Morten Messerschmidt har forhandlet sig frem til en taburet i begge sine ønskeudvalg, skriver Politiken. Men så har han skiftet yndlingsudvalg siden valget!

EU ZOO vil starte med at understrege, at det faktisk er et ok forhandlingsresultat for Messerschmidt, der uden tvivl kan kæmpe for sine politiske mål i de to udvalg og med den næstformandspost i sin gruppe, han står til at få.

Men når Politiken.dk skriver, at de to udvalg, Indre Marked- og Forfatningsudvalget, er hans to drømmeudvalg, er der noget, der slet ikke stemmer.

Morten Messerschmidt (DF) kan efter al sandsynlighed sætte sig i sine to ønskeudvalg i Europaparlamentet, skriver Politiken.dk.

Kort før valget lavede EU ZOO en rundspørge til alle danske EU-kandidater, hvor de skulle skrive deres to ønskeudvalg til os. Resultaterne kan du se i letlæseligt pdf-layout her. Dengang ville Morten Messerschmidt i Indre Marked-udvalget og Retsudvalget – altså ikke Forfatningsudvalget. Han uddybede oven i købet sine ønskeudvalg således:

1. Indre Marked. Stadig mere af EUs regulering stammer fra indre marked, for eksempel EF-domstolens udfald imod vores udlændingepolitik. Hvis vi skal vende denne udvikling og fremover sikre, at EU blander sig i mindre, må skeptikerne som jeg ind markedet for indre marked. Derfor er det min førsteprioritet.

2. Retsudvalget. Nedlæggelsen af den nationale grænsekontrol har givet de kriminelle frit spil. Narko, våben og menneskehandel blomstrer som aldrig før. Derfor må EUs fatale politik vendes og landene have mulighed for at bevogte deres grænser ligesom inden 2001. Samtidig skal vi sikre en bedre koordinering af indsatsen imod de kriminelle. Derfor er legal affairs min andenprioritet.

Det virker fjollet, hvis Morten Messerschmidt allerede har skiftet mening om grænsekontrol. Det er mere sandsynligt, at han har haft flere udvalg i kikkerten, men ikke har kunnet få begge sine drømmeudvalg, og derfor har grebet det næstbedste – forfatningsudvalget.

Har du været i Aldi for nylig? Så ved du, at den tyske butikskæde sælger mælk til 3,50 kroner per liter. Aldi har indledt priskrigen på mælk i Danmark, men mælkekrigen raser i hele Europa. Forbrugerne klapper i hænderne, men bønderne beder EU om flere penge.

Malkekøer som denne her invaderer EU-byen Strasbourg i dag. De og deres landmænd protesterer imod de historisk lave mælkepriser, og de vil have hjælp af EU.

For at fange politikernes opmærksomhed er mælkebønder fra hele EU, fortrinsvis Frankrig, troppet op i Strasbourg i dag, hvor det nyvalgte EU-Parlament mødes for første gang. Traktorer vil rulle gennem de franske gader, og køer vil marchere side om side med omkring 3000 bønder, melder nyhedssitet Euronews.

Demonstrationen er blandt andet arrangeret af det såkaldte European Milk Board, en sammenslutning af mælkeproducenter. De skriver i en pressemeddelelse:

The much too low milk price during months jeopardizes more and more dairy farms. Politicians should intervene, firstly by decreasing milk production and then orientating the policy of agriculture towards balanced markets and so assure farm prices covering then production costs.

Det betyder på godt dansk, at bønderne vil have flere penge fra EU-kassen, ellers kradser de af. Og priskrigen er faktisk en helt reel trussel mod landbruget. Det hele startede med finanskrisen, den fik forbrugerne til at holde pengene tæt til kroppen, og så blev butikkerne nødt til at sænke priserne. Det er en klassisk historie, der passer på alle brancher.

Men ifølge Politikens analytiker Niels Lunde er mælk et af de vigtigste lokkemidler for at få kunder i butikken:

Næsten alle deres (butikkernes, red.) kunder skal have mælk. Derfor er mælken placeret længst væk i butikken, fordi du på den måde er nødt til at gå frem og tilbage, så du tvinges til at kigge på flest mulige varer, mens du er derinde.
Af samme grund gør det særlig ondt på supermarkederne, når netop mælken er udsat for en priskrig. Det er den vare, de sælger flest af; det er deres kerneforretning.

I går mandag besluttede de europæiske landbrugsministre at indføre yderligere statsstøtte til de trængte landmænd i form af opkøb af smør og skummetmælkspulver, skriver Berlingske.dk. Det presser priserne kunstigt op og giver flere penge i lommerne på landmændene.

Den vigtigste EU-embedsmand på området er den danske kommissær Mariann Fischer-Boel. Hun har allerede gjort, hvad hun kan for at hjælpe bønderne ved at åbne op for statslån og for, at støttekroner kan udbetales tidligere. Det var vel at mærke før, priskrigen nåede de dimensioner, den har i dag.

