Landbrugsstøtte er en privatsag

11. november 2010

Landmænd har ret til et privatliv, og hvad du får i landbrugsstøtte er en privatsag.

Det står klart, efter EU-Domstolen forleden afsagde dom i en sag, der var rejst af to parter – et landbrugsfirma og en tysk landmand. De fik ret i, at det var ulovligt af EU at kræve, at der skulle være åbenhed om, hvad de modtager i EU-støtte. Det handler om konventioner og rettigheder, og domstolen trækker tråde til retten til privatliv.

The Court then goes on to note that publication on a website of data naming the beneficiaries of EAGF and EAFRD aid and indicating the precise amounts received by them constitutes, by reason of the fact that those data become available to third parties, an interference with the right of those beneficiaries to respect for their private life, in general, and to the protection of their personal data, in particular.

Borgerne kan ikke komme tæt på landbrugsstøtten.

Borgerne må ikke komme tæt på landbrugsstøtten, siger dom.

Lad konventioner være konventioner, vil nogen måske sige: Landmændene har trynen godt nede i EU-kassen og guffer godt en tredjedel af EU-budgettet i sig. Det er omtrent 400 milliarder kroner om året. Skatteyderne har derfor ret til at vide, hvad deres penge går til (for eksempel når EU-støtten går til den bulgarske landbrugsministers familie), vil argumentet være.

Skatteydernes ret til åbenhed forholder EU-domstolen sig også til. Men nej, her træder et andet princip i kraft: Proportionalitetsprincippet.

Domstolens ord følger her:

In this context, the Court takes the view that, while it is true that in a democratic society taxpayers have a right to be kept informed of the use made of public funds, the fact none the less remains that the striking of a proper balance between the various interests involved made it necessary for the institutions concerned, before adopting the disputed provisions, to ascertain whether publication via a single freely consultable website in each Member State of data naming each of the beneficiaries concerned and the precise amounts received by each of them from the EAGF and the EAFRD – with no distinction being drawn according to the duration, frequency or nature and amount of the aid received – did not go beyond what was necessary for achieving the legitimate aims pursued.

Danskere bag åbenhed

De danske journalister Nils Mulvad og Brigitte Alfter har været med i inderkredsen bag tjenesten Farmsubsidy.org, der i årevis har arbejdet hårdt på at få tallene frem i lyset.  De er utilfredse med dommen.

Farmsubsidy.orgs hovedpointe er, at landbrugsstøtten ikke er en privatsag. De er landmænd, de har et erhverv – et landbrugsfirma.

They do not relate to an individual recipient’s personal circumstances, rather to their professional activities as a farmer. Unlike some means tested social welfare payments, there is no shame or social stigma associated with receiving a farm subsidy.

Hver europæisk husstand betaler hvert år 7500 kroner til den fælles landbrugspolitik (CAP). Derfor er åbenhed , mener ildsjælene bag Farmsubsidy.org, med til at skabe bevidsthed og forhindre svindel.

Åbenhed et magtfuldt afskrækningsmiddel over for potentielle svindlere, mener Farmsubsidy.org.

Farmsubsidy-folkene læser ud af dommen, at der er et potentiale for at offentliggøre dataene i en anden form. De vil nu tygge på dommen og fortæller, at de gerne vil arbejde sammen med EU-Kommissionen om en løsning.

Irland og Tyskland har fjernet alle data om EU-støtten, men Farmsubsidy vil nægte at fjerne data, de allerede har fået fat i, afslutter stifterne bag tjenesten en pressemeddelelse.


1 kommentar »

  1. Ville det ikke have været mere relevant at citere landbrugsministeren eller landbrugskommissæren? De taler også begge imod dommen.

    Kommentar by Bo — 12. november 2010 @ 12:13

Debatten på bloggen er modereret efter sidens regler.



Bliver ikke offentliggjort.