1. 11

    Socialdemokratisk hykleri om nazi-tilråb

    24. november 2010.

    Den britiske EU-skeptiker Godfrey Bloom er i dag blevet smidt ud fra en debat i EU-Parlamentet, efter han afbrød socialdemokraten Martin Schulz midt i en tale med ordene “ein Reich, ein Führer”.

    Der opstod stor furore i parlamentet, blandt andet med højlydte protester fra Martin Schulz selv. Først forsøgte formanden for parlamentet, Jerzy Buzek, at fortsætte debatten, men efter fortsat råberi fra flere medlemmer bad han Godfrey Bloom om at undskylde sin udtalelse.

    Men Bloom nægtede at sluge sine ord og føjede i stedet til, at Martin Schulz er en “udemokratisk fascist”. Herpå blev han bedt om at forlade salen.

    Du kan se episoden på video her (OBS: ingen dansk oversættelse):

    Schulz: Du opfører dig som en fascist

    Mener Martin Schulz så, at man skal lade være med at kalde hinanden for fascister i EU-Parlamentet? Tilsyneladende ikke, for socialdemokraten Schulz har selv beskyldt andre parlamentarikere for fascistiske tendenser gentagne gange, også i plenarsalen – uden at blive smidt ud.

    Den 9. marts i år afbrød Martin Schulz selv et andet medlem af EU-Parlamentet ved at råbe “du opfører dig som en fascist”. Den hollandske politiker Daniël van der Stoep fra Geert Wilders’ højreorienterede PVV holdt en meget kritisk tale om EU-Kommissionens budget, da Schultz råbte fra sin plads forrest i salen. Du kan se det på video her:

    Også for to år siden sad fascist-kortet løst hos Martin Schulz. I forbindelse med folkeafstemningen om Lissabontraktaten i Irland sammenlignede Schulz i 2008 de irske nejsigere med fascister.

    “De kravler på trapperne – de ringer på dørene,” startede Schulz dystert og fortsatte:

    “Der er jo folk på højrefløjen, der taler dårligt om EU. De taler om frygt og sociale problemer. Det er altid det, der har skabt adgang for fascismen i Europa. Derfor må man tage denne bevægelse alvorligt.”

    Tilbage i 2006 trak Martin Schulz også trukket fascist-kortet. Dengang var det over for den den polske politiker Maciej Marian Giertych. Han forsvarede som et af EU-Parlamentets eneste medlemmer i en debat General Francos intentioner i Spanien, og til det svarede Schulz:

    “What we have just heard is Mr. Franco’s ghost. It was a fascist speech and such a statement has no place in the European Parliament.”

    Berlusconi-episoden

    Martin Schulz er samtidig kendt for at blive meget kraftigt oprørt, hvis andre trækker fascist-kortet imod ham. Et klassisk eksempel er den såkaldte ‘Berlusconi-episode’. Den italienske premierminister Silvio Berlusconi var netop tiltrådt i det roterende formandskab for Rådet og sagde i en tale:

    “Mister Schulz, I know a movie-producer in Italy, who is making a film about Nazi concentration-camps. I will suggest you to play the role of a Kapo. You are perfect!”

    En ‘kapo’ var en fange i en kz-lejr, der blev udnævnt til at holde øje med de andre fanger. Berlusconi hævdede efterfølgende, at hans kommentar var en ironisk reference til en tv-serie, men episoden førte til diplomatiske forviklinger mellem Tyskland og Italien.

    Messerschmidt udvandrede i protest

    I dag blev Godfrey Bloom så smidt ud af plenarsalen for at trække fascist-kortet. Et af de to danske medlemmer af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, udvandrede i øvrigt fra salen i protest. Han sidder i politisk gruppe med Blooms parti UKIP.

    Ifølge DR Nyheder mener Morten Messerschmidt, at udsmidningen af Godfrey Bloom er udtryk for forskelsbehandling af partierne.

  2. Kulturmærket er raffineret propaganda

    23. november 2010.

