1. 1

    Fotografer advarer mod EU-konkurrence

    6. august 2009.

    Prisen til vinderen af en ny fotokonkurrence, som EU-Kommissionen står bag,  er 5000 euro, altså 37. 250 kroner. Men alle, der sender billeder ind, tillader samtidig, at EU-Kommissionen frit må bruge billederne til markedsføring.

    Det får Pressefotografforbundets formand, Lars Lindskov, til at fraråde sine medlemmer at deltage. Det skriver Journalisten.dk.

    Det er helt i orden, at vinderbillederne publiceres. Men når alt indsendt materiale frit kan offentliggøres, så bryder jeg mig ikke om det. Hvis de vil bruge flere billeder, så må de aftale det med fotografen bagefter og finde en pris, siger han.

    Læs mere om konkurrencen “Imagine a new world” her.

  2. 5

    Modkraft.dk fanget i falsk propaganda

    29. juli 2009.

    Det venstreorienterede nyhedssite Modkraft.dk forveksler journalistik med propaganda i en længere artikel om EU. De seneste dage har EU ZOO skrevet om det kommende Stockholmsprogram, og i løbet af vores research stødte vi på vigtige påstande i en artikel fra Modkraft, der ikke holdt stik.

    Artiklen skaber et billede af, at magtfulde kræfter inden for EU er i gang med at udbygge et paramilitært EU-gendarmeri og iværksætte omfattende overvågning af borgerne. Men journalistikken halter.

    Det er naturligt at lave fejl som journalist, og Modkraft skal have ros for at ville rette fejlene, efter EU ZOO skrev til dem. Det tyder på, at nyhedssitet ikke har haft til hensigt at lyve. Derfor har vi undladt journalistens navn, så dette indlæg ikke skal dukke op hver gang, nogen googler hende. Når det er sagt, er det ikke i orden, at journalistik bliver farvet og propaganda-agtig, så vi sætter her en finger på fejlene.

    Modkraft.dk forsøger med en kraftigt farvet artikel at sætte en stopper for øget overvågning i EU.

    Modkraft.dk forsøger med en kraftigt farvet artikel at sætte en stopper for øget overvågning i EU.

    Kritikpunkt 1: Modkraft spekulerer i stedet for at anskue problemstillingen realistisk.

    Helt overordnet angriber Modkraft Stockholmsprogrammet spøjst og spekulativt. Når Stockholmsprogrammet som planlagt vedtages til december som afslutning på Sveriges EU-formandskab, bliver det en rettesnor for EU på det retslige område fra 2010 til 2014. Programmet skal altså handle om, hvordan EU-landene eksempelvis fanger terrorister og forebygger kriminalitet, men det er endnu ikke vedtaget. Modkraft vælger at skue ud i fremtiden ved at skrive om de visioner, som en EU-inspirationsgruppe, Future Group, har udtænkt. Den britiske NGO Statewatch skrev en kritisk rapport om Future Group, som er en af artiklens vigtigste kilder. Visionerne i papiret fra inspirationsgruppen handler om, hvad der er muligt, ikke hvad der skal ske. Modkraft kunne i stedet have skrevet om det oplæg til Stockholmsprogrammet, som EU-Kommissionen har lagt frem. Det er langt mere sandsynligt, at Kommissionens forslag kommer til at danne forbillede for det endelige program, end at inspirationsgruppens mere vovede drømme gør det. Modkraft nævner kun Kommissionens oplæg i forbifarten.

    Artiklen er altså primært bygget på et mærkeligt kildevalg.

    Kritikpunkt 2: Modkraft bringer beskyldninger som fakta.

    Den skyggeagtige fremtidsgruppes hemmelige ønskeliste, som blev lækket til den britiske NGO Statewatch…

    Sådan skriver Modkraft om de to oplæg fra Future Group.  EU ZOO bad journalisten forklare, hvorfra hun vidste, at ønskelisten var hemmelig.

