1. Bendtsen og kæmpelastbilerne vandt

    15. december 2010.
    Bendt Bendtsen

    Bendt Bendtsen mener, EU kan gavne både miljø og pengekasse ved at tillade kæmpelastbiler.

    Eks-minister Bendt Bendtsen (K) har netop vundet en sejr i EU-Parlamentet. I Strasbourg har de folkevalgte for en halv time siden godkendt hans betænkning om energi-effektivitet. Bendtsen-betænkningen kan få afgørende betydning for EU’s energipolitik, men er stort set blevet overset i dansk presse.

    EU ZOO har bedt forslagets bagmand Bendt Bendtsen og kritiker Margrete Auken (SF) forklare, hvad det hele handler om.

    Bendtsen-betænkningen indeholder flere kontroversielle punkter. Et af de mest kontroversielle er, at Bendtsen i betænkningen foreslår, at EU satser på ekstrastore lastbiler. Noget andet er, hvad man skal gøre ved såkaldt energi-fattigdom – når mennesker ikke har råd til ordentlig isolering af deres hus, eksempelvis.

    Stridighederne har flere danskere i front ud over Bendt Bendtsen. Britta Thomsen (S) har forhandlet om betænkningen på vegne af socialdemokraterne i EU-Parlamentet. Margrete Auken (SF) har desuden markeret sig som særdeles kritisk over for dele af forslaget.

    Bendtsen: Venstrefløjen gør energipolitik til socialpolitik

    EU ZOO synes, Bendtsen-betænkningen er vigtig, men indviklet. Derfor har vi bedt betænkningens fader, Bendt Bendtsen (K), forklare hvad det hele handler om, så vi alle kan forstå det.

    Hvad betyder betænkningen for en helt almindelig dansker?

    Initiativerne, der er listet i betænkningen, vil have store økonomiske konsekvenser, og være godt for innovationen og dermed skabe arbejdspladser. Både private varmeregning og samfundets samlede energiregning vil blive mindre. Det kommer bl.a. til at ske gennem skrappere krav til energiforbruget i produkter og bygninger, skriver Bendtsen i en mail og fortsætter:

    Hvad angår styringen af dette politikområde mangler der stadig koordinering. Her har den konservative gruppe foreslået en ambitiøs model, hvor Kommissionen gør mere ud af at overvåge medlemsstaternes indsats på området, og får beføjelse til at afvise de nationale handlingsplaner, hvis ikke de stemmer overens med den overordnede 20%-målsætning.

    Hvad har været det sværeste i processen? Hvor er det gået galt, og hvor er det lykkedes?

    Venstrefløjen har forsøgt at gøre energipolitik til socialpolitik. Det er lykkedes mig at inddæmme de mest vidtgående elementer af disse forslag, så vi f.eks. undgår en fælles EU-definition af energifattige. Omvendt er der kommet visse henvisninger til energifattigdom ind. Det er beklageligt, men der er kun tale om henvisninger, og ikke anbefalinger om konkrete tiltag.

    Margrete Auken

    SF: Kæmpelastbiler er “en skidt ide”

    Et af de interessante og kontroversielle elementer i betænkningen er som nævnt forslaget om at satse på modulvogntog. De ekstralange lastbiler er både blevet kaldt gigalinere og  ‘monstertrucks’. Pointen med modulvogntog er, at der skal færre biler på vejene, hvis bilerne er større og kan transportere mere. Det sparer både energi og forurening.

    Men den logik giver SF’s medlem af EU-Parlamentet og stedfortræder i parlamentets Miljøudvalg, Margrete Auken, ikke meget for.

    Det er simpelthen bare en skidt idé! Bendt Bendtsens påstand om, at gigalinerne giver mindre trafik på de overfyldte europæiske veje ignorerer det basale faktum, at billigere transport giver mere transport. Sådan virker markedet – det burde Bendt Bendtsen vide! Derudover underminerer de yderligere godstranporten på skinner, som tværtimod burde have haft kraftig og opfindsom støtte. Lobbyismen for gigalinerne har været effektiv: I Danmark har trafikministeren guflet hele chokoladekagen og kalder nu disse kæmpelastbiler for “økotransporter”, skriver Margrete Auken i en mail umiddelbart efter afstemningen.

    Margrete Auken mener, at Bendtsen-betænkningen som helhed er for svag.

    Bendt Bendtsens betænkning er alt for svag, hvis EU skal kunne leve op til de kraftige energibesparelser, som de videnskabelige CO2-reduktionsmål pålægger os. Det er imidlertid ikke kun for klimaets skyld, men også for at sikre os en stærk plads på verdensmarkedet, hvor Kina er ved at løbe med det hele. Særligt er det foruroligende, at betænkningen er meget svag på transportsektoren og energiforbruget i bygninger, som tegner sig for 40 % af EUs energiforbrug.