    Der er et utal af europæiske mærkedage, mærkningsordninger og andre mærkelige opfindelser.

    Som det ser ud nu, får EU for fremtiden placeret det blå flag med de 12 gule stjerner på endnu et koncept: Det Europæiske Kulturmærke.

    Kulturmærket handler ikke om æstetik som prangende slotte og smukke haver. Mærket skal pynte steder, der har haft en væsentlig betydning for den europæiske historie og udvikling, som Kulturministeriet beskriver mærket i et samlenotat.

    Når EU-Kommissionen beskriver mærket, går embedsmændene et skridt længere og tilføjer ordet “integration“.

    Kultur oppefra og ned

    Kulturmærket skal altså blandt andet sætte fokus på steder, der har spillet en rolle for EU’s tilblivelse og udvikling mod en evigt tættere union. Det illustrerer embedsmændene ved at nævne to steder, der allerede nu er udpeget som mærkebærere.

    Robert Schumans hjem har fortjent et kulturmærke, mener nogen.

    Robert Schumans hjem har fortjent et kulturmærke, mener nogen.

    Det ene sted er Robert Schumans hus i Scy-Chazelles i Lorraine, Frankrig. Robert Schuman var en fransk politiker, der var med til at grundlægge EU, og han har lagt navn til metrostationen ved EU-Kommissionens hovedkvarter, Berlaymont, i Bruxelles. Det andet sted er værftet i Gdansk i Polen, hvor Solidarność så dagens lys. Solidarność – på dansk “Solidaritet” – var den første uafhængige fagforening i et Warszawapagtland, og den var med til at udløse begivenheder, der førte til en europæisk genforening efter den kolde krig.

    Når vi på EU ZOO drister os til at kalde det raffineret propaganda, er det fordi EU på denne måde er med til at udvikle dét, som EU i dén grad mangler: Den fælles bevidsthed og identitet. Initiativet er ikke propaganda i nazi-forstand, hvor en speaker råber stolt og højlydt over styrets fortræffeligheder. Det er en mere stille propaganda, som bliver lirket ind for at skabe opbakning og gejst.

    Det stikker dog ud, når EU forsøger sig med kunsten at skabe en fælles identitet – netop fordi den ikke er specielt stærkt, når vi holder den op mod den nationale identitet, som vi kender og sammenligner den med. Har du mærket hjertet banke, mens du sang med på EU-hymnen? Kender du hymnen? Hvor mange uden for Bruxelles (og måske Frankrig) kender Robert Schuman? En del af stederne, der bliver udpeget til at bære kulturmærket, kan ende med at være steder, der er fjerne for de fleste europæere. Det er ikke deres kultursteder. Det er EU-elitens, oppefra og ned. Fjernere end danske kanoner.

    EU = Fremskridt

    Den raffinerede propaganda er heller ikke voldsomt dyr. Planen er, at EU fra 2011 til 2013 afsætter 10 millioner kroner til mærket. Danmark skal betale to procent, altså 200.000 kroner.

    Det Europæiske Kulturmærke placerer sig i samme boldgade som de tonsvis af europæiske mærkedage, hvor unionen sætter fokus på sundhed, offentlig transport, demokrati og meget andet godt. Det drejer sig om at placere EU-flaget i en sammenhæng med noget fremragende, fundamentalt, fremskridt. Akkurat, som når unionen ønsker, at der skal EU-flag på nødhjælp.

    Det Europæiske Kulturmærke fungerer allerede som et mellemstatsligt samarbejde, og en del deltagende lande har allerede udpeget kultursteder. Efter idé fra EU-landene i Rådet foreslog EU-Kommissionen i marts at gøre mærket til et fælles EU-mærke. Hvis embedsmændenes plan bliver vedtaget, kan de enkelte lande indstille to steder om året som kandidater til at bære mærket. En jury, der består af uafhængige eksperter, vil vurdere kandidaterne og vælge højst 1 sted om året pr. land, som kan pryde sig med kulturarvsmærket. Ordningen bliver frivillig.

  3. 2

    Fem udvalgte mænd skal lure i EU-hemmeligheder

    18. november 2010.

    Fem udvalgte mænd skal holde et vågent øje med EU’s diplomater og hemmelige udenrigspolitiske beslutninger på vegne af EU-Parlamentet. Men kan de bruge den hemmelige viden til noget, når de har mundkurv på?

    Den nye super-kvartet er hver især nøje udvalgte i EU-Parlamentets Udenrigsudvalg. Gruppen består af to italienere, en tysker, en spanier og en rumæner. Politisk er der tre konservative og to socialdemokrater. Der var åbenbart ingen kvinder, der kunne betros adgang til hemmelighederne.

    Til gengæld har kvartetten en stedfortræder, der kan træde til, hvis en af mændene ikke kan. Hun hedder Annemie Neyts-Uyttenbroeck, er liberal og fra Belgien.

    De fem mænd hedder Gabriele Albertini, Roberto Gualteri, Elmar Brok, Adrian Severin og Jose Salafranca.spion

    Gruppen får konkret adgang til de allerhemmeligste papirer, der findes blandt EU’s embedsfolk og diplomater i udenrigsafdelingen. I EU sorterer man dokumenter i kategorierne Restreint, Confidentiel, Secret og Tres Secret.

    To problemer med kvintetten

    Det lyder alt sammen meget godt. Men der er to problemer med de fem folkevalgte vagthunde.

    • Får de i sidste ende adgang til vigtige, tophemmelige oplysninger?

    Kvintettens sjette hjul, belgiske Neyts-Uyttenbroeck, har på forhånd sået tvivl om, hvad gruppen egentlig kan bruges til. Hun sad i den tidligere gruppe med samme formål, og det var en stor skuffelse.

    “Sometimes when a document is stamped ‘super secret’ it’s not as sexy as you’d imagine. Sometimes it bordered on the ridiculous, like a bad Le Carre novel. We’d have to leave our mobiles and so on before entering the reading chamber. Then you saw a document that was, for example, the mission statement of Eulex, which was the same as we already had in the newspapers,” sagde hun til EU Observer.

    • Hvad skal den hemmelige viden bruges til?

    De fem mænd kommer til at gennemlæse papirerne i et topsikret rum i Rådets bygninger i Bruxelles. De får hverken lov at medbringe papirer, mobiltelefoner eller noget som helst andet, der kan bruges til at viderebringe oplysninger, de måtte glemme.

    Ideen er, at kvintetten kan suge viden til sig fra de hemmelige dokumenter, men de må ikke videregive NOGEN oplysninger fra de hemmelige papirer. Det betyder, at de ikke kan bruge deres viden i en argumentation – medmindre de fremturer med tillidsargumenter som “vi skal sige nej til det her, fordi det ved jeg bare, at vi skal”.

    EU ZOO holder et vågent øje med, hvilken rolle, den nye enhed kommer til at spille – og hvad de andre folkevalgte mener om den, når de begynder på den slags.

    Læs i øvrigt EU-Parlamentets regler for fortrolige dokumenter her.

  4. Fodfejl spænder ben for britisk EU-kritik

    21. oktober 2010.

    Briterne, både politikerne og journalisterne, er notorisk kendte for at være de mest EU-skeptiske i unionen. Vittige (og halvseriøse) kommentatorer siger fra tid til anden, at Storbritannien burde skæres ud af Europa og hæftes på USA i stedet for.

    Når nu briterne ofte er kritiske, undrer vi os på EU ZOO over, at de ikke slår i bordet, når de rent faktisk har en historisk mulighed for det.

    Læs videre

  5. Jens Rohde opfordrer til massiv politikerstrejke

    .

    Samtlige medlemmer af EU-Parlamentet bør strejke, indtil rejsecirkusset til Strasbourg bliver afskaffet, mener Jens Rohde. Det viser en intern mail, som EU ZOO nu offentliggør. Rohde mener i ramme alvor, at alle 736 folkevalgte skal nedlægge arbejdet, understreger han over for EU ZOO.

