1. 3

    Pas på argumentjunglen

    13. december 2011.

    GUIDE. Skal Danmark være med i den nye Vækst- og Stabilitetspagt, der er udråbt til at skulle redde den europæiske økonomi? De næste uger, og måske måneder, vil argumenterne flyve frem og tilbage. Derfor har EU ZOO taget et kig på argumenterne for og imod. Vi har også taget et grundigt kig på et af dem, som bliver brugt mest, men som der ikke nødvendigvis er belæg for. Det vender vi tilbage til.

    Først er her et overblik over argumenterne for den let forvirrede læser:

    Argumenter FOR, at Danmark går med i den nye pagt:

    • Politisk indflydelse-argumentet handler om, at vi skal være så tæt som muligt på dem, der træffer beslutningerne. Nuvel, godt nok skal Vækst- og Stabilitetspagten kun handle om, at de enkelte lande skal hanke op i deres finanser, men når de nu skal mødes en gang om måneden – i hvert fald det næste halve år – hvem siger så, at de holder sig til det?Men passer det, at Danmark får politisk indflydelse? Hmm. Blot fordi landene under pres fra Tyskland går ind i en politisk union, så vil de samme politiske uenigheder bestå. Sverige, Danmark, Holland og Storbritannien vil fortsat have samme liberale tilgang til landbrugspolitikken, budgetdisciplin og lignende. Faktisk havde britiske skeptikere håbet, at Storbritannien kunne stå i spidsen for en klub af lande uden for euroen. I en sådan situation kunne Danmark endda få politisk tyngde, leverage, som det hedder på engelsk, via en magtfuld klub af ikke-eurolande.
    • Euro-argumentet ligger i forlængelse af det første arguement: Vi skal alligevel joine euroen på et tidspunkt, derfor skal vi være med nu, hvor politikerne lægger det politiske og finansielle fundament. Dette argument er naturligvis kun holdbart, hvis man er tilhænger af eller tror på, at Danmark en dag kommer med i euroklubben.
    • Solidaritetsargumentet handler om, at vi i dag er i krisetider af uset karakter. Som professor Nina Smith fra Aarhus Universitet sagde i P1 Business, er det en krise, der kan føre til økonomisk nedgang, vi ikke har set siden depressionen i 30′erne. Derfor skal vi sætte alt ind på at redde euroen, lyder argumentet. Ved at gå med i Vækst- og Stabilitetspagten vil vi give indtrykket over for markederne, at Europa står samlet og er i stand til at føre en fornuftig finanspolitik i fællesskab. Vi redder ikke blot eurolandene, men også vores egen økonomi ved at sikre fortsat dansk eksport til disse lande.
    • Det Indre Marked-argumentet går på, at et EU i flere hastigheder, som briterne øjensynligt nu efterspørger – og som Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy længe har ønsket sig – er imod vores erhvervsinteresser. Vi risikerer, at Det Indre Marked vil blive splittet op, hvilket vil gøre, at danske virksomheder og borgere skal forholde sig til forskellige regler i forskellige zoner af unionen. Kort fortalt: Et opgør med den grundlæggende ide bag Det Indre Marked. Dette er erhvervslivet naturligvis imod. Især hvis eurolandet Tyskland – Danmarks største eksportmarked – bliver en del af en anden zone end Danmark.
    • Der er også lånemarkedsargumentet. Økonomi- og erhvervsminister Margrethe Vestager luftede det allerede fredag aften i Deadline på DR2. Det handler om, at Danmark ved at gå med i Stabilitetspagten vil sende et signal til investorerne om, at de roligt kan sætte deres penge i Danmark. Jo større tiltro til Danmark, jo lavere renter – og dermed mindre låneomkostninger og bedre vækstvilkår for danske virksomheder. Det vender vi tilbage til.

    Argumenter IMOD, at Danmark går med i den nye pagt.

      • Kickstarts-argumentet burde ikke komme som en overraskelse for politiske iagttagere. Det er i hvert fald ikke en overraskelse for EU ZOO. Det er snarere en overraskelse, at det først er nu, at en ledende venstreorienteret politiker – udenrigsminister Villy Søvndal (SF) – påpeger, at regeringen vil have vanskeligt ved at lave keynesianske kickstartere af Nyrupske dimensioner for at sætte gang i økonomien.
      • Suverænitetsargumentet er dét, som Dansk Folkeparti slår mest på tromme for: Danskerne har opbygget et godt demokrati, som gradvist bliver undergravet ved, at vi giver vores suverænitet væk til Bruxelles. Det er ikke blot moralsk forkert, men også imod al fornuft, eftersom danskerne bedst ved, hvilke regler vi bør have i Danmark.
      • Argumentet om det sociale Europa handler om, at det er en flok borgerlige politikere, der har født ideen og vil gennemføre planen om en Stabilitetspagt. Deres plan er at presse de europæiske økonomier efter en borgerlig diskurs, der fører til offentlige nedskæringer og mindre vækst, lyder det. Argumentet er i tæt familie med kickstartsargumentet, men er bredere end som så og handler i virkeligheden om kernen i selve EU-samarbejdet. Argumentet fremføres ofte af Folkebevægelsen mod EU, hvor EU-parlamentariker Søren Søndergaard taler om social uro i borgerkrigsstørrelser – men også Francois Hollande, de franske socialisters præsidentkandidat, og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) har fremført argumentet om, at aftalen er konservativ.
      •  Demokratiargumentet (tilføjet af Staffan Dahllöf i kommentarfeltet): Med en ny, mellemstatslig traktat flytter beslutninger fra vælgere og nationalt valgte politikere til jurister, embedsmænd og indirekte valgte ministre. Argumentet er i familie med Suverænitetsargumentet, men ikke helt det samme, fordi det efter alt at dømme ser ud til, at heller ikke EU-Parlamentet får noget at skulle have sagt om den ny aftale. Fælles for Demokrati- og Suverænitetsargumentet er at det bliver alt andet lige vanskeligere, for ikke at sige umuligt, at kræve politisk ansvar for de beslutninger, der bliver truffet.
      • Relevansargumentet (tilføjet af Staffan Dahllöf i kommentarfeltet): Hvad er pointen med endnu en strammeraftale, hvis det grundlæggende problem er ubalancer i konkurrencekraft og betalingsbalancer mellem nord og syd? Økonomen og nobelprisvinderen Paul Krugman, der blogger ved New York Times, og Martin Wolf fra Financial Times skriver i overbevisende om dette, eksempelvis her. EU ZOO tilføjer, at nogle kritikere desuden afviser, at de nordlige lande bør stramme finanspolitikken, men tværtimod bruge flere penge for at sætte gang i væksten igen.