    Det er Bendt Bendtsen naturligvis uenig i. SF misforstår forslaget om modulvogntog, mener han.

    I Danmark har SF været med i første forlig om modulvogntogene, mens SF i Europa-Parlamentet taler imod. Det sker med begrundelser om, at det skulle lede til flere lastbiler på vejene og være hårdere for miljøet. Da to modulvogntog kan bære det samme gods som tre almindelige vogntog betyder modulvogntog færre lastbiler på vejene. Det er derfor svært at vide hvilken lommeregner, SF’erne bruger, siden de mener, at det skulle lede til flere lastbiler. Og netop fordi modulvogntog betyder færre lastbiler på vejene, betyder det også mindre CO2-udledning. Det anslås endda, at en udbredelse af modulvogntog til hele EU vil kunne skåne miljøet for ca. 5 mio. ton CO2 årligt, skriver Bendt Bendtsen til EU ZOO.

    Betænkningen fik i øvrigt stor støtte i udvalget, og Margrete Auken understreger, at der også er gode ting i teksten, der netop er blevet vedtaget.

    Hvad er det gode ved betænkningen?

    I forhold til hvad man kunne have frygtet fra den Konservative gruppe, er betænkningen rigtig god. Særligt er det godt at det på Plenar-samlingen i Strasbourg i dag snævert (336 mod 305) blev vedtaget at EU forpligter sig til et bindende mål om 20 % energi-effektivitet i 2020. Derfor støttede også den Grønne Gruppe og SF Bendt Bendtsens arbejde, skriver Margrete Auken.

    Det er vigtigt at understrege, at betænkningen er en ‘initiativ-betænkning’ og derfor ikke er bindende. Til gengæld kommer den formentlig til at spille en væsentlig rolle som pejlemærke for EU-Kommissionen, når de skal foreslå konkret lovgivning om energi-effektivitet til næste år.

    Du kan læse hele betænkningen her.

  2. 1

    Nu begynder spillet om EU’s største udgift

    26. november 2010.

    EU er landbrugsstøtte. Landbrugsstøtte er EU.

    Det er uomtvisteligt, at landbrugsstøtten er det punkt, som fylder og betyder allermest i EU. Over 410 milliarder kroner om året – svarende til mere end 40 procent af EU’s samlede budget.

    Nu har EU-kommissionen fremlagt et udkast til, hvordan EU’s landbrugsstøtte skal se ud fra 2013 og frem til 2020. Det rummer tre overordnede modeller for, hvordan EU kan reformere landbrugsstøtten.

    EU’s landbrugskommissær Dacian Cioloş er selv fra det nye EU-land Rumænien, hvor landmændene modtager meget mindre i støtte end deres kolleger i de oprindelige 12 lande i vest. Som det er i dag, får landmændene i de gamle EU-lande mere i støtte per hektar, fordi de har været medlem af unionen i flere år. Nyhedstjenesten Euractiv skriver, at udbetalingen af landbrugsstøtte varierer fra mere end 500 euro per hektar i Grækenland til mindre end 100 euro per hektar i Letland.

    Den rumænske kommissær mener, at den skæve fordeling rokker ved opbakningen til støtten.

    “The CAP has never been so close to a crisis of legitimacy as it is today,” siger han til Euractiv.

    Tre modeller

    Hans første to valgmuligheder byder derfor begge på en mere retfærdig fordeling af støtten, som EU-Kommissionen udtrykker det. Den første valgmulighed for en reform ændrer faktisk stort set ikke på systemet udover at skubbe lidt på guldbjerget, så det også står solidt plantet i øst.

    Den næste valgmulighed – nummer to – byder på et miks af reform og status quo. Der vil fortsat være direkte tilskud til landbrugene, men en del af støtten vil være øremærket til blandt andet grønne goder og smålandbrug. Model to vil ligge i forlængelse af minireformen “sundhedstjekket”, der for to år siden skubbede en del af landbrugsstøtten fra søjle et til søjle to. Pengeposen, som landmændene modtog blot for at eje en hektar land, blev altså ved minireformen en anelse mindre. Til gengæld fik de enkelte lande flere penge, som de indirekte kunne give til landmændene som støtte til udvikling af landdistrikterne.

    Den tredje model vil helt afskaffe de direkte tilskud til landmændene, hvor landmanden får en pose penge for en hektar, og i stedet udelukkende belønne landmænd for miljørigtige landbrug.

