Valgets vindere og tabere

11. juni 2009

Det er lidt sent at komme med et bud på valgets vindere og tabere. Det er jo gerne lige efter valget, alle står på spring for at udråbe dem. Men her kommer ranglisten, som EU ZOO ser den.

Vi har især kigget på partier og listers egne (og vores) forventninger forud for valget, og vi har brugt mandatfordelingen som pegepind.

Taberne først, vinderne til sidst:

  1. Radikale. De havde højst sandsynligt håbet, at de kunne vinde nogle jubeleuropæere, der var utilfredse med Venstre og Konservatives gryende skeptiker-linje. Men de havde øjensynligt forregnet sig, og slogans som “Ligestilling er udansk – så er det godt, vi har EU” er prellet af på danskerne. Formentlig også fordi der ikke har været et kendt ansigt til at sige det.
  2. JuniBevægelsen. De vidste godt, at valget ville blive vanskeligt. Med Jens-Peter Bondes afgang har de haft en udfordring foran sig i at vise danskerne, hvad Hanne Dahl står for. Men blandingen af EU-kritiske holdninger til åbenhed og bureaukrati og en venstreorienteret tilgang til miljø, energi og indvandring er ikke slået igennem – eller også har der været for mange om buddet.
  3. Konservative. Det må være en stor skuffelse for partiet, at Bendt Bendtsen ikke kunne hive et ekstra mandat med til Bruxelles, uanset hvor mange skandaler, BT kunne grave frem.
  4. Venstre. Partiet havde en stærk liste med bred appel, lige fra Morten Løkkegaard og Jens Rohdes kendis-faktor til Charlotte Antonsens solide EU-profil. De havde regnet med at få fire mandater, men fik kun tre, måske på grund af den interne uro, der fossede ud i pressen.
  5. SF. Partiet hev et ekstra mandat hjem, hvilket naturligvis er lækkert, men i SF-kredse gik snakken om et tredje mandat. I forhold til den landspolitiske situation er det ikke overraskende, at de fik to pladser.
  6. Folkebevægelsen mod EU. De fik deres mandat og vandt den dødskamp, der reelt stod mellem de to bevægelser. Folkebevægelsens Søren Søndergaard er nu den eneste, der viderefører den tværpolitiske EU-skepsis i den danske delegation.
  7. Socialdemokraterne. De frygtede det værste, men fik kun en nedgang på ét mandat, så de nu har fire medlemmer. Det har ikke skortet på dystre forudsigelser i det politiske miljø, men et velsmurt kampagneapparat gav Dan Jørgensen masser af taletid. Historier om helikopterture og diætpenge fik ikke lov at eksplodere. At det er et valgforbund, der skaffede det sidste mandat, trækker dog lidt ned i Socialdemokraternes målscore.
  8. Dansk Folkeparti. Morten Messerschimdt har med det ekstra mandat og det flotte personlige stemmetal fået sig en fjer i hatten, og det giver ekstra point, at de andre partier har været hårde i deres kritik af ham. Med valgresultatet har han også gennemført et generationsskifte i DF med stor succes, som sagtens kunne være endt problematisk. Pressen er eksempelvis ikke gået kritisk til Mogens Camres arbejdsindsats de seneste fem år, og med Messerschmidt ved roret får DF en stærk og velformuleret stemme, der kan slå igennem i de danske medier.

Da vi ikke regner med, at Liberal Alliance har haft nogle klare forventninger til valget, har vi ikke sat dem på listen. Men de fik da noget taletid.

Relaterede artikler:

  1. Valgets usikre kort
  2. Få medieliderlige MEP’er i sommervarmen
  3. EU-politikerne i dødskamp

4 kommentarer »

  1. Det er muligt at Messerschmidt kan slå igennem i de danske medier, men han lader til at blive totalt isoleret i Bruxelles. Til gengæld er det en enorm bedrift af Dan Jørgensen, at han var i stand til at begrænse mandat faldet til et enkelt. I burde have byttet om på de to partiers placeringer. Det kan også undre, at SF, som jo trods alt fordoblede mandat-tallet ligesom DF (som I har udråbt til valgets store vindere) ligger under folkebevægelsen, som jo reelt kun formåede at trække pinen ud en enkelt periode. Min liste må se sådan ud: 1) Radikale, 2) Junibevægelsen, 3)Konservative, 4) Venstre, 5)folkebevægelsen, 6) DF, 7) SF, 8) Socialdemokraterne

    Kommentar by Lasse Hansen — 14. juni 2009 @ 15:01

  2. @Lasse

    Der er ingen tvivl om, at Messerschmidt skal til at vænne sig til en anden situation. Men jeg tror ikke, han vil være tilfreds med at sidde som tilskuer i parlamentet.

    Angående placeringen, så mener jeg stadig vores prioritering er korrekt. Socialdemokraternes fire mandater er flotte, ja, men reelt var Venstre jo lige i hælene og som et danskt oppositionsparti midt i en krisetid ville de med rette kunne have håbet på større opbakning.

    Kommentar by Filip Schwartz Kirkegaard — 19. juni 2009 @ 16:16

  3. @Filip
    Helt enig – jeg tror skam heller ikke, at Messerschmidten vil sidde stille uden at blande sig i debatten i parlamentet, men spørgsmålet er, om han formår at få nogen indflydelse. Det tror jeg næppe, at han gør. Nu er det jo kommet frem, at de eneste, som ville vide af ham, er den ultrakonservative og ultranationalistiske gruppe Europa for frihed og demokrati. I realiteten passe han jo megetgodt ind i den gruppe, men desværre (for DF vel at mærke) får denne gruppe næppe nogen nævneværdig indflydelse i parlamentet.

    Kommentar by Lasse Hansen — 5. juli 2009 @ 13:35

  4. [...] talent, og hans talegaver var en af årsagerne til hans flotte personvalg – og til at han blev udnævnt til valgets vinder af EU [...]

    Pingback by Messerschmidts fordrejede forsvarstale – en uafhængig blog om EU-Parlamentet — 9. juli 2009 @ 16:34

Debatten på bloggen er modereret efter sidens regler.



Bliver ikke offentliggjort.


Wikipedia om Bendt Bendtsen (K)

Bendt Bendtsen (født 25. marts 1954 i Odense) er en dansk politiassistent, tidligere folketingsmedlem, tidligere Økonomi- og Erhvervsminister og nuværende medlem af Europa-Parlamentet, valgt for Konservative.

Wikipedia om Jens Rohde (V)

Jens Rohde (født 18. april 1970 i Holstebro) er medlem af EU-parlamentet for partiet Venstre. Han var tidligere folketingsmedlem for Venstre, valgt i Viborg Amtskreds (11. marts 1998 - 31. december 2006). Fra 2001 var han politisk ordfører for Venstre. Han stoppede sin politiske karriere for at blive direktør på TV 2 Radio i 2007, hvor han senere samme år blev fyret, da han var kilde til en sag i den igangværende valgkamp.

Wikipedia om Morten Messerschmidt (DF)

Morten Messerschmidt (født 13. november 1980) er cand.jur. og medlem af Folketinget indtil den 19. juni 2009 for Dansk Folkeparti. Han blev valgt i Århus Amtskreds ved folketingsvalget den 8. februar 2005, hvor han fik 3.812 personlige stemmer. Ved Europa-Parlamentsvalget 2009 var han spidskandidat for Dansk Folkeparti og fik 284.500 personlige stemmer hvilket er det næststørste antal ved et dansk EU-parlamentsvalg.