    Med det overblik i baghånden vil vi kigge lidt nærmere på det sidste argument for at gå med i en Stabilitetspagt. Det er lånemarkedsargumentet, der handler om at sikre investorernes tiltro til Danmark. Det er nemlig sket en gang før, at en række lande er gået sammen og har givet hinanden hånden på, at de ville styre en stram økonomi. Det skete i marts, da euro-landene plus en række andre lande indgik en pagt. Den kom til at hedde Euro Plus Pagten. Det er i store træk kravene fra Euro Plus, der nu skal mejsles ind i en traktat, sandsynligvis med mulighed for økonomiske sanktioner.

    Det er gået Danmark godt, siden vi gik med. Renten på statslån løbende over 10 år er styrtdykket fra 3,29 procent i marts 2011 til 2,23 i oktober 2011. Et andet land, der modsat Danmark valgte at holde sig uden for Euro Plus Pagten, Sverige, har dog også klaret sig fint på markederne. Deres 10-årige rente på statslån er dykket fra 3,35 til 1,90.

    Alt muligt spiller ind, når markederne skal vurdere, om de vil købe lån i et land. Danmark har også fået en ny regering siden, der har været nye finanslove, investorerne flygter fra Sydeuropa etc. Og i Sverige tager investorerne også højde for den svenske krones forventede kurs. Ikke desto mindre er det interessant, at Danmark altså ikke har klaret sig bedre på lånemarkederne end Sverige, efter vi gik med i Euro Plus. To andre lande, der også står uden for Euro Plus, Storbritannien og Tjekkiet, har også fået lavere renter siden marts. Ungarn, der også står uden for, har dog oplevet, at deres renter er steget cirka et halv procentpoint.

    Rumænien, der ligesom Danmark er med i Euro Plus, har omvendt ikke oplevet, at deres renter er faldet. Rumænernes rente er steget med 0,20 procentpoint.

    Der er mange argumenter for og imod at gå med i den nye Vækst- og Stabilitetspagt. De er både politiske og økonomiske, og i dette blogindlæg har vi primært kigget på argumenter for at gå med. Men man skal holde tungen lige i munden, når man forsøger at fortælle, hvad der løber rundt i hovedet på dem, der overvejer, om de skal satse på at yde lån til den danske stat. Der er tilsyneladende ikke gode data, der fastslår, at Euro Plus Pagten fra marts betød meget på den front.

    Har EU ZOO overset et argument, der bliver brugt i den politiske debat FOR eller IMOD at gå med? Vi modtager dit besyv med kyshånd, så vi alle kan blive klogere.

    Se selv oversigten over 10-årigt-løbende statsobligationer hos ECB - klik for stort:

    Opdateret med ekstra argumenter (tak for kommentarerne) torsdag d. 15 december.

  2. 10

    Hvordan kærlighed til en kat vækker bekymring og glæde i Danmark

    9. oktober 2011.

    (Flickrfoto af Indiefox)

    En tale, holdt af en særdeles magtfuld, britisk kvinde er netop nu et varmt emne i det regnfulde ørige. Det er Theresa May, Storbritanniens indenrigsminister, der på de konservatives kongres lavede et rant mod Den Europæiske Menneskerettighedserklæring, som Storbritannien har tilsluttet sig. Hun refererede en dom, hvor en boliviansk studerende – ifølge hende selv, ikke andre – fik lov til at blive boende i Storbritannien, fordi det ville være inhumant at adskille manden fra… sin kat.

    Det er ikke dommen i sig selv, der sandsynligvis vil vække bekymring hos politikere og danske embedsmand i etaten. Nej, det er snarere det faktum, at den magtfulde konservative minister næsten ord for ord havde lånt eksemplet fra en tale, som UKIP-leder Nigel Farage holdt tidligere i år. Det afslørede The Guardian forleden (hat tip @jacobchr).

    UKIP står for UK Independence Party. Partiet, der er Storbritanniens næststørste i EU-Parlamentet, men markant svagere i britisk politik, er stærkt EU-kritiske. EU er et foretagende, der skal besværges, mener de britiske uafhængighedspolitikere.

    Nigel Farage er sur, efter Theresa May holdt sin tale. Ikke så meget fordi, Theresa May “lånte” hans tale. Nej, han kritiserer hende for at spille for galleriet. Til syvende og sidst har Theresa May ingen intentioner om, at Storbritannien skal droppe Menneskerettighedserklæringen, udmeldes af EU eller lignende, lyder anklagen fra Nigel Farage.

    Hos de danske politikere og diplomater, der arbejder på at skaffe Danmark indflydelse i EU, må UKIP’s indflydelse på de konservative vække bekymring. Omvendt kan danske unionsmodstandere glæde sig.

    De konservative har altid været EU-skeptiske, men det brød ud i fuld flor, da de britiske konservative i EU-Parlamentet for to år siden meldte sig ud af EPP-ED, de europæiske kristenkonservative med EU-heltene  Robert Schuman og Konrad Adenauer som faderfigurer. Briterne stiftede i stedet gruppen ECR, European Conservatives and Reformists Group.

    Briternes egensindighed kommer i dag stærkt til udtryk, når EU skal behandle forslag, der er en reaktion på finanskrisen. Hvor flertallet af landende ønsker en medicin, der hedder “mere EU”, så har mange britiske konservative – og socialdemokrater – snarere et andet svar: “Ikke mere EU”. En del britiske politikere ønsker faktisk “mindre EU”.