    I realiteten ved den rumænske kommissær udmærket, at hans modeller næppe får lov til at gå hele vejen gennem EU-systemet. Han har sået nogle frø, men i realiteten ved han ikke, hvad der kommer op af jorden.

    Danmark kæmper – ret alene

    Det sidste punkt har stor opmærksomhed hos de danske politikere, fordi Danmark gennem lang tid har været en af de største fortalere for at afskaffe landbrugsstøtten i modsætning til for eksempel Frankrig og Tyskland, der ønsker at bevare en meget stærk støtteordning.

    Danmarks fødevareminister, Henrik Høegh (V), har kritiseret kommissionens udspil for at være lidt et svagt svaj med karkluden fremfor en ordentlig forårsrengøring. Ministeren så gerne, at kommissionens forslag “indeholdt mere markedsorientering”.

    Men når det nu ikke var tilfældet, så må det tilsyneladende blive ved følgende, lader Henrik Høegh forstå i en pressemeddelelse:

    “Vores opgave bliver nu at sørge for, at der kommer nogle politiske tiltag ind i aftalen, der kan tage hånd om udfordringer indenfor miljø, klima og innovation frem for at bruge landbrugsbudgettet til ren indkomststøtte. Landmændene skal yde noget for landbrugsstøtten”.

    Danmarks fødevareminister, Henrik Høegh (V), kunne godt tænke sig, at EU-Kommissionen havde mere fokus på at afvikle landbrugsstøtten.

    Parlamentet: Tja, joh, bum bum

    Den danske regering og de danske EU-parlamentarikere kæmper en ensom kamp på den europæiske slagmark. I sommers lød det nærmest som om, parlamentarikerne havde opgivet al modstand mod landbrugsstøtten, da Ritzau spurgte til, hvordan det gik danskernes fælles front mod støtten. Konstateringen var, at de danske politikere må æde valgløfte.

    EU-Parlamentet skal også høres i sager om landbrugsstøtte, men det ser ikke ud til, at parlamentarikerne har voldsomme ændringsforslag.

    Indtil nu er der ingen store udfald mod kommissionens forslag fra de politiske grupper. De to største grupperinger, de konservative og socialdemokraterne, stiller sig begge umiddelbart positive over for forslaget. Og sådan er det mere eller mindre hele vejen rundt. Politikerne holder sig til at lægge mere eller mindre vægt på, at landbrugsstøtten udbetales, så den fremmer et grønt landbrug og beskæftigelsen, eller at kommissionen lægger flere detaljer frem.

    Du kan læse mere uddybende om holdningen hos de enkelte grupper under ’positions’ i bunden af denne artikel fra nyhedstjenesten Euroactiv.

    Danmark overtager formandskabet for EU i 2012, og her bliver forhandlingerne om landbrugsstøtten en af de helt store opgaver, eftersom den nye landbrugspolitik skal være på plads i 2013.

    Læs mere om EU’s landbrugsstøtte på EU-kommissionens temaside.

  3. Fodfejl spænder ben for britisk EU-kritik

    21. oktober 2010.

    Briterne, både politikerne og journalisterne, er notorisk kendte for at være de mest EU-skeptiske i unionen. Vittige (og halvseriøse) kommentatorer siger fra tid til anden, at Storbritannien burde skæres ud af Europa og hæftes på USA i stedet for.

    Når nu briterne ofte er kritiske, undrer vi os på EU ZOO over, at de ikke slår i bordet, når de rent faktisk har en historisk mulighed for det.

    Læs videre

  4. 7

    Historisk: Folketinget banker hegnspæle op

    17. oktober 2010.

    “You shall not pass.”

    Sådan siger troldmanden Gandalf i en legendarisk scene i filmen Ringenes Herre.

    Nu har Folketinget for første gang i historien slået hegnspæle i over for EU-Kommissionen og sagt, at et EU-forslag er for vidtgående. Hertil og ikke længere.

    Ordlyden i protesten var mindre balstyrisk end Gandalfs over for balroggen.

    “Kære Hr. Barroso. Et flertal i Folketinget finder det problematisk, at Kommissionen foreslår en gensidig lånefacilitet og finder, at dette bryder med nærhedsprincippet,” skrev Folketingets Europaudvalg torsdag i et brev til EU-Kommissionens formand, Jose Manuel Barroso.

    Hvis en bank krakker, skal kunden have ret til at få 750.000 kroner fra næste år – det er allerede vedtaget. Folketinget protesterer nu over, at EU’s embedsmænd vil skabe nye regler for økonomisk solidaritet mellem landene. Hvis et land ikke har afsat nok penge til deres indskydergarantier, skal andre lande forpligtes til at låne dem penge til hjælp.

