvorimod eksempelvis Udenrigsudvalget traditionelt har været mindre magtfulde – og derfor også mindre efterspurgt at sidde i.

    EU ZOO lavede en stor rundspørge til samtlige danske EU-kandidater ved valget i 2009, hvor vi undersøgte, hvilke udvalg, der var mest populære. Det viste sig klart og tydeligt, at forbrug og miljø som mærkesager lå i den absolutte top. De to udvalg, ‘Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse’ samt ‘Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed’ er både blandt de mest magtfulde og de mest profilerede. Derfor er de også værd at holde et vågent øje med.

  9. Dyreaktivister i flæsket på Danmark til november

    19. september 2010.

    Danmark kan se frem til en kamp om færøske grindehvaler i EU-Parlamentet.

    Det varsler dyreværnsorganisationen Seashepherd, der står bag en blodig kampagne mod Danmark i den Bruxelles-baserede avis European Voice, som EU ZOO beskrev i sidste uge.

    Allerede i den nærmeste fremtid vanker der mere end blot en aviskampagne med kradse billeder, oplyser kampagneleder Lamya Essemlali i en e-mail til EU ZOO.

    Vi tager grindehvals emnet op i Europaparlamentet til november. Lige nu arbejder vi på detaljerne.

    Hun holder igen med at fortælle mere om, hvordan Seashepherd konkret vil tage det op, men fortæller, at organisationen vil sende information ud til medlemmer af parlamentet.

    Dansk Folkeparti: Drabene er brutale

    Det kan være, lobbyisterne hos Seashepherd bør aflægge et besøg hos Dansk Folkepartis Anna Rosbach. I en e-mail har EU ZOO bedt de danske medlemmer af parlamentets miljøudvalg om at forholde sig til kampagnen.

    Jeg tager afstand fra den brutale måde, grinde-drabene foregår på, skriver Anna Rosbach (DF).

    Politikeren skriver dog samtidig, at hun ikke har haft tid til at sætte sig ind i kampagnens virkemidler og derfor ikke kan kommentere specifikt på den.

    100805-Bloodbath-in-Leynar-Claims-Four-Pregnant-Females-(SJ2690)

    Seashepherd hævder på organisationens hjemmeside, at fire gravide grindehvaler blev slagtet 5. august 2010. Se flere billeder fra Seashepherd her (advarsel: Propaganda).

    Flytter kamppladsen til Europa

    Lamya Essemlali fortæller, at organisationen også har skrevet et åbent brev til Dronning Margrethe i Jyllands-Posten og MetroXpress. Men nu kaster organisationen altså alle kræfter ind i EU-maskineriet.
    Er det mere effektivt at annoncere i europæiske medier for at fange opmærksomheden hos medlemmer af Europaparlamentet eller lignende?

    Præcis, lyder det korte svar fra Lamya Essemlali.

    Seashepherd mener, at grindehvalen ikke kan udelukkes fra at være udrydningstruet og derfor ikke må jagtes ifølge ‘Konvention om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder’. Konventionen er underskrevet af samtlige EU-lande. Og nok står Færøerne uden for EU, men øgruppen hører under Rigsfællesskabet Danmark, pointerer Seashepherd.

    Både Færøerne og Danmark drager fordel af EU, og derfor bør begge overholde europæiske love. Det er Europas ansvar, at sørge for, at loven håndhæves i alle EU’s medlemslande og lande som drager fordel af EU.

    Det er EU-Kommissionen, som har ansvaret for, at alle lande lever op til EU’s lovgivning. De næste måneder vil afsløre, om Seashepherd satser på, at EU-Parlamentet kan lægge det fornødne pres på kommissionen, så der bliver startet en sag mod Danmark.

  10. 4

    Dyreaktivister kører blodig kampagne mod Danmark

    10. september 2010.

    ”DENMARK MUST NO LONGER BE PARTY OF THIS SLAUGTHER”

    Dyreværnsorganisationen Seashepherd forsøger nu at hvirvle Danmark ind i kampen mod Færøernes jagt på grindehvaler.

    Det sker gennem en bloddryppende kampagne i den engelsksprogede avis European Voice, der er baseret i Bruxelles og læses af journalister, politikere og embedsmænd i EU-maskineriet.

    Dyreværnsorganisationen mener, at Færøerne forbryder sig mod en konvention, som samtlige EU-lande har underskrevet. Selv om øgruppen er et selvstyre uden for unionen, hævder Seashepherd, at Rigsfællesskabet Danmark forpligter færingerne til at overholde konventionen.

    Kampagne 1

    Fulde færinger, der griner

    EU ZOO har kontaktet Seashepherd per e-mail og telefon, fordi vi gerne ville spørge til omfanget af kampagnen og dens formål. Men indtil videre har vi intet svar fået fra de presseansvarlige hos organisationen.

    På Seasheperd’s hjemmeside kan man imidlertid læse om kampagnen. Her fortsætter Seashepherd den voldsomme retorik i deres artikler, der rummer sætninger såsom:

    ”The images are nightmarish with fetuses torn from the bodies of mothers, and bodies mutilated with clubs, knives and spears as the islanders drive the defenseless whales up onto rocky beaches killing every one, wiping out entire pods”.

    “In Taiji (et sted i Japan, red.), experienced fishermen do the killing, but in the Faeroes, even the children are encouraged by men to spear and stab the whales to death; many of these men are drunk and laughing, in what they consider to be a traditional festival of slaughter.”

    Læs citaterne her.

    Kampagne 2

    Seashepherd: Hvalen er truet

    Seashepherd kører kampagnen, fordi de mener, at grindehvalen er truet af udryddelse. På hjemmesiden forklarer organisationen, at Danmark forbryder sig mod ’Konvention om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder’.

    Det mener Seashepherd er tilfældet, fordi grindehvalen optræder i ’Appendix II of Convention on Migratory Species (CMS)’. Dyr på den liste kan ikke udelukkes fra at være truet af udryddelse, og så er det forbudt at jagte den ukontrolleret, skriver Seashepherd.

    Alle EU-lande har underskrevet konventionen. Nu er det bare sådan, at Færøerne er et selvstyre uden for EU. Men det bør altså ingen betydning have, mener Seashepherd.

    Kampagne 3

    Færing afviser

    Men al den snak om lovgivning behøver det slet ikke komme til. I hvert fald ikke hvis man spørger færingen Hans J. Hermansen. Han er tidligere formand og bestyrelsesmedlem gennem 17 år for den færøske forening for grindehvalsfangere. I et debatindlæg i Politiken afviser han, at grindehvalerne skulle være en truet dyreart og at fangsten ikke er reguleret .

    Indtil videre er historien havnet hér:

    Seashepherd oplyser på deres hjemmeside, at overvågningsskibet Golfo Azzurro har sejlet rundt i det færøske farvand i en måneds tid for at dokumentere jagten på grindehvaler. Angiveligt har den danske flåde visiteret skibet, men dog frigivet det igen.

    ”Sea Shepherd crew members are continuing their patrol, but this time under the watchful eyes and guns of the Danish Navy”, slutter Seashepherd deres seneste artikel.

    Nu skal det blive spændende at se, om Seashepherds kampagne i European Voice vækker følelser hos nogle af de Europæiske politikere.