- Hej. Det er dig, der er med i EU ZOO, ikke?
- Jo, den er god nok.
- Jeg ringer fra Forbrugerrådet. Vi har i samarbejde med de andre europæiske forbrugerorganisationer lavet Forbrugerpagten, som kandidaterne kan skrive under på…
Sådan lød det, da Forbrugerrådets lobbyist forleden ringede til EU ZOO for at promovere et valginitiativ. Organisationen, der er en interesseorganisation for bevidste forbrugere, forsøger at få plads i valgkampen.
På EU ZOO forstår vi egentlig godt Forbrugerrådets forsøg på at få forbruget presset højere op på agendaen. Emnet er stort set udebatteret i valgkampen.
Forbrugersikkerhed er et af de store områder i Bruxelles, eftersom regler for legetøj, kalvebøffer og elektronik skal være ens i hele Europa for at få det indre marked til at fungere. Samtidig er det let at forholde sig til som forbruger. Både politikere og journalister holder øje med området. Sidste år skrev pressen således en del om det såkaldte ‘legetøjsdirektiv‘.
Derfor er det lidt spøjst, at forbrugersikkerhed er udeblevet som tema i valgkampen. Et enkelt pip eller to, fra eksempelvis Christel Schaldemose (S), har været det eneste.
Hvad skete der? Hvorfor har flere politikere ikke brugt forbrugersikkerhed som politiske knaldperler?
Relaterede artikler:


Der har faktisk været et par debatter rundt om i landet – med netop forbrugerrettigheder i højsædet.
F.eks. afholdt Oplysningsforbundet DEO og Fyens Stiftstidende et forbrug og fødevarer debatmøde m. Christel Schaldemose og Bent Claudi Lassen.
Læs mere på http://www.deo.dk
Kommentar by Rasmus Nørlem Sørensen — 29. maj 2009 @ 09:55