    Frygten på Christiansborg er, at landene med EU’s nye regler ikke vil være interesserede i at spare penge op til dækningsordninger, for hvis deres egen pengekasse er tom, må de andre lande spæde til.

    Der skal protesteres fra flere landes parlamenter, efter de nye regler i Lissabon-traktaten, for at spænde ben for embedsmændene i Bruxelles. Hvis en tredjedel af EU-landenes parlamenter, det vil sige ni, protesterer, så vil EU-Kommissionen blive tvunget til at genoverveje forslaget. Hvis et flertal, altså minimum 14, protesterer, kan det samlede forslag endda blive nedstemt med det samme af enten EU-Parlamentet eller medlemslandene i Rådet.

    Også den svenske Rigsdag, Forbundsdagen og Forbundsrådet i Tyskland og det britiske underhus har fundet problemer med nærhedsprincippet, skriver Europaudvalget.

    Det er uklart, om der derudover er andre parlamenter, som har protesteret. Deadline var torsdag, men oversigten hos parlamenternes sammenslutning Ipex er ikke opdateret.

    Der er mange lovforslag, der kan tjekkes, men Folketingets Europaudvalgt har i første omgang kun udtaget seks, der skal under lup.

    Folketinget har flere andre EU-forslag, som skal undergå et “nærhedstjek”. De danske politikere vurderer, om forslagene lever op til nærhedsprincippet, som kort fortalt siger, at en beslutning skal tages på et så lavt niveau som muligt, så beslutningen træffes tættest muligt på vælgerne.

  5. 2

    I morgen er en historisk dag i Folketinget

    7. oktober 2010.

    I forgårs åbnede Folketinget, men i morgen kan blive en meget vigtigere dag! Europaudvalget skal nemlig tage stilling til, om de vil prøve at skyde et EU-forslag i sænk med nye regler – for første gang nogensinde.

    EU ZOO har tidligere omtalt, at det såkaldte finansudvalg i den svenske Riksdag protesterer over et nyt forslag. Det kan nemlig ende med at tvinge Sverige til at låne penge til andre EU-lande, der ikke har orden på deres egne garantier til folk, der får penge i klemme, når en bank krakker. Det er EU-Kommissionens forslag til et nyt indskydergarantidirektiv, der får svenskerne til at råbe vagt i gevær.

    Sagen er principiel og kan ende med at blive historisk. I morgen, fredag, skal Folketingets Europaudvalg på et møde analysere, om direktivforslaget strider med nærhedsprincippet – også kaldet subsidiaritetsprincippet. Det er princippet om, at en beslutning skal tages så nært på borgerne, som det er muligt – altså helst i kommunen, dernæst i regionen, dernæst i Folketinget og eventuelt så i EU eller på andet internationalt niveau, hvis det er den bedste løsning.

    Folketinget kan sammen med de andre nationale parlamenter nu bruge deres nye magt. (foto: Folketinget)

    Folketinget kan sammen med de andre nationale parlamenter nu bruge deres nye magt. (foto: Folketinget)

    “5. Udvalgets drøftelse vedr. udtalelse og nærhedstjek af forslag til direktiv om indskudsgarantiordninger (L)”, står der i dagsordenen for mødet fredag i Europaudvalget.

    Når sagen er historisk, skyldes det, at de nationale parlamenter på papiret har fået øget deres magt i EU’s lovgivningsproces med Lissabon-traktaten.

    Hvis en tredjedel af landenes parlamenter, det vil sige ni, protesterer, så vil EU-Kommissionen blive tvunget til at genoverveje forslaget. Hvis et flertal, altså minimum 14, protesterer, kan det samlede forslag endda blive nedstemt med det samme af enten EU-Parlamentet eller medlemslandene i Rådet. Derefter må EU-Kommissionen helt droppe initiativet eller gennem trummerummet med at lave forslaget om og starte forfra.

    Europa-udvalget har endnu ikke protesteret mod et direktivforslag efter den nye procedure, men der kommer efter planen flere EU-forslag, som Folketinget skal kigge kritisk på. Måske bliver sagen om indskydergarantier første gang, landenes parlamenter svinger øksen over et forslag.

    Sverige er ikke det eneste land, som har betænkeligheder med direktivet om indskydergarantier. Også de tyske parlamentarikere i Bundestag og Bundesrat har problemer med forslaget, fremgår det af oversigten hos Ipex, de nationale parlamenters sammenslutning. Det er ikke overraskende set i lyset af, at Tyskland befandt sig dårligt i situationen, hvor det store land endte med at måtte stå som garant for grækernes rådne økonomi. En del landes parlamenter mangler stadig – ligesom Folketinget – at tage stilling til, om direktivforslaget lever op til nærhedsprincippet.