Hvordan mælkemarkedet ser ud, er EU-Kommissionen ved at analysere på. En grundig undersøgelse bliver offentliggjort den 22. juli.

I dag mødes de nye EU-folkevalgte for første gang i Strasbourg for at udnævne de næste fem års store kanoner, blandt andet deres formand. Sablerne rasler allerede i kampen om opmærksomhed.

Den tyske socialdemokrat Jo Leinen er en dygtig politiker. Inden de folkevalgte mødes for første gang i Strasbourg, har han allerede både opnået en toppost og været i pressen med en kontroversiel udmelding. (Foto: SPD)

Der er ingen grund til at bide negle, selvom både parlamentsformanden og udvalgsformændene bliver valgt de næste tre dage i den franske EU-stad. Alt er aftalt på forhånd.

Som vi tidligere har omtalt på EU ZOO, bliver det polske Jerzy Buzek, der kommer til at stå i spidsen for parlamentet de første to et halvt år. Bagefter overtager socialisterne de sidste to et halvt år af perioden, formentlig med deres formand Martin Schultz ved roret. De to store grupper har en tradition for at dele formandsstolen imellem sig.

Udvalgsformændene bliver også valgt, og det er lidt mere spændende, men kun lidt. Der er allerede gisninger i luften for de fleste udvalg.

• Den konservative italiener Mario Mauro, der også var på tale til parlamentets formandspost, står til at få tronen i Udenrigsudvalget. Det er et vigtigt udvalg, især hvis Lissabon-traktaten bliver vedtaget, fordi EU så får en stærkere og mere samlet international rolle. Mauro kommer formentlig til at flankere EU’s udenrigsminister fra tid til anden, og bliver således parlamentets repræsentant – foruden formand Buzek.

• Den tyske socialdemokrat Jo Leinen kan blive årets overraskelse. Han er tidligere formand for Forfatningsudvalget, og han er en ombrust figur – nogle kalder ham en vigtig forkæmper for demokratiet, imens andre kalder ham det stik modsatte. Uanset hvad, har han spillet en vigtig rolle i parlamentet de sidste fem år, men nu siger rygterne, at han erstatter de institutionelle emner med formandsposten i Miljøudvalget. Det understreger blot, at udvalget er blevet mere magtfuldt, efterhånden som klimakrisen er blevet en overskrift i europæisk politik.

• Alain Lamassoure er en anden af de vigtige MEPer. Den konservative franskmand er en af kræfterne bag Lissabon-traktaten, og han har lavet den omdiskuterede Lamassoure-betænkning om EU-budgettet. I den forbindelse kaldte han budgettet “indviklet” og “på grænsen til at være antidemokratisk”. Det får han lov at lave om på, da han formentlig bliver formand for Budgetudvalget.

Du kan læse flere gisninger om formandsposterne rundt omkring på nettet, blandt andet her.

Men der er en endnu vigtigere pointe med at tromme de folkevalgte sammen end at udnævne dem, der allerede er valgt til topposterne. Anne E. Jensen (V) skriver i sit nyhedsbrev om valget af formand og næstformand:

Det foregår altid lidt primitivt ved, at vi krydser på en stemmeseddel og så står i kø til stemmeboksen, fordi vi skal skrive under på en liste inden kuverten med stemmesedlen afleveres. Den eneste fordel ved denne procedure er, at der er god tid til at lære de nye kolleger at kende, mens man står i kø.

Og vi, vælgerne, kan også begynde at lære de folkevalgte at kende. En sidste ting ved den uge, der lige er gået og den uge, der kommer, er nemlig alle de sabler, der rasler. Overraskende mange kontroversielle udmeldinger vidner om, at parlamentarikerne har luret, at agurketiden er et godt tidspunkt at profilere sig over for journalister og kolleger – via pressen.

De britiske nationalister fra BNP har meldt ud, at de mener, man skal sænke immigranters skibe, når de kommer sejlende over Middelhavet. Jerzy Buzek har meldt ud, at parlamentet skal være langsommere i sit arbejde. Og den tyske overraskelse Jo Leinen er kommet med den provokerende melding, at parlamentsformanden bliver valgt på en forkert måde – på trods af, at det altså er en tysk partifælle, der står til at få posten om to et halvt år.

Du kan se hele seancen direkte på net-tv fra klokken 10 i dag tirsdag.

Apartheid er nået til Bruxelles, mener to nyvalgte nationalister fra Storbritannien. De og deres bodyguards er blevet smidt ud af en populær irsk pub lige foran EU-Parlamentet – fordi gæsterne går i protest, når de kommer.

Den britiske nationalist Nick Griffin er knapt blevet valgt til EU-Parlamentet, før han er blevet bortvist fra to pubs i Bruxelles - fordi folk udvandrer, når han kommer.