    Jens Rohde

    Den overraskende mail fra Jens Rohde er fra denne sommer, og den blev sendt ud til medlemmerne af EU-Parlamentet. Opfordringen kom som svar på en mail fra en kollega, der beder alle om at underskrive et brev til Nicolas Sarkozy med en opfordring til at droppe Strasbourg-plenaren.

    Som det er nu, rejser EU-Parlamentet til den franske by Strasbourg 12 gange om året i henhold til en gammel aftale, der er lavet for at gøre franskmændene tilfredse.

    Men løsningen med at sende et brev er ikke drastisk nok for Jens Rohde. Han svarede i en mail:

    Why don´t we just do a strike instead of all these letters. Let´s be clear and drop the nonsense. They never listen anyway. Let us SHOW the Commission and the Council our position by making it clear that there will be no legislation approved in Parliament before the Council takes up this issue on a serious base. At least it will show the citizens that we don´t support this traveling circus. Let´s stand up and spell it out. Every time this question pops up, we as parlamentarians are the ones who look stupid. Do we dare?

    Du kan læse hele mailen og den mail fra Amalia Sartori, som Rohde svarede på her: Dokumentation Jens Rohde 05.07.10.

    EU ZOO har besluttet at spørge, om Jens Rohde vil stå ved den kontante opfordring. Det vil han.

    Jeg mener, at MEP’er skulle tage magten i stedet for at vente på den og vise Råd og Kommission, at de ikke får noget igennem, før vi får lovning på en løsning og egen indflydelse på vores arbejdsforhold, herunder møderne i Strasbourg. Det er jo os, som udskriges som idioter, fordi vi er en del af et rejsecirkus, men vi har ingen indflydelse på det. Men det kræver jo et enigt parlament, og desværre fik jeg ikke meget respons på min opfordring.

    Det skriver Jens Rohde i et svar til EU ZOO.

    Morten Messerschmidt enig: Boykot EU-Parlamentet

    Jens Rohde er i øvrigt ikke den eneste danske EU-politiker, der går indfor at nedlægge arbejdet. Blot få dage efter, at Jens Rohde kom med sin opfordring, gik Morten Messerschmidt i den danske presse med præcis den samme opfordring.

    Vi er nødt til at tage grovfilen i brug. Parlamentet har ingen indflydelse på, hvordan traktaten er indrettet. Derfor er vores eneste mulighed her at nedlægge vores parlamentariske arbejde, indtil det meningsløse flyttecirkus ophører, sagde Morten Messerschmidt til Ekstrabladet.dk.

    De to politikere er altså rørende enige. EU ZOO har også spurgt Jens Rohde, hvorfor han ikke gik i pressen og støttede Messerschmidt.

    Jeg så slet ikke hans udmelding, men synes også det er en billig omgang, al den stund at han ikke gjorde sig ulejlighed at støtte op om mit forslag over for de andre MEP’er eller for den sags skyld selv har stillet forslaget i parlamentet. Morten stiller sine forslag i danske medier. Jeg stiller dem i parlamentet, svarer Jens Rohde.

  6. 6

    Votewatch bruger misvisende tal

    18. oktober 2010.

    Den her historie handler om, at der ikke er nogen historie. Alligevel har vi valgt at fortælle den.

    EU ZOO så frem til at fortælle historien om, at de danske medlemmer i høj grad stemmer nationalistisk frem for ideologisk.

    Det fremgår af hjemmesiden Votewatch.eu.

    Her indtager Danmark tredjepladsen i statistikken over lande, der stemmer efter nationalt tilhørsforhold fremfor ideologi. Kun overgået af Tjekkiet og Sverige.

    Tallene fra Votewatch viser, at de danske parlamentarikere i valgperioden 2004-2009 stemte nationalistisk i 513 ud af i alt 6.149 afstemninger.

    Hvem, hvad, hvor?

