EU piller Le Pen fra

30. april 2009

Den franske højrenationalist Jean-Marie Le Pen skal ikke have lov til at komme til orde, hvis det står til de mest magtfulde folkevalgte i EU.

De to største politiske grupper i EU-Parlamentet, de konservative og socialisterne, har i dag torsdag besluttet at lave reglerne om. De har stillet et ændringsforslag til vedtægterne, der udelukkende handler om at fjerne taburetten under den gamle franskmand Le Pen.

Som reglerne er nu, skal det ældste medlem af EU-Parlamentet lede de folkevalgte efter et valg, indtil de har valgt en formand. Men det er faldet mange for brystet, at det lader til at blive den franske højrepolitiker Le Pen, der får titlen efter valget til juni.

De liberale er derimod stærke modstandere af at ændre reglerne, siger en kilde i parlamentet til EU ZOO.

Hvad synes du?

Relaterede artikler:

  1. Le Pen vippet af pinden i EU
  2. Tjubang fra dag ét hos skeptikerne
  3. Ny videopropaganda fra EU

1 kommentar »

  1. [...] Læs også: EU piller Le Pen fra [...]

    Pingback by Le Pen vippet af pinden i EU – en uafhængig blog om EU-Parlamentet — 6. maj 2009 @ 12:10

Debatten på bloggen er modereret efter sidens regler.



Bliver ikke offentliggjort.