Når EU-eliten tager bladet fra munden

13. december 2010

Wikileaks byder disse uger på et væld af informationer, som kan overraske, fordi de kommer fra en uventet kant. Følg med på EUobserver.com for at se de nyeste afsløringer om EU, de kommer hele tiden.

Fra tid til anden får offentligheden også uventede oplysninger, når EU-topfolk selv står frem med opsigtsvækkende, og ofte kritiske, tanker om dit og dat. EU ZOO har samlet nogle eksempler fra EU-systemet, og du må selvfølgelig gerne bidrage i kommentarfeltet.

Oktober 2010: Tidligere EU-kommissær Bolkestein: EU-eliterne forstår ikke, at EU gør for meget
I et essay i den hollandske avis De Volkskrant siger den tidligere kommissær for det indre marked Frits Bolkestein, at EU er på det gale spor. De europæiske institutioner har ikke lært noget af folkeafstemningerne, hvor hollændere og franskmænd stemte nej til Forfatningstraktaten, mener den liberale eks-politiker. Eliten siger, at befolkningerne ikke forstår, hvad EU har gang i, men sandheden er, at eliten ikke forstår, at de gør for meget, mener eks-kommissæren, som gør op med tankegangen om “one size fits all” som grundlag for det europæiske monetære samarbejde.

Kilde: Open Europe Press Summary, 18. oktober 2010 (maillisten kan anbefales som daglig briefing)

Juli 2010: Paddehatte af EU-institutioner bekymrer midt i nationale sparetider
En anonym topembedsmand i EU-Kommissionen siger til en gruppe af EU-journalister, at toppen af EU-Kommissionen er bekymret for, om befolkningerne vil blive harme over nye EU-institutioner i en tid, hvor nationerne må spare på pensionsordninger og megen anden velfærd. “Og folk vil se på os og sige: Hvordan kan de være immune, de vokser stadig, mens vi bliver nødt til at spare,” sagde embedsmanden og fortsatte:

“Der er en tendens til at tro, at nye institutioner kan løse det, hver gang der er et nyt problem.”
EUobserver.com, som rapporterede hændelsen, fortæller, at der er tale om en “very senior commission official”.

Kilde: EUobserver.com, 16. juli 2010

November 2008: Europa bruger ulandsbistand til at få fat på mineraler
EU skal bruge udenrigspolitisk vægt og ulandsbistand til at få fingre i sjældne mineraler fra Afrika. EU’s industrikommissær, Günther Verheugen, kom med udmeldingen under præsentationen af en ny strategi for ulandsbistand. Mange af råvarerne findes i Afrika, et kontinent, der takket være “udenrigs- og bistandspolitik” har Europa som den vigtigste partner, siger EU’s industrikommissær, Günther Verheugen.

“Vi skal bruge disse instrumenter til at sikre os, at vi kan få sikker adgang til råvarerne,” siger Verheugen, der understreger, at han ikke vil fjerne ulandsbistanden fra lande uden eftertragtede råvarer.

Kilde: Nyhedsbureauet Ritzau via Politiken, 4. november 2008

Relaterede artikler:

  1. Brian Mikkelsen tager fejl
  2. Tjubang fra dag ét hos skeptikerne
  3. EU piller Le Pen fra

1 kommentar »

  1. Som sådan, kan jeg ikke se noget problem i, at EU begynder at “handle” med afrikanske lande. Det er det som Kina gør, og ved at vi (EU) ligeledes gør det, så får de afrikanske vælgere noget at vælge imellem.

    Den tidligere praksis var, at udviklingslandet tilpassede sig de ekstremt svingende konditionaliteter, for at modtage kolde kontanter. Og så solgte de mineralerne til Kina. Ved i stedet at konkurrere med Kina om det afrikanske marked, får udviklingslandet forskellige “tilbud” som de kan sætte overfor hinanden – og derved få noget reel autonomitet ift deres beslutninger.

    Jeg aner ikke om jeg var klar nok… men i bund og grund:

    1) “Vesten” skal se som udviklingslande som et marked, så
    2) Udviklingslande bliver mere herre i eget hus ift administration, hvilket medfører at
    3) Udviklingslande retter fokus mod vækst og beskatning for at finansiere staten (som ikke får støtte), således at
    4) Borgerne, som betaler skatten, får incitamenter til at stille krav.

    Dette vil selvfølgelig ikke virke i lande, der har så mange naturressourcer, at de kan være ligeglade. Der er intet nyt under solen her.

    Kommentar by Mathias Schwartz Kirkegaard — 13. december 2010 @ 13:13

Debatten på bloggen er modereret efter sidens regler.



Bliver ikke offentliggjort.