Nuttede babysæler skaber strid blandt danskere

5. maj 2009
Denne sæl er ikke så nuttet længere (foto: IFAW)

Denne sæl er ikke så nuttet længere (foto: IFAW)

Jagten på babysælerne skaber splittelse blandt danskerne i Bruxelles. Mens et stort flertal i EU-Parlamentet tirsdag vedtog at forbyde salget af sælskind med enkelte undtagelser, så får de små nuttede dyr også følelserne frem hos de danske medlemmer af parlamentet.

Endda i en sådan grad, at det kan være vanskeligt at forstå forbuddets følger, hvis man alene læser politikernes pressemeddelelser.

Det er først og fremmest Niels Busk, Venstres afgående parlamentsmedlem, der har meldt sig på banen som forsvarer af grønlændernes interesser, altså imod forbuddet. Han mener, at forbuddet er formålsløst, fordi sælbestanden alligevel skal holdes nede for at undgå, at de spiser for mange fisk.

I mine øjne spiller det en meget stor rolle, at sæler i manges øjne er søde dyr med våde, brune øjne, skrev Niels Busk i sit nyhedsbrev sidste uge.

Det skal dog påpeges, at det endelige resultat, ifølge en pressemeddelelse fra EU-Parlamentet, tillader salg af skind fra sæler, der er dræbt for at beskytte fiskebestanden mod sælernes appetit på fisk.

De Konservatives parlamentariker, Christian Rovsing, har også meldt sig på grønlændernes hold. Han afløste ellers for et par år siden Gitte Seeberg, der var en af de drivende kræfter i kampen for at indføre forbuddet, inden hun drog tilbage til København for at stifte Ny Alliance.

Der er nogle bittesmå udsteder med 10-20 mennesker langt mod nord, som lever af sæljagt, og hvordan skulle man forestille sig, at de kunne overleve økonomisk, hvis vi tager deres brød fra dem? Vi kan ikke sætte dem ned til noget andet! Der er hundrede af kilometer til det næste udsted, siger Christian Rovsing.

Men hvor hårdt stillede er grønlænderne egentlig, når imporforbuddet træder i kraft? Socialdemokraterne mener, at importforbuddet er “afbalanceret”, fordi det lægger op til, at traditionelle jagtsamfund, inuitterne på Grønland og i Canada, fortsat skal kunne sælge sælskind.

Sæljagt har afgørende betydning for grønlændernes indkomstgrundlag, og de jagtmetoder, vi forsøger at sætte en stopper for, forekommer jo ikke på Grønland. Så det ville være helt unødvendigt, hvis vi også ramte dem, siger parlamentariker Christel Schaldemose (S) i en pressemeddelelse.

Denne udtalelse er meget skarp. På Grønland fanger de nordpå sæler ved at drukne dem i net, når det er for mørkt til at skyde dem med rifler. Netmetoden bliver skarpt kritiseret i en rapport fra EFSA, EU’s fødevareautoritet, som parlamentarikerne læner sig op ad.

Death by suffocation of seals trapped in nets underwater is clearly protracted, and will cause considerable suffering as their diving reflexes may influence the time taken to die, and the manner of death, and behaviour during dying.

Grønlænderne mener selv, at de bliver ramt af forslaget. Og det lader til, at de får ret. Ifølge en pressemeddelelse fra parlamentet gælder inuitundtagelsen kun skind fra sæler, der er skudt i forbindelse med traditionelle og selvforsynende jagt. Altså tilsyneladende ikke den kommercielle fangst, som også finder sted i Grønland.

Sælslaget er ikke overstået med parlamentets beslutning tirsdag. For det første er forslaget ikke endeligt vedtaget i EU. Derudover er forslaget måske i strid med de handelsaftaler, som EU har med andre lande i verdenshandelsorganisationen, WTO. De fælles regler i unionen skal dog også rette op på de skævvridninger i markedet, der er kommet, fordi enkelte EU-lande på eget initiativ har forbudt handel med sælprodukter.