    Oplysning, om at ønskelisten var hemmelig, har jeg fra aktivister knyttet til ”Kortslut Stockholm Programmet”. Da oplysningen ikke er bekræftet fra andre sider, skulle det have været specificeret, at der var tale om en vurdering. Det vil blive rettet, skriver hun i en mail.

    Der er ikke noget hemmelighedskræmmeri omkring ønskelisten fra inspirationsgruppen. Den består af to oplæg. Via Ministerrådets egen søgemaskine har vi fundet både oplægget til indre anliggender og til justitspolitikken. I oplægget omkring de indre anliggender står der eksplicit, at det er meningen, at offentligheden skal diskutere resultaterne. På dokumentets forside er der i dag stemplet med stort “Public”, altså tilgængeligt for offentligheden. EU ZOO fandt også oplægget omkring de indre anliggender via det tjekkiske indenrigsministerium, men det er desværre ikke muligt at læse, hvornår tjekkerne offentliggjorde dokumentet. Og The Wayback Machine har kun målinger til og med 2007 for hjemmesiden.

    Danske ComputerWorld.dk skrev i august også om Stockholmsprogrammet:

    Organisationen lækkede i weekenden den ifølge Statewatch hemmelige rapport til offentligheden.
    Det skete efter at den britiske avis The Guardian afslørede indholdet af rapporten, som fremsætter en række kontroversielle forslag om antiterrorbekæmpelse i EU.
    I denne uge dukkede rapporten også op på flere officielle EU-sider. Ifølge EU-kommisionens oplysningskontor i Danmark har rapporten nemlig aldrig været hemmelig, men har blot været ramt af et sommerferielukket EU.

    Det er selvfølgelig under al kritik, når Ministerrådet endnu en gang er dårligt til at dele dets papirer med borgerne. Men at kalde de to oplæg for hemmelige er ufunderet spekulation.

    Dette gruppebilleder, som det tyske indenrigsministerium udsendte sammen med en pressemeddelelse om det første møde i Future Group, er ikke særlig skyggeagtigt.

    Dette gruppebillede, som det tyske indenrigsministerium udsendte sammen med en pressemeddelelse om det første møde i Future Group, er ikke særlig "skyggeagtigt".

    Kritikpunkt 3: Modkrafts værdiladede tillægsord skal tages med et gran salt.

    Journalisten fra Modkraft gav også svar på, hvorfor hun brugte det negativt ladede tillægsord “skyggeagtig” om Future Group.

    ”Skyggeagtig” er en vending benyttet af Statewatch. At jeg også vælger at bruge den falder indenfor den frihed som ligger i den journalistiske vurdering, skriver journalisten.

    EU ZOO har fundet flere af Future Groups arbejdsdokumenter på det tyske indenrigsministeries hjemmeside. Tyskerne, der oprindeligt tog initiativ til gruppen som formandsland i 2007, udsendte endda en pressemeddelelse om udviklingen i arbejdet. Derudover offentliggjorde tyskerne et udførligt resumé af den endelige rapport om indre anliggender, dog igen uvist hvornår.

    Det kan godt være, at EU-landene ikke har gjort sig mange forsøg på at få offentligheden til at diskutere oplægget, men alt peger på, at det er direkte forkert, når Modkraft skriver, at det var hemmeligt. At det tilsyneladende kun var Tyskland, der gjorde et ihærdigt forsøg på at fortælle om arbejdet i Future Group kan skyldes, at det var Tyskland, der foreslog at nedsætte gruppen. Det er ikke nyt, at andre landes tiltag mere eller mindre er blevet syltet af de efterfølgende formandslande, der hellere vil promovere egne initiativer.

    Kritikpunkt 4: Modkraft drejer fakta og spiller på traditionel lille-lands-frygt.

    En selvbestaltet »EU Future Group«, ført an af Tyskland, Frankrig og Italien, afleverede sidste sommer en ønskeliste, skrev Modkraft.