    Foto: Luis Argerich

    Foto: Luis Argerich

    Votewatch er en erklæret uafhængig institution, som drives af en række eksperter fra blandt andet London School of Economics and Political Science. Selv Dronning Margrethe og USA’s præsident John F. Kennedy har studeret ved det højtagtede universitet.

    På baggrund af oplysninger fra de europæiske institutioner fører Votewatch statistik over, hvordan parlamentarikerne stammer i EU-Parlamentet. En af de mange statistikker viser, hvor ofte parlamentarikerne fra et enkelt land har stemt nationalistisk i stedet for ideologisk. Og hvordan har Votewatch fundet frem til det? Jo, det har de gjort ved at tælle, hvor mange gange dette er sket:

    Alle partier fra et bestemt land har stemt ens. Og samtidig har mindst ét af partierne stemt anderledes end dets gruppe i EU-Parlamentet.

    Men…

    Det lyder jo alt sammen meget interessant. Men EU ZOO blev slemt skuffede, da vi nærstuderede tallene.

    Det er muligt at klikke sig ind på en liste med de afstemninger, som ifølge Votewatch er nationalistiske. Her kræver det kun få klik med musen, før den opmærksomme læser finder ud af, at de danske parlamentarikere slet ikke har stemt i samlet national flok, som det ifølge Votewatch skulle været tilfældet.

    Tværtimod. I de selv samme afstemninger stemmer nogle af de danske medlemmer for, mens andre stemmer imod. Se bare her, her og her for nogle få eksempler.

    Den er gal med metoden

    EU ZOO kontaktede folkene bag Votewatch, som forklarer, at de i perioden 2004-2009 kun medtæller partier med minimum fem MEP’er. Det betyder, at det for Danmarks vedkommende kun er socialdemokraterne, der danner baggrund for Danmarks tal.

    Konsekvensen er, at Danmark rangerer højt på listen alene på grund af metoden bag optællingen. Det indrømmer co-director Doru Frantescu i et skriftligt svar til EU ZOO.

    The logic says that the smaller the number of national parties, the higher the chances that a national allignment occurs.

    Votewatch trækker i land

    Votewatch henleder opmærksomheden til en note under tabellen, som gør opmærksom på, at nogle medlemsstater mangler i statistikken. Årsagen er, står der, at landene ikke har politiske grupper på minimum fem MEP’er.

    EU ZOO mener, at noten hverken forklarer eller  blotlægger den store usikkerhed i statistikken. Men Doru Frantescu fastholder, at den opmærksomme læser vil få øje på usikkerheden. Dog tilføjer han:

    However, we will see to make this even clearer, now that you rose the issue.

    Jamen, så gå dog uden om Votewatch?

    Nå, tænker du. De er godt nok mavesure hos EU ZOO. For enhver journalist må vel forvente at støde på fejl og mangler hos sine kilder, som fører til, at en historie falder. Det er vel hele idéen med research.

    Korrekt. Men det er vigtigt at fortælle, hvad medier og almindelige mennesker kan bruge som researchværktøjer.

    Jyllands-Posten benyttede sig for eksempel af Votewatch, da de 13. september i år kårede de flittigste danske europaparlamentarikere.

    EU ZOO er ikke stødt på mangler i de statistikker, som Jyllands-Posten brugte. Men dengang beklagede flere parlamentarikere sig over, at tallene var en ringe indikation af arbejdsindsatsen, som det da også fremgår af avisens egen artikel.

    Mod bedre tider

    I den nuværende valgperiode fra 2009-2014 benytter Votewatch en ny og bedre metode, fortæller Doro Frantescu. Der er da også en enorm forskel i de tal, som popper op i statistikken.

    I den foregående valgperiode nåede de fleste lande op på flere hundrede nationalistiske afstemninger. Selv om den nuværende valgperiode er langt fra færdig, så er tallet til sammenligning stadig ekstremt lavt.

    Det højeste tal for nationalistiske afstemninger er to. Og på nuværende tidspunkt er der allerede gennemført 976 afstemninger.

