Dyreaktivister kører blodig kampagne mod Danmark

10. september 2010

”DENMARK MUST NO LONGER BE PARTY OF THIS SLAUGTHER”

Dyreværnsorganisationen Seashepherd forsøger nu at hvirvle Danmark ind i kampen mod Færøernes jagt på grindehvaler.

Det sker gennem en bloddryppende kampagne i den engelsksprogede avis European Voice, der er baseret i Bruxelles og læses af journalister, politikere og embedsmænd i EU-maskineriet.

Dyreværnsorganisationen mener, at Færøerne forbryder sig mod en konvention, som samtlige EU-lande har underskrevet. Selv om øgruppen er et selvstyre uden for unionen, hævder Seashepherd, at Rigsfællesskabet Danmark forpligter færingerne til at overholde konventionen.

Kampagne 1

Fulde færinger, der griner

EU ZOO har kontaktet Seashepherd per e-mail og telefon, fordi vi gerne ville spørge til omfanget af kampagnen og dens formål. Men indtil videre har vi intet svar fået fra de presseansvarlige hos organisationen.

På Seasheperd’s hjemmeside kan man imidlertid læse om kampagnen. Her fortsætter Seashepherd den voldsomme retorik i deres artikler, der rummer sætninger såsom:

”The images are nightmarish with fetuses torn from the bodies of mothers, and bodies mutilated with clubs, knives and spears as the islanders drive the defenseless whales up onto rocky beaches killing every one, wiping out entire pods”.

“In Taiji (et sted i Japan, red.), experienced fishermen do the killing, but in the Faeroes, even the children are encouraged by men to spear and stab the whales to death; many of these men are drunk and laughing, in what they consider to be a traditional festival of slaughter.”

Læs citaterne her.

Kampagne 2

Seashepherd: Hvalen er truet

Seashepherd kører kampagnen, fordi de mener, at grindehvalen er truet af udryddelse. På hjemmesiden forklarer organisationen, at Danmark forbryder sig mod ’Konvention om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder’.

Det mener Seashepherd er tilfældet, fordi grindehvalen optræder i ’Appendix II of Convention on Migratory Species (CMS)’. Dyr på den liste kan ikke udelukkes fra at være truet af udryddelse, og så er det forbudt at jagte den ukontrolleret, skriver Seashepherd.

Alle EU-lande har underskrevet konventionen. Nu er det bare sådan, at Færøerne er et selvstyre uden for EU. Men det bør altså ingen betydning have, mener Seashepherd.

Kampagne 3

Færing afviser

Men al den snak om lovgivning behøver det slet ikke komme til. I hvert fald ikke hvis man spørger færingen Hans J. Hermansen. Han er tidligere formand og bestyrelsesmedlem gennem 17 år for den færøske forening for grindehvalsfangere. I et debatindlæg i Politiken afviser han, at grindehvalerne skulle være en truet dyreart og at fangsten ikke er reguleret .

Indtil videre er historien havnet hér:

Seashepherd oplyser på deres hjemmeside, at overvågningsskibet Golfo Azzurro har sejlet rundt i det færøske farvand i en måneds tid for at dokumentere jagten på grindehvaler. Angiveligt har den danske flåde visiteret skibet, men dog frigivet det igen.

”Sea Shepherd crew members are continuing their patrol, but this time under the watchful eyes and guns of the Danish Navy”, slutter Seashepherd deres seneste artikel.

Nu skal det blive spændende at se, om Seashepherds kampagne i European Voice vækker følelser hos nogle af de Europæiske politikere.

Relaterede artikler:

  1. Dyreaktivister fortsætter blodig kampagne mod Danmark
  2. Dyreaktivister i flæsket på Danmark til november
  3. Traktorer og køer mod EU

4 kommentarer »

  1. [...] Det varsler dyreværnsorganisationen Seashepherd, der står bag en blodig kampagne mod Danmark i den Bruxelles-baserede avis European Voice, som EU ZOO beskrev i sidste uge. [...]

    Pingback by Dyreaktivister i flæsket på Danmark til november – en uafhængig blog om EU-Parlamentet — 19. september 2010 @ 20:42

  2. [...] Og her bliver sagen rodet. Både The Sun, Huffington Post, Politiken og den danske blog EU Zoo virker til at være enige om, at Færøerne er specifikt ekskluderet fra Bern-konvention. Alligevel [...]

    Pingback by Den færøske hvalfangst og udenrigspolitikkens anatomi | Magasinet Europa — 12. oktober 2010 @ 14:23

  3. [...] er målet at føre sagen helt ind i EU-Parlamentet, fortalte Sea Shepherd til EU ZOO tilbage i september. Planen var, at spørgsmålet om Danmarks ansvarlighed skulle ind på den europæiske kampplads her [...]

    Pingback by Dyreaktivister fortsætter blodig kampagne mod Danmark – en uafhængig blog om EU-Parlamentet — 8. november 2010 @ 17:27

  4. [...] Og her bliver sagen rodet. Både The Sun, Huffington Post, Politiken og den danske blog EU Zoo virker til at være enige om, at Færøerne er specifikt ekskluderet fra Bern-konvention. Alligevel [...]

    Pingback by Fra arkivet: “Den færøske hvalfangst og udenrigspolitikkens anatomi” « Udenriget.dk — 3. maj 2012 @ 05:01

Debatten på bloggen er modereret efter sidens regler.



Bliver ikke offentliggjort.