    Det er rigtigt, at Future Group var uformel, men gruppen blev foreslået nedsat under et rådsmøde anført af tyskerne. Siden blev gruppen udvidet under det portugisiske formandskab i sidste halvdel af 2007. Med i gruppen var ministre fra i alt ni forskellige lande. EU’s formandskab skifter hvert halve år og for at sikre en vis form for kontinuitet samles formandslandene tre og tre i såkaldte trioer. Med i Future Group var EU-Kommissionen og ministre fra trio-landene Tyskland-Portugal-Slovenien og Frankrig-Tjekkiet-Sverige. Derudover var der på rotation ministre fra Spanien-Belgien-Ungarn, observatører fra EU-Parlamentet, Storbritannien (delen omkring indre anliggender) og Irland (delen omkring justitsområdet). Italien var altså slet ikke repræsenteret i gruppen. Eneste italiener var Franco Frattini, men han var med, fordi han indtil maj 2008 var EU’s justitskommissær, og afløseren, franske Jacques Barrot, tog derefter over.

    Modkraft erkender igen fejlen.

    At Tyskland og Frankrig ikke var de eneste medlemmer skulle være specificeret og Italien være udeladt i denne sammenhæng. Det vil blive rettet, skriver journalisten.

    Når EU ZOO gerne vil påpege fejlen, så er det naturligvis ikke, fordi et enkelt land er nævnt i en forkert sammenhæng. Det handler om, at fakta bliver præsenteret på en fejlagtig måde, så artiklen kan støtte den velkendte følelse af, at de tre mest magtfulde lande overtrumfer de små i EU.

  3. Kristendemokrater i frontalangreb på "Big Brother"-EU

    28. juli 2009.

    De danske Kristendemokrater er en broget skare af jubeleuropæere og EU-skeptikere. Nogle kristne fundamentalister – som partiet har en del af – opfatter endda EU som et nyt babelstårn, hvor Antikrist skal forkynde sine løgne fra.

    Det splittede forhold til EU kommer til udtryk i et frontalangreb, som et af partiets ansigter udadtil, Bjarne Nederby Jessen, har indledt på Stockholmprogrammet. Det er et arbejdsprogram, der skal være rettesnor for EU’s udvikling inden for retsområdet de næste fem år, 2010 til og med 2014.

    Lige nu ser det ud som Stockholmsprogrammet kan gå hen og blive en milepæl på vejen mod et mere repressivt ”Storebrors-EU”, skriver Bjarne Nederby Jessen i Kristendemokraternes nyhedsmail.

    Samtidig mener han paradoksalt, at det danske retsforbehold skal sløjfes, så Danmark kan komme fuldt ud med i det fælles asylsystem. Også selv om en ophævelse vil give yderligere ammunition til Dansk Folkeparti, som Bjarne Nederby Jessen selv skriver.

    Det er altså ikke asylreglerne, der får Jessen til at fare i flint. Det er derimod EU’s planlagte registrering af borgernes gøren og laden.

    Og her kan vi så spørge: Hvor fri er så den frie bevægelighed inden for EU, når den overvåges i mindste detalje?, skriver Jessen.

    Det svenske EU-formandskab, hvor de svenske Kristdemokrater faktisk er med i ledelsen som regeringspartner, er da også obs på problematikken omkring frihed vs. sikkerhed.

    An important task this autumn will be to strike a balance between, on the one hand, joint action to improve security, and, on the other, the rights of the individual, står der på det svenske EU-formandskabs hjemmeside.

    Men EU er gået for vidt, mener Jessen.

    For at komme et kriminelt mindretal til livs, skal alle vore rejser på kontinentet registreres, vore bankforretninger skal overvåges, skriver han.

    Det er lidt usikkert, hvad Jessen henviser til. Kritikken er uklar og dystopisk. Måske henviser han til, at stort set alle i dag bærer rundt på mobiltelefoner, der logges og kan spores. Men det er jo ikke nyt. Til gengæld har EU-Kommissionen planer om en egentlig europæisk bevisoptagelseskendelse, og så siger EU-Kommissionen, at myndighederne lettere skal kunne sammenholde data. Måske er det dét, Jessen frygter?

