De brede forligs død?

19. juni 2009

Er tiden med de brede forlig ved at gå fløjten?

I EU-Parlamentet har der længe været tradition for meget brede kompromisser. Som regel var det den konservative kolos, EPP-ED, der gik sammen med socialisterne i PSE. Idéen er, at jo mere enigt parlamentet er, jo større pres kan de folkevalgte lægge på EU-landene i Rådet.

Nu melder socialisterne ud, at de er modstandere af et hurtigt genvalg af  den konservative kommissionsformand Jose Manuel Barroso. Kritikken går på, at parlamentet bør have en traditionel høringsperiode  – også for valget af kommissionsformand. Poul Nyrup Rasmussen har som partileder for PSE både før og efter valget gået efter struben på Barroso.

Men socialisterne har et problem. De gik tilbage ved EU-valget, mens de borgerlige vandt terræn. Som det ser ud nu, mangler de konservative og de liberale (ALDE) blot få procentpoint for at skaffe sig et flertal. Det kan sagtens tænkes, at de kan finde nogle kumpaner blandt de små grupper og de uafhængige parlamentarikere. Socialisterne risikerer altså, at parlamentet alligevel peger på Barroso – blot uden de røde som en del af flertallet.

Socialisterne i Europa har tabt valget, men ser ikke ud til at lade sig gå på af det. Partiet har som den næststørste gruppe i parlamentet naturligvis stadig stor magt, men risikerer i højere grad end tidligere, at EU-Parlamentet danner et alternativt, smalt flertal uden om PSE.

Relaterede artikler:

  1. Elementet Watson
  2. Barroso står til drøje hug
  3. Stop Barroso, siger de

Ingen kommentarer »

Endnu ingen kommentarer.

Debatten på bloggen er modereret efter sidens regler.



Bliver ikke offentliggjort.