    Allerede fredag skal udvalget lave nærhedstjek af et forordningsforslag om medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo’er på deres område. Kun få nationale parlamenter har dog endnu lavet nærhedstjek på gmo-forslaget, og ingen har protesteret indtil videre.

  6. 3

    Folketinget kan nu gribe magten i EU

    1. september 2010.

    Det svenske parlament, Riksdagen, er på vej til at træffe en historisk beslutning.

    Forsamlingens finansudvalg mener, at et nyt EU-forslag om bankgarantier er i strid med nærhedsprincippet. Dermed kan det svenske parlament, hvis flere nationale parlamenter istemmer kritikken, for første gang tvinge EU-Kommissionen til at genoverveje forslaget. Reglerne er nye og blev indført med Lissabon-traktaten.

    Finansudvalget i den svenske Riksdag protesterede sidst i august mod et ændringsforslag til direktivet om indskydergarantier. Finansutskottet, som det hedder på svensk,  vil til den svenske regerings fortrydelse erklære, at EU-Kommissionens forslag er i strid med nærhedsprincippet.

    Stormløb på banker
    Indskydergarantier skal sikre mod, at bange bankkunder løber stormløb på en banks filialer for at få penge ud af banken, inden den går konkurs. Nogle forkølede rygter kan ellers lægge en bank ned, og det kan banken for en tid forhindre ved at lukke dørene for bankkunderne, som den svenske bank HQ gør disse dage. Men låste døre kan umuligt være en evig løsning. Det kan også forhindres ved, at kunderne føler sig sikre på, at deres penge ikke går tabt – takket være indskydergarantien.

    Sidste år sikrede en hasteændring i EU-direktivet, at indskydergarantien blev hævet fra 20.000 euro til 50.000 euro og siden til 100.000 inden udgangen af i år. Der er tale om minimumsgarantier. De enkelte lande kan selv hæve garantierne, og nogle lande dækker alle beløb.

    Det nye ændringsforslag, som EU-Kommissionen fremlagde den 12. juli, skal ensrette nogle af reglerne på området.

    Men finansudvalget i Riksdagen erklærer altså, at forslaget i strid med nærhedsprincippet:

    Finansutskottet menar att förslagen riskerar att leda till att vissa länder underfinansierar sina system. Detta eftersom länderna vet att det finns en sista utväg i form av lån från något annat EU-land, skriver udvalget i en pressemeddelelse.

    I strid med nærhedsprincippet, spørger du?

    Folketinget kan sammen med de andre nationale parlamenter nu bruge deres nye magt. (foto: Folketinget)

    Folketinget kan sammen med de andre nationale parlamenter nu bruge deres nye magt. (foto: Folketinget)

    Ristet i runer, næsten
    Nærhedsprincippet, eller subsidiaritetsprincippet, er en af grundstenene for EU og har altid været det.

    Det er nævnt allerede i Rom-traktaten, der trådte i kraft i 1958, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt.

    På de områder, som ikke hører ind under dets enekompetence, handler Fællesskabet, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, står der i Rom-traktatens artikel 5, tidligere kendt som 3 B.


    Siden da er det yderst begrænset, hvor meget europæere – høj som lav – har diskuteret princippet. De fleste er sandsynligvis enige i, at det er et udmærket princip. EU-kritikerne nævner ofte, at det er vigtigt, at politikerne sidder tæt på borgerne og ikke nede i Bruxelles. Men subsidiaritetsprincippet er lidt flyvsk og svæver nærmest over vandene. Det er sjældent, det lander midt i en diskussion mellem to politikere eller sågar mellem ganske almindelige vælgere.

    Nikkedukker
    Princippet spiller faktisk en rolle i lovgivningsprocessen. Myndighederne, eksempelvis EU-Kommissionen og den danske regering, vurderer altid, om et forslag fra Bruxelles er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det lader dog til at spille en marginal rolle. Regeringen skriver blot i bunden af deres notater i en stille slutbemærkning, at det givne EU-forslag stemmer overens med nærhedsprincippet. Der følger ikke mange argumenter, blot et punktum.

    Folketingets Europaudvalg, der skal give regeringen dens forhandlingsmandat, nikker ja og amen til regeringens konklusion.

    Den svenske Riksdag tager den nyvundne magt i besiddelse. (foto: Holger Staffansson og Riksdagen))

    Den svenske Riksdag tager den nyvundne magt i besiddelse. (foto: Holger Staffansson og Riksdagen))

    Indtil videre er det kun svenskerne, der protesterer over forslaget, viser en oversigt fra de nationale parlamenters europæiske koordineringstjeneste, Ipex. Blot fem lande er gået i gang med at behandle forslaget,  som EU-Kommissionen ellers fremlagde for halvanden måned siden.