Det hævder de i hvert fald selv, de to EU-kritiske briter Andrew Brons og Nick Griffin fra British National Party (BNP). Sidstnævnte kunne torsdag fortælle til TheParliament.com, at de var blevet bedt om at forlade pubben O’Farrell’s, fordi 18 mennesker var gået, idet de to nationalister gjorde deres entré. Oven i hatten skulle de heller ikke vise sig på den populære fodboldbar Fatboys overfor, som har samme ejer.

This is a form of apartheid, discrimination on the grounds of political belief and reflects the totalitarian mindset of some people here, siger Nick Griffin.

Barens ejer afviser, at nationalisterne er blevet bortvist. I EU ZOOs øjne er det mest interessante ved hele affæren, at ejeren til gengæld kan fortælle, at han og hans kolleger i området har diskuteret, hvad de skulle gøre, når en BNPer kom på besøg. De er bange for at miste kunder, fordi gæsterne udvandrer. På Place Luxembourg, hvor O’Farrell’s og en række andre barer ligger, kommer så mange EU-positive politikere, bureaukrater og andet godtfolk, at udvandrings-teknikken rent faktisk kan presse værtshusene. Men fair eller ej, så er det ikke en effektiv måde at stække fjerene på yderligtgående kræfter.

EU kører langsomt og tungt, lyder en alt for kendt kritik.

Den kommende formand for EU-Parlamentet Jerzy Buzek er allerede kommet med to kontroversielle udmeldinger, inden han har taget plads på tronen.

Nu foreslår parlamentarikeren Jerzy Buzek, som står til at blive EU-Parlamentets næste formand, at trække det hele lidt mere i langdrag. Ifølge EUobserver.com ser den polske konservative helst, at der kommer færre 1. læsninger af lovtekster, fordi de mangler “den rette dialog”. Hans pointe er vel, at jo længere tid, det hele kører rundt i EU-karusellen, jo mere bliver det vendt og kigget igennem.

Samtidig lover “prezydent” Buzek (polsk for formand/præsident), at han ikke vil ignorere de ellers tidligere meget ignorerede sorte får, EU-skeptikerne.

Eurosceptics are very important to us because they pick up our failings, siger Jerzy Buzek ifølge EUobserver.com.

Når man kigger på, hvor konservativ og kritikerfjendsk, den afgående præsident Hans-Gert Pöttering har været, så ser der ud til at være en mere ‘crazy prezydent’ på vej.

Det ligner et internationalt scoop fra DRs udlandsredaktion. Med overskriften “Barroso fortsætter som formand” har de i dag torsdag set længere frem i tiden end noget andet medie i verden.

José Manuel Barroso er ganske rigtigt blevet genvalgt som formand af EU’s medlemslande, men DR har glemt en lille bagatel i EU-systemet: De folkevalgte i EU-Parlamentet! De skal også godkende en ny kommissionsformand, og det er først til september. Parlamentet er ikke nævnt med ét ord i artiklen hos DR Nyheder.

Morten Messerschmidt fyrer spredehagl mod medier, kommentatorer og politiske fjender i en forsvarstale på DFs hjemmeside. Men argumenterne holder slet ikke vand ved et nærmere eftersyn.

Morten Messerschmidt skuffer fælt med retoriske fejl i en forsvarstale på Dansk Folkepartis hjemmeside, der skulle gå i kødet på medier og meningsdannere. (Foto: Dansk Folkeparti)

Det er svært at være Morten Messerschmidt (DF). Nu har han lige fået et kanonvalg til EU-Parlamentet, men medierne bider ham stadig i haserne. Senest har overskrifterne fortalt, at han er blevet afvist af den EU-kritiske konservative gruppe i parlamentet, fordi han var for ekstrem. Og bagefter har pressen udnævnt den gruppe, han faktisk er kommet med i, til at være højrenationalistisk.

Men det finder Messerschmidt sig ikke i, og han har kastet sig ud i et frontalt modangreb. Den slags plejer at være interessant. Han er blandt politiske modstandere frygtet for sit retoriske talent, og hans talegaver var en af årsagerne til hans flotte personvalg – og til at han blev udnævnt til valgets vinder af EU ZOO.

Under overskriften ‘Kommentatorernes fordrejninger‘ på Dansk Folkepartis hjemmeside skyder Messerschmidt nu med skarpt på både medier, kommentatorer og politiske modstandere. Men argumenterne er et sørgeligt eksempel på fordrejet retorik.

