Comments on: Censur-cirkus forud for irsk folkeafstemning http://euzoo.dk/?p=1525 Sat, 04 Sep 2010 23:23:03 -0700 http://wordpress.org/?v=2.8.4 hourly 1 By: Andreas Marckmann Andreassen http://euzoo.dk/?p=1525&cpage=1#comment-677 Andreas Marckmann Andreassen Tue, 18 Aug 2009 16:13:16 +0000 http://euzoo.dk/?p=1525#comment-677 Tak for jeres kommentarer! Jeg er helt enig i, at der er to problemer i spil: En exit poll-mani, der kan ændre valgresultatet på sidstedagen, og at pressen ikke altid er nuanceret og afbalanceret i sin dækning. Men jeg synes, at den irske model er en bombe under den frie presse og noget nær den værste løsning! @Erling Böttcher Jeg er uenig med dig i, at "det antydes at det er helt galt at give ja og nej lige meget taletid". Jeg synes gerne, de må få lige meget taletid - det handler om hvor væsentlige, deres udtalelser er. Til sidste folkeafstemning i Irland så vi, at blandt andet Irish Times forfordelte (i negativ forstand) nej-siden. Det er et problem. Det, jeg opponerer meget kraftigt imod i indlægget er, at det skal være statens eller magthavernes opgave at bestemme, hvad medierne skal lave. Hvis politikerne dikterer, at medierne partout SKAL give hver side halvdelen af taletiden, uanset hvad de siger og hvor væsentligt, det er, så er det et frontalangreb på pressens frie ret til at formidle og prioritere - altså selve den uafhængige journalistik. @Nils Rosted Tak for ros! Du har ret i, at hvis man har med et public service-medie at gøre, så er det op til politikerne at stille nogle rammer op. Men det er aldrig magthavernes rolle at blande sig i indholdet, selve journalistikken, mener jeg. Derfor er jeg også imod stopwatch-reglen. Men hvad er rammer og hvad er indhold? Vi kender debatten herhjemmefra i forhold til DR, røde lejesvende, for mange boligprogrammer, for meget Pia Kjærsgaard eller alt muligt andet, som politikerne vil blande sig i. Det er en gnidret grænse mellem rammer og indhold, men som udgangspunkt synes jeg, at også public service-medier selv skal styre deres prioriteringer og deres journalistik. Til gengæld synes jeg, det bliver direkte absurd, når kommercielle radio- og tv-stationer skal have dikteret deres prioriteringer eller får mundkurv på, som det sker i Irland! Tak for jeres kommentarer! Jeg er helt enig i, at der er to problemer i spil: En exit poll-mani, der kan ændre valgresultatet på sidstedagen, og at pressen ikke altid er nuanceret og afbalanceret i sin dækning. Men jeg synes, at den irske model er en bombe under den frie presse og noget nær den værste løsning!

@Erling Böttcher

Jeg er uenig med dig i, at “det antydes at det er helt galt at give ja og nej lige meget taletid”. Jeg synes gerne, de må få lige meget taletid – det handler om hvor væsentlige, deres udtalelser er. Til sidste folkeafstemning i Irland så vi, at blandt andet Irish Times forfordelte (i negativ forstand) nej-siden. Det er et problem.
Det, jeg opponerer meget kraftigt imod i indlægget er, at det skal være statens eller magthavernes opgave at bestemme, hvad medierne skal lave. Hvis politikerne dikterer, at medierne partout SKAL give hver side halvdelen af taletiden, uanset hvad de siger og hvor væsentligt, det er, så er det et frontalangreb på pressens frie ret til at formidle og prioritere – altså selve den uafhængige journalistik.

@Nils Rosted

Tak for ros! Du har ret i, at hvis man har med et public service-medie at gøre, så er det op til politikerne at stille nogle rammer op. Men det er aldrig magthavernes rolle at blande sig i indholdet, selve journalistikken, mener jeg. Derfor er jeg også imod stopwatch-reglen. Men hvad er rammer og hvad er indhold? Vi kender debatten herhjemmefra i forhold til DR, røde lejesvende, for mange boligprogrammer, for meget Pia Kjærsgaard eller alt muligt andet, som politikerne vil blande sig i. Det er en gnidret grænse mellem rammer og indhold, men som udgangspunkt synes jeg, at også public service-medier selv skal styre deres prioriteringer og deres journalistik.
Til gengæld synes jeg, det bliver direkte absurd, når kommercielle radio- og tv-stationer skal have dikteret deres prioriteringer eller får mundkurv på, som det sker i Irland!