    Parlamenterne er naturligvis ramt af sommerferie, derfor nølet.

    Ny magt til parlamenter
    Når det er interessant jævnligt at følge med på Ipex’s oversigt, så er det fordi, at hvis en tredjedel af landenes parlamenter, det vil sige otte ekstra, protesterer, så vil EU-Kommissionen blive tvunget til at genoverveje forslaget. Hvis et flertal, det vil sige minimum 14, protesterer, kan det samlede forslag endda blive nedstemt med det samme af enten EU-Parlamentet eller medlemslandene i Rådet. Derefter må EU-Kommissionen gennem trummerummet med at lave et helt nyt forslag.

    Reglen er en blandt flere nye i Lissabon-traktaten, der skal give de nationale parlamenter ekstra magt. Kritikere fremhæver, at de nationale parlamenter kun kan få Kommissionen til at genoverveje forslaget, ikke til at smide det helt.

    Spørgsmålet er, om EU-Kommissionen ikke er tvunget til en form for reel handling, hvis parlamenterne skulle blive enige om at protestere mod indskydergarantiændringen. Styrkelsen af de nationale parlamenters magt har været et heftigt argument fra tilhængernes side for at stemme ja til Lissabon-traktaten (se video i bunden af indlægget), så det vil ikke se godt ud, hvis EU-Kommissionen blot trækker på skulderen og laver en eller anden ligegyldig ændring for et syns skyld.

    Spørgsmålet er, om andre parlamenter vil følge trop og protestere, når de kommer tilbage fra sommerferien.

    Danskere kan få nys om sagen
    De svenske politikeres anke er sandsynligvis lige så relevant i Danmark som i Sverige.

    Hvis de danske EU-politikere ikke opdager problemstillingen på egen hånd, kan de få nys om den på flere andre måder. De kan lige som EU ZOO følge nyhedsstrømmen – vi læste først om svenskernes kritik hos Open Europe, der er en britisk EU-kritisk sammenslutning; de kan blive prikket på skulderen af nogen i deres netværk, eller de kan følge oversigten over status for EU-forslag ved parlamenternes sammenslutning, Ipex.

    Desuden mødes parlamenterne i sammenslutningen COSAC hvert halve år. For et år siden var diskussionsemnet netop de nye magtbeføjelser til de nationale parlamenter, skrev EUobserver.com.

    Møde hver mandag klokken 10
    Vigtigst af alt, så har alle de europæiske parlamenter, på nær det maltesiske, en personlig repræsentant i Bruxelles. De mødes hver mandag klokken 10, hvor de drikker kaffe og deler stort og småt. Gad vide om den svenske repræsentant ikke tager ordet, første gang de mødes efter ferien…

    Om det danske Folketing er lige så bekymrede over forslaget som den svenske Riksdag, må tiden vise. Europaudvalget har ikke, siden Lissabon-traktatens regler om styrkelsen af den nationale parlamenter trådte i kraft den 9. april, protesteret over et EU-forslag.

    Der er deadline allerede den 14. oktober. Folktinget har åbning den første tirsdag i oktober, det vil sige den 5. oktober. Allerede få dage senere, lørdag den 9. oktober, har Europaudvalget møde. Så de danske folkevalgte burde akkurat kunne nå at protestere, hvis det ligger dem på sinde.

    Dagsordenen for det første møde i Europa-udvalget er ikke lavet endnu, men der vil sikkert være et punkt på dagsordenen om indskydergarantier, vurderer EU ZOO.

  7. 1

    Anne E. Jensen glemte at trykke på knappen

    26. oktober 2009.

    Skal jeg stemme efter mit danske parti Venstres holdning eller efter linjen hos min tværeuropæiske liberale ALDE-gruppe?

    Det dilemma stod Anne E. Jensen over for i sidste uge, da parlamentet skulle stemme om næste års husholdningsbudget for EU, fortæller EU-parlamentarikeren selv i sit seneste nyhedsbrev.

    Budgettet indeholder også 300 mio. til en mælkefond, der skal intervenere for at sikre stabile mælkepriser. Den er vi i Venstre imod, men som min gruppes hovedforhandler var jeg i svære kvaler, for jeg er nødt til at bakke den samlede pakke op. Så jeg tror nok, jeg glemte at trykke på knappen lige præcis der.