    EU ZOO anbefaler interesserede selv at kaste sig over Votewatch.eu og de lignende tjenester Itsyourparliament.eu og Hvemstemmerhvad.dk. I begge tilfælde er der masser af relevant materiale, som EU ZOO tidligere har brugt til blandt andet at bevise, hvordan Brian Mikkelsen (K) talte usandt. Men husk nu den kritiske sans i tal-junglen.

  7. 7

    Historisk: Folketinget banker hegnspæle op

    17. oktober 2010.

    “You shall not pass.”

    Sådan siger troldmanden Gandalf i en legendarisk scene i filmen Ringenes Herre.

    Nu har Folketinget for første gang i historien slået hegnspæle i over for EU-Kommissionen og sagt, at et EU-forslag er for vidtgående. Hertil og ikke længere.

    Ordlyden i protesten var mindre balstyrisk end Gandalfs over for balroggen.

    “Kære Hr. Barroso. Et flertal i Folketinget finder det problematisk, at Kommissionen foreslår en gensidig lånefacilitet og finder, at dette bryder med nærhedsprincippet,” skrev Folketingets Europaudvalg torsdag i et brev til EU-Kommissionens formand, Jose Manuel Barroso.

    Hvis en bank krakker, skal kunden have ret til at få 750.000 kroner fra næste år – det er allerede vedtaget. Folketinget protesterer nu over, at EU’s embedsmænd vil skabe nye regler for økonomisk solidaritet mellem landene. Hvis et land ikke har afsat nok penge til deres indskydergarantier, skal andre lande forpligtes til at låne dem penge til hjælp.

    Frygten på Christiansborg er, at landene med EU’s nye regler ikke vil være interesserede i at spare penge op til dækningsordninger, for hvis deres egen pengekasse er tom, må de andre lande spæde til.

    Der skal protesteres fra flere landes parlamenter, efter de nye regler i Lissabon-traktaten, for at spænde ben for embedsmændene i Bruxelles. Hvis en tredjedel af EU-landenes parlamenter, det vil sige ni, protesterer, så vil EU-Kommissionen blive tvunget til at genoverveje forslaget. Hvis et flertal, altså minimum 14, protesterer, kan det samlede forslag endda blive nedstemt med det samme af enten EU-Parlamentet eller medlemslandene i Rådet.

    Også den svenske Rigsdag, Forbundsdagen og Forbundsrådet i Tyskland og det britiske underhus har fundet problemer med nærhedsprincippet, skriver Europaudvalget.

    Det er uklart, om der derudover er andre parlamenter, som har protesteret. Deadline var torsdag, men oversigten hos parlamenternes sammenslutning Ipex er ikke opdateret.

    Der er mange lovforslag, der kan tjekkes, men Folketingets Europaudvalgt har i første omgang kun udtaget seks, der skal under lup.

    Folketinget har flere andre EU-forslag, som skal undergå et “nærhedstjek”. De danske politikere vurderer, om forslagene lever op til nærhedsprincippet, som kort fortalt siger, at en beslutning skal tages på et så lavt niveau som muligt, så beslutningen træffes tættest muligt på vælgerne.

  8. 2

    I morgen er en historisk dag i Folketinget

    7. oktober 2010.

    I forgårs åbnede Folketinget, men i morgen kan blive en meget vigtigere dag! Europaudvalget skal nemlig tage stilling til, om de vil prøve at skyde et EU-forslag i sænk med nye regler – for første gang nogensinde.

    EU ZOO har tidligere omtalt, at det såkaldte finansudvalg i den svenske Riksdag protesterer over et nyt forslag. Det kan nemlig ende med at tvinge Sverige til at låne penge til andre EU-lande, der ikke har orden på deres egne garantier til folk, der får penge i klemme, når en bank krakker. Det er EU-Kommissionens forslag til et nyt indskydergarantidirektiv, der får svenskerne til at råbe vagt i gevær.