]]> By: Erling Böttcher http://euzoo.dk/?p=1525&cpage=1#comment-664 Erling Böttcher Mon, 17 Aug 2009 10:06:43 +0000 http://euzoo.dk/?p=1525#comment-664 Det antydes at det er helt galt at give ja og nej lige meget taletid før en folkeafstemning. Men det er der nu ganske gode grunde til. For det første viser al erfaring også ved danske folkeafstemninger at hvor der ikke tænkes på andet end journalistiske kriterier, er resultatet at magthaverne, lig med ja-siden, løber med al omtale. Pressen agerer magthund, ikke vagthund. "Lige repræsentation til alle hvilket er ensbetydende med en decideret forfordeling af mindretalsgrupper" - skriver Niels Rosted. Det er noget vrøvl. Resultatet af den irske afstemning viser jo netop at den ligelige repræsentation var helt i overensstemmelse med - nej, ikke med partierne i det nationale parlament, nej, ikke med elitens opfattelse - men med vælgerbefolkningen. Ligeledes i overensstemmelse med at afstemning handler om to mulige standpunkter, ja eller nej, ikke om hvilket af mange partier der skal vælges. Den ligelige fordeling af medietid er såmænd bare demokrati, og det kunne Danmark lære noget af. Men mange journalister har grundlæggende svært ved at forstå argumentet, fordi man i stil, status, bopæl og lønniveau gnubber sig så tæt op ad magten at man helt overtager magtens tankesæt og derfor har langt lettere ved at holde mikrofonen for denne. Med venlig hilsen Erling Böttcher redaktør af NOTAT PS: Helt enig i at reglen om spærretid under valget er syg - pengestærke partier og organisationer vinder ved det. Det antydes at det er helt galt at give ja og nej lige meget taletid før en folkeafstemning. Men det er der nu ganske gode grunde til.
For det første viser al erfaring også ved danske folkeafstemninger at hvor der ikke tænkes på andet end journalistiske kriterier, er resultatet at magthaverne, lig med ja-siden, løber med al omtale. Pressen agerer magthund, ikke vagthund.
“Lige repræsentation til alle hvilket er ensbetydende med en decideret forfordeling af mindretalsgrupper” – skriver Niels Rosted. Det er noget vrøvl. Resultatet af den irske afstemning viser jo netop at den ligelige repræsentation var helt i overensstemmelse med – nej, ikke med partierne i det nationale parlament, nej, ikke med elitens opfattelse – men med vælgerbefolkningen. Ligeledes i overensstemmelse med at afstemning handler om to mulige standpunkter, ja eller nej, ikke om hvilket af mange partier der skal vælges. Den ligelige fordeling af medietid er såmænd bare demokrati, og det kunne Danmark lære noget af. Men mange journalister har grundlæggende svært ved at forstå argumentet, fordi man i stil, status, bopæl og lønniveau gnubber sig så tæt op ad magten at man helt overtager magtens tankesæt og derfor har langt lettere ved at holde mikrofonen for denne.

Med venlig hilsen
Erling Böttcher
redaktør af NOTAT

PS: Helt enig i at reglen om spærretid under valget er syg – pengestærke partier og organisationer vinder ved det.

]]> By: Nils Rosted http://euzoo.dk/?p=1525&cpage=1#comment-641 Nils Rosted Thu, 13 Aug 2009 16:34:33 +0000 http://euzoo.dk/?p=1525#comment-641 Dette indlæg sætter endnu en tyk streg under Jeres eksistensberettigelse. Det er mediekritik, når det er bedst. Men vigtigst af alt formår I at fjerne Jer fra de journalistiske lærebøger og i stedet tage konkret stilling. Den oprindelige irske regel virker komplet absurd: Lige repræsentation til alle hvilket er ensbetydende med en decideret forfordeling af mindretalsgrupper. Til det kan man vel kun sige: Repræsentation rocks, positiv særbehandling sucks. Jeres artikel åbner adskillige interessante spørgsmål, for blot at nævne et par stykker: - For det første: Hvad bør træde i stedet for den tidligere irske regel? Public service medier har en forpligtelse til at foretage en balanceret og fair dækning af valg, men hvordan gøres det i praksis? Er det som i UK, hvor BBC arbejder med et decideret stop-watch-system, hvor andelen af partiernes eksponering skal modsvare deres stemmeandele præcist? Eller som i DK hvor hvert opstillingsberettiget parti er sikret deltagelse i partilederrunder samt en eksklusiv halv time på DR? - For det andet: En ting er mundkurvs-reglen. Det kræver næppe mange øjeblikke at argumentere for dens absurditet. Derimod har der ved de seneste danske valg været heftig debat omkring brugen af exit polls. Er det fair, at medierne løbende offentliggør exit polls på valgdagen? Påvirker det vælgerne, og kan det i givet fald fald aktivere dem, som alternativt var blevet i sofaen - og smide dem på sofaen, som mener at løbet er kørt for deres blok? Store problemstillinger og dilemmaer som artiklen på nydelig vis får frem hos læseren. Og som måske bliver addresseret i løbet af efteråret her på bloggen? Dette indlæg sætter endnu en tyk streg under Jeres eksistensberettigelse. Det er mediekritik, når det er bedst. Men vigtigst af alt formår I at fjerne Jer fra de journalistiske lærebøger og i stedet tage konkret stilling.
Den oprindelige irske regel virker komplet absurd: Lige repræsentation til alle hvilket er ensbetydende med en decideret forfordeling af mindretalsgrupper. Til det kan man vel kun sige: Repræsentation rocks, positiv særbehandling sucks.

Jeres artikel åbner adskillige interessante spørgsmål, for blot at nævne et par stykker:
- For det første: Hvad bør træde i stedet for den tidligere irske regel? Public service medier har en forpligtelse til at foretage en balanceret og fair dækning af valg, men hvordan gøres det i praksis? Er det som i UK, hvor BBC arbejder med et decideret stop-watch-system, hvor andelen af partiernes eksponering skal modsvare deres stemmeandele præcist? Eller som i DK hvor hvert opstillingsberettiget parti er sikret deltagelse i partilederrunder samt en eksklusiv halv time på DR?
- For det andet: En ting er mundkurvs-reglen. Det kræver næppe mange øjeblikke at argumentere for dens absurditet. Derimod har der ved de seneste danske valg været heftig debat omkring brugen af exit polls. Er det fair, at medierne løbende offentliggør exit polls på valgdagen? Påvirker det vælgerne, og kan det i givet fald fald aktivere dem, som alternativt var blevet i sofaen – og smide dem på sofaen, som mener at løbet er kørt for deres blok?

Store problemstillinger og dilemmaer som artiklen på nydelig vis får frem hos læseren. Og som måske bliver addresseret i løbet af efteråret her på bloggen?

]]>