    Her er en række aktuelle områder, hvor Storbritannien har gået enegang:

    FTT’en
    Det helt hotte emne er lige nu skatten på finansielle transaktioner (FTT), som Frankrig, Tyskland og EU-Kommissionen ønsker at indføre. En del lande har været betænkelige, men er efterhånden gået med på idéen. Ikke mindst med udsigt til en ekstra finansieringskilde til statskassen. Kun Storbritannien og Sverige er erklærede modstandere. Sverige havde i halvfemserne selv et lille forsøg med en FTT, der blot sendte aktiehandel ud af landet – blandt andet til Danmark. Derfor er vores søsterfolk imod. UK har ingen dårlige erfaringer, men sidder med samme frygt – netop at City of London fremover må se en masse aktiehandel flyde mod andre finansmetropoler. EU-Kommissionen har ellers foreslået, at hvis blot det ene af de to moderselskaber har hovedsæde i Europa, så skal der betales de omkring 0,1 procent skat på. Det skal forhindre aktiehandelsflugten. Men Storbritannien tror ikke, at det er en effektiv dæmning. UK har vetoret på området, og det kan tvinge de øvrige lande ud i at benytte den særlige procedure i Lissabon-traktaten. Den giver en gruppe af lande lov til at gå længere end den almindelige EU-lovgivning.

    (Flickrfoto af Jennuine Captures)

    Det europæiske finanstilsyn
    Ingen forudså finanskrisens komme. Hverken finansgiganterne, tilsynene, politikerne eller akademikerne. Det ønskede de europæiske politikere at skabe et stærkt fælleseuropæiske tilsyn, European Securities Authority (ESMA). Det skal blive bedre til atholde opsyn med de store grænseoverskridende finanskoncerner og ikke mindst opsynet med de komplicerede finansielle produkter – derivativerne. Det får ikke magt til at skride ind, men ret til at overvåge. Men nej, sagde UK, der er centrum for en meget stor del af handelen med derivativer. De havde problemer med delen, der omhandlede derivativerne. UK har dog ikke vetoret, eftersom det omhandler det indre marked. Men eftersom UK er centrum for næsten halvdelen af den globale handel med netop derivativer, blev EU-landene enige om at finde et kompromis ved et finansministermøde denne uge.

    Det forstærkede finanssamarbejde
    Ja, så er der jo hele det finansielle samarbejde.  Netop nu kæmper især Tyskland for en stærkere koordinering af de enkelte landes finanpolitik – altså landenes husholdningsbudgetter. Eurolandene skal fremover mødes til fire årlige eurotopmøder, sandsynligvis under ledelse af Herman Van Rompoy, formanden for Rådet. Danmark står uden for dette samarbejde, eftersom vi ikke er med i euroens tredje fase, altså indførelsen af euroen som møntenhed. Vi er til gengæld medlem af anden fase, hvor kronen har en fast kurs, der er lænket til euroen. Det er i modsætning til Storbritannien og Sverige, der lader kursen flyde. Det har været med til at forstærke landenes konkurrenceevne under krisen ved at gøre de pundet og den svenske krona billigere i forhold til euroen. De to lande har også sammen med nogle andre lande besluttet at stå uden for Europlus-pagten og dens finanspolitiske målsætninger om mindre statsunderskud, lavere arbejdsløshed, koordinering af skattepolitikken og lignende. Danmark er derimod med i Europlus-pagten.

    (Flickrfoto af practicalowl)

    En ny traktat?
    Unionen kan ikke forstærke det finansielle samarbejde uden en traktatændring. Det har EU-Kommissionen og Tysklands bundeskansler Angela Merkel for nyligt meldt ud. EU har ellers for nyligt fået et nyt grundlag – Lissabontraktaten – under stor møge (flere befolkninger var imod, huskes nok). Det er usandsynligt, at en ny traktatændring vil blive meget nemmere at sælge. Eftersom EU i endnu højere grad end tidligere er blevet opdelt i to grupper, vil det desuden styrke et Europa i to hastigheder. Den ene gruppe er de 17 lande i eurozonen, og så er der de 10 andre. Problemerne ved denne to-delte-model er omfattende, i hvert fald for fortalerne for europæisk integration, heriblandt Merkel selv. Hvad sker der med de lande, der ønsker at være med i euroen, men endnu ikke har fået lov? Skal de være dækket af EU17-traktaten eller EU27-traktaten? Og hvad så, hvis den nuværende traktat for EU27 også skal ændres? Kan den måske blive “fortyndet”, som de britiske konservative, der sidder på magten lige nu – sandsynligvis vil arbejde for?

    (Flickrfoto af wotthe7734)

    Danmark er lænket til Storbritannien
    For de danske politikere og diplomater, der ønsker, at Danmark sidder med ved bordet i Bruxelles, vækker udviklingen bekymring. For Danmark er ikke med i EU17. Og den nyvalgte danske regering har meldt pas på en afskaffelse af euroforbeholdet. I første omgang, altså. Så vi er med i EU10. Dem der står uden for euroen. Og det mest magtfulde land i denne gruppe er Storbritannien. Ofte giver det god mening for Danmark, eftersom vi står på linje med briterne, når det gælder en mindskelse af landbrugsstøtten, et stramt EU-budget, flere penge til forskning og stor frihed til arbejdsmarkedets parter og en række andre områder. Men den danske regering og de danske diplomater ville ikke som Theresa May have kopieret en tale, der handler om domstol, der vurderer, at det inhumant at adskille en mand fra hans kat.

    Omvendt kan EU-kritiske danskere, som Morten Messerschmidt, glæde sig over kattehistorien. Han har tidligere efterspurgt et EU i flere tempi, hvor Danmark vel at mærke er blandt de langsomme. Derfor må han glæde sig over, at den magtfulde britiske indenrigsminister lytter til taler fra Nigel Farage, der også er formand i Messerschmidts egen gruppe, European Freedom and Democracy. Farage var i øvrigt i Danmark i sidste måned og holdt tale ved Dansk Folkepartis landsmøde.

    “Vi er fremtidens politikere. Nationalt demokrati vil blive genopbygget. Vi vil sejre,” sluttede Nigel Farage talen ved landsmødet.

     

    Opdateret tirsdag klokken 19.30: Vi havde ved en fejl skrevet, at den studerende fik ophold i Danmark, men der skulle naturligvis have stået Storbritannien. Det er rettet nu, ligesom vi har tilføjet henvisning til BBC’s forklaring på de faktuelle omstændigheder i kattehistorien.