    Det er egentlig lidt spøjst, at Jessen interesserer sig for Stockholmprogrammet, for der har ikke været skrevet synderligt meget om emnet i Danmark. Dog har det venstreorienterede Modkraft.dk skrevet om sagen. Har Jessen brugt Modkraft.dk som kilde? Det vil være atypisk for en kristendemokrat. I søsterlandet Sverige har programmet været mere i vælten. Stockholmprogrammets “Big Brother”-tendenser har først og fremmest mødt modstand fra to grupper i Sverige: Piratpartiet og netaktivisterne, samt venstrefløjen. Ikke just et selskab, man plejer at se Kristendemokraterne i.

    Modstanden mod programmet bunder primært i inspirationsoplæg til EU’s fremtidige politik for indre anliggender og justitsområdet, som en arbejdsgruppe, Future Group, havde lavet. Dette forår blev oplægget analyseret af den britiske organisation Statewatch, der holder et vågent øje med statslig kontrol og overvågning.  Gruppen skulle inspirere til nye tiltag, og forslagene lader til at være mere yderligtgående end det oplæg, som EU-Kommissionen offentliggjorde i juni.

    Modkraft.dk kritiserer blandt andet et forslag fra Future Group om at oprette et “europæisk paramilitært EU-gendarmeri” – som Modkraft.dk skriver. Den danske regering tager generelt varmt imod forslagene fra Future Group, men til gengæld har regeringen præcis samme problem om en fælles politistyrke, som Modkraft.dk har. Det fremgår af en kommentar, som Jens-Christian Bülow, kontorchef i Justitsministeriet, gav til de andre EU-lande i juli sidste år.

    In the report some of the ideas on police cooperation appear to be based on the premise that officials, such as police officers, from one Member State should be allowed to act in an official capacity on the territory of another Member State. According to Danish constitutional law, however, there is very limited scope for allowing e.g. police officers from another country to act in an official capacity on Danish territory. If future initiatives are based on the premise mentioned, a solution, e.g. making the scheme optional, must therefore be found in order for Denmark to participate in the adoption of the initiative, skrev Jens-Christian Bülow.

  4. JP-journalist skoset for at være elitær

    23. juli 2009.

    Det er okay, at Europa bliver drevet af eliten, mener journalist Per Nyholm fra Morgenavisen Jyllands-Posten. Debatten bølger i avisen, efter Nyholm fornyligt anmeldte en bog, “Europa, et uafsluttet projekt”.

    Er Europa da et elitært forehavende? Det kan nok ikke nægtes, og det gør ikke ret meget. Mange udmærkede forehavender har i tidens løb været elitære – fra grækernes Akropolis til romernes Senat, Magna Carta i England og de grundlovgivende fædre i Washington.
    Bondefrigørelsen i Danmark blev ikke gennemført af bønderne, som nærmest var imod, men af kronprinsen og hans oplyste, til dels fra Tyskland indførte ministre, som det provinsielle og forsumpede Danmark foragtede.
    Til denne dag tyder meget på, at sådan må det være, hvis vi skal gøre os håb om blot nogenlunde at styre historien.

    Jørgen Grimstrup, lektor ved Viborg Katedralskole, er dog ikke enig i Nyholms syn på demokratiet, skriver han i dag, torsdag, i en kommentar i Jyllands-Posten.

    Et pessimistisk syn på demokrati, men der kan da gives mange eksempler på konger – prototypen på en elitær leder – der ikke har regeret til gavn for deres befolkninger.

    Og videre:

    Jeg ville ønske, at Per Nyholm oftere steg ned fra åndernes rige, i det mindste ville acceptere, at europæere kan frygte sider af folkevandringen til Europa og vægrer sig imod at give mere magt til EU-organerne, skriver Grimstrup.

