EU ZOO jager sandheden efter sort skærm

22. september 2010

Au revoir…

Det var en tydeligt træt Deadline-vært Adam Holm, der onsdag aften sidste uge tog afsked med Morten Messerschmidt (DF) og Margrete Auken (SF) – to af Danmarks største stemmeslugere.

Adam Holm bed Morten Messerschmidt af med den franske afskedssalut, mens værten med ryggen til Messerschmidt, som var med på en linje fra Bruxelles, vinkede farvel til DF’eren. Han forsøgte at få en sidste bemærkning med, men fik ikke lov.

I løbet af de knap 10 minutter, som debatten varede, irettesatte Margrete Auken og Morten Messerschmidt konstant hinanden med hver deres faktuelle oplysninger om romaer og EU’s opholdsdirektiv.

Debatten kan ses på dr.dk ved at følge dette link.

EU ZOO har undersøgt, hvem der har ret i nogle af de centrale påstande.

Sprællende politikere

Adam Holm har med al sandsynlighed set den hårde debat komme.. Morten Messerschmidt er kendt for at belære sine politiske modstandere om EU-regler, mens Margrete Auken er kendt for at bryde ind i sine politiske modstanderes taletid med bemærkninger, nogen gange højlydt, oftest med en fåmælt, men spids kommentar.

Emnet for debatten var romaspørgsmålet, tidens varme kartoffel. Flere lande, deriblandt Frankrig og Danmark, har sendt romaer ud af landene – en praksis som liberale og venstrefløjen i EU-Parlamentet har modsat sig i en resolution. I debatten har EU-Kommissionens næstformand, Viviane Reding, højst bemærkelsesværdigt trukket nazikortet – et no go i en seriøs politisk debat og vældig utraditionelt fra EU-Kommissionens side.

Påstand mod påstand

Det endte da også i en gang miskmask i Deadline. Reglerne for EU-borgernes ret til at bevæge sig rundt i unionen er voldsomt komplicerede, og det umage upar brugte flest kræfter på at hævde, at modstanderen videregav forkerte oplysninger. Margrete Auken stillede spørgsmål ved, om Frankrig smed romaerne på porten, blot fordi de var romaer og nævnte et fransk cirkulære, som angiveligt skulle omhandle romaer.

”Det direktiv, vi snakker om, den frie bevægelighed, siger ikke noget om, at man kan anlægge et skøn. Der står udtrykkeligt, udtrykkeligt, at man skal foretage en inviduel vurdering efter tre måneder,” sagde Margrete Auken.

Adam Holm spurgte derefter, om det ikke var korrekt, at man kunne udvise nogen, som udgjorde en trussel mod den offentlige ro og orden.

”Der skal alligevel foretages en individuel vurdering,” svarede Margrete Auken.

”Nej,” brummede Morten Messerschmidt og lagde siden ud med sin hårde kritik:

”Som sædvanligt aner Margrete Auken ikke en bønne om, hvad hun udtaler sig om.”

”Man kan være her i tre måneder, hvis man søger om arbejde. Hvis der er en sandsynlighed for, at man også i den periode, der følger, kan få arbejde, så kan man være her i yderligere tre måneder. Det vil sige seks måneder i alt,” gav Morten Messerschmidt blandt andet af faktuelle oplysninger.

”Det passer ikke, hvad han siger,” svarede Margrete Auken.

EU ZOO undersøger: Hvem har ret?

Tanken bag opholdsdirektivet er, at EU-borgere skal kunne arbejde i hele unionen, men det er ikke et krav, at man skal søge om arbejde for at få ophold de første tre måneder.

”Unionsborgere har ret til frit at tage ophold på en anden medlemsstats område for en periode på højst tre måneder uden andre betingelser eller formaliteter end kravet om at være i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas,” står der i direktivet.

Dog skal man kunne forsørge sig selv. Efter tre måneders ophold skal man som hovedregel enten arbejde eller ikke belaste det sociale system for at have ret til ophold, siger artikel 7 i direktivet. Det er op til de enkelte lande, om man skal søge om tilladelse til ophold efter de første tre måneder.