  3. Det absolut vigtigste: Jens Rohde

    18. september 2011.

    Debatten om grænsekontrollen vil fylde meget for Jens Rohde dette efterår (Foto: Venstre).

    Jens Rohde, parlamentariker for Venstre, har netop gjort noget usædvanligt for en Venstre-mand. Han har rost SF’s Ole Sohn.

    Årsagen er, at SF vil fjerne den toldkontrol, den afgående regering har indført. Jens Rohdes kontor oplyser til EU ZOO, at Schengen-samarbejdet om åbne grænser bliver et fokuspunkt for ham i dette efterår. For at varme op efter EU-Parlamentets ferie har EU ZOO spurgt politikerne, hvilke sager, der kommer til at fylde mest for dem resten af året.

    Schengen-samarbejdet er i vælten, fordi Frankrig og Italien er kommet op at toppes. Da der strømmede libyske flygtninge til Frankrig via Italien, lukkede den franske præsident Sarkozy grænsen en kort overgang, og dét skabte postyr. Siden har også Danmark altså pustet til ilden med vores toldkontrol, der blev misforstået som grænsekontrol.

    Jens Rohde vil også have fokus på revisionen af Dublin-forordningen, der handler om asylansøgere. Det handler om, i hvilket land en asylansøger skal have behandlet sin sag. Kommissionen lancerede nye direktivforslag for næsten tre år siden, og EU’s lovgivere er efter sigende tæt på at blive enige.

    Derudover vil MFF – det er den næste syvårige budgetramme, der skal gælde fra 2014 til 2020 – fylde meget på Rohdes dagsordenen.

    Jens Rohde er næstformand i Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt medlem af Delegationen for Forbindelserne med Landene i Mercosur og Delegationen til Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling. Derudover er han stedfortræder i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender samt Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Mexico.

    Venstre-politikerens kontor har lavet en liste over de store sager i de udvalg, han sidder i.

    Udvalget for Industri, Forskning og Energi (ITRE)
    • Radio Spectrum Policy Programme (fordelingen af radiofrekvenser til mobilnet, etc., red.)
    • Energieffektivitet
    • Energy Roadmap 2050
    • Fælles grundlag for selskabsskat
    • Energibeskatning
    • Patent
    • Nyt forskningsprogram (FP8, også kaldet Horizon 2020, red.)
    Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE)
    • Sæsonarbejdere
    • Virksomheders internt udstationerede tredjelandsstatsborgere
    • Revisionen af databeskyttelsesdirektivet
    • Revisionen af datalogningsdirektivet
    • Databeskyttelsesaftale mellem EU og USA
    • PNR-aftale med USA og Australien (deling af passengerinformationer, red.)
  4. Det absolut vigtigste: Bendt Bendtsen

    3. september 2011.

    Bendt Bendtsen vil skabe vækst med grøn energi. (foto: Bendt Bendtsen/Flickr)

    Mindre bureaukrati og mere grøn energi. Sådan lyder et par af parolerne fra tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K, EPP). Turen er kommet til ham i EU ZOOs rundspørge til de danske medlemmer af EU-Parlamentet om de vigtigste EU-sager frem til nytår.

    Trods sin erfaring føler eks-ministeren sig udfordret: Lovarbejdet på det økonomiske og erhvervsmæssige område er omfattende for tiden, siger han. Det er også værd at bide mærke i, at Bendt Bendtsen vil kæmpe for forholdene for små og mellemstore virksomheder. Dem har Danmark mange af.

    Tidligere har vi bragt svarene fra Anna Rosbach (uden for parti, ECR) og Emilie Turunen (SF, EFA).

    Bendt Bendtsen er medlem af Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydasien. Derudover er han stedfortræder i Budgetudvalget, Det Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise samt  Delegationen for Forbindelserne med Australien og New Zealand samt Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen.

    Redaktionen har markeret særligt interessante passager med fed skrift.

    1) Hvad bliver de tre vigtigste emner/sager i EU-Parlamentet frem mod årsskiftet – og hvorfor?

    Det altoverskyggende emne bliver, hvordan EU og landene reagerer på krisen. Der findes store strukturelle problemer i landene og en uhyrlig gældssætning, og disse ting skal der tages vare på. Dermed er det vigtigere end nogensinde før at skabe gode vilkår for vores virksomheder. Vækst i virksomhederne skaber flere arbejdspladser, som medfører mere velfærd samt flere indtægter og færre udgifter for statskassen.

    Et centralt element i virksomhedernes vækst er risikovillig kapital. Det er vigtigt at tilpasse den finansielle regulering, således at den ikke hæmmer bankernes lånevillighed for meget. Et godt eksempel herpå, er det nye forslag til et nyt kapitalkravsdirektiv. Det handler om størrelsen og typen af den kapital, som banker skal fores med, før de kan foretage udlån. I Danmark er der en risiko for, at reguleringen kan ramme det danske realkreditsystem uhensigtsmæssigt, men disse former for regulering kan skade hele Europa, hvis ikke den bliver tilpasset ordentligt. Men det skal siges, at der kommer meget lovgivning på dette område i den kommende tid, så det er med at holde tungen lige i munden, hvis man skal danne sig et overblik.

    Det nye rammeprogram for forskning: Parlamentet er i gang med at levere indspark til Kommissionens arbejde om det nye forskningsprogram for 2014-2020. Jeg arbejder konkret for, at finansieringen af små- og mellemstore virksomheder skal være så smidig så mulig. De mindre virksomheder har ikke kapacitet til bureaukratiet, og der er plads til mange forbedringer i programmet.

    2) Hvad bliver det/n vigtigste emne/sag, som du PERSONLIGT kommer til at beskæftige dig med frem mod årsskiftet?

    Det nye direktiv om energibesparelser. Det blev præsenteret af Kommissionen før sommerferien og skal nu behandles af Parlamentet og Rådet. Som ordfører på en tidligere rapport om energibesparelser følger jeg emnet tæt. Der ligger et stort vækstpotentiale i den grøn energiteknologi. Hvis vi samtidig kan spare på energien ved at gøre brug af energieffektive løsninger, så medfører det også markante reduktioner i udledningen af drivhusgasser.

  5. Det absolut vigtigste: Emilie Turunen

    30. august 2011.