    Sagen er principiel og kan ende med at blive historisk. I morgen, fredag, skal Folketingets Europaudvalg på et møde analysere, om direktivforslaget strider med nærhedsprincippet – også kaldet subsidiaritetsprincippet. Det er princippet om, at en beslutning skal tages så nært på borgerne, som det er muligt – altså helst i kommunen, dernæst i regionen, dernæst i Folketinget og eventuelt så i EU eller på andet internationalt niveau, hvis det er den bedste løsning.

    Folketinget kan sammen med de andre nationale parlamenter nu bruge deres nye magt. (foto: Folketinget)

    Folketinget kan sammen med de andre nationale parlamenter nu bruge deres nye magt. (foto: Folketinget)

    “5. Udvalgets drøftelse vedr. udtalelse og nærhedstjek af forslag til direktiv om indskudsgarantiordninger (L)”, står der i dagsordenen for mødet fredag i Europaudvalget.

    Når sagen er historisk, skyldes det, at de nationale parlamenter på papiret har fået øget deres magt i EU’s lovgivningsproces med Lissabon-traktaten.

    Hvis en tredjedel af landenes parlamenter, det vil sige ni, protesterer, så vil EU-Kommissionen blive tvunget til at genoverveje forslaget. Hvis et flertal, altså minimum 14, protesterer, kan det samlede forslag endda blive nedstemt med det samme af enten EU-Parlamentet eller medlemslandene i Rådet. Derefter må EU-Kommissionen helt droppe initiativet eller gennem trummerummet med at lave forslaget om og starte forfra.

    Europa-udvalget har endnu ikke protesteret mod et direktivforslag efter den nye procedure, men der kommer efter planen flere EU-forslag, som Folketinget skal kigge kritisk på. Måske bliver sagen om indskydergarantier første gang, landenes parlamenter svinger øksen over et forslag.

    Sverige er ikke det eneste land, som har betænkeligheder med direktivet om indskydergarantier. Også de tyske parlamentarikere i Bundestag og Bundesrat har problemer med forslaget, fremgår det af oversigten hos Ipex, de nationale parlamenters sammenslutning. Det er ikke overraskende set i lyset af, at Tyskland befandt sig dårligt i situationen, hvor det store land endte med at måtte stå som garant for grækernes rådne økonomi. En del landes parlamenter mangler stadig – ligesom Folketinget – at tage stilling til, om direktivforslaget lever op til nærhedsprincippet.

    Allerede fredag skal udvalget lave nærhedstjek af et forordningsforslag om medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo’er på deres område. Kun få nationale parlamenter har dog endnu lavet nærhedstjek på gmo-forslaget, og ingen har protesteret indtil videre.

  9. 3

    EU's hemmelige maskinrum slår til igen

    6. oktober 2010.

    EU skal skære sit CO2-udslip med 30 procent i stedet for 20 i år 2020. Det kræver EU-Parlamentets Miljøudvalg. Ikke overraskende. Måske afgørende. Endnu et principielt slagsmål udspiller sig i EU’s hemmelige maskinrum.

    Her på EU ZOO har vi været ivrige efter at slå pressen i hovedet, når EU-Parlamentet er blevet overset. Derfor skal der falde ros til Jyllands-Posten for at skrive om et opgør blandt de folkevalgte, der kan vise sig at blive interessant.

    Med et snævert flertal har Miljøudvalget besluttet at kræve en mere ambitiøs klimapolitik.

    Dan Jørgensen (S) har formentlig spillet en væsentlig rolle i, at Jyllands-Posten har opdaget et principielt klimaslagsmål allerede i EU-Parlamentets udvalg.

    Dan Jørgensen (S) har formentlig spillet en væsentlig rolle i, at Jyllands-Posten har opdaget et principielt slagsmål om klima allerede i parlamentets udvalg.

    EU-Parlamentets udvalg er stedet, hvor de folkevalgte mødes og forhandler politikken på plads, diskuterer højlydt og slås for deres mærkesager – inden et forslag, en såkaldt betænkning, ligger klar. Det sker ikke i den store plenarsal i Strasbourg, hvorfra vi ellers altid ser tv-transmissioner og skåltaler.

