Messerschmidt fik ikke sine hedeste ønsker opfyldt

14. juli 2009

Morten Messerschmidt har forhandlet sig frem til en taburet i begge sine ønskeudvalg, skriver Politiken. Men så har han skiftet yndlingsudvalg siden valget!

EU ZOO vil starte med at understrege, at det faktisk er et ok forhandlingsresultat for Messerschmidt, der uden tvivl kan kæmpe for sine politiske mål i de to udvalg og med den næstformandspost i sin gruppe, han står til at få.

Men når Politiken.dk skriver, at de to udvalg, Indre Marked- og Forfatningsudvalget, er hans to drømmeudvalg, er der noget, der slet ikke stemmer.

Morten Messerschmidt (DF) kan efter al sandsynlighed sætte sig i sine to ønskeudvalg i Europaparlamentet, skriver Politiken.dk.

Kort før valget lavede EU ZOO en rundspørge til alle danske EU-kandidater, hvor de skulle skrive deres to ønskeudvalg til os. Resultaterne kan du se i letlæseligt pdf-layout her. Dengang ville Morten Messerschmidt i Indre Marked-udvalget og Retsudvalget – altså ikke Forfatningsudvalget. Han uddybede oven i købet sine ønskeudvalg således:

1. Indre Marked. Stadig mere af EUs regulering stammer fra indre marked, for eksempel EF-domstolens udfald imod vores udlændingepolitik. Hvis vi skal vende denne udvikling og fremover sikre, at EU blander sig i mindre, må skeptikerne som jeg ind markedet for indre marked. Derfor er det min førsteprioritet.

2. Retsudvalget. Nedlæggelsen af den nationale grænsekontrol har givet de kriminelle frit spil. Narko, våben og menneskehandel blomstrer som aldrig før. Derfor må EUs fatale politik vendes og landene have mulighed for at bevogte deres grænser ligesom inden 2001. Samtidig skal vi sikre en bedre koordinering af indsatsen imod de kriminelle. Derfor er legal affairs min andenprioritet.

Det virker fjollet, hvis Morten Messerschmidt allerede har skiftet mening om grænsekontrol. Det er mere sandsynligt, at han har haft flere udvalg i kikkerten, men ikke har kunnet få begge sine drømmeudvalg, og derfor har grebet det næstbedste – forfatningsudvalget.

Relaterede artikler:

  1. Messerschmidt er god til vennetjenester
  2. Messerschmidt går imod DF's principprogram
  3. Vil Messerschmidt afværge Middelhavsriget? 2

3 kommentarer »

  1. [...] har EU ZOO ikke fået fat i endnu, men indtil videre ved vi, at sosserne, venstrefolkene og DF har fået nogle pladser, de er vældig tilfredse med. Blandt andre har Dan J. fået en plads i [...]

    Pingback by Danskerne får flotte poster i EU-kabalen – en uafhængig blog om EU-Parlamentet — 15. juli 2009 @ 22:09

  2. Der er for mig at se kun tre mulige forklaringer på Politikens artikel:
    1) Morten Messerschmidt har ændret sine prioriteter siden valgkampen.
    2) Morten Messerschmidt har vildledt Politikens medarbejder for at sløre sit fejlslagne forsøg på at komme i retsudvalget.
    3) Politikens medarbejder har i dette tilfælde gjort sig antagelser uden at foretage den nødvendige research.

    En ting er dog sikkert, havde Politikens medarbejder gjort sig den banale ulejlighed at undersøge, hvilke udvalg Messerschmidt prioriterede inden valget, ville det have været klart, om Messerschmidt har vildledt eller har ændret mening. Begge dele vigtigt at få afklaret, når man skal bedømme hans reelle sucses.

    Kommentar by Kristian Schmidt — 17. juli 2009 @ 00:01

  3. mon ikke det er en 2′er…svarende til Messerschmidt’s forklaring om gruppevalg – nemlig: at det var det han hele tiden var gået efter.

    Kommentar by ne — 18. juli 2009 @ 15:25

Debatten på bloggen er modereret efter sidens regler.



Bliver ikke offentliggjort.


Wikipedia om Morten Messerschmidt (DF)

Morten Messerschmidt (født 13. november 1980) er cand.jur. og medlem af Folketinget indtil den 19. juni 2009 for Dansk Folkeparti. Han blev valgt i Århus Amtskreds ved folketingsvalget den 8. februar 2005, hvor han fik 3.812 personlige stemmer. Ved Europa-Parlamentsvalget 2009 var han spidskandidat for Dansk Folkeparti og fik 284.500 personlige stemmer hvilket er det næststørste antal ved et dansk EU-parlamentsvalg.