EU-landene samler et kæmpe presseopbud, når de forhandler indbyrdes. Det samme kan ikke siges om Anne E. Jensen og hendes kolleger i EU-Parlamentet. Foto: Filip Schwartz Kirkegaard
Anne E. Jensen, Venstres gruppeformand i EU-Parlamentet, er ude i et fint, men meget sent opgør med pressen. I sit seneste nyhedsbrev kritiserer hun først pressen for overfladisk og kedelig dækning af valgkampen. Derefter kritiserer hun EU-Parlamentet for at have et indviklet system og fokusere på EU-propaganda.
Megen informationspolitik i EU har som sit sigte at fortælle gode historier og få folk til at ”elske” EU, men indsatsen burde være koncentreret om at gøre det let for pressen og borgerne at få overblik over, hvad der sker, og kunne finde frem til dokumenterne.
Begge angreb er skarpt formuleret og fornuftige. Hun har fat i noget af det rigtige. Det er svært for journalister at følge det daglige arbejde i parlamentet. Men hvorfor kigger Anne E. Jensen ikke kritisk på sin egen tilgang til pressen? Hun er tidligere chefredaktør på Berlingske Tidende, og alligevel har hun været en af de mere passive EU-politikere, når det gælder pressekontakt, er EU ZOOs vurdering.
Blandt andet fik Anne E. Jensen en niendeplads ud af fjorten i EU ZOOs undersøgelse af de folkevalgtes pressetække.
Til Anne E. Jensens forsvar må siges, at hun skam har afsat tid, når en journalist har haft ringet. Og da hun primært har arbejdet med budget og transport, har hun ikke siddet med de mest sexede sager. Men hun har alligevel kunnet være mere udfarende over for pressen. Seneste eksempel er hendes transportbetænkning, der har stor betydning for fremtidens sci-fi-systemer i bilerne. Det er både cool og relevant. Fremtidens biler kan både redde menneskeliv og klima. Hvorfor har Anne E. Jensen så ikke skaffet sig mere omtale på sagen?
Relaterede artikler:
Konklusion:
Tillader man sig at sende en pressemeddelelse til EUzoo, så får man det lige i hovedet igen
Kommentar by Mathias Schwartz Kirkegaard — 28. april 2009 @ 00:28