    Det udeblevne tryk betød tilsyneladende ikke noget for det endelige resultat. EU ZOO gad godt vide hvad Anne E. Jensen havde trykket, hvis hendes blanke stemme ville have væltet mælkefonden…?

  8. Nyt udvalg kan blive syltekrukke

    9. oktober 2009.

    Et nyt udvalg er blevet født i EU-Parlamentet: Finanskriseudvalget. Det får en levetid på et år og har til opgave at udtænke opskrifter på gode måder at nedkæmpe krisen.

    Fire danskere fra hele det danske politiske spektrum blev torsdag og fredag valgt som stedfortrædere i udvalget: Anne E. Jensen (Venstre), Bendt Bendtsen (K), Britta Thomsen (Socialdemokraterne) og Emilie Turunen (SF).

    Det giver naturligvis mulighed for nogle gode, sunde konflikter mellem de danske politikere. Dog er det ikke sikkert, at udvalgets kerneopgaver kommer til at skabe furore – eller for den sags skyld løse kriser.

    Sådan beskriver parlamentets pressetjeneste opgaverne for udvalget:

    Det nye udvalg om finanskrisen vil afholde høringer med eksperter, arbejdsmarkedets parter, repræsentanter fra industrien for medlemslandenes regeringer og de nationale parlamenter. Udvalget vil også bidrage til vedtagelsen af lovgivning relateret til økonomi og finanskrisen ved at komme med input til de faste udvalg.

    Kort fortalt, så skal politikerne snakke om sagerne, og så skal de komme med gode råd til deres kolleger i de forskellige faste udvalg om, hvordan de skal klare ærterne. Med 45 parlamentarikere i finanskriseudvalget fra forskellige grupper og lande bliver det sikkert begrænset, hvad de kan nå af bred enighed. Det vil ikke blive revolutionerende, og de fleste forslag kan ligne  genbrug fra andre handlingsplaner. Samtidig er det langt fra sikkert, at de andre udvalg vil være lydhøre over for ideerne. Bendt Bendtsen (K) har tværtimod forfriskende høje forventninger til, hvad han vil udrette i det nye udvalg:

    Jeg vil i det nye udvalg kæmpe for danske interesser. Vi skal have lukket de europæiske statskasser, så de ikke bliver fuldstændig tømt som følge af protektionistiske tiltag. I Europa er vi kommet ud på en kraftig glidebane, hvor landende nærmest overbyder hinanden i statsstøtteordninger, og det er bl.a. i kampen  mod dette, at jeg vil gøre min stemme hørt, skriver Bendt Bendtsen i sit nyhedsbrev.

  9. 2

    Søndergaard vs. Mørkets Kræfter

    2. oktober 2009.
    Nogen foretrækker lyssværd, Søren Søndergaard foretrækker megafonen, når de mørke kræfter skal bekæmpes. (Foto: Stephen Dupont og Folkebevægelsen mod EU)

    Nogen foretrækker lyssværd, Søren Søndergaard foretrækker megafonen, når de mørke kræfter skal bekæmpes. (Foto: Stephen Dupont og Folkebevægelsen mod EU)

    Ministrene kan ikke bare smide penge til højre og venstre, når de mødes, uden at give en forklaring. Det var budskabet fra budgetkontroludvalget i EU-Parlamentet, da de torsdag for anden gang udskød godkendelsen af Rådets regnskab for 2007.  Det skrev Ritzaus Bureau torsdag (telegram fundet via Berlingske.dk).

    I næsten 40 år har der ellers været en stiltiende gentlemanaftale om, at EU-parlamentet ikke kiggede rådets regnskab efter i sømmene og vice versa. Men den aftale blev ophævet, da Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU blev formand for Budgetudvalget, skrev Ritzau.

    Historien er vigtig og interessant, selv om Ritzau havde fået nogle detaljer galt i halsen. For det første sidder Søren Søndergaard ikke i Budgetudvalget (BUDG), der arbejder med kommende budgetter. Søndergaard sidder i Budgetkontroludvalget (CONT), der forsøger at afsløre korruption og andet skidt. Budgetkontroludvalget, der tidligere kaldtes COCUBU, blev en anelse mere kendt dette forår, da DR’s Mads Brügger og Mikael Bertelsen lavede dokumentaren Quatraro Mysteriet. For det andet er Søren Søndergaard ikke formand, men rapporteur, også kaldet pennefører, på denne sag.  Så slem var Ritzaus fejl nu heller ikke, og de rettede den da også senere samme dag.

