Et slagsmål fandt torsdag sted i EU-Parlamentet, om hvor store public service-stationerne må være i fremtiden. Det er virksomheder som DR, der tørner sammen med de private medier såsom JP/Politikens Hus.
Samtidig er det endnu en af den slags stridigheder, hvor EU-Kommissionen mener, at den har ret til at lave nye regler, men hvor medlemslandene – i dette tilfælde Kulturministeriet – giver kommissionen et rap over fingrene for at prøve at tiltuske sig mere magt.
EU-Kommissionen laver de overordnede retningslinjer på området og spiller således en nøglerolle i slagsmålet, og scenariet er, at DR får en lænke med en jernkugle viklet om benet, så mediemastodonten for fremtiden får vanskeligere ved at udvikle nye tjenester og koncepter.
Det har fået DR til at anklage EU-Kommissionen for at ville skade public service-medierne.
Baggrunden for striden er, at den gamle statsradiofoni i disse år forsøger at brede sig på internettet. DR laver i dag mange smalle programmer, som ryger hen over hovedet på den almene dansker. Andre koncepter – som X Factor og P3 – koster de kommercielle medier dyrt, fordi de hugger alle lytterne/seerne.
Det er de private medier ikke glade for. Nu frygter de, at DR ender med samme dominerende position på internettet. Faktisk er dagbladene så bange, at de har lavet en hel lille bog om, hvor truede de er.
EU-Kommissionen var klar over problemstillingen og lancerede i november et forslag til nye retningslinjer for public service, altså hvornår staten må støtte medievirksomheder. Dagbladene håbede oprindeligt, at EU ville eliminere DRs mulighed for at sætte sig på internettet, men så langt gik kommissionen ikke.
Forslaget til de nye retningslinjer er alligevel så vidtgående, at DR i sit høringssvar anklager kommissionen for at stå på de private tv-stationers side.
DR considers the Commission’s approach in the draft communication to be wrongly biased to the advantage of commercial broadcasting and to the detriment of public service broadcasters.
DR mener, at kommissionen overskrider dens beføjelser og overtræder subsidiaritetsprincippet. DR brokker sig blandt andet over, at public service-virksomheder bliver lagt op til at skulle lave en markedsanalyse, før virksomheden vil lave en ny tjeneste. Og det er rigtig dyrt, siger DR.
This is especially a problem for small public broadcasters as DR is working on a tight budget.
Danske Dagblades Forening er naturligvis omvendt tilfredse med, at der kommer større fokus på konkurrenceproblemet. Dagbladene håber vel, at analyserne i sidste ende munder ud i, at der kommer loft på, hvor stor en del af markedet, DR må sætte sig på.
Ligesom DR er Kulturministeriet utilfreds med kommissionens forslag. Ministeriet stiller spørgsmålstegn ved, om kommissionen har ret til at kræve en forudgående markedsanalyse. Desuden ønsker regeringen at få fjernet dele, hvor kommissionen siger, at eksempelvis tjenester, hvor mennesker ringer ind til en tv-quiz til en dyr takst, kun bør være kommercielle tjenester. Det er nok tvivlsomt, om DR nogensinde ville sætte sådan nogle tåbeligheder på programmet, men Kulturministeriets pointe er, at det primært er op til de enkelte lande at definere eksempelvis DRs forpligtelser.
Sagen om DR og offentlige støtte/krav til områder public service stationerne er et godt eksempel på, hvor jeg mener EU kommissionen går for langt i sin indblanding. Og hvor markeds/konkurrencetankegangen sættes over hensynet til almene interesser.
Europa-parlamentet har i flere omgange det seneste år drøftet udviklingen af medieområdet. Særligt i forbindelse med den store telekom pakke.
Og her har jeg rigtigt mange kollegaer, der mener det samme. At det skal være muligt at fastholde og udvikle public service stationernes tilbud. Fordi de har en demokratisk opgave, men også fordi de betyder noget for den kulturelle mangfoldighed. Jeg tror derfor ikke kommissionen slipper afsted med at få vedtaget hele forslaget. Kommercialseringen af mediemarkedet har foreløbig ikke højnet det kulturelle udbud. Snarere tværtimod. Dr og andre publiv servicestationer skal både have ret til statsstøtte og have ret til at udvikle nye områder/medieflader. Jeg kunne så personligt ønske, at DR i lidt mindre grad gik efter laveste fællesnævner, når de planlægger primetime-sendefladerne. Og det ville også klæde DR at påtage sig større oplysningsforpligtelse i forhold til EU.
mvh
Christel
@Christel Schaldemose
Jeg har til tider undret mig over, hvornår parlamentarikerne er glade for, at EU tramper hen over de enkelte landes holdninger, og hvornår de er modstandere af det. Eksempelvis da den ellers “EU-kritiske” Hanne Dahl under sommerens udlændingedebat meldte ud, at hun støttede EF-Domstolen.
Har du en tommelfingerregel for – ud over subsidiaritetsprincippet – til at afgøre, hvornår det er okay, at EU overtrumfer landene?
For øvrigt er jeg enig i, at DR’s bedste sendetid ofte er for tynd. Formålet med public service må være, at danskerne lærer noget om samfundet, som de ellers ikke ville få at vide. Og det gør de jo eksempelvis IKKE med X Factor – ud over at finde vinderen. Eneste formål med X Factor må være at tiltrække seere. Det synes jeg ikke er cool. Og så savner jeg DR2’s Musikprogrammet. Det må gerne komme tilbage.
Formålet med publikumsmagneter som x-factor er at vise trailers der kan lokke folket til også at se eksempelvis ‘deadline’. På den måde er x-factor ganske velkommen.
Men ja – Der er for lidt EU på DR. Hvis de så bare dedikerede en time om ugen til EU, så os der er interesserede kan få en dosis nu og da.