    Der står økonomi og arbejdsvilkår skrevet hen over store dele af den dagsorden, som SF’s Emilie Turunen lægger op til i sit arbejde som EU-parlamentariker frem til årsskiftet. Hun vil som medlem af EU-Parlamentet kæmpe for nogle klassiske mærkesager på venstrefløjen: Investeringer ud af krisen, modstand mod social dumping og lavere arbejdstid.

    Emilie Turunen har været medlem af EU-Parlamentet for SF siden 2009 og arbejder i parlamentets grønne gruppe. Foto: PR/SF

    EU ZOO fortsætter sin serie med danske EU-parlamentarikere, der har indvilliget i at fortælle, hvad de kommer til at arbejde allermest med frem til årsskiftet.

    For to dage siden bragte vi et svar fra det tidligere medlem af DF og nu løsgænger Anna Rosbach. Her følger SF’s Emilie Turunen, der lige som sin kollega fra den modsatte fløj har skrevet et fyldigt svar.

    Emilie Turunen er medlem af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse samt Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydøstasien og Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN). Derudover er hun stedfortræder i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Det Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise samt Delegationen for Forbindelserne med Iran.

    Redaktionen har nedenfor fremhævet interessante passager med fed tekst.

    Hvad bliver de tre vigtigste emner/sager i EU-Parlamentet frem mod årsskiftet – og hvorfor?

    Det allervigtigste bliver at håndtere eurozonekrisen. Det kræver løbende tiltag – og nok også mere radikale løsninger, end dem, der er på bordet nu. Af konkrete sager kan nævnes:

    Færdigbehandling og vedtagelse af “six-packen”, der fastlægger reglerne for økonomisk styring og samordning i EU og euro-zonen. Split mellem højre- og venstre side i forhold til mulighederne og forpligtelserne til at investere – venstrefløjen, inkl. De Grønne (og SF), ønsker ligeså meget vægt på investeringer (vækst og jobskabelse) som på krav om budgetoverholdelse. Ellers tror vi ikke på, at vi kommer ud af krisen.

    Budget 2012 og påbegyndelse af forhandlinger om de finansielle perspektiver for frem mod 2020, herunder forhandlinger om fremtidens landbrugsstøtte, fiskeripolitik, struktur- og regionalfonde etc. Det siger næsten sig selv, hvorfor det er så vigtigt! Skal vi investere i landbrug eller i forskning og udvikling? Skal vi fortsat udligne mellem fattige og rige lande? Kan vi finde midler til infrastrukturinvesteringer i fx fælles transport og energinet? Hvad kan være “addded value” ved investeringer på europæisk plan?

    Arbejdstidsdirektivet: En gammel kending kommer til at stikke hovedet frem igen i efteråret 2011. Meget kontroversielt direktiv (parlamentet stemte forslaget til ændring ned i 2009) – nu prøver arbejdsmarkedets parter at blive enige om noget, og hvis ikke de kan blive enige, vil Kommissionen spille ud med forslag til ændringer.

    Det handler grundlæggende om undtagelser fra loftet på 48 timer (ugentligt, i gennemsnit over referenceperiode): Kan hele lande undtages (opt-out), sådan som de gør i dag? Kan der laves nogen sektor-løsninger, fx inden for sundhedssektoren? Det vil være nogle af de centrale spørgsmål, som altså er meget afgørende for arbejdsudbuddet og for den interne konkurrence på det Indre Marked. SF går (modsat regeringen og DF) ind for fælles spilleregler. Dvs. så få undtagelser som muligt – både af hensyn til den enkelte arbejdstager og konkurrencen.

    Hvad bliver den vigtigste emne/sag, som du PERSONLIGT kommer til at beskæftige dig med frem mod årsskiftet?

    Sæsonarbejdere og ICT (internt udstationerede):

    To kontroversielle arbejds-indvandringssager, som sigter mod at lave fælles procedurer i EU for hhv. sæsonarbejdere, fx i landbrug, og højtuddannede, der bliver internt udstationeret til EU inden for samme virksomhed. De to stykker lovgivning skal ses som en del af EU’s store (arbejds-)migrations-pakke. Sagerne er kontroversielle, fordi de har aktualiseret diskussionen om social dumping og om hvilke løn- og arbejdsvilkår, disse arbejdstagere skal omfattes af. Jeg er de grønnes ordfører i Beskæftigelsesudvalget.

    - Udstationeringsdirektivet: Kommissionen kommer med udspil i 3. eller 4.kvartal. Særlig vigtig i forbindelse med diskussionen om social dumping og udenlandsk arbejdskraft. Jeg kommer til at blive delvis ordfører for de grønne.

    - Relancering af de Indre marked, herunder de konkrete tiltag om:

    A) Gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer, hvor jeg er de grønnes ordfører i IMCO (Udvalget for Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, red.). Sigter på øget arbejdsmobilitet, særligt vigtigt når nogle lande har overskud af en faggruppe, og andre har underskud.

    B) Udbuds-lovgivning, der skal sætte skub i innovation, grønne og sociale udbud samt skabe mindre bureaukratiske regler og større fleksibilitet for de lokale myndigheder, som jeg følger tæt. De to forslag er en nøgle til et mere mobilt, grønt og innovativt Indre Marked.

  6. 3

    Det absolut vigtigste: Anna Rosbach

    28. august 2011.

    Badetøjet skal tilbage i kommoden. Og det famøse arbejdstøj findes frem.

    Anna Rosbach er tidligere medlem af Dansk Folkeparti. Nu arbejder hun uden for parti, men sidder som et ud af 56 medlemmer i gruppen 'De Europæiske Konservative og Reformister' (ECR), der er imod et føderalt EU. Foto: European Union 2011 PE-EP/Pietro Naj-Oleari ©.

    Ferien rinder ud for medlemmerne af EU-Parlamentet, og næste samling finder sted 12.-15. september. Her skal medlemmerne blandt andet diskutere en ny handelspolitik, de nationale økonomier og kvinders pensionsalder.

    Inden da har EU ZOO spurgt de danske parlamentsmedlemmer, hvad der er de vigtigste sager frem til årsskiftet.Vi har allerede modtaget fire svar, og vi håber, at der er flere på vej.