    Per Nyholms svar til Grimstrup er en afvisning.

    Jeg så gerne EU som et mere folkeligt foretagende, men erkender, at det i øjeblikket er umuligt og anbefaler derfor nødtvunget en mere elitær vej. Min trøst er, at også de gamle grækere, forfatningsfædrene i USA og mændene bag landboreformerne i Danmark iværksatte elitære reformer, som nu er folkeligt forankret, skriver Nyholm.

    Tidligere denne måned så Mogens Camre (DF) sig gal på Per Nyholm, fordi journalisten kaldte elementer i EU-Parlamentet brunlige, altså fascistiske. Læs her og her.

  5. 3

    Messerschmidt fik ikke sine hedeste ønsker opfyldt

    14. juli 2009.

    Morten Messerschmidt har forhandlet sig frem til en taburet i begge sine ønskeudvalg, skriver Politiken. Men så har han skiftet yndlingsudvalg siden valget!

    EU ZOO vil starte med at understrege, at det faktisk er et ok forhandlingsresultat for Messerschmidt, der uden tvivl kan kæmpe for sine politiske mål i de to udvalg og med den næstformandspost i sin gruppe, han står til at få.

    Men når Politiken.dk skriver, at de to udvalg, Indre Marked- og Forfatningsudvalget, er hans to drømmeudvalg, er der noget, der slet ikke stemmer.

    Morten Messerschmidt (DF) kan efter al sandsynlighed sætte sig i sine to ønskeudvalg i Europaparlamentet, skriver Politiken.dk.

    Kort før valget lavede EU ZOO en rundspørge til alle danske EU-kandidater, hvor de skulle skrive deres to ønskeudvalg til os. Resultaterne kan du se i letlæseligt pdf-layout her. Dengang ville Morten Messerschmidt i Indre Marked-udvalget og Retsudvalget – altså ikke Forfatningsudvalget. Han uddybede oven i købet sine ønskeudvalg således:

    1. Indre Marked. Stadig mere af EUs regulering stammer fra indre marked, for eksempel EF-domstolens udfald imod vores udlændingepolitik. Hvis vi skal vende denne udvikling og fremover sikre, at EU blander sig i mindre, må skeptikerne som jeg ind markedet for indre marked. Derfor er det min førsteprioritet.

    2. Retsudvalget. Nedlæggelsen af den nationale grænsekontrol har givet de kriminelle frit spil. Narko, våben og menneskehandel blomstrer som aldrig før. Derfor må EUs fatale politik vendes og landene have mulighed for at bevogte deres grænser ligesom inden 2001. Samtidig skal vi sikre en bedre koordinering af indsatsen imod de kriminelle. Derfor er legal affairs min andenprioritet.

    Det virker fjollet, hvis Morten Messerschmidt allerede har skiftet mening om grænsekontrol. Det er mere sandsynligt, at han har haft flere udvalg i kikkerten, men ikke har kunnet få begge sine drømmeudvalg, og derfor har grebet det næstbedste – forfatningsudvalget.

  6. 2

    DR glemmer parlamentet

    9. juli 2009.

    Det ligner et internationalt scoop fra DRs udlandsredaktion. Med overskriften “Barroso fortsætter som formand” har de i dag torsdag set længere frem i tiden end noget andet medie i verden.

    José Manuel Barroso er ganske rigtigt blevet genvalgt som formand af EU’s medlemslande, men DR har glemt en lille bagatel i EU-systemet: De folkevalgte i EU-Parlamentet! De skal også godkende en ny kommissionsformand, og det er først til september. Parlamentet er ikke nævnt med ét ord i artiklen hos DR Nyheder.

  7. 5

    Messerschmidts fordrejede forsvarstale

    .

    Morten Messerschmidt fyrer spredehagl mod medier, kommentatorer og politiske fjender i en forsvarstale på DFs hjemmeside. Men argumenterne holder slet ikke vand ved et nærmere eftersyn.