Den maksimale varighed af opholdet på seks måneder har EU ZOO haft svært ved at finde grundlag for i direktivet eller andetsteds, men Folketingets EU-Oplysning har i et faktablad fra 2004 om de særlige regler for de nye EU-lande østpå skrevet, at ”ønsker man efter de 3 måneder fortsat at søge job, kan opholdet forlænges til 10-11 måneder i alt.”

De regler skulle ifølge bladet gælde alle EU-borgere. Så vidt EU ZOO kan se, skulle der dog ikke været noget til hinder for, at man i princippet kan blive evigt, hvis man blot har penge på lommen og ikke er inficeret med nogle slemme epidemiske sygdomme eller er en trussel mod sikkerheden.

Udlændingeservice nævner på hjemmesiden nyidanmark.dk nogle regler, som minder om Morten Messerschmidt tre og seks måneder:

Ophold ud over de 3 eller 6 måneder kræver et registreringsbevis (EU/EØS-statsborgere) eller et opholdskort (tredjelandsborgere).

Disse regler gælder tilsyneladende i Danmark – det er altså Danmarks implementering af direktivet i forhold til jobsøgende. Igen må der dog gælde, at sunde og raske folk med penge på lommen og en habil sundhedsforsikring kan blive i Danmark i længere tid.

Østaftalens regler blev for øvrigt ophævet i Danmark i maj sidste år for de lande, som trådte til unionen i 2004 samt de to lande, Rumænien og Bulgarien, som blev medlemmer i 2007. Frankrig, der for tiden kritiseres for at sende romaer tilbage til de østlande, hvor de er statsborgere, har til gengæld fortsat og i hvert fald frem til udgangen af næste år restriktioner over for Bulgarien og Rumænien. Restriktionerne over for arbejdstagere forhindrer dog ikke turister, studerende eller de fleste selvstændige i at opholde sig i landet. De konkrete begrænsninger kan findes hos EU-Kommissionens EURES-database. Det er også muligt at få information i en pressemeddelelse, som EU-Kommissionen offentliggjorde for knap en måned siden.

Et andet stridspunkt drejer sig om, hvorvidt myndighederne skal foretage en individuel vurdering, før de kan sende en EU-borger ud af landet.

”Det står bøjet i neon, at der skal foretages en individuel vurdering, og man kan ikke sige noget på forhånd…” siger Margrete Auken.

”Det står ingen steder i direktivet,” afbryder Morten Messerschmidt.

Spørgsmålet er så, hvad Morten Messerschmidt afviser? Vi går ud fra, at det handler om den individuelle vurdering, eftersom han også tidligere i debatten afviste den påstand.

Vi har kigget i direktivet.

”Foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde anvendelsen af sådanne foranstaltninger. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke anvendes,” står der i direktivet.

Der bliver videregivet mange “faktuelle” oplysninger under interviewet. EU ZOO har ikke haft tid til at undersøge hver enkelt påstand, de to giver, men blot de mest centrale.

Man kan læse mere om reglerne for ophold i et andet EU-land via EU-Kommissionens portal om emnet her.

Redigeret søndag d. 26. september: Tilføjet oplysninger hentet fra Nyidanmark.dk.

Relaterede artikler:

  1. Ole EU langer ud efter partifælles grisepant
  2. Thomsen går efter struben på Messerschmidt

8 kommentarer »

  1. Det tolker jeg således at Morten Messerschmidt talte usandt for åben skærm. Der står “individuel” og “personlig” printet over hele det udklip.

    Kommentar by Mathias Schwartz Kirkegaard — 23. september 2010 @ 10:39

  2. http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/borgere_fra_eu_og_norden/eu_og_eos-statsborgere/

    Kommentar by Rasmus — 23. september 2010 @ 11:55

  3. Ja Roma-sagen fra Frankring har ganske rigtigt sat gang i nogle debatter, ikke kun i Danmark… man skulle nærmest tro, at det var første gang den slags udvisninger skete… men er det nu sandt?

    Under denne uges EP-debat i Strasbourg var der en sjov lille episode: Belgiens tidligere premierminiser, Guy Verhofstadt (der i dag er formand for den liberale gruppe i Europa-Parlamentet) har langet kraftigt ud efter Sarkozy og Frankrig – hvilket han måske skulle have overvejet om nu også var en god idé.