    Nedenfor bringer vi først spådommen fra en af dem, der har svaret meget fyldigt:

    Løsgængeren Anna Rosbach.

    I et svar fra hendes kontor nævnes blandt andet fisk, vind og vejr samt en tur til Nordkorea.

    Således bærer hendes svar præg af, at hun er næstformand i ‘Delegationen for Forbindelserne med Den Koreanske Halvø‘ og medlem af ‘Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed‘.

    Redaktionen har nedenfor fremhævet interessante passager med fed tekst.

    Hvad bliver de tre vigtigste emner/sager i EU-Parlamentet frem mod årsskiftet – og hvorfor?

    1. Reformen af den fælles fiskeripolitik. Ligesom med landbrugspolitikken er der tale om en politik, der er blevet udsat for stærk kritik. Det er vigtigt at få gennemført en reform, der i tilstrækkelig grad sikrer fiskebestandene. Uhyggeligt mange fiskebestande er overfiskede, og hvis fiskeri også skal være en mulighed i fremtiden, er man nødt til at handle nu.

    2. Forberedelse til FN’s klimakonference. Til december afholdes endnu en runde af FN’s klimakonferencer – og EU-Parlamentet skal dels prøve at enes om, hvad man mener, EU skal kæmpe for, dels sendes en officiel EP-delegation endnu engang af sted til konferencen. Anna Rosbach er en del af EP’s officielle delegation, og derfor kommer det selvfølgelig til at fylde ekstra meget. Diskussionerne er selv sagt meget vigtige, både ud fra et miljømæssigt synspunkt og fra et økonomisk.

    3. Reform af landbrugspolitikken. Parlamentet arbejder stadig med reformen af den fælles landbrugspolitik – og det er selvsagt et enormt vigtigt område at få reformeret.

    Hvad bliver den vigtigste emne/sag, som du PERSONLIGT kommer til at beskæftige dig med frem mod årsskiftet?

    Delegationsrejse til Nordkorea. I slutningen af oktober/begyndelsen af november tager en lille delegation fra EU-Parlamentet til både Nord- og Sydkorea. Som næstformand for delegationen er Anna Rosbach  med – og især besøget i Nordkorea bliver interessant.

    Dels har EU jo endnu engang før sommeren sendt humanitær bistand til Nordkorea (efter diskussioner om, hvorvidt støtten vil nå til andre end partimedlemmer og hæren), dels var Anna Rosbach i juli vært for en konference i EP om menneskerettighedssituationen i Nordkorea. Der deltog forskellige menneskerettighedsorganisationer, ligesom et par flygtninge fra Nordkorea var til stede (og bidrog til debatten).

    Parlamentet skulle egentlig have besøgt Nordkorea allerede sidste år, men det blev aflyst på grund af hændelsen med det sydkoreanske krigsskib, der blev sænket.

  7. 1

    Krisen skaber et EU i flere hastigheder

    19. august 2011.

    Analyse

    …Og Danmark er blandt de langsomme.

    EU er en umage klub af lande, der har en vidt forskellig tilgang til samarbejdet. Motiverne for medlemskab er mange: Ideologiske, realpolitiske, økonomiske, historiske og kulturelle. Derfor har landene også forskellige idéer om, hvor omfattende unionen skal være.

    Alligevel har gruppen af politikere, der har fået lov til at definere udviklingen i unionen, modsat sig den mulighed, som en del politikere og iagttagere – både tilhængere og unionsmodstandere – anser for at være uundgåelig: Et EU i flere hastigheder.

    Men nu har krisen skubbet på udviklingen med et EU i to hastigheder, hvor Frankrig og Tyskland har iværksat initiativer, der uundgåeligt skaber to adskilte grupper af lande: Eurolandene og så de andre. Gæt selv, hvor Danmark ligger.

    De mange tempi har spøgt længe

    Løsningen med flere tempi var især omdiskuteret under Nice-traktaten (2001), hvor EU fik stadig større magt. Da blev politikere i en del lande forpustede blot ved tanken om den stadigt hurtigere integration, som toneangivende lande og EU-politikere lagde op til. Det var under arbejdet med Forfatningskonventet og Forfatningstraktaten.

    Ironisk nok var det Holland og Frankrigs befolkninger, der gav et nej og dermed dødsstødet til Forfatningstraktaten og det gjorde spørgsmålet om flere tempi aktuelt igen. De to lande regnedes ellers for ivrige integrationstilhængere.

    Men nej. Vi skal have et samlet Europa, alt andet er gift for unionens fremtid, lød svaret igen: Et stærkt Europa er et samlet Europa.

    Alligevel sneg en lille anerkendelse af et EU i flere hastigheder sig ind i den udvandede Forfatningstraktats faste regelsæt (protokollerne er naturligvis proppet med nationale undtagelser; de danske forbehold og sommerhusreglen eksempelvis): Ifølge Lissabontraktaten kan en gruppe lande gå videre med et forstærket samarbejde på specifikke områder, selv om de øvrige lande melder pas. Reglen er dog ikke blevet brugt i større omfang, udover 12 landes mål om at skabe et EU-patent.

    Men nu sker der ting og sager. Med det fælles fodslag mellem Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, har de for alvor lagt op til et EU i flere hastigheder.

    Ironisk nok har en stærk tilhænger af et EU i flere tempi, DF’s Morten Messerschmidt, tordnet imod Sarkozy og Merkels forslag.

    ”En egentlig regering for eurozonen er udtryk for, at EU nu for alvor tager form som en føderalstat. Vi så allerede med europagten, hvordan eurolandene ønskede en samordning af finans-, arbejdsmarkeds- og pensionspolitikken… Nu tager landene det fulde skridt og vil udnævne en egentlig regering for eurolandene,” sagde Morten Messerschmidt tirsdag til Ritzau.

    Nu mangler vi stadig at se, hvad denne ”regering” får af beføjelser.

    Store ændringer selv om traktaten består

    Den bliver nok ikke en egentlig “regering” i gængs forstand. Vi ved, at Merkel og Sarkozy vil mødes med de øvrige eurolande to gange om året ved nogle eurotopmøder, som de vil indføre. De mødes dog allerede nu fire gange om året inden de store topmøder i Det Europæiske Råd. Nu skal møderne tilsyneladende være længere og fungere som rammer om en stærkere koordinering af finanspolitikken. Samtidig lægger Tyskland op til, at eurolande, der overskrider de finanspolitiske mål og danner for stor gæld, skal have skåret i støtten fra EU via Strukturfondene.