Kort fortalt skriver Morten Messerschmidt, at medier og kommentatorer tager fejl, når de kalder hans nye gruppe højrenationalistisk. Han hiver herefter de to suverænt største partier i den nye gruppe frem:

- Det største parti i den nye gruppe er britiske UKIP (United Kingdom Independence Party) med 13 medlemmer. Morten Messerschmidt skriver, at medierne har kaldt dem højrenationalistiske – og at det er forkert, fordi det ikke er højrenationalistisk at være imod EU:

UKIP ønsker rigtigt nok sit land ud af EU. Men er det et højrenationalistisk synspunkt? Det vil Folkebevægelsens Søren Søndergaard, der i sin tid var MF for Enhedslisten, nok blive ked af at høre. I hele det politiske landskab findes folk, der ønsker Danmark ud af EU. At kalde det ”højrenationalistisk”, er ganske enkelt tåbeligt.

Det har Messerschmidt ret i. Men det er en logisk fejlslutning i hans indlæg, for UKIP kaldes ikke højrenationalistiske, FORDI de er imod EU. De kaldes højrenationalistiske på grund af deres ultrastramme immigrationspolitik og deres retorik om fædrelandet Storbritannien. Det er fjollet, at Messerschmidt ikke inddrager det i sin argumentation. I øvrigt har medlemmer af UKIP selv kaldt sig for ‘nationalkonservative’, og UKIP’s økonomiske politik samt syn på staten og individet er typisk højreorienteret.

- Det næststørste parti i den nye gruppe er italienske Liga Nord med 9 medlemmer. Morten Messerschmidt skriver, at medierne har kaldt dem ekstreme – og at det er forkert, for hvis det er rigtigt, er alle partier i folketinget undtagen Dansk Folkeparti ekstreme:

De (Liga Nord, red.) ønsker nemlig mere selvstyre i Norditalien og en konfederation med det øvrige Italien. Men hvis selvstændighed er ekstremt, har vi et ekstremt flertal på Christiansborg. Her har alle partier uden for Dansk Folkeparti nemlig givet Kosovo selvstændighed fra Serbien. Det er langt mere vidtgående end, hvad Liga Nord ønsker.

Om folketinget er mere vidtgående end Liga Nord, vil EU ZOO ikke spekulere i. Men det er et klassisk stråmandsargument, når Messerschmidt skyder kommentatorer og medier i skoene, at det er på grund af Liga Nords selvstændighedskamp, at de kaldes ‘ekstreme’ eller ‘højrenationalistiske’. Det skyldes deres indstilling til flygtninge og immigration. Formanden har ifølge Wikipedia blandt andet omtalt afrikanske flygtninge som “bingo-bongoer”, og han har foreslået at åbne ild mod de bådflygtninge, der kommer over Middelhavet til Italien.

Forsvarstalen er en lang udenomssnak, hvor Messerschmidt svarer på noget helt andet end det, der er blevet sagt. Det er ærgeligt, for hans afsluttende pointe er rent faktisk interessant. For hvem af de danske MEP’er får reelt mest indflydelse i det nye parlament?

Det kan godt være, at EFD-gruppen ikke er den største i Europaparlamentet. Til gengæld indtager Dansk Folkeparti en central og magtfuld position, efter at jeg som led i forhandlingerne er blevet næstformand for gruppen. Jeg ser frem til at høre, hvordan Jens Rohde og Bendt Bendtsen vil slå igennem i grupper, hvor deres kollegaer tilsyneladende dårligt har opdaget, at de er valgt.

Livet fortsætter som det plejer i EU-Parlamentet.

Her på EU ZOO spekulerede vi i, om de borgerliges valgsejr ved valget i juni ville vælte traditionen med brede forlig i parlamentet på tværs af højre-venstre. Således skulle de konservative EPP-ED og de liberale ALDE blot samle yderligere tre procent bag sig for at få et smalt flertal.

Men nu er EPP-ED og socialisterne i PSE tilsyneladende gået sammen om at dele formandsposten mellem sig, skriver EUobserver.com. Akkurat ligesom i sidste mandatperiode. En formand sidder i 2,5 år, så på den måde kan de to grupper dele posten i den fem-årige mandatperiode.

Aftalen er et nederlag til den liberale Graham Watson, der havde ført en stædig kampagne for at blive formand for parlamentet. Han bliver i stedet for formand for et midlertidigt udvalg, der skal arbejde med finanskrisen, skriver EUobserver.com.

Det har også været interessant at læse parlamentariker Anne E. Jensens (V) nyhedsbrev. Den liberale gruppe har netop valgt Guy Verhofstadt, tidligere belgisk premierminister, som formand for gruppen. Og han er føderalistisk i sin tankegang. Det kommer til udtryk ved, at han ikke stoler på de britiske, EU-skeptiske konservative, der ellers ville kunne skaffe borgerligt flertal i parlamentet.

Han ønsker ikke at basere Kommissionens fremtid på en aftale med de britiske konservative, der vil tippe Lissabon-traktaten og som forholder sig dybt skeptiske til EU, skriver Anne E. Jensen.