    Han har nemlig selv været med til at udvise Romaer fra Belgien – tilbage i 1999. Noget der indbragt landet en påtale fra menneskerettighedsdomstolen… noget flamske Derk Jan Eppink mindede ham om i plenarsalen – som det ses af nedenstående klip:
    http://www.youtube.com/watch?v=LCCXV2ZNy1I

    Kommentar by Pelle — 23. september 2010 @ 14:51

  4. @Pelle:

    Men det var vel før udvidelsen af EU?

    Kommentar by Mathias Schwartz Kirkegaard — 23. september 2010 @ 15:56

  5. Helt rigtigt Mathias, men at gruppeudvise folk på den måde er i konflikt med dele af den Europæiske Menneskerettighedskonvention – hvilket ERRC da også har gjort opmærksom på: http://www.errc.org/cikk.php?cikk=223.

    I øvrigt var der her tale om asylansøgere – og de blev deporteret på trods af at Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg havde udstedt ordre om at vente med det (til sagen kunne granskes nærmere)
    http://www.statewatch.org/news/2002/feb/05belgium.htm

    Så ja, hjemlandenes EU-status har ændret sig… men det ændrer vel ikke ved, at en mand som Verhofstadt måske skulle overveje det der med glashuse og stenkast ;-)
    … ligesom det siger noget om, at tankerne bag (inklussiv konceptet med gruppeudvisning) ikke er nyt…

    Kommentar by Pelle — 24. september 2010 @ 14:25

  6. @Pelle og Rasmus: Tak for jeres gode kommentarer og links!

    Kommentar by Filip Schwartz Kirkegaard — 30. september 2010 @ 17:28

  7. Hvad EUZoo ikke lægger så meget vægt på i denne forbindelse, men som i virkeligheden er mindst lige så relevant som det substantielle, er den debatform, politikerne anvender. Hvis man ser debatten, ser man ikke andet end uenighed. Jeg havde en aggressiv debat med en fyr på Facebook om USA’s og militærs potentiale i en interdependent verden som den af i dag. Vi kom ikke frem til noget, fordi vi var uenige fra det første tastetryk.

    Messerschmidt (som er en fantastisk retoriker) og Auken er uenige i udgangspunktet, og de bliver ikke enige, når debatten ender. Istedet bekræfter de hinandens holdninger, og dermed også sympatisørers holdninger. Det betyder, at i stedet for at nå en højere indsigt, når de ingen vegne. Og hvad værre er, dem der ser debatten når ingen vegne. Vi fandt aldrig ud af, om der er hold i noget af det, de siger. Det er et fundamentalt problem med politisk debat. Et spørgsmål som også gælder den store TV debat, TV2 havde for et par uger siden. Debat er dialoger ikke monologer, som debatter i Danmark tit ellers lyder som om.

    Kommentar by Kim Andersen — 4. november 2010 @ 10:23

  8. Hej Kim, tak for din kommentar.

    Det lyder lidt som om du mener, at man ikke må være aggressive i en debat? Politikerne må meget gerne være bidske, for det er som regel underholdende, når folk går til hinanden. Se blot på det engelske underhus eller eu-skeptikere som Daniel Hannan. Jeg syntes også, at debatten mellem Auken og Messerschmidt var ekstremt seværdig – men desværre var jeg også totalt rundt på gulvet bagefter. Som du selv påpeger, var det jo totalt uklart, hvad de egentlig mente.

    Politik er tørt nok i forvejen, så politikerne må endelig bruge humor og gå til biddet. Kunsten er samtidig at ridse konkrete holdninger op. Til syvende og sidst er det vigtigste, at de gør vælgerne klogere på, hvad de mener, så de ikke sætter deres kryds i blinde.

    Kommentar by Filip Schwartz Kirkegaard — 7. november 2010 @ 13:52

Debatten på bloggen er modereret efter sidens regler.



Bliver ikke offentliggjort.


Wikipedia om Morten Messerschmidt (DF)

Morten Messerschmidt (født 13. november 1980) er cand.jur. og medlem af Folketinget indtil den 19. juni 2009 for Dansk Folkeparti. Han blev valgt i Århus Amtskreds ved folketingsvalget den 8. februar 2005, hvor han fik 3.812 personlige stemmer. Ved Europa-Parlamentsvalget 2009 var han spidskandidat for Dansk Folkeparti og fik 284.500 personlige stemmer hvilket er det næststørste antal ved et dansk EU-parlamentsvalg.