    Selv om Merkel og Sarkozy har lagt op til, at deres “euroregering” skal dannes uden ændringer i EU’s traktatgrundlag, så er initiativet næst efter indførelsen af euroen som fysisk møntfod i 2002 et af de største skridt hidtil hen mod dannelsen af et EU i flere hastigheder. Finanspolitikken er et af de vigtigste områder overhovedet. Finanspolitikken er i høj grad forudsætningen for al anden politik. En fælleskoordineret finanspolitik vil uundgåeligt skabe en endnu stærkere sammenføjet euroklub, hvor landene deler fælles interesser.

    Euro-tilslutning bliver sværere

    En stramt koordineret finanspolitik vil gøre det endnu sværere for integrationsivrige tilhængere  at overbevise danskerne om, at vi skal tilsluttes euroen. Hvor mange danskere ønsker at kommer under en euroregerings regime? Om den så har magtbeføjelser eller ej, så vil alene ordet “regering” kunne afskrække mange.

    I øvrigt vil mange venstreorienterede EU-tilhængere, som ellers så et samlet Europa i EU som et middel til at skabe bedre vilkår for arbejdere i både Europa og verden, sikkert genoverveje deres opbakning til Danmarks tilslutning til Euroen.

    Vil Danmark miste muligheden for at kickstartere i keynesiansk stil under en fælleskoordineret finanspolitik, hvis vi går endegyldigt med i euroklubben? Vil Nyrups kickstarter i start-halvfemserne, som socialdemokraterne ellers fremhæver som prydseksemplar på en genial finanspolitik, være noget, der hører fortiden til? Vil Socialdemokraternes og SF’s fremrykning af de offentlige investeringer, som jo er deres bud på en nutidens nødvendige finansmedicin, blive umulige?

    Traktatgrundfæstet eller ej: Vi har allerede et EU i flere hastigheder, og vi får mere af det. Og Danmark er blandt de langsomme i klassen.

  8. Britisk MEP i toppen af Europas finanselite

    17. august 2011.

    Et britisk medlem af EU-Parlamentet har som en af ganske få kvinder sneget sig ind på listen over de 100 personer, som har mest indflydelse på europæisk finanspolitik.

    Listen er lavet af den forholdsvis nye avis, Financial News, der blev grundlagt i 1996, og som har et noget mere snæver fokus på finansstoffet end den noget ældre og kendte Financial Times.

    Briten hedder Sharon Bowles. Hun er fra Liberaldemokraterne og er formand for Økonomi- og Valutaudvalget i parlamentet.

    Financial News har fundet ti personer til ti forskellige kategorier såsom  direktører, kapitalmarkeder samt pensioner, og Sharon Bowles optræder som nummer otte på liste over såkaldte regulatorer.

    Den britiske baserede finansavis roser Sharon Bowles for at yde et godt stykke arbejde, som kan forbedre tilliden til det finansielle system oven på finanskrisen. Og så lægges der vægt på, at hun er brite og dermed tæt forbundet med det europæiske finanscentrum i London:

    Bowles is an extremely rare commodity. She is a British voice contributing to the debate about financial regulation at a European level. Of the six top jobs at the big three new European regulators, none have gone to a UK national despite the size of the British financial services industry. With the UK suffering a “credibility crisis” in Brussels, according to many financial lobbyists, the Liberal Democrat politician’s influence as a power-broker – already impressive following her work on the alternative investment fund managers directive, new capital requirements, market abuse rules and the wide-ranging review of the markets in financial instruments directive – can only increase.

    Den fulde liste fra Financial News kan du se her og se Sharon Bowles hjemmeside her.

    Bowles oversælger sejren

    Det kræver ikke et falkeblik at afgøre, om listen flyder over med kvinder. De kan tælles på én hånd.

    Og ifølge nyhedstjenesten theparliament.com erklærer Susan Bowles sig beæret over udnævnelsen som den mest indflydelsesrige kvinde inden for det finansielle system i Europa:

    “I am flattered to have been named as the most influential woman in European finance”

    Tilsyneladende har hun ikke nærlæst listen fra Financial News. For faktisk overgås hun af flere andre kvinder.

    Den fulde liste er ikke tilgængelig, medmindre man registrerer sig på sitet. Men så kan man også se, at der blandt andet er en kvinde over Bowles på selvsamme liste over regulatorer.

    Det er Anne Héritier Lachat på sjettepladsen – to pladser højere end Sharon Bowles. Den schweiziske kvinde står i spidsen for finanstilsynet i Schweiz, Finma.

    I spidsen for magtfuldt udvalg

    Men oversolgt eller ej, så er Sharon Bowles formentlig et af parlamentets mest magtfulde medlemmer. Hun har selv et god bud på, hvorfor hun er på listen – om det så er som ‘den mest indflydelsesrige kvinde’ eller ej.

    “There has been a flurry of new regulation this year on the back of the financial crisis and last week my work to rein in bankers’ bonuses was passed in to EU law”.

    Økonomi- og Valutaudvalget står da også i spidsen for en af de mest altoverskyggende dagsordener i hele EU: Økonomien.

    Udvalget beskæftiger sig med alt fra regulering af det finansielle marked, i form af blandt andet banker, over konkurrencepolitik til medlemsstaternes egen nationaløkonomi.

    Det er også værd at nævne, at udvalget arbejder med kontrol af EU’s skattekiste i form af Den Europæiske Centralbank (ECB). EU-Parlamentet skal nemlig godkende både formand, næstformand og de øvrige medlemmer af Den Europæiske Centralbank. Desuden skal bankens formand forelægge årsberetningen foran hele parlamentet.

    Ingen danske parlamentsmedlemmer er blandt de 48 faste medlemmer af Økonomi- og Valutaudvalget. Anne E. Jensen (V) og Dan Jørgensen (S) sidder dog som suppleanter. Det betyder i praksis, at de kan følge møderne på lige fod med de “rigtige” medlemmer, men de kan kun stemme, hvis et fuldgyldigt medlem er fraværende.

