Briterne, både politikerne og journalisterne, er notorisk kendte for at være de mest EU-skeptiske i unionen. Vittige (og halvseriøse) kommentatorer siger fra tid til anden, at Storbritannien burde skæres ud af Europa og hæftes på USA i stedet for.
Når nu briterne ofte er kritiske, undrer vi os på EU ZOO over, at de ikke slår i bordet, når de rent faktisk har en historisk mulighed for det.
EU-Kommissionen oplyser til EU ZOO, at tre parlamenter protesterede mod forslaget om nye regler for en såkaldt indskydergaranti – det svenske, danske og de to tyske kamre. Tre i alt. Et fjerde parlament ville egentlig også gerne protestere, men af en ukendt årsag lykkedes det ikke for dem.
Apart from this a negative opinion was received from the House of Commons, but which would not count under the Protocol; 2 mechanism since it was not adopted at plenary level, but they claim that the proposal breaches subsidiarity, skriver en repræsentant for EU-Kommissæren for det indre marked, Michel Barnier.
Der kan være flere årsager til, at briterne ikke er kommet igennem med kritikken. Enten har de ikke nået at få vedtaget protesten på plenarniveau, eller også har de misforstået proceduren. En tredje mulighed er, at EU-Kommissionen og det britiske parlament er uenige om, hvad proceduren krævede – det ville være interessant.
Lige meget om protesten var lykkedes for briterne eller ej, så var det ikke nok til at skaffe de ni lande, som efter de nye regler i Lissabon-traktaten samlet skulle til, før EU-Kommissionen blev nødt til at genoverveje direktivforslaget.
Briternes forfejlede protest stiller naturligvis nogle helt andre spørgsmål. De nationale parlamenter har en frist på otte uger til at svare på, om et EU-forslag strider mod nærhedsprincippet. Men er de nationale parlamenter gearet til at behandle forslagene så hurtigt?
I tilfældet med indskydergarantidirektivet, der blev fremsat i juli, havde landene tilsyneladende fået en ekstra frist, måske på baggrund af sommerferien. Men mange lande har slet ikke indsendt bemærkninger. Der kan være flere årsager:
- De kunne ikke nå at svare.
- De mener, at proceduren er irrelevant (måske regner de ikke med, at EU-Kommissionen vil reagere på eventuel protest).
- De syntes i virkeligheden at det konkrete forslag er helt fint og gad ikke ulejlige kommissionen med et ekstra brev.
- Parlamenternes nationale repræsentanter i Bruxelles havde allerede fornemmet på mandagsmøderne, at der ikke var nok parlamenter bag en proces og opgav derfor ævred.
Vi ved ikke, hvad svaret er på, at de nationale parlamenter ikke har indsendt bemærkninger. Hvis nogle har et bud, så er kommentarfeltet åbent.
Relaterede artikler:
