EU bestemmer over de troende

27. oktober 2009
I tidligere tider havde den kristne kirke mere eller mindre kongestatus i store dele af Europa.

Katolikker lobbyer hyppigt i Bruxelles.

EU har ingen magt over religion ifølge traktaterne, men indirekte laver EU masser af regler om borgernes tro. Det kom frem på et seminar i Beirut om forholdet mellem stat og religion, som EU ZOO deltog i.

BEIRUT, LIBANON. Det gyser langt ind i sjælen på nogle europæere, når snakken falder på, at EU skal blande sig i udøvelsen af deres tro. Det har blandt andet været et betændt emne i EU-valgkampen i Irland for nylig.

Men i virkeligheden har EU masser af indflydelse på udøvelsen af religion i medlemslandene, selvom den kompetence ikke er overdraget i nogen traktat. I hvert fald ifølge Dominik Hanf, ekspert i forfatningsret og underviser på College of Europe i Brügge, der var oplægsholder ved seminaret, som blev afholdt i weekenden.

We have seen several examples of indirect influence on the religious groups of the member states. One is the working time directive – should people be forced to work on Sundays? And for the Jewish minorities, on Saturdays? (…) Two is concerning the religious slaughterings. Do they clash with our ideas of animal welfare, and how to regulate it? sagde Dominic Hanf.

Hanf nævnte flere andre eksempler, blandt andet udviklingspolitik: Hvis en religiøs gruppe ønsker hjælpearbejde udført på en ganske særlig måde, kan de så få støtte? Det åbner interessante spørgsmål, blandt andet om kondomer, missionering og hvor tætte bånd, humanitære organisationer må have til religiøse grupper.

EU har ellers forsøgt at holde fingrene langt væk fra alt, hvad der har med religion at gøre. Kristne grupper har foreslået at skrive kristendom ind i traktaterne to gange, begge forgæves. I 1999 som del af forordet i Charteret for Menneskerettigheder, og igen i 2002-03 som del af Forfatningstraktatens forord.

Det sidste forsøg endte med et lunkent kompromis, der står i Lissabon-traktaten i dag - at EU henter inspiration fra Europas “religiøse og kulturelle arv”.

Religion bliver kun nævnt ganske få steder i traktaterne: I Charteret for Menneskerettigheder, hvor det understreges, at man ikke må diskriminere på baggrund af religion, og i en ikke-bindende tilføjelse til Amsterdam-traktaten om, at EU skal “respektere” de nationale kirker. Men charteret har straks skabt så store problemer, at der nu er lavet en undtagelse, der gør det muligt for medlemsstater at lade deres kirker ansætte præster af egen tro - altså at en kirke som arbejdsgiver godt må diskriminere på grund af religion.

Også den lillebitte ordlyd om “respekt” i Amsterdam-traktaten har ændret en masse. Ifølge Dominic Hanf begyndte den katolske kirke en offensiv lobbyisme i direkte forlængelse af Amsterdam-traktatens vedtagelse - måske fordi det blev bevist, at kirkerne faktisk kunne blive nævnt direkte i traktatteksten.

Har de kristne lobbyister så sejret? De fik ikke kristendommen nævnt direkte i Lissabon-traktaten. Til gengæld har de fået tilføjet en sætning om, at EU ikke bare skal “respektere”, men også “føre dialog med” de nationale kirker. Men den virkelige rolle for de kristne udsendte i Bruxelles er nok at påvirke dag-til-dag-lovgivningen, for eksempel omkring arbejdstider, slagtemetoder eller nødhjælp, vurderer EU ZOO.

Relaterede artikler:

  1. Er det ministrene eller de folkevalgte, der bestemmer?

2 kommentarer »

  1. Er det ikke at skyde en hel del over målet at skrive at EU indirekte laver masser af regler om borgernes tro? Det er vel mere korrekt at EU laver masser af regle,r som påvirker religiøse, såvel som ikke religiøse menneskers hverdag. Arbejdstidsdirektivet og reglerne om slagtemetoder er vel funderede i ikke-religiøse hensyn, men påvirker, f.eks. jøders og muslimers muligheder for at fører et liv efter deres religiøse påbud. Der lovgives altså om miljøet borgeren udlever sin religion i, men ikke om religionen selv, hvilket jo er den samme situation for alle borgere, religiøse eller ej. EU bestemmer over de troende… ligesom over alle andre:)

    Desuden synes jeg det er tvivlsomt om ordlyden om respekt for, og dialog med, nationale kirker er udtryk for noget særegent i EU, da Lissabon traktaten også indeholder tekst om respekt og dialog med andre grupper, sociale, civile etc., hvorved kirkerne jo blot er en blandt andre grupper, der er dialog med. I behandlingen af reglerne om slagtemetoderne hørtes f.eks. både imamer og dyrerettighedsfortalere.

    Dermed ikke sagt at særligt de katolske lobbyisters forsøg på f.eks. at begrænse EUs støtte til stamcelleforskning er uhyre interessant, den virker bare ikke synderlig anderledes end diskussion om andre gruppers indflydelsesforsøg.

    Håber EUZOO nyder livet i Levantens perle.

    Kommentar by Simon Hansen — 27. oktober 2009 @ 18:53

  2. @Simon Hansen

    Tak for din kommentar, og undskyld forsinkelsen på svar – jeg bor og studerer i Beirut for tiden, og min netadgang er en smule svingende her i Levantens perle :)

    For at starte fra bunden, så er jeg helt enig med dig i, at det er tvivlsomt, hvor stor succes, de katolske lobbyister har haft, eller de kristne lobbyister i det hele taget. Er respekt-formuleringen overhovedet en sejr, som jeg også spørger i indlægget.

    Jeg tror mest, lobbyarbejdet spiller en rolle for den konkrete politik, imens den udarbejdes. Fra min egen tid i EU-Parlamentet kan jeg i hvert fald huske, at de er vældig aktive inden for de områder, der vedkommer dem og deres interessegruppe. I den forbindelse er det et spændende spørgsmål, om “dialog med kirkerne” betyder, at kristelige nu skal høres i lovgivningsprocessen som så mange andre interessenter, når Kommissionen sammensætter sine arbejdsgrupper..?

    Det er også alfa og omega for, om kirkernes eksplicitte status i traktatteksten kommer til at gøre en forskel. Jeg er dog enig med Dominik Hanf i, at lige præcis de nationale kirker HAR fået en slags særstatus i traktaten, selvom det ikke nødvendigvis er revolutionerende – også mere særegen end andre sociale grupper. I traktatteksten har alle borgere ret til ikke-diskrimination på baggrund af tro, og religionsfrihed nævnes andetsteds i charteret.
    Det interessante er, at de nationale kirker nævnes specifikt som en gruppe, der skal vises hensyn til – ikke blot i de generelle artikler om rettigheder.

    Jeg er i øvrigt enig med dig i, at EU ikke laver regler for, hvad folk skal tro på – det er heller ikke pointen med formuleringen, at “EU indirekte laver regler for folks tro”. Pointen er, at folks tro og udøvelsen af den bliver reguleret og begrænset helt konkret af EU-politikerne, fx omkring bedefri om søndagen.
    Reglerne er funderet i en balancegang mellem religiøse og ikke-religiøse hensyn, og det er i virkeligheden i det vanskelige grænseland, jeg synes, spørgsmålet for alvor bliver spændende!

    Kommentar by Andreas Marckmann Andreassen — 1. november 2009 @ 16:53

Debatten på bloggen er modereret efter sidens regler.



Bliver ikke offentliggjort.