    Merkel og Sarkozy: Mere samarbejde om økonomien

    Emnet ‘økonomi’ bliver næppe mindre interessant i den kommende tid.

    I går foreslog den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Nicolas Sarkozy, en række initiativer, som skal gøre EU-staternes økonomier robuste. Et forslag går således på at integrere medlemslandenes økonomiske politik og pengepolitik endnu mere, end det i forvejen er tilfældet.

    EU ZOO kommer til at følge udviklingen i EU’s økonomi tæt de kommende måneder, samt de danske politikeres rolle i den fælles finanspolitik.

  9. Nu er patientkrigen flyttet ind i retssalene

    19. januar 2011.

    Patientkrigen er tilsyneladende slut. EU ZOO har fulgt kampen om sundhed over grænserne siden det første slag stod i EU-Parlamentet. I dag vedtog parlamentet direktivet om patientrettigheder.

    Der var ikke rigtig nogen overraskelser i teksten, for forliget var indgået på forhånd. Kompromiset har allerede været omkring EU-landenes regeringer. De godkendte forslaget i Ministerrådet i december. Og de tre store politiske grupper i parlamentet havde aftalt, hvad der skulle stemmes. Derfor blev patientkrigen afgjort med stort flertal.

    Udfaldet er kort fortalt, at borgere i unionen kan blive behandlet i et andet EU-land, hvis de ville kunne få en lignende behandling i hjemlandet.

    Men nu starter anden halvleg, for at blive i de konkurrenceprægede klichéer. Det kommer til at foregå i Luxembourg – hvor EU-Domstolen holder til. Det endelige kompromis indeholder nemlig nogle formuleringer, der er så mudrede, at de må fortolkes i retten, vurderer EU ZOO.

    Lad os tage et eksempel: Direktivet indebærer, at en dansk kræftpatient kan blive behandlet i udlandet, HVIS han ikke kan behandles ordentligt i Danmark, og HVIS ventelisterne i Danmark er så lange, at han ikke kan forvente at blive behandlet, inden det er for sent.

    Men hvornår er det for sent? Eller som det hedder i direktivet, hvornår er det “rettidig behandling”? Når han er på dødslejet, eller når han risikerer at miste en finger?

    Sjælland EU Nyt, der drives af journalist Ole Aabenhus, har stillet Christel Schaldemose (S) det samme spørgsmål. Hun slår fast, at formuleringen er vag.

    ”Vi har faktisk ikke nogen præcis angivelse på ét eneste område af, hvad ordet betyder – med én undtagelse: Det er fastslået, at det er urimeligt, at man skal vente over et år på en hofteoperation,” siger Christel Schaldemose.

    Dermed er patientkrigen rykket ind i retssalene, hvor det vil blive afgrænset og besluttet, hvad direktivet rent faktisk kommer til at betyde for den enkelte dansker.

    Du kan selv læse hele teksten, der afslutter det årelange slagsmål, på EU-Parlamentets hjemmeside her.

    Læs også EU ZOOs tidligere artikler om patientkrigen:

    Læs også grundig dækning af direktivet – hos Sjælland EU Nyt og hos DR.

    EU-borgere kan få godtgjort udgifter til sundhedsydelser i en anden medlemsstat, såfremt den pågældende behandling og de medfølgende omkostninger normalt ville blive dækket i deres eget land.
  10. Energikolos får 280 millioner i bøde for at åbne dør

    16. december 2010.

    Denne historie handler om nøgler, en brudt forsegling med usynlig skrift og rigtig mange penge.

    Det hele begyndte i München for fire år siden – i maj 2006 – da udsendte medarbejdere fra EU-Kommissionen snusede rundt i lokalerne hos den tyske energivirksomhed E.ON Energie.

    De var mødt op for at undersøge beskyldninger om, at virksomheden forbrød sig mod reglerne om fri konkurrence.

    Det var umuligt for inspektørerne at afslutte deres arbejde i løbet af en arbejdsdag. Derfor blev dokumenter, som endnu skulle gennemgås, lagt til side i et rum hos E.ON Energie, som virksomheden stillede til rådighed for EU-Kommissionen.

    Døren blev låst og inspektørerne fik overrakt nøglen. Samtidig satte de en forsegling på døren ind til rummet i form af klistermærker i plastik.

    Næste dag var den gal.

    Sådan ser der ud i E.ON Energies hovedkvarter på Brienner Straße 40 i München.

    Hemmelig skrift på klistermærker

    Hvis nogle forsøger at fjerne EU-Kommissionens klistermærker, går de ikke i stykker. Derimod toner ordet “VOID” frem. I juridisk forstand kan ordet ifølge Gyldendals ordbog oversættes til at annullere eller gøre ugyldig.

    Og ordet “VOID” var netop, hvad inspektørerne så, da de næste dag mødte op på virksomheden.

    Det viste sig, at 20 andre hovednøgler, som også kunne åbne døren, cirkulerede i virksomheden.

    EU kan straffe ubudte gæster

    EU-Kommissionen har mulighed for at idømme virksomheder en bøde på op til en procent af omsætningen, hvis virksomheder med fuldt overlæg eller skødesløst bryder forseglede områder, når kommissionen inspicerer.

    Og det var netop hvad EU-Kommissionen gjorde tilbage i januar 2008. Her blev E.ON Energie idømt en bøde på 280 millioner kroner – svarende til 0,14 procent af omsætningen – for at have brudt forseglingen. Sammenlignet med bøden på op til 10 procent af omsætningen, som beviser for brud på konkurrencereglerne kan munde ud i, er det peanuts.

    EU-domstolen stadfæster

    E.ON Energie indbragte sagen for EU-Domstolen, der i dag afslog at ændre i Kommissionens afgørelse. I en pressemeddelelse skriver domstolen i Luxembourg blandt andet følgende som begrundelse:

    The General Court (Eu-domstolen, red) has also ruled that the fine imposed on E.ON Energie, which amounts to approximately 0.14 % of its turnover, is not disproportionate to the infringement given the particularly serious nature of breaking a seal, the size of the company as well as the need to ensure a sufficiently dissuasive effect of the fine so as to ensure that it is not advantageous for a company to break a seal affixed by the Commission during its inspections.