    Der er 22 stående udvalg i parlamentet i alt, og de er en slags hemmelige maskinrum for politikudviklingen i EU. Ikke hemmelige i den forstand, at man ikke må vide noget om dem, men hemmelige i den forstand, at det er de færreste, der er opmærksomme på, hvor megen magt, de rutter med. Eller det vil sige, lobbyisterne og de politiske medarbejdere møder talstærkt op til udvalgsmøderne, har EU ZOO erfaret. Det skorter til gengæld på journalister.

    Det er i øvrigt ikke til at sige, om slaget om 20 eller 30 procent CO2-nedslag bliver en stor krig, et mindre slag eller ingenting.

    Men sagen er et kroneksempel på en konflikt mellem rød og blå, hvor et snævert flertal afgjorde første runde, og hvor lobbyister fra tungindustrien nu står på spring sammen med de europæiske konservative for at slå forslaget til stramningerne ihjel. Det kan godt blive spændende, og det er en god historie for pressen. Også selvom det “kun” foregår i et udvalg indtil nu.

    Væsentligheden bunder også i, at Miljøudvalget faktisk har megen reel magt. Deres anbefalinger går ofte igennem og bliver vedtaget af hele EU-Parlamentet, selvom Miljøudvalget generelt går ind for strammere regler end gennemsnittet.

    I denne sag er det dog også værd at bemærke, at det er et forslag til en initiativbetænkning. Det betyder, at den ikke er juridisk bindende, men en opfordring til EU-Kommissionen om at lave lovgivning på området.

    Der ligger mest magt i de udvalg, der arbejder med emner, som EU-Parlamentet har stor indflydelse på. Det gælder blandt andet miljø, hvorimod eksempelvis Udenrigsudvalget traditionelt har været mindre magtfulde – og derfor også mindre efterspurgt at sidde i.

    EU ZOO lavede en stor rundspørge til samtlige danske EU-kandidater ved valget i 2009, hvor vi undersøgte, hvilke udvalg, der var mest populære. Det viste sig klart og tydeligt, at forbrug og miljø som mærkesager lå i den absolutte top. De to udvalg, ‘Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse’ samt ‘Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed’ er både blandt de mest magtfulde og de mest profilerede. Derfor er de også værd at holde et vågent øje med.

  10. 3

    Kom til konference med EU ZOO

    1. oktober 2010.

    I morgen lørdag afholder Oplysningsforbundet DEO en stor konference om EU og journalistik, og EU ZOO er med.

    Konferencen er målrettet journaliststuderende, men der er nok stof til eftertanke for journalister og EU-interesserede i bred forstand.

    Til konferencen vil redaktører fra Politiken, DR P1 og magasinet NOTAT blandt andet debattere fremtidens EU-journalistik, Mads Brügger kommer og fortæller om sin og Mikael Bertelsens omdiskuterede (og lidt mærkelige) dokumentarserie Quatraro-mysteriet. Medieforsker Mark Blach-Ørsten siger noget om nutidens EU-journalistik. Og så er der debat mellem tre MEPere.

    EU ZOO er både at finde blandt tilhørerne og blandt foredragsholderne. Nyhedsbloggens medstifter Andreas Marckmann Andreassen holder foredrag lige efter Blach-Ørsten om fremtidens EU-journalistik. Han vil blandt andet opfordre til at vende nyhedskriterierne på hovedet, når journalister skriver om EU.

    Du kan få en smagsprøve på synspunkterne i klummen “Elefanter i pyjamas”, der er skrevet kort før EU-valget i 2009 på opfordring fra Magasinet Vision.

    Andreas Marckmann Andreassen har også skrevet en 16-siders interview-baseret håndbog med fakta, tips og tricks om det at skrive om EU, når du er journalist. Håndbogen uddeles på konferencen. Vi skal nok linke til den bagefter.