EU ZOO vil gerne slutte denne meningskavalkade af med at vise en af de videoer, der bragte de nuttede babyøjne på europæernes nethinder. Det var disse billeder, der fik tusinder af europæere til at skrive breve til EU-politikerne. Borgerhenvendelserne var ifølge EU-Kommissionen og parlamentet med til at få EU til at arbejde for et importforbud. Derfor skal I, vores kære læsere, se jagtmetoderne, der både startede og vandt slaget:

[youtube]D2dYNLwtRkc&feature[/youtube]

Relaterede artikler:

  1. Krisen skaber et EU i flere hastigheder

4 kommentarer »

  1. Jeg finder det paradoksalt, at der er så stort fokus på jagt af vilde dyr i naturen, der har haft et frit og godt liv, mens vores domesticerede slagtedyr lever i små stalde og lider i årevis, inden de dør.

    Er det værre at blive dræbt med en riffel eller en kølle, end det er med en boltpistol? Danmark, Polen, Tyskland og andre EU-lande opdrætter hvert år millioner af slagtesvin, svin der er mindst ligeså intelligente som menneskets bedste ven, hunden.

    Når det er sagt, medgiver jeg, at det er på høje tid, at EU-Parlamentet sætter en stopper for umenneskelig behandling af sæler. Dog synes jeg i højere grad, at vi burde vende blikket indad og spørge os selv, hvordan vi kan sidde og være moralske, når det drejer sig om nogle tusind sæler – men når det drejer sig om den milliardeksport, som europæerne nyder ved middagsbordet, kan vi alle sidde det overhørige.

    Kommentar by Kristian Schmidt — 5. maj 2009 @ 15:01

  2. @Kristian

    Det er sjovt, Niels Busk er faktisk enig med dig:

    “Desuden finder jeg det hyklerisk at være imod kommerciel udnyttelse af sæler i betragtning af den kommercielle udnyttelse af husdyr, vi selv udøver. Men det kan jo være en underliggende dagsorden, at det også skal forbydes fra dyrevelfærdsorganisationers side.”

    Landmanden Niels Busk har dog nok ikke helt samme mål som dig. :)

    For øvrigt: Der bliver på verdensplan dræbt 900.000 sæler om året. Det er lidt mere end nogle tusinde!

    http://www.folketinget.dk/samling/20081/raadsmoede/517730/Bilag/6/596201.PDF

    Kommentar by Filip Schwartz Kirkegaard — 5. maj 2009 @ 15:23

  3. “For øvrigt: Der bliver på verdensplan dræbt 900.000 sæler om året. Det er lidt mere end nogle tusinde!”

    Min pointe er: omfanget af lidelse, som påføres babysæler er inkommensurabelt med den, der finder sted i husdyrhold. Der er 152 millioner slagtesvin i EU (2008), 12,4 millioner i Danmark.

    Når EU-parlamentarikere vælger at fokusere på babysæler frem for alt muligt andet, skyldes det udelukkende, at det, at være imod sælfangst er en vindersag. For at bruge Niels Christies terminologi, kunne vi sige, at der er tale om “den gode fjende”. Sælfangst vækker negative følelser i vælgere, at være imod det giver god pressedækning. Og har kun konsekvenser for nogle fangere, som de fleste europæiske vælgere ikke bekymrer sig om.
    Ingen kan lide bandekrimminelle, og selvom det ikke har nogen dokumenteret effekt at straffe dem hårdere, så råber hele folketinget alligevel om hårdere straffe, for det er et gratis synspunkt.
    Ingen kan lide sælfangere, fordi vi ser dem dræbe søde babysæler på TV. Og selvom det ikke gør nogen nævneværdig forskel på det samlede antal dyr, der lider i EU, om vi forbyder det, så har vi alligevel en hær af politikere ude med forargelsens flag, for det er et gratis synspunkt.

    Kommentar by Kristian Schmidt — 5. maj 2009 @ 16:54

  4. Tænk hvis de nuttede flygtningebørn og deres traumatiserede forældre i danske asylcentre fik blot et par procent af den opmærksomhed, der kommer de små sæler til gode.

    Kommentar by Rasmus Nørlem Sørensen — 5. maj 2009 @ 21:40

Debatten på bloggen er modereret efter sidens regler.



Bliver ikke offentliggjort.