    Nu til sagen: I april stemte et bredt flertal i EU-Parlamentet for Søren Søndergaards betænkning, der afviste at godkende regnskabet for ministrenes udgifter i Rådet i 2007. Ministrenes administration havde nægtet at give en officiel forklaring på en del uklarheder, blandt andet hvorfor der var flyttet penge fra tolkningstjenesten til rejsebudgettet. I 2006 blev der overført 12.672.984 euro til rejseposten, og budgetkontroludvalget krævede svar på, hvor mange penge, der var blevet flyttet i 2007. Nu har Rådet givet en forklaring, men en uofficiel én af slagsen. Budgetkontroludvalget har derfor valgt at udskyde vedtagelsen af regnskabet for at tygge lidt på de uofficielle forklaringer.

    På sin blog giver Søren Søndergaard en fin beretning om det komplekse EU’ske tystys-diplomati; et diplomati som Søren Søndergaard ved debatten i April i parlamentet kaldte “mørkets kræfter” – se Youtube-videoen i bunden.

    Efter at Rådet i næsten et år har nægtet at svare på parlamentets spørgsmål og mødes med repræsentanter for Budgetkontroludvalget til andet end en uformel frokost, så skete der pludselig noget i den forløbne uge.

    For det første har Rådet rent faktisk oversendt en besvarelse af parlamentets spørgsmål. Ganske vist ikke på den måde, at Rådet direkte har svaret parlamentet. Men på den indirekte måde, at Rådet har udarbejdet et notat til EU-landenes ambassadører om sagen, hvori spørgsmålene besvares. Og dette notat har det svenske formandskab for Rådet så oversendt til Budgetkontroludvalgets formand og ordfører – ”til behagelig orientering”, som det hedder.

    For det andet har Rådet – igen via det svenske formandskab – rent faktisk indvilget i at holde et egentligt møde. Det fandt sted i EU-parlamentet i Bruxelles i torsdags. Til stede var – udover repræsentanter for Rådet – Budgetkontroludvalget formand, mig som ordfører, en repræsentant for hver af parlamentets politiske grupper, en større gruppe embedsmænd samt tolke til 6 forskellige sprog. Men på trods af denne forsamling på 20-30 personer og på trods af, at mødet officielt blev båndoptaget, så insisterede Rådets repræsentanter på, at der skam var tale om et ”uformelt” møde.

    Hvorfor er det egentlig så vigtigt, at mødet er officielt? Godt nok er et uofficielt møde på papiret ikke andet end en kaffe-komsammen, men parlamentarikerne får jo alligevel svar på deres spørgsmål. Sagen er dog ikke så enkel, mener Søren Søndergaard. Han skriver, at Rådet frygter, at de folkevalgte vil gøre det til en tradition at stille kritiske spørgsmål, hvis møderne og forklaringerne bliver officielle. Og for at undgå en endegyldig forkastelse af regnskabet op til Lissabon-afstemningen i Irland gav Rådet så disse halve svar, lyder anklagen fra Søndergaard.

    EU-Parlamentets vedtagelse af Rådets regnskab 2007 var sat til tirsdag d. 20 oktober i år, men Søren Søndergaard forventer, at det nu bliver udskudt til november. CONT stemmer om sagen den 3.-4. november.

    [youtube]eXbeZifOWKc[/youtube]

    Opdateret 5. oktober: Tilføjet at Søren Søndergaard er rapporteur på sagen, ikke udvalgsformand som Ritzau først skrev.

  10. Danmark nummer ét i bankstøtte

    19. august 2009.

    Højst overraskende er Danmark det land i EU med den mest vidtgående krisestøtte til bankerne. Det skriver pol.dk efter at have kigget på en opgørelse fra EU-Kommissionen.

    I Danmark kritiserer politikerne over en bred kam den tonstunge EU-støtte, for eksempel til landbruget. Men Danmark er nummer ét i statsstøtte til bankerne, viser en overraskende opgørelse.

    I Danmark kritiserer politikerne over en bred kam EU's massive statsstøtte, for eksempel til landbruget. Men ingen europæiske statskasser har givet så heftig garantier til bankerne som den danske, viser en overraskende opgørelse.

    Nyheden fik EU ZOO til at løfte øjenbrynene, eftersom danskerne i Bruxelles generelt ser sig selv som at være imod mere statsstøtte. Som regel kritiserer danske EU-politikere og embedsmænd eksempelvis franskmændene for at ty til statsstøtte alt for ofte. Det gælder på landbrugsområdet, men også inden for mange andre brancher. I artiklen forsøger statsstøttechef i Konkurrencestyrelsen, Preben Pettersson, da også at tale den danske garantirekord ned. Godt nok har Danmark fået godkendt den største bankpakke hos EU-Kommission, men reelt er krisepakken ikke blevet brugt til fulde, forklarer han.