Bonde roser Svend Auken

10. august 2009
EU-kritikeren Jens-Peter Bonde er tørnet sammen med Svend Auken utallige gange om EU. Men i dagens Jyllands-Posten er der ros til Svend Auken.

EU-kritikeren Jens-Peter Bonde roser sin politiske modstander Svend Auken for at gøre EU lettere at kontrollere for danskerne.

Det er blandt andet Svend Aukens fortjeneste, at de danske politikere har fået mere kontrol over EU via Folketingets Europaudvalg. Dét skriver Jens-Peter Bonde, mangeårig EU-kritiker i JuniBevægelsen, om den afdøde tidligere minister og S-formand. De rosende ord falder i et læserbrev i Jyllands-Posten.

Svend Auken og Niels Helveg var med til at skabe europaudvalget for at kontrollere skiftende regeringers forhandlinger i EU.

Siden har 25 af de nu 27 landes parlamenter fået egne repræsentanter til at rapportere hjem fra Bruxelles. Det er ikke mindst SA’s fortjeneste, at Danmark igen kom foran ved at indføre åbne møder i Folketingets Europaudvalg. Siden 6/9 2006 kan danske borgere følge med – nu også fra stuen. SA har sikret, at den aktivistiske EU-domstol følges tæt fra Europaudvalget.

Han fik også etableret fællesmøder mellem Europaudvalget og de danske parlamentsmedlemmer.

Relaterede artikler:

  1. I morgen er en historisk dag i Folketinget
  2. Rohde vil melde sig ind i kritikerklub
  3. Læs Lissabon-traktaten før din nabo!

Ingen kommentarer »

Endnu ingen kommentarer.

Debatten på bloggen er modereret efter sidens regler.



Bliver ikke offentliggjort.