    Morten Messerschmidt skyder sig selv i foden - med spredehagl. (foto: Dansk Folkeparti)

    Morten Messerschmidt skuffer fælt med retoriske fejl i en forsvarstale på Dansk Folkepartis hjemmeside, der skulle gå i kødet på medier og meningsdannere. (Foto: Dansk Folkeparti)

    Det er svært at være Morten Messerschmidt (DF). Nu har han lige fået et kanonvalg til EU-Parlamentet, men medierne bider ham stadig i haserne. Senest har overskrifterne fortalt, at han er blevet afvist af den EU-kritiske konservative gruppe i parlamentet, fordi han var for ekstrem. Og bagefter har pressen udnævnt den gruppe, han faktisk er kommet med i, til at være højrenationalistisk.

    Men det finder Messerschmidt sig ikke i, og han har kastet sig ud i et frontalt modangreb. Den slags plejer at være interessant. Han er blandt politiske modstandere frygtet for sit retoriske talent, og hans talegaver var en af årsagerne til hans flotte personvalg – og til at han blev udnævnt til valgets vinder af EU ZOO.

    Under overskriften ‘Kommentatorernes fordrejninger‘ på Dansk Folkepartis hjemmeside skyder Messerschmidt nu med skarpt på både medier, kommentatorer og politiske modstandere. Men argumenterne er et sørgeligt eksempel på fordrejet retorik.

    Kort fortalt skriver Morten Messerschmidt, at medier og kommentatorer tager fejl, når de kalder hans nye gruppe højrenationalistisk. Han hiver herefter de to suverænt største partier i den nye gruppe frem:

    - Det største parti i den nye gruppe er britiske UKIP (United Kingdom Independence Party) med 13 medlemmer. Morten Messerschmidt skriver, at medierne har kaldt dem højrenationalistiske – og at det er forkert, fordi det ikke er højrenationalistisk at være imod EU:

    UKIP ønsker rigtigt nok sit land ud af EU. Men er det et højrenationalistisk synspunkt? Det vil Folkebevægelsens Søren Søndergaard, der i sin tid var MF for Enhedslisten, nok blive ked af at høre. I hele det politiske landskab findes folk, der ønsker Danmark ud af EU. At kalde det ”højrenationalistisk”, er ganske enkelt tåbeligt.

    Det har Messerschmidt ret i. Men det er en logisk fejlslutning i hans indlæg, for UKIP kaldes ikke højrenationalistiske, FORDI de er imod EU. De kaldes højrenationalistiske på grund af deres ultrastramme immigrationspolitik og deres retorik om fædrelandet Storbritannien. Det er fjollet, at Messerschmidt ikke inddrager det i sin argumentation. I øvrigt har medlemmer af UKIP selv kaldt sig for ‘nationalkonservative’, og UKIP’s økonomiske politik samt syn på staten og individet er typisk højreorienteret.

    - Det næststørste parti i den nye gruppe er italienske Liga Nord med 9 medlemmer. Morten Messerschmidt skriver, at medierne har kaldt dem ekstreme – og at det er forkert, for hvis det er rigtigt, er alle partier i folketinget undtagen Dansk Folkeparti ekstreme:

    De (Liga Nord, red.) ønsker nemlig mere selvstyre i Norditalien og en konfederation med det øvrige Italien. Men hvis selvstændighed er ekstremt, har vi et ekstremt flertal på Christiansborg. Her har alle partier uden for Dansk Folkeparti nemlig givet Kosovo selvstændighed fra Serbien. Det er langt mere vidtgående end, hvad Liga Nord ønsker.

    Om folketinget er mere vidtgående end Liga Nord, vil EU ZOO ikke spekulere i. Men det er et klassisk stråmandsargument, når Messerschmidt skyder kommentatorer og medier i skoene, at det er på grund af Liga Nords selvstændighedskamp, at de kaldes ‘ekstreme’ eller ‘højrenationalistiske’. Det skyldes deres indstilling til flygtninge og immigration. Formanden har ifølge Wikipedia blandt andet omtalt afrikanske flygtninge som “bingo-bongoer”, og han har foreslået at åbne ild mod de bådflygtninge, der kommer over Middelhavet til Italien.

    Forsvarstalen er en lang udenomssnak, hvor Messerschmidt svarer på noget helt andet end det, der er blevet sagt. Det er ærgeligt, for hans afsluttende pointe er rent faktisk interessant. For hvem af de danske MEP’er får reelt mest indflydelse i det nye parlament?

    Det kan godt være, at EFD-gruppen ikke er den største i Europaparlamentet. Til gengæld indtager Dansk Folkeparti en central og magtfuld position, efter at jeg som led i forhandlingerne er blevet næstformand for gruppen. Jeg ser frem til at høre, hvordan Jens Rohde og Bendt Bendtsen vil slå igennem i grupper, hvor deres kollegaer tilsyneladende dårligt har opdaget, at de er valgt.

  8. 8

    "Det er notorisk ikke rigtigt"

    26. maj 2009.

    Tirsdag kom valgets hidtil værste personangreb i EU-valgkampen. Den borgerlige blogger Jarl Cordua skrev på sin populære blog om en unavngiven kandidat, der skulle have ført sig frem på lidet flatterende vis. Ifølge en anonym kilde, som bloggeren brugte, skulle den kvindelige kandidat have pustet sig selv op over for en medarbejder på et bilværksted.

    Jarl Cordua havde givet så mange detaljer om den kvindelige EU-kandidat, at den socialdemokratiske blog www.dansk-politik.dk uden besvær kunne sætte navnet “Pernille Høxbro” på kandidaten.

    Men den konservative Pernille Høxbro afviser over for EU ZOO at have pustet sig selv op. Da EU ZOO ringer til hende tirsdag aften, har hun end ikke hørt om beskyldningerne.

    Det dér er notorisk ikke rigtigt. Meget kan man sige om mig som politiker, men jeg skal ikke beskyldes for at have overfuset nogen, siger Pernille Høxbro.

    Ifølge hende havde hun feber den mandag. Men hun havde ganske rigtigt været ude forbi SMC Biler på Amager, fordi hendes bil var gået i stykker, og havde ganske rigtigt brokket sig over problemer med en form for bilbestilling, der ikke havde virket. Men hun fik så tilbudt en lejebil, som hun takkede ja tak til. Hun gav godt nok servicemedarbejderen en brochure, som beskrevet af Jarl Cordua, men hun afviser at have pustet sig selv op for at overfuse servicemedarbejderen.

    Der stod jeg og flyttede mit valgkampsmateriale over i lejebilen, og så sagde jeg til servicemedarbejderen, her kan du få en brochure, så du kan se, hvad jeg render og laver. Jeg har været kunde ude hos SMC biler i lang tid og har aldrig haft noget problem med dem.

    Hun fortsætter:

    Jeg sidder og gransker min hukommelse for, hvem der var til stede derude. For der var jo stort set ingen mennesker. Men der må have været nogen derude, som har villet opdigte en historie, som intet har med virkeligheden at gøre.

  9. 7

    Puster DR Pötterings post op?

    14. maj 2009.
    Der er kamp om pladsen som kransekagefigur efter den afgående formand for EU-Parlamentet, Hans-Gert Pöttering. Foto: EP/P.Naj-Oleari

    Der er kamp om pladsen som kransekagefigur efter den afgående formand for EU-Parlamentet, Hans-Gert Pöttering. Foto: EP/P.Naj-Oleari

    Åh nej, åh nej. Berlusconi tumler igen rundt i Europa-debatten. Sådan var tonen hos DR2 onsdag aften.

    DR2 Udland fortalte, at Silvio Berlusconi, Italiens kontroversielle leder, smeder rænker for at få sin egen mand, Mario Mauro, på posten som formand for EU-Parlamentet. DR2 Udland kalder formandsstolen for “magtfuld”, og sidst i indslaget runder speaken af med at sige, at “posten som formand for Europa-Parlamentet er blevet stadigt vigtigere,  efter at parlamentet har fået stigende magt de seneste år.”

    Er formandsposten virkelig så magtfuld?

    Kigger man på parlamentet udefra, så virker det som et fladt kransekagejob at være formand. Lige nu hedder formanden Hans-Gert Pöttering, og kigger man i hans kalender, er den propfyldt med skåltaler og højtidelige møder, hvor han siger meget om ingenting.

    Alligevel er der heftig kamp om pladsen som formand. Alle parlamentets tre største grupper har kandidater kørt i stilling, som de vil have i formandsstolen, og nu melder Berlusconi sig også på banen med en kandidat.

    Det skyldes to ting:

    • Posten er udtryk for magtbalancen i parlamentet, og den politiske gruppe, der sidder på posten, kan netop vise formanden frem som et trofæ. Kransekagefiguren tjener automatisk også deres sag, når han rejser land og rige rundt og møder statsledere.
    • Posten betyder magt internt i parlamentet. Formanden har en langt vigtigere rolle end formanden for det danske folketing, fordi parlamentsformanden skal binde et kludetæppe af 785 medlemmer sammen. Han er i jævnlig kontakt med gruppeformændene og spiller en rolle i politiske kompromiser. Derudover har han stor indflydelse på beslutninger internt, der kan betyde meget for demokratiet – for eksempel da parlamentet besluttede at hæve grænsen for, hvor lille en politisk gruppe må være for at modtage støtte.

    …og så har formanden en særlig nøgle til elevatoren i parlamentet. Når han stikker den i, kan han holde andre ude af elevatoren og køre uforstyrret op til sit kontor.

    Når alt det er sagt, vil EU ZOO understrege, at formandspladsen langt fra er den mest magtfulde i Europa, endsige i parlamentet.

    Den nye formand vælges om tre uger.

  10. Ole EU taler ud om pamperanklage

    7. maj 2009.
    Jeg har ikke fiflet med diæterne, mener Ole EU. (Foto: Socialdemokraterne)

    Jeg har ikke fiflet med diæterne, mener Ole EU. (Foto: Socialdemokraterne)

    Ole EU er et uskyldigt offer for en absurd anklage.

    Sådan er budskabet i bund og grund fra socialdemokraternes parlamentariker, Ole Christensen, der går under navnet Ole EU.

    Danmarks Radio har i dag en stort lanceret historie om, at den nordjyske politiker har fiflet med de fede EU-diæter. Ole EU har fået 2000 kroner for at sidde ved et møde i to minutter. Det er værd at bemærke, at DR på intet tidspunkt bruger ordene “svindel” eller “fusk”. For det har journalisterne ikke rygdækning for. Socialdemokraten har tilsyneladende overholdt reglerne, der også dækker Oles fem timers transport ifølge ham selv. Til gengæld lader DR ukendte kandidater fra de konkurrerende partier Venstre og Konservative anklage Ole EU for pamperi.

    Sagen kommer meget ubelejligt for Ole EU. For det første har han fødselsdag i dag, og så er han en af de nuværence socialdemokratiske parlamentarikere, der kæmper hårdt for at få fem år mere i Bruxelles. Han er slet ikke enig i anklagerne. Du kan læse hele hans forsvarsbrev på hans Facebook-profil.

    Men sagen ruller, og Ole EU mærker vreden. Selv om han har overholdt reglerne, har han alligevel overskredet nogle moralske grænser, lyder det. Tag et eksempel fra Ole EU’s chat med DR’s netbrugere:

    Kenneth spørger: F.eks må man gerne have sex med dyr i danmark(hvilke jeg i øvrigt ikke fatter), men rent moralsk gør folk det ikke (og af andre grunde selvfølgelig), men fordi man har ret er ikke det samme som man SKAL gøre det. Det er min pointe
    OLE svarer